Table of content
Af Roberto Assagioli m.fl. Uddrag fra bogen Skabende meditation.
Betydningen af og stedet for bøn i dag
Ordet bøn opfattes helt forskelligt af mange i dag. Det mest fremherskende er, at bøn er en indre handling, der kan komme til udtryk på utallige måder, såsom meditation, kontemplation, påkaldelse og inderlige ønsker, og det kan virke meget forvirrende på grund af forskellighederne. Men for at undgå misforståelser i dette studie anvendes ordet bøn i betydningen en indre handling, der kan beskrives som en følelse, der rettes mod de højere realiteter eller kræfter.
Men selv denne begrænsede formulering indeholder flere forskellige former for bøn. Det kan f.eks. være en jævn bøn om materielle ting, eller en bøn om særlig hjælp og vejledning for én selv eller lignende bønner for andre. Det kan endvidere være bønner med følelser af hengivenhed og af at ville ofre sig for en højere magt, eller bønner af en endnu højere type, der fører til fordybelse med kærlighed.
Problemer i relation til materialisme
For at forstå, hvor bønnen er placeret i vor tids forhold og omfattende systemer i de metoder til åndelig tilnærmelse, der er tilpasset den nuværende menneskeheds psykiske karakter, er det nødvendigt at se på den fremherskende mentalitet og tendens i nutidens samfund, idet en paradoksal situation har skabt alvorlige problemer og vanskeligheder.
Menneskehedens masser har i stigende grad rettet sin interesse mod fysiske fornøjelser og mod besiddelse af materielle ting og social fremgang. De har anvendt sine energier til at samle sig rigdom og til at udnytte verdens ressourcer. Men på samme tid er der sket en meget hurtig udvidelse af undervisningssystemet og en omfattende udvikling af tænkeevnen. Dette markerer store fremskridt i menneskehedens evolution, men det har også skabt specifikke problemer, for udviklingen af de mentale og kritiske evner fører ofte til intellektuel stolthed og separatisme.
Mellem disse to tendenser, den materialistiske og den intellektuelle, findes niveauet med følelser og forestillinger, der ofte er blevet negligeret eller undervurderet og i mange tilfælde fortrængt. Men de levende kræfter i menneskets natur kan ikke holdes tilbage, og ethvert forsøg vil give tilbageslag og være årsag til tilbagevenden til primitive udviklingsstadier med de stadige og overhængende farer, som kræfterne kan udløse på mange tilintetgørende måder.
En kommentar fra Jung
Denne situation er blevet beklaget af mange tænkere og kritikere i det moderne samfund, såsom Bergson, Buber, Keyserling, Sorokin, Maslow og Jung. Jung kom med følgende åbenhjertige kommentar i et interview:
”I vor tid er det intellektet, der formørker tingene, fordi vi har ladet det få en alt for stor indflydelse. Bevidstheden skelner, bedømmer, analyserer og peger på modsætninger. Dette er naturligvis nødvendigt op til et vist punkt. Men analyser dræber, og syntese bringer liv. Vi må finde frem til, hvordan vi kan sørge for, at alt bringes i relation til alt. Vi må gøre modstand mod den intellektuelle røst.”
Publiceret i A Magasin of Jungian Thought, foråret 1960
Set fra et andet synspunkt kan en erkendelse af den menneskelige naturs funktioner, herunder de ikke-rationelle aspekter, have negative og skadelige virkninger. Når menneskets ret til at give udtryk for disse aspekter får for stor opmærksomhed, kan alle typer af fremstød blive frigjort og resultere i ukontrollerede tilkendegivelser af begær og forestillinger både individuelt og kollektivt.
Brug skelneevnen
Den indre verden af følelser og begær og deres udtryk er umådelig omfattende, og de mange forskellige måder de kommer til udtryk på bør evalueres nøje ved brug af skelneevnen. Der findes f.eks. stor forskel mellem primitivt begær og åndelig stræben, mellem selvisk begærlig tendens og uselvisk kærlighed, mellem en menneskemængdes opstemthed ved en tyrefægtning og en ophøjet følelse ved at lytte til musik af Bach. Men alligevel hører de hjemme i den samme “verden”, de har alle den samme grundlæggende egenskab på samme måde som en farve har mange nuancer – f.eks. den røde farve, der rækker lige fra det mørkeste lidt skumle røde til den mest forfinede lyse rosa.
Bønnens transmuterende værdi
At der findes fælles grundlæggende egenskaber er en indikator for, at der er mulighed for at transmutere de lavere egenskaber op til højere niveauer. Et af de vigtigste og mest påtrængende problemer for menneskeheden nu for tiden er, hvordan den kan transmutere og omdirigere de stærke og uklare strømninger af begær efter materielle besiddelser og magt til aspiration mod højere mål.
En af metoderne, der kan tilvejebringe denne nødvendige transmutation og omdirigering af følelsesenergier, er ved at anvende den rette type bøn – den forhåbningsfulde bøn. Når man udelukker den laveste type jævne bøn – dvs. med krav om materielle goder eller magt til at gennemføre selviske mål – så har alle andre former for bøn en forhåbningsfuld karakter, idet de er rettet Dette gælder endog for bønner om styrke, lys, beskyttelse og vejledning, fordi opmærksomheden er rettet mod den åndelige sjæl og højere kræfter. Det gælder i endnu højere grad for bønner om det bedste for andre, samt i den højeste form for bøn – “ske Din vilje”.
Bønnens to retninger
Her er et af paradokserne i det åndelige liv. Når man i bønnen giver udtryk for et intenst ønske om, at syndsforladelse må “dale” ned over os selv og andre, så har den opadrettede projektion af kravet og aspirationen den virkning, at bevidsthedscentret til en vis grad “løftes” op på den indre verdens mere subtile niveauer – det er en opløftende proces. Denne opadrettede aspiration er kommet til udtryk i verdensreligionerne med mange symboler, f.eks. bjergbestigningen, den opflammende ild, og pilen som i formaningen “Lad os blive som pile, der fra en spændt buestreng styrer mod himlen”.
Tre metoder
Denne transmuterende og sublimerende proces af psykologiske energier er det ikke muligt at gå mere detaljeret ind i, men der kan peges på tre metoder, hvormed denne proces kan udføres:
- Ved at ændre og lutre
- Ved at løfte
- Ved at ændre de anvendte
Disse punkter kan illustreres ved at pege på, at stærke energier kan bekæmpe sociale onder, fysisk aggression kan erstattes af drøftelser på et mentalt niveau, og materielle våben kan erstattes af en pen eller en mikrofon. Men den mest betydningsfulde faktor er en primær ændring og lutring af metoder.
I en vis udstrækning foregår der kontinuerligt en transformation og åndelig sublimering på en måde, som mennesket ikke selv er vidende om, fordi det er automatiske processer i dets indre evolution. Men disse processer støttes og fremskyndes af en bevidst indre aktivitet, der kan igangsættes på forskellige måder – en af de forholdsvis lette og effektive metoder er forhåbningsfuld bøn, fordi den fører til ændring af både motivation og aktivitetsniveau. En åndelig lærer sagde engang: “Bøn er en glædelig proces, hvor ønsker bliver hellige”.
Processen at bede
Det er vanskeligt at forklare processen at bede på en måde, der vil appellere til alle mennesketyper, så det må blive en generalisering. Der findes to hovedgrupper i dag. Den ene er de, som i bred forstand kan kaldes religiøse, og som har en naturlig indstilling til bøn, skønt de i det moderne livs fortravlethed ikke praktiserer den. Den anden gruppe består af mere mentale typer, der tvivler på eller endog modarbejder religiøse eller åndelige tiltag og har tendens til at betragte bøn som gammeldags og uden eller meget lille værdi. Til denne gruppe hører store dele af ungdommen.
Hvem skal man bede til?
Det første spørgsmål, der rejser sig, er, “hvem kan man bede til, når der er modvilje mod at acceptere, at der eksisterer en personlig Gud, sådan som det traditionelt opfattes? Før der tages stilling til dette spørgsmål, bør det være klart, at det første “mål” eller “væsen”, som forhåbningsfuld bøn kan rettes til, er den åndelige sjæl. Dette kan overraske, da det i første omgang virker, som om man beder til sig selv, men det er en helt normal holdning, at menneskets personlighed og det bevidste jeg ikke betragtes som forenet eller identisk med den åndelige sjæl.
Det bevidste jeg ignorerer ofte og endog nægter eksistensen af den åndelige sjæl. Den bemærker den ikke og afviser intuitioner og tilkendegivelser, der modtages fra den højere sjæl, og viger uden om de ansvar, der følger med. Hovedopgaven bør være at reducere følelsen af dualitet og stræben, for først når en vis grad af enhed er opnået, kan en indre handling blive effektiv og det ydre liv blive harmløst og konstruktivt. Bøn til den åndelige sjæl om lys, inspiration og vejledning bør derfor komplementere den følelsesmæssige natur med den receptive meditation, der er udført med tænkeevnen. Bøn af denne art svarer til den bøn, som mange kristne beder til den “indre Kristus”.
I de højere stadier for bøn forener den personlige bevidsthed og den åndelige sjæl appellen til en højere magt, og en sådan bøn er blottet for selviske og personlige ønsker, da den er et sandt udtryk for viljen-tildet-gode.
Højere virkelighed
I forbindelse med studiet af emnet om en højere virkelighed er det ikke muligt at komme ind på de mange eksisterende begreber om dette emne, men det er heller ikke nødvendigt, da det øjeblikkelige mål er at lære og anvende bøn, og i den relation er der ikke behov for nogen form for teologi og heller ikke for at acceptere en bestemt metafysisk ideologi. Det er nok at vide, at der findes en stor gådefuld og universel virkelighed omkring og over os, og at den ligger hinsides den rationelle opfattelsesevne. Dette vil kun blive benægtet af mennesker med en indbildsk holdning. Selv om det ikke er muligt at få direkte kendskab til denne virkeligheds essentielle natur, kan man med den rationelle tænkeevne opfatte nogle af dens manifestationer, og mere vil blive åbenbaret, når man bliver i stand til at nærme sig emnet på en mere intuitiv måde.
Den kosmiske bevidsthed
Den tydeligste manifestation er intelligens. De mere fremskredne forskere taler i dag om en kosmisk tænkende bevidsthed, der styrer den omfattende fysiske manifestation og evolution. De tydelige styringsmønstre, der med præcision styrer lige fra et solsystem til et atom, er beviser på dette, og ingen kan afvise, at der står en intelligens bag. Skønheden i alle naturrigerne lige fra det mindste krystal til det storladne i en stjernehimmel beviser også, at der findes en højere tænkende bevidsthed eller et væsen, der skaber og er den bagved liggende intelligens. I menneskeheden findes genialitet, uselvisk kærlighed og andre egenskaber, der er vanskelige at forklare, hvis det indre ikke reflekteres af egenskaber og aspekter fra et stort væsen.
Den kosmiske evolution
Endvidere findes der hos menneskene store udviklingsforskelle, og det gælder lige fra den primitive type op til de geniale typer inden for videnskab og kultur m.m. Dette viser, at der sker en evolutionær vækst mod højere intelligensniveauer og tilstande for væren, og det indikerer, at der findes højere væsener og riger, som ligger langt over menneskets nuværende fatteevne. Der findes således ikke grundlag for at benægte deres eksistens, blot fordi man ikke kan se dem. Videnskaben får i stadig højere grad indsigt i, hvor begrænset det fysiske synsfelt er såvel som den konkrete viden, og om hvor mange energier og tilstande i stoffet, som er usynlige for mennesket, men som eksisterer i universet.
Udforskning af de indre verdener
Når sådanne realiteter og energier eksisterer, kan de umuligt fungere helt isoleret, og derfor må der findes metoder, der kan oprette forbindelse til dem. Utallige er overbeviste om, at dette er muligt, og for manges vedkommende er det blevet bekræftet ved direkte erfaring og beviste kendsgerninger. Men selv om man ikke tager dette i betragtning, kan de ubegrænsede muligheder, der findes i relationen til højere aspekter for væren og i tilskyndelsen til at ville vide mere om eksistensen, blive stærke motiver til at ville udforske de indre verdener og til at søge nye erfaringer i åndelige eventyr.
Forskellige former for bøn
Som nævnt i tidligere instruktioner findes der forskellige måder, som man kan nærme sig det store ukendte på. Det nuværende emne – bøn – er en af disse måder. Emnet bøn er meget omfattende, fordi der findes mange former for bøn, der formuleres på hver sin måde. Den almindelige opfattelse er, at bøn giver udtryk for et ydmygt ønske om personlig hjælp, og at den rettes til et højere væsen, der menes at have menneskelige egenskaber, men da denne form for bøn er den mest elementære, er det helt forståeligt, at den synes at give udtryk for en form for selviskhed, afhængighed og godtroenhed, der ikke appellerer til den moderne tænkning.
Bønnens højere former
Der findes imidlertid højere former for bøn, hvor man søger forbindelse til væsener eller energier, der tilkendegiver de højeste værdier, som man kan opfatte – dvs. energier med intelligens, skønhed, kærlighed, godhed etc. – og som har det formål, at man skal tilpasse sig til disse energiers egenskaber og åbne sig for deres påvirkning. I en sådan bønlig forbindelse kan man også søge at blive kanal for disse godgørende energier til andre – i religiøs terminologi er det formidlende bøn. Og som den sidste er der den form for bøn, hvor man ikke beder om noget, men hvor man stræber efter at øge forbindelsen og samhørigheden med de højere realiteter eller med den allerhøjeste.
Som tidligere nævnt er det anvendelsen af energier med følelsesmæssig natur, som karakteriserer bøn, og som adskiller den fra andre former for “indre handling”, da det er forskellige former for følelser, der giver “vinger” til bøn. F.eks. kan en manglende evne til at klare situationer og til at løse personlige problemer ofte drive mennesket til at bede om styrke, lys og vejledning. Medfølelse, der opstår ved at se det hav af lidelser, som omslutter menneskeheden – uanset det er fysiske, følelsesmæssige eller mentale – kan tilskynde til et indre arbejde med formidlende bøn såvel som til ydre tjeneste, og det fællesskab og den kærlighed, der vokser ud fra en essentiel identitetsfølelse, kan også tilskynde til at bede for dem, man føler en speciel indre tilknytning til og for alle de medmennesker, som man deler oprindelse, egenskaber og mål med.
Samarbejde med alt levende
Når det lykkes at nedtrappe bindingerne til selvcentrerethed og at dæmpe de højlydte selviske begær og frygt, så begynder man at forstå og at værdsætte alt det, man har arvet fra naturrigerne, og alt det menneskeheden har udrettet. Værdsættelse af skønheden og underne i verden omkring os, såvel som den storhed der glimtvis kan anes i universet, frembringer en højagtende følelse af højeste orden.
Man kan også kalde det “frydefuld beundring” af det ukendte liv eller af den realitet, der har skabt og fører universet og alle dets bestanddele – inklusiv menneskene og enhver mindre enhed – mod et gådefuldt og storslået mål. Denne følelse er medfødt, og når den frigøres, fører det til, at man kan samarbejde med den højeste realitet og med alt levende.
Kommentarer af Immanuel Kant
Det er ikke kun religiøse eller mystisk tilbøjelige mennesker, der kan erhverve sig viden om en større relation. Mange kunstnere, forskere og filantroper og mænd og kvinder, der ikke har nogen religiøs overbevisning, har mærket det og givet udtryk for det på forskellige måder. En bemærkelsesværdig illustration af dette er beskrevet af filosoffen Immanuel Kant, der havde en af de skarpeste tænkeevner, og hvis arbejde blev en milepæl i udviklingen af vor tids tænkning:
“To ting fylder mig altid med ny og større forundring og ærefrygt, jo længere og oftere jeg reflekterer over dem: Den stjernebestrøede himmel over mig og de moralske love i mit indre. Jeg behøver ikke lede efter dem eller formode, at de eksisterer … jeg ser dem for mig, og jeg relaterer dem øjeblikkeligt til forståelse af min eksistens.”
”Den første (periode) begynder det sted, jeg bebor, da det udvider min forbindelse til den ydre verden, hvor jeg ser en ubegrænset storhed af verdener efter verdener, og systemer efter systemer og også af ubegrænsede span af tid, af periodiske bevægelser, deres begyndelse og deres varighed.”
”Den anden begynder fra min ikke-synlige sjæl, fra min personlighed, der præsenterer mig for en verden, som i sandhed består uendeligt, og som kun kan gennemtrænges af intellektet, og jeg ved, at jeg nødvendigvis og universelt er forbundet med den.”
“Det første billede af et uendeligt antal verdener formindsker min betydning som et animalsk væsen, der må give det stof tilbage til planeten (et ubetydeligt punkt i universet), som mit fysiske legeme blev dannet af, og som fik givet (man ved ikke hvordan) vital energi. Det andet billede derimod fremhæver det evige i min værdi som et intellekt, der manifesterer den moralske lov i et liv, der er uafhængigt af den animalske natur og også af hele den synlige verden – heraf kan man udlede den kendsgerning, at eksistensen af tænkeevnen er betinget af formål, der ikke er bundet til tilstande og begrænsninger i dette liv, men rækker ud i det uendelige.”
Immanuel Kant: Critique of Practical Reason
Hjertets tilnærmelse til en højere virkelighed
Sammenfattende kan man sige, at bøn indleder hjertets tilnærmelse til en højere realitet og til højere væsener. Det er en vital og direkte tilnærmelse, der bør forstås og praktiseres især af dem, hvor den mentale tilnærmelse – koncentration og meditation – er den foretrukne metode. Man må huske, at den mest effektive “indre aktivitet” er en kombination og en syntese af alle de forskellige tilnærmelsesmåder, men inden man bliver i stand til det, må man lære hver af disse måder og metoder at kende og kunne praktisere dem enkeltvis. Dette gælder bøn i samme grad som koncentration og meditation. I bøn indgår der også andre psykologiske faktorer såsom tænkning og vilje, der knyttes til følelse, og de skal ikke udelukkes, så længe vægten lægges på hjerteaktiviteten og på at anvende og tilegne følelse til det åndelige mål.
Bønnens klassifikation
Således er bøn gavnlig i to retninger: Som en særlig aktivitet, der igangsættes af et betydningsfuldt aspekt i menneskets natur, og som en nødvendig forberedelse til synteseskabende indre aktivitet, der er et resultat af hele personens stræben mod det åndelige mål.
Bøn kan klassificeres således:
- Spontane bønner, svarende til den øjeblikkelige inspiration
- Formulerede bønner, svarende til den enkeltes formål og behov
- Eksisterende bønner, de bønner, som anvendes i forskellige religioner og åndelige bevægelser, eller som er skrevet til specielle formål.
Der bør udføres eksperimenter med de forskellige typer, og den, der findes bedst egnet, vælges. F.eks. vil mange mene, at spontan bøn er bedst egnet til individuelt brug, og at formulerede gruppebønner er bedst til møder eller i forbindelse med fælles subjektive opgaver. Til sidstnævnte formål foreslås det at bruge en invokativ bøn, som har karakter af universalitet, og som anvendes af et stort antal mennesker i hele verden i dag. En sådan bøn citeres her, og kommentarer om dens betydning, og om hvordan den mest effektivt kan anvendes, vil komme i en senere instruktion om Invokation og Evokation.
Sådan kan du komme videre
Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv
Læs også artiklen Psykosyntese en integral psykologi og biografien om Roberto Assagioli
Læs introartiklen om energipsykologi
Læs introartiklen om integral meditation
Gem kommentar