Table of content
Af Roberto Assagioli m.fl. Uddrag fra bogen Skabende meditation.
Naturen af og teknikken til invokation
Den etymologiske betydning af invokation er at “påkalde ned”, “at påkalde ind i”. Det er dybest set et krav, en appel til noget højere, en bøn om hjælp eller indgriben. Det samme kan siges helt generelt om bøn, men der findes dog en vigtig og grundlæggende forskel. På en særlig og bestemt måde er bøn (som forklaret i fjerde instruktion) en “følsom” tilnærmelse, hvor følelsesfunktionen anvendes. Invokation er på den anden side en handling i det indre, der inkluderer og kombinerer anvendelse af alle indre funktioner. Det drejer sig om en samtidig aktivitet af tænkeevnen (meditation), af følelsen (bøn) af forestillingsevnen (visualisering) og af viljen (bekræftelse). Det er tydeligt, at denne omfattende og synteseskabende aktivitet i hele menneskets væsen – når den foregår rigtigt – tilfører invokationen en enestående kraft, der er større og mere berigende, end når de enkelte indre aktiviteter anvendes hver for sig.
Øvelse gør mester
Sådanne kombinerede aktiviteter er så sandelig ikke nemme at gennemføre. I virkeligheden er det meget vanskeligt og kræver megen skoling og særlig anvendelse af hensigtsmæssige teknikker. Men den tid og energi, man har ofret for at opnå færdighed i at anvende invokation, bliver godt belønnet af de kraftfulde og godgørende virkninger, og det er som med andre evner, så snart den er udviklet, så forbliver den en permanent evne.
Da invokation er en syntese af flere aktiviteter, er det som det første nødvendigt at lære teknikken til hver enkelt aktivitet at kende samtidig med, at man lige fra begyndelsen fastholder det endelige mål i tankerne. Det næste skridt er at forsøge en gradvis anvendelse af to metoder eller teknikker samtidig – og som det sidste, lære at anvende dem alle på én gang.
For at illustrere disse faser på en mere tydelig måde kan man tilpasse dem til “Den Store Invokation” (er beskrevet senere). Den er særdeles godt egnet til dette formål, fordi den har en specifik og direkte indtrængende appel til de tre store aspekter af guddommelighed, der også er til stede i mennesket: Lys – Kærlighed – Vilje.
Det første stadie i skolingen er at gøre Den Store Invokation til genstand for både refleksiv og receptiv meditation. Dette betyder, at man tager hvert vers ad gangen og funderer over betydningen af hvert ord og linje. Når man begynder med refleksiv meditation, kan man f.eks. i første vers se ordene “Gud” – “Lys” – “Sind” – “komme til Jorden”. Dette kan være en kraftig impuls eller udfordring og kan give ubegrænset føde til tænkningen. Andre ord, der giver lignende impulser, findes gennem hele invokationen.
Efter dette eller som afveksling kan man meditere receptivt. Ønsker man det, kan man tage de samme ord og fraser og – ved at fastholde dem levende og nærværende i bevidstheden med indre stilhed – bestræbe sig på at blive receptiv over for deres essentielle betydning. Det, man forsøger at opnå, er en intuitiv forståelse, en opfattelse af syntese, et vist omfang af sammensmeltning, en øjeblikkelig identifikation med den virkelighed, der er funderet over, således at man føler sig gennemstrømmet af lys, kærlighed og vilje, og endog selv udstråler lys, kærlighed og vilje i det bestemte øjeblik.
Indre impulser og erkendelser
En sådan indre oplevelse er en glæde. Den bevirker, at man føler, der sker en bevidsthedsudvidelse, og at ens liv bliver mere fyldestgørende. Men det er en kort og midlertidig oplevelse og har som følge, at der vækkes et stærkt ønske om en gentagelse og en stræben efter at opleve den oftere, i længere tid og fuldt ud. Dette giver impuls til eller “tænder” følelserne og den “kærlige” aktivitet. Der er endvidere andre faktorer, der vækker hjertefølelsen – f.eks. erkendelsen af menneskehedens presserende behov for lys og kærlighed og for at forene den menneskelige vilje med Guds hensigt og vilje. Her bliver anvendelsen af forestillingsevnen også aktuel. Gennem visualisering, hvor et levende billede opbygges af de transformerende virkninger, som de højere energiers nedstrømning til Jorden skaber, kan man i høj grad intensivere anvendelsen af bøn eller af invokationens hjerteaspekt.
Alle har en vilje
Derefter kommer anvendelse af viljen. Den erkendelse, at alle har en vilje, som det er et privilegium og en pligt at anvende rigtigt, giver tilskyndelse til at anvende den i relation til invokationen. I virkeligheden er ethvert menneske dybest set en vilje – en intelligent og kærlig vilje. Alle vil, at det man påkalder, må ske, må sejre, må blive en prægtig realitet her på Jorden. Med al den energi man besidder, bekræfter man og siger: Lad det ske. I Den Store Invokation gentages denne bekræftelse ved at repetere ordet “lad”.
Vejen til syntese
En anden måde at skole sig selv til at kunne anvende forskellige funktioner i relation til Den Store Invokation er at sige hvert vers højt og i tankerne fremhæve det, der er direkte forbundet med verset. F.eks. kan man sige første vers højt med tankerne koncentreret om energi og på samme tid visualisere lys. I andet vers koncentrerer man tankerne om hjertets energi, og i det tredje om viljen, og til sidst det fjerde vers tillige med den afsluttende linje og alle vers tilsammen. Disse indre aktiviteter er indbyrdes forbundne, skønt de er forskellige, og hver af dem stimulerer hver enkelt af de andre, hvilket gør dem lettere at anvende. Derfor, når man har lært at anvende hver enkelt på en effektiv måde og kan gennemføre det, så vil de lidt efter lidt blive lettere at kombinere frem til den tid, hvor man bliver i stand til at sammensmelte dem i en syntese, når man siger invokationen.
Denne lidt mere omfattende måde til påkaldelse hjælper til at eliminere eventuelle fejl, der ofte er medvirkende til, at de enkelte metoder har begrænset virkning eller måske slet ingen virkning. I meditation kan man f.eks. stille sig tilfreds ved udelukkende at tænke over emnet og ved at udføre intelligente øvelser uden at opnå resultater. Bøn kan også blive mekanisk og overfladisk eller den kan blive sentimental og overstrømmende, hvilket virker “dæmpende” uden at tilføre noget som helst.
Andre måder til at gøre invokationen mere effektiv er:
- At sige den højt, når det er Derved tilføres den kraft fra lyd, der bidrager til at fastholde opmærksomheden fuldt koncentreret.
- At fremsige den Derved får man tid til at prøve at forstå hvert ords og linjes mening.
- At holde en lille pause mellem hvert vers med samme hensigt.
- At fremhæve ordene “på Jorden” særligt stærkt med viljesenergien, når de udtales. Derved kan man sikre sig, at de påkaldte kvaliteter og energier bringes ned til Jorden og gøres virkningsfulde.
Den individuelle og den universelle metode
Der findes to måder til styring af de nedstrømmende energier, eller snarere to koncentriske metoder at anvende dem på: Den individuelle og den universelle. Den individuelle kan udover at blive anbefalet også blive betragtet som en pligt. Derfor bør man anvende invokationen både til det gode for sig selv og til det gode for helheden med den hensigt at tilføre lys, kærlighed og åndelig kraft til personligheden. Den umiddelbare følge af denne tilførsel af vitalitet til personligheden vil sætte den i stand til at blive et effektivt instrument for rigtige menneskelige relationer og kærlig tjeneste. Universel anvendelse af invokationen er at styre den mod det bedste for hele planeten, og det kan gøres på tre måder:
- Hver især siger den alene, men på alles vegne.
- Ved gruppemøder, hvor den velkendte fordel ved en forenet og fælles udførelse anvendes.
- Som en indre subjektiv gruppe, der kæder sig sammen med andre rundt om Dette kan gøres på to måder:
- Gensidig sammenkædning med venner på en speciel måde. De mest effektive af sådanne indre relationer er en triangulær sammenkædning med to andre mennesker ved at visualisere kæder af lys og kærlighed, så der skabes en triangel. Når man har dannet flere af sådanne triangler, kan man “se” dem forbundet med hinanden som et netværk af lys og den gode vilje.
- Man sammenkæder sig med alle, kendte såvel som ukendte, der anvender Den Store Invokation ud over verden. Det drejer sig om et meget stort antal mennesker, for den er oversat til mere end tres sprog, og den er således udbredt over hele Jorden. Sammen med denne store gruppe danner meditationsgruppen i den nye tidsalder et specielt center eller fokus for en intensiv anvendelse.
I alle sådanne gruppebestræbelser kan man anvende princippet om samstemmighed, der ikke kun udgør et grundlag for retning og fokus, men rent faktisk mangedobler effektiviteten af den samstemmige handling. Anvender man invokationen ofte og over længere tid, så udvikles der en konstant indre invokativ holdning. På denne måde kan hele livet lidt efter lidt blive “invokativt”, og det betyder, at uanset hvad man skal udføre, så kan man gøre det med en hengiven og invokativ ånd.
Evokation
Evokation – etymologisk “at gennemføre”! Og “kalde frem” – er en respons fra “oven”, et “svar” på en invokativ bøn. Sådanne responser vil altid opstå. Man kan sætte sin lid til den med sikker overbevisning, fordi den er blevet til af den universelle og aldrig svigtende lov om årsag og virkning.
Men at opfatte responsen kan være vanskeligt. Den kommer ofte på helt uventede måder og ikke altid tydeligt, og den kan også komme på et helt andet tidspunkt. Mens evokationen ved indledningen kan opfattes næsten øjeblikkeligt, så kan selve manifestationen af den i bevidstheden og i den ydre verden ofte ske noget senere eller indirekte. Det er således muligt, at dens relation til invokationen kan undslippe opmærksomheden.
Naturlige reaktioner
Det, der er beskrevet om receptiv meditation (i tredje instruktion), kan også dække erkendelsen af evokeret respons. Det er de samme fejltagelser, man kan begå, og det er de samme vanskeligheder og hindringer, der har tendens til at opstå. Selv om invokationen og personlighedens appel kan være oprigtig og rigtigt motiveret, så kan responsen åbenbare sandheder om en selv, som man ikke bryder sig om, eller som kræver forpligtelser, og som personligheden er bange for eller uvillig til at påtage sig.
I hverdagen sker det ofte, at man ønsker noget, men afviser at benytte de nødvendige metoder til at opnå det. Man føler, at der kræves alt for meget. Sådanne reaktioner er normale i den menneskelige natur, men de bør opfattes som fejltagelser og derfor besejres for at give frit løb for indstrømningen og manifestationen af de energier, der er evokeret. Man kan være sikker på, at disse højere energier skaber velgørende virkninger i det indre og i verden, virkninger der er langt større end de midlertidige ubehag, de kan forårsage. Det er dog ikke altid, at disse hindringer opstår. Ofte ses det indstrømmende lys, kærlighed og kraft øjeblikkeligt, og det fejer alle barrierer af vejen. Når dette sker, er opgaven at absorbere og anvende de evokerede energier på bedste måde ved at udstråle dem og lade dem komme til udtryk i ydre handling.
Invokation fra oven
Denne form for invokation opfattes ikke generelt ved dette navn, men den fortjener denne benævnelse. Det er et kald eller pres, der strømmer fra sjælen eller fra en anden højere kilde. Den første og enkleste manifestation er “samvittighedens røst”, hvilket inspirerer til at følge en højere tendens i handling, til at opfatte etiske værdier og til at fastholde dem. Den er til stede i ethvert menneske. Hvilken grad af lydighed og ikke-lydighed over for denne “samvittighedens røst” er et valg, som hver enkelt må træffe. Heri ligger både et privilegium og en byrde for den indre frihed.
Beretninger om religiøse oplevelser taler ofte om et “kald” fra Gud eller en “impuls” fra en højere magt. Til tider kan dette være indledningen til en “dialog” mellem et menneske og en “højere kilde”, hvor hver vekselvis invokerer og evokerer. I andre tilfælde kan impulsen fra “oven” tage form som et uafviseligt krav, der føles som et absolut nødvendigt krav, omend det ofte er uønsket.
At blive kaldet
Psykologen Carl Jung har på en særlig god måde beskrevet “kaldet” som et højere princip. Her er nogle af hans tanker taget fra hans bog The Integration of the Personality.
”Hvad er det der gør, at mange mennesker selv vælger en livsvej, hvor de bryder ud fra deres identitet med masserne? Dybest set kan det benævnes som en kaldelse. De mennesker, der har identificeret sig med deres kaldelse, hører en indre stemme. Den oprindelige betydning af at få en kaldelse er at opleve, at en stemme retter sig direkte til én, dvs. at man bliver ‘kaldet’.
Der findes klare eksempler på dette i profeternes bekendelser i Det Gamle Testamente. Men det er ikke udelukkende en urgammel talemåde, hvilket ses i mange sammenlignelige biografier (nutidige eksempler er Nelson Mandela og Helen Keller).
Denne følelse af at blive kaldet er ikke kun en særlig rettighed for store personligheder. Det kan ske for enhver af os. Enhver kan lytte og høre en kaldelse, dvs. en stemme, der vækker en respons i det indre. Mennesker, der er i stand til helt bevidst at bekræfte, at kaldelsens kraft har “kaldet” dem, kan udvikle sig til at blive fuldstændigt sjælsintegrerede personligheder og sande tjenere for planeten og deres medmennesker.”
Den Store Invokation
Fra lysets kilde i Guds sind
lad lys strømme ind i menneskers tanker
lad lyset komme til Jorden.
Fra kærlighedens kilde i Guds hjerte
lad kærlighed strømme ind i menneskers hjerter
må Kristus komme til syne på Jorden.
Fra centret hvor Guds vilje er kendt
lad hensigt lede menneskers små viljer
den hensigt mestrene kender og tjener.
Fra centret vi kalder menneskeheden
lad planen for kærlighed og lys fuldbyrdes
må den forsegle døren til det onde.
Lad lys og kærlighed og kraft
genoprette planen på Jorden.
OM … OM … OM …
Sådan kan du komme videre
Læs også artiklen om bøn af Roberto Assagioli
Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv
Læs også artiklen Psykosyntese en integral psykologi og biografien om Roberto Assagioli
Læs introartiklen om energipsykologi
Læs introartiklen om integral meditation
Gem kommentar