Table of content
Batman, Pippi, Spock … er alle udtryk for energityper i fiktionens verden. Artiklen fortæller hvordan figurerne i fiktionens verden giver liv til energityperne.
Af Søren Hauge
Energityperne kommer selvfølgelig også til udtryk i fiktionens verden. Her er det endog muligt at se dem karikeret i overdreven form. Der er blevet givet et væld af levende beskrivelser af energitypernes mangfoldighed og indbyrdes samspil i f.eks. film, romaner, eventyr, musik og billedkunst. Man kan uden at overdrive sige, at kun fantasien sætter grænserne. I det følgende skal vi give nogle udvalgte eksempler fra det store overflødighedshorn i fiktionens uvirkelige virkelighed.
Action og power
Den dynamiske type er let at få øje på i den actionprægede og kraftbetonede fiktion, og vi genkender her skikkelser både fra klassiske og nye fremstillinger. Her møder vi i gamle fortællinger Sinbad Søfareren, Odysseus og Davids kamp mod Goliat. I nyere tid viser skikkelser som Robinson Crusoe og Tarzan eller Batman den enlige eller afvigende helt. I den lette genre er det den godmodige, men stærke Obelix eller Skipper Skræk, Stålanden eller BuzzLightyear i Toy Story. Som pigefigur finder vi f.eks. Pippi Langstrømpe og Ronja Røverdatter og som arketypiske, feminine skikkelser er det valkyriernes og amazonernes kraft.
Fiktion er virkeligheden fremstillet i dramatisk form. Derfor er de fiktive arketyper et direkte kig ind i energitypernes verden, ofte tydeliggjort gennem befriende overdrivelse.
I den mere voksne underholdningsgenre er det, med et glimt i øjet, en Indiana Jones, der kæmper den umulige kamp. Det er Clint Eastwood som Dirty Harry, der trodser kynisk kriminalitet, og det er Sylvester Stallone, der lader Rambo rase ud for at opnå den uopnåelige sejr, ligesom det er Bruce Willis, der nægter at give op i Die Hard-filmene. Det er under samme hårdtslående banner en Arnold Schwartzenegger kan udfolde sig som Terminator, og det er her vi stifter bekendtskab med den rasende Hulk. I et sådant macho-univers finder vi krigsfilm med eksplosioner, død og ødelæggelse, side om side med de hårdtslående gangstere i mafiagenren, styret af Godfather og Al Capone, mutant-heltene i X-Men, ikke mindst Hugh Jackman som Wolverine, og mange af de kompromisløse roller, som i årenes løb er blevet spillet af personer som Al Pacino og Robert De Niro. Det vrimler med eksempler på hårdtslående helte og ubøjelige enspændere, som giver den spænding og det ekstreme udtryk, som er forbundet med kraftudfoldelse, rå slagkraft, krig, destruktion, frihed og sejr.
Det godes kraft
Idet vi bevæger os ind i den sensitives følsomme verden, bliver scenariet et helt andet. Nu møder vi de gode feer, de vise skikkelser og godgørende kræfter, som vil bringe glæde og samhørighed ind i livet. Den del af fiktionens verden, som viser os den nænsomme side, lader os møde figurer, som det kan være svært at portrættere, uden at det forekommer sentimentalt eller naivt, men ikke desto mindre spiller de en vigtig rolle. Det er Julemandens gavmildhed, de vise koners råd til den rejsende og forvisningen om, at der findes en lykkelig slutning efter livets fortrædeligheder.
Når vi i film og fortællinger møder den godgørende kraft, så får vi troen på kærligheden og det godes sejr. I Star Wars er det Obi Wan Kenobi og ikke mindst Yodas visdom. Det er mødet med det venlige, godmodige ansigt i en ørken af kulde og kynisme. Det er kærlighedens uselviske kraft som løven Aslan demonstrerer i Narnia, solidariteten med de svage i Charles Dickens og Dostojevskijs fortællinger, de ubrydelige venskaber i Tolkiens Ringenes Herre, og den helende kraft, når medicinmanden udfører sin gerning, eller adskilte mennesker genforenes i episke fortællinger. Det er også kærlighedens modning fra naiv forelskelse til afprøvet troskab gennem hårde prøvelser.
Geniet og bedrageriet
Den mentale energitype spiller sine helt egne roller og bidrager til rigdommen i fiktionens verden, både på den morsomme, den udspekulerede og nedrige måde, der rummer sin uundværlighed. I den første kategori finder vi Walt Disneys altid bevægelige Peter Pan og den geniale Georg Gearløs. Hos Herges Tintin optræder den verdensfjerne Professor Tournesol, Holberg har den håbløst teoretiske Erasmus Montanus, og stadig i det morsomme hjørne, men nu langt mere udspekuleret, vil mange huske den snu rådgiver eller spindoktor Sir Humphrey Appleby, spillet af Nigel Hawthorne i tv-serien Javel Hr. Minister. Molières komedie Misantropen viser Alcestes afsky for hykleri og snob og hans evige kritik af andres og egne fejl; et typisk træk ved den skarpe, mentale iagttager. Både kynikere, kværulanter og kamæleoner fremviser sider af energitypen i dramaer og fortællinger.
”Fiktionen afslører sandhed, som virkeligheden tilslører”.
~ Ralph Waldo Emerson
Det bliver straks langt mere alvorligt, når intelligensen får opgaven som den testende modstander, den arketypiske frister i Edens Have eller ligefrem djævlens advokat. Den uforsonlige Shylock i Shakespeares Købmanden i Venedig er en sådan figur, og endnu værre er rådgiveren Iago i Shakespeares Othello, som på grund af en forbigået forfremmelse beslutter sig for at skabe en falsk anklage om utroskab, der får Othello til at slå sin udkårne Desdemona ihjel. Med en sådan dæmonisk alvor i erindringen er det godt at vide, at det også er samme energitype, der fungerer som den forløsende hofnar, der siger de både farlige og tiltrængte ting, eller som de superintelligente figurer Spock og Data i Star Trek.
Det groteske og urkomiske
Den kreative energitype kan for alvor folde sig ud på hjemmebane, når der bliver givet plads til at udforske både det lattervækkende og det helt usandsynlige. Figurer, som viser os den kærligt karikerede, fremstår eksempelvis som fjolset, tåben, narren eller den ekstreme type, eksempelvis løgnehelten Münchhausen, der forfører gennem sine usandsynlige fantasterier og vanvittige overdrivelser, der ikke har haft en kinamands chance for at befinde sig i virkelighedens verden. I eventyret Vinden i Piletræerne fremstår den utålelige Tudse som den elskelige, forfængelige og selvoptagne fantast, der elsker opmærksomhed. En herligt krukket karikatur af den ekspressive kreative. En anden klassisk figur er Shakespeares fordrukne Falstaff, der både er forgældet, fej, pralende og fuld af vid.
Vi finder den kreative som jokeren og hofnarren, der siger de ting, som ellers ikke siges, og som bringer skævheden ind i det forudsigelige. Det er også eventyreren, der vil ud og prøve det uprøvede, og som kaster sig ud i de vilde ekstremer. Skuespilleren Jack Nicholson har ofte taget roller i dette felt, hvor han er utålelig, vanvittig, ekstrem og uberegnelig, eller bare en eksistens, der ikke passer ind i det gængse. Den kreative kan i sine skæve eksistenser bringe forløsning og få det frem til overfladen, som ellers ikke bliver set. Det er en fascinerende og i sandhed underholdende facet, som ofte er en slags ventil til underbevidstheden, og det, som gør forsoning og harmonisering mulig.
Den kriminelle gådes opklaring
I den analytiske energitypes nøgterne skarphed kan vi ofte se mysteriernes og de kriminelle gåders opklaring gennem metodisk optrevling og præcis oprulning af fakta. Den uforlignelige Sherlock Holmes er naturligvis en helt central arketype, side om side med Agatha Christies udødelige figurer, Miss Marple og HerculePoirot, som på hver deres måde forfølger mordgådernes spor. Engelske figurer som Inspektor Morse og Kriminalinspektør Barnaby ligger i den samme linje eller tradition, og vi finder et uoverskueligt væld af kriminalromaner og film, der levendegør samme tanke på mange forskellige måder. Stieg Larssons kriminaltrilogi – og senere filmatiseringer: Mænd, der hader kvinder; Pigen, der legede med ilden og Luftkastellet, der blev sprængt, viser en både actionfyldt, barsk og moderne version af den klassiske kriminalgåde.
Blandt andre facetter, der også viser den analytiske energitype udfoldet i fiktionen, kan på det meget uforpligtende plan nævnes gnieren Onkel Joakim fra Walt Disney, og den ældre, mere alvorlige version, er den ufatteligt nærige Ebenezer Scrooge i det berømte Dickens-juleeventyr, A Christmas Carol, en figur, som kommer i kontakt med kærlighedens væsen og bliver forløst fra sit eget selvskabte, grådige pengefængsel.
Helten og den romantiske figur
I den dedikerede og idealistiske energitypes vibratoriske felt åbner vi os især for det episke og storslåede. Her bliver der plads til det rørstrømske og storladne, hvad enten det nu er med et smil på læben eller i dybeste alvor. Den klassiske Don Quijote viser os den overspændte, fanatiske, men også uheldige idealist, med et klart præg af melankoli. Goethes ungdomsfigur, Den Unge Werther, er en slags tidlig teenager-roman med forelskelsen i centrum, og den er unægtelig fulgt op lige siden med en uudtømmelig sværm af romantiske tragedier, komedier og eventyr. Vi træder her ind i det evigt forførende, det uopnåelige ideal og den udødelige længsel efter fuldbyrdelse, storladen kærlighed og heltegerning. Her bliver der plads til Braveheart og Aslan, Romeo og Julie, Løvernes Konge, Skønheden og Udyret, helten Muad’Deep i Frank Herberts romanserie Klit og ridderne og jomfruerne i Kong Arthurs mytiske univers. Det er også den antydende kærlighed og melankolske idealisering i ungdomsromanerne og filmene Twilight. Helteaspektet og den romantiske figur har utroligt mange ansigter og ser hele tiden dagens lys i nye varianter, der følger den herskende tidsånd.
Det magiske univers
Gennem den praktiske energitype, der behersker energien og dens mulige forvandlinger, træder vi definitivt ind i fantasy verdenen, science fiction universet og den magiske virkelighed. Den praktiske energitype er netop den, der gennem et dybt kendskab til naturlovene formår at overskride dem gennem manifestationens magi.Det er her, Tolkien udfolder sine arketypiske figurer og magikeren Gandalf, ligesom det er J.K. Rowlings Harry Potter, Michael Endes Den uendelige historie, Star Wars Jedi riddere, og Matrix-trilogien, der viser os den teknologiske magi. Vi står over for Dumbledore og Merlin, Miraculix og Goethes Faust, Shakespeares Prospero i Stormen, og Troldmandens Lærling i Disneys Fantasia. Det er også Batmans dystre univers og Draculas dragende, dødbringende mystik. Energien gennemgår metamorfoser og der skabes transformationer. Vi undervises i kunsten at anvende kraften i det godes tjeneste, og omkostningerne ved at svigte og ende med at støtte The Dark Force. Det magiske univers ruster os på denne måde til virkelighedens drama, der som bekendt overgår al fiktion.
Ofte kan man se stort set alle energityper i formation og samspil i fiktionens verden, nogle gange fremmanet ubevidst og ikke direkte tilsigtet, men ikke desto mindre i en smuk afspejling af bevidsthedens spektrum. Det centrale hold på hele to Star Trek TV-serier, den oprindelige serie og Next Generation, fremviser helt tydeligt og præcist de syv energityper i perfekt samspil, og noget lignende gør sig gældende i eventyret om Snehvide og de Syv Dværge, hvor de små fyres grundegenskaber på sælsom vis demonstrerer energityperne i deres mest elementære former. Ser man nærmere på hovedpersoner i gode fortællinger, vil man sikkert ofte opdage, at der mindst er et samspil mellem viljen, følelsen og tanken, men også ofte med inddragelse af fantasien, logikken, begæret og handlingen, som på denne måde uddyber spændvidden i menneskelig udvikling og konfronterende udfordringer.
Sådan kan du komme videre
Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv
Læs også artiklen Psykosyntese en integral psykologi og biografien om Roberto Assagioli
Læs introartiklen om energipsykologi
Læs introartiklen om integral meditation
Gem kommentar