Table of content
Hvad er virkeligheden og hvordan erkender vi den? Meditation skærper vores evne til at opfatte flere lag af virkeligheden og i denne artikel beskriver Roberto Assagioli m.fl de mange niveauer og aspekter af virkeligheden.
Af Roberto Assagioli m.fl. Uddrag fra bogen Skabende meditation.
Introduktion
I dette fjerde års instruktioner skal et helt nyt emne analyseres – det er et emne, der omhandler de måder, hvorpå man kan erkende virkeligheden, og hvorpå man kan give udtryk for den i livet i stadig højere grad.
At søge efter virkeligheden er en universel tendens hos menneskeheden – først er det en helt ubevidst handling, men senere bliver det en bevidst stræben.
En af verdens ældste bønner og invokationer er:
Led os, oh Herre,
fra mørke til lys,
fra det uvirkelige til det virkelige,
fra død til udødelighed.
For at finde frem til virkeligheden må man først få kendskab til de tåger, der skjuler den, og til de blændværk, der fordrejer den. Når man kan begynde at “se igennem” dem, så vil virkeligheden gradvis åbenbare sig. Det er baggrunden for, at forskellige aspekter af blændværk tillige med teknikker til bearbejdelse og nedbrydning af dem vil blive analyseret i disse instruktioner.
Dette er ikke alene en nødvendig og værdifuld fremgangsmåde for den enkeltes psykologiske og åndelige integration og vækst, den er også blevet benævnt, som den største tjeneste man kan yde menneskeheden. Det er en definitiv og praktisk form for tjeneste til helheden, for en af de største vanskeligheder for menneskeheden er at kunne vurdere værdier og realiteter rigtigt. Der lægges endvidere et stort pres på menneskene med den tendens i vor tids civilisation, der på mange måder øger antallet af blændværk og provokerer til at acceptere falske værdier snarere end en sand påskønnelse af “det gode, det skønne og det sande”. I realiteten er man med til at føre blændværk af alle slags til sig selv og andre på enhver måde, og denne tendens intensiveres i alvorlig retning af det store flertals stræben efter at stige socialt, at øge indtægterne og de materielle goder.
Før man bliver i stand til at bidrage til nedbrydning af de mere generelle blændværk, er man nødt til at begynde med sig selv, og disse instruktioner vil indeholde tekniker og meditationer, der kan være til hjælp i denne bestræbelse. Som sædvanlig anbefales det, at hver instruktion studeres i en to-måneders periode. Det anbefales ligeledes, at man studerer relationen mellem blændværk og hver lov og hvert princip, således at den specielle form for tjeneste, der ydes via gruppemeditationen, kan fortsætte med den normale vekslen gennem året.
Hvad er virkelighed?
Erkendelse af virkelighed er et meget omfattende emne. Der findes forskellige niveauer og grader af virkelighed, og også af både ydre og indre virkelighed. Det første spørgsmål, der naturligt melder sig, når man begynder at tænke over det, er: Hvad er virkelighed? Dette er ikke nemt at besvare, fordi det kun kan erkendes gennem en direkte indre oplevelse, snarere end gennem andres tekniske definitioner og begreber.
Nogle af de mest fundamentale erkendelser, såsom af viljen, af bevidstheden, og af sjælen, og endog af farver, lyde og lignende, er det kun muligt at opnå ved individuel og personlig erfaring. Men af beskrivelser fra andre mennesker, der til en vis grad har opnået disse erkendelser, kan man hente hjælp til at formulere sin egen tænkning og til at få en intellektuel opfattelse af emnet.
Virkelighedens to universelle aspekter
Det første, man skal vide, er, at der findes to universelle aspekter af virkelighed: Den transcendente virkelighed og den manifesterede virkelighed.
- Den transcendente virkelighed. Den har to aspekter:
- Den absolutte transcendens.
På det nuværende stadie af den menneskelige evolution kan man praktisk talt intet vide direkte om den absolutte og ultimative transcendens.Men man kan postulere eller umiddelbart opfatte, at hinsides tid og rum findes evighed og universalitet, og hinsides manifestation og omskiftelser findes ren, uforanderlig væren. De mennesker, der har haft glimt af den ultimative realitet, har forsøgt at forklare eller snarere antyde oplevelsen på mange paradoksale måder: Livets fylde – væren – essens – og på samme tid som tomhed, som ingenting (hvilket ikke betyder “ingenting” i ordinær forstand). - Relativ transcendens
Der findes mange former for og niveauer af relativ transcendens, fordi den er relativ i forhold til ethvert stadie i den menneskelige evolution og i forhold til hvert enkelt menneske. Man kan betragte den som det aspekt eller “portion” af virkelighed, der ligger lige over den nuværende bevidste rækkevidde for det enkelte menneske og den enkelte gruppe, og som for dem repræsenterer det næste bevidsthedstrin eller erkendels.
- Den absolutte transcendens.
- Den manifesterede virkelighed
Denne virkelighed kender man mere til. Den er blevet benævnt som guddommelighed i manifestation, og den kan og er også ofte blevet opfattet på forskellige måder og udstrækninger. Det kan næppe siges mere sensitivt, end Francis Thompsons beskrivelse i sit digt “Guds Rige” – “I intet fremmed land”:
Oh usynlige verden, vi ser dig,
Oh urørlige verden, vi berører dig,
Oh ukendte verden, vi kender dig,
Ubegribelig, vi forstår dig,
men ikke hvor de cirkulerende systemer formørkes,
og vores følelsesløse tanker bryder frem.
Vingernes fremdrift vil vi vende om,
Bank på vores egne ler-skoddede døre.
Englene bliver på deres gamle steder.
Vend blot en sten og begynd et vingeslag.
“Det er dig”, det er dine fremmedgjorte ansigter,
Et tab af mangefarvede ting.
Det ydre univers og det indre
Den manifesterede virkelighed ses her tydeligt i to store områder: Det ydre univers og den indre bevidsthedsverden eller verdener.
I den ydre verden manifesterer den sig hovedsageligt som orden og skønhed – to begreber der har en nær gensidig relation. Den vidunderlige orden, der er baseret på matematiske love, som regulerer de kosmiske processer, lige fra stjerners og galaksers bevægelser til de partikler, der findes i et atom, tvinger mennesket til at erkende, at der eksisterer et kosmisk væsen, en levende realitet, som er i aktivitet.
Dette ses endnu tydeligere i de forunderlige processer, der foregår i myriader af levende organismer, og mennesket erkender, at disse levende organismer, disse legemer, er smukke. Det er blevet sagt, at “skønhed er netop udtryk for så meget af guddommeligheden, som enhver form kan give udtryk for”. Men som Platon har vist, så findes der en opadgående skønhedsstige. Ydre skønhed både tilslører og peger på skønheden i den indre virkelighed.
Derefter kommer erkendelsen af den guddommelige tilstedeværelse i menneskehedens sjæl, der er den gådefulde identitet mellem dens essentielle natur og den højeste form for virkelighed. Dette er blevet benævnt på forskellige måder, f.eks. som kilden, altet og i den kraftfulde bibelske bekræftelse “Jeg har sagt, at I er guder”.
Gud og menneskehed
Men transcendent virkelighed og immanent virkelighed er dybest set ikke forskellige og adskilte. Når man har fremhævet først den ene og så den anden som den eneste virkelighed med begrænsede teologiske eller filosofiske opfattelser, så har man skabt to modsatrettede illusioner. Den opfattelse, at der eksisterer en absolut transcendens, en dyb kløft mellem skaberen og det skabte, mellem Gud og menneskehed, har skabt det pessimistiske synspunkt, at menneskene er håbløse syndere, hvor de triste teologiske påstande om evig fordømmelse kun kan undgås ved medvirken af Guds nåde. I de mest ekstreme aspekter har det fremkaldt den opfattelse, at der ikke findes nogen muligheder for at undgå de menneskelige lidelser, og det er baggrunden for formuleringen af nutidens “filosofier om fortvivlelse”.
På den anden side har opfattelsen om immanens kun affødt en global panteisme, en sløring af alle forskelle og en udbredt ignorering af virkelighedens forskellige niveauer, grader og faser, og som følge heraf af dens mange manifestationer. I praksis fører dette til, at alle etiske værdier ignoreres. Balancen og syntesen mellem transcendens og immanens som to aspekter af samme virkelighed er blevet opfattet og bekræftet af et utal af store intuitive filosoffer, mystikere og poeter ned gennem tidsaldrene.
Denne opfattelse – der i modsætning til panteisme er blevet kaldt panenteisme (det betyder, “alt i Gud”) – er den grundlæggende lære i Bhagavad Gita. Krishnas velkendte ord illustrerer dette.
Efter at have gennemtrængt hele universet med
en del af mig selv forbliver jeg.
I Vesten er det blevet sagt i neo-platonisk filosofi af Plotin:
Den Ene er evigt med i sin manifestation,
der evigt fortsætter ud fra ham.
Gud ses ikke i det ydre af nogen,
men han er til stede i det indre hos alle,
skønt de er uvidende om det.
I den kristne tradition og i Middelalderen
I den tidlige kristne tradition kan man finde det samme omfattende synspunkt. I en kanonisk (ikke-bibelsk) tekst, som tilskrives Jesus, og som findes på en ægyptisk papyrus, findes denne bekræftelse: “Løft en sten, og du vil finde mig, spalt et træ, og jeg er dér”. Paulus udtalte samme sandhed med klare ord: “Han er over alle, gennem alle og i alle”. (Paulus brev til efeserne, 4,6) og i den enkleste og mest direkte bekræftelse, “I ham lever og røres og er vi”, (Apostlenes gerninger, 17,28).
Senere og specielt i Middelalderen blev den dualistiske teologiopfattelse fremherskende, og dens største eksponent St. Thomas Aquinas, fremhævede Guds altomfattethed:
Siden Gud er den universelle årsag til al væren,
uanset i hvilken region, der findes væsener,
så må der være en guddommelig nærværelse.Summa contra Gentiles, I, III, cap.68
Mystikere, poeter og forfattere
Mange mystikere har givet udtryk for den samme sandhed, og særligt kraftfuldt af Mester Eckhart. I vor tid er opfattelsen af denne virkelighed blevet omtalt af flere poeter og forfattere, men måske er det gjort på klareste måde af Rabindranath Tagore:
For at give sig selv til kende stiger den uendelige
ned i det endeliges mangfoldighed,
og for at det endelige kan virkeliggøre sig selv,
stiger det op og forenes med den uendelige.
Kun på den måde fuldendes sandhedens cyklus.
Creative Unity
Princippet om essentiel guddommelighed
Efter at have set dette generelle “panorama” over den universelle virkelighed, således som den kan opfattes og beskrives med ord, vil man med en bedre proportionssans kunne forstå de forskellige individuelle opfattelser og bedre overveje de måder, hvormed man kan få en levende opfattelse af de forskellige “virkeligheder”, der er de mange aspekter og niveauer af den ene virkelighed. Den højeste og mest betydningsfulde opfattelse, som man hver især må nå frem til, gælder opfattelsen af sin egen guddommelige natur, dvs. opfattelsen af “princippet om essentiel guddommelighed”. Dette fører frem til en glædelig opfattelse af det, der kaldes “godhedens ukuelige natur og det godes uundgåelige og endelige sejr”.
Erkendelse af evolutionsplanen
Derefter foregår der en stadig voksende erkendelse af evolutionsplanen, således som den udfolder sig nu for tiden. Strukturen i den træder tydeligt frem for det indsigtsfulde øje til trods for den forvirring, de tværgående strømninger og de midlertidige og delvise bagslag, der er en realitet i den nuværende periode med kriser og forandringer. Denne erkendelse er kædet sammen med en erkendelse af, at der findes en højere styrende vilje, og af “den kærlighed, der ligger bag tidens begivenheder”. Det indebærer også, at der dukker nye ideer op, som vil give et mere omfattende og mere rigtigt billede både af universet og af mennesket.
Derved bliver det muligt at opfatte det næste eller de næste skridt, som menneskeheden som en helhed, enhver gruppe af mennesker og enkeltpersoner kan tage for at samarbejde i udarbejdelsen af den overordnede plan. Planer hjælper til at erkende betydningen og formålet med det, der foregår både i den ydre og den indre verden. Det fører til en erkendelse om de forskellige opgaver, som enhvert menneske kan udføre, og om de mange muligheder for indre erkendelse og ydre tjeneste, som de nuvæ- rende forhold tilbyder menneskene.
Teknikker til erkendelse af virkelighed
Der findes flere måder, som man kan anvende til at udvikle sin erkendelse af virkeligheden. Her nævnes blot nogle få af dem i korthed, men det er tanken at gå dybere ind i emnet senere i denne instruktion og i de efterfølgende instruktioner.
Den mest direkte måde til at nå frem til at kunne erkende virkeligheden er ved at anvende teknikken til nærværelse. Det, der menes med “at opøve nærværelse”, er – sagt med andre ord – at man konstant genkalder sig og erkender den iboende indre Gud eller virkelighed. Derfor – det man bør stræbe efter at opnå til en vis grad og indenfor en forholdsvis kort periode er at kunne identificere sig med denne nærværelse.
De indre evner, der gør det muligt at kontakte og erkende virkeligheden, er:
- Intuitionen eller en åndelig intuitiv forståelse, der sætter mennesket i stand til at få en synteseskabende opfattelse af
- Den indre oplyste tænkning. Tænkningens formål og primære funktion er at skelne mellem det virkelige og det uvirkelige. Dets sekundære funktion er at fortolke de virkeligheder, der er opfattet ved hjælp af intuitionen og sjælens lys, og derefter formulere
Indre stilhed i receptiv meditation
Det, der kræves for at begge evner kan fungere bevidst, er en tilstand af indre stilhed, en tilstand der kan opnås og opretholdes i receptiv meditation. En lærer sagde engang: “… at højne teknikken til stilhed er af uvurderlig værdi … for i stilheden øges kraften, problemer løses og betydningsfulde erkendelser registreres. I stilheden kan sensitivitet og evnen til at respondere på subjektiv intuition udvikles”. Derefter følger tankens aktivitet i refleksiv meditation eller eftertanke.
Men der findes mange hindringer i processen til at nå frem til sådanne erkendelser. Helt grundlæggende er der den normale mangel på kontrol af tankerne. Som følge heraf er det meget nødvendigt vedvarende at praktisere koncentration og de forskellige stadier i meditation – refleksiv, receptiv og skabende – der er inkluderet i dette gruppearbejde. Derved opnår man ikke alene at kunne kontrollere tænkningen, den udvikles og skoles også.
Illusioner og blændværk
De illusioner, der fordrejer den mentale vurdering af sandheden, danner den største gruppe af hindringer, og en anden kategori er alle de blændværk, der svækker den indre intuitive kraft – og de er utallige. Det er disse blændværk, der hovedsageligt spærrer for vejen mod virkeligheden, som man først og fremmest må kæmpe med. Derfor er det hensigtsmæssigt at fordybe sig i deres betydning i denne og efterfølgende instruktioner. Man kan begynde med at anvende en generel og meget effektiv teknik, der vil hjælpe til at udvikle skelneevnen. Det er teknikken til disidentifikation, som blev beskrevet i tredje års tredje instruktion, og den anbefales meget stærkt som en forberedende øvelse. Den gentages senere i denne instruktion.
Inden omtalen af de resultater, der kan komme ved erkendelse af virkeligheden, skal der lyde et advarende ord. Selve erkendelsen kan blive en kilde til forskellige blændværk. Dette kan lyde overraskende og paradoksalt, men nøje eftertænksomhed vil vise, at det er sandt. Vigtigst blandt sådanne blændværk er:
- Det blændværk, der vedvarer efter erkendelserne. Man kan have haft erkendelsesglimt, der er så levende, at man tror, de er en permanent Men sådan er det ikke. Blændværkets tåger skjuler igen den skønhed og sandhed, som man modtog. Man “glemmer” den eller den blegner og sløres, så den ikke kan “slå rødder” i bevidstheden.
- Illusionen fra en mental Den kan forblive klar i tankerne, men hvis man stopper ved det, har den ikke den transformerende virkning på personligheden, som den burde skabe. Dette kan kaldes en illusion af ren intellektuel opfattelse. Erkendelse skal efterfølges af handling. Den skal vække viljen og have skabende virkninger i det indre og i omgivelserne.
- Blændværk eller illusion vedrørende “totalitet”. Det kan beskrives som en forveksling, hvis man betragter en del som en helhed, og hvis man tror, at erkendelse af et specielt aspekt af virkeligheden viser hele Dette er et udbredt blændværk og vanskeligt at eliminere. Man kan nemt blive “besat” af en del af sandheden og blive så fanatisk med den, at den kommer ud af proportion til den mere omfattende virkelighed. Man kan se mange tilfælde af dette i ude omkring i verden, og man bør selv være varsom og ikke bukke under for den.
Som opmuntring til at fortsætte på vejen mod virkelighed vil det være godt at opdage, hvilke dyrebare gaver denne erkendelse skænker. I de begyndende stadier har den grundlæggende og langtrækkende virkninger. I det mellemliggende stadium sker der en bevidsthedsudvidelse, en tiltagende åbenhed for indtryk, en intuitiv opfattelse af et nyt lys (“indre oplysning”) og en dybere forståelse. Som konsekvens sker der en opstigning og vækst. Det siges, at man vokser gennem øjeblikke af erkendelse.
Alt dette ledsages af en følelse af glæde og forundring. Der findes en nær relation mellem lys og glæde. Når erkendelsen er fuldkommen, så skabes der en følelse af enhed og af sammensmeltning, idet man føler, at man selv er en del af virkeligheden og derfor identificerer sig med den. Dette har transformerende virkninger i personligheden, idet den forandres og gennemgår en proces, hvor den forklares.
De sidste virkninger kan man bemærke tydeligt i den påvirkning, som man i stadig højere grad har på andre både på grund af egen udstråling og af ydre tjenesteliv. Virkeligheden, sådan som vi har erkendt den, og som den gennemstrømmer os, skinner gennem og stråler ud fra os.
Hvad er blændværk?
Den sædvanlige opfattelse af blændværk (glamour) er forbundet med ordet “glamourøs”, med filmstjerner, skønhedsdronninger, og sådan kunstig skønhed, der fascinerer og tiltrækker på overfladisk måde. Dette er et aspekt af blændværk, men kun i meget elementær forstand. I bredere forstand kan man sige, at blændværk bidrager til at fremhæve værdiløse værdier og til at overdrive betydningen af visse personer, af situationer og – oftest – af en selv. Denne fordrejede proportion skaber en form for tåge, en illusorisk verden, der træder ind mellem mennesket og virkeligheden og svøber sig om den, så den er umulig at opfatte klart og umulig at tænke på en afbalanceret måde.
Ordet blændværk dækker de vildledninger, misforståelser, misfortolkninger og forkerte opfattelser, som alle møder i livet. Blændværk er i alt væsentligt følelsesmæssigt i sin natur, og fordi flertallet i menneskeheden er styret af følelser, så gennemstrømmes hele menneskets levevis af blændværk i stort omfang i dag.
Illusion er på den anden side mental i sin natur. Illusion hører ikke hjemme i det følelsesmæssige og imaginative område, hvor blændværk vinder hævd, men ligger til grund for livssyn og tænkemåde. Illusion kan give problemer for de mennesker, der er mere intellektuelle end følelsesbetonede, og de problemer, de må kæmpe med kan være at misforstå ideer og tankeformer, og at fejlfortolke og mislykkes med forsøg på at se med klarhed på det mentale plan. Her kan man også sige, at illusion skabes af mangel på proportionssans og specielt på grund af ensidige og ensrettede overvejelser og beslutningsgrundlag med hensyn til ethvert spørgsmål og enhver situation. I illusion findes generelt dele og aspekter af sandheden, men de fremhæves i overdreven grad og udelukker derved alle de mange facetter af det mangesidede spektrum af virkeligheden.
Dette er blot en overordnet forklaring. Senere vil emnet illusion blive behandlet mere detaljeret. Det er mest hensigtsmæssigt, at koncentrere opmærksomheden på emnet blændværk som det første, fordi det må man have indsigt i og forstå, før problematikken vedrørende illusion kan tages op og blive analyseret.
Klassifikationer af blændværk
Der findes mange forskellige klassifikationer af blændværk. Som indledning kan man i bred forstand sige, at det eksisterer på tre niveauer.
Det er:
- Blændværk, der vedrører den fysiske
- Blændværk på følelsernes
- Mentalt blændværk.
1. Blændværk, der vedrører den fysiske verden
Blændværk på det fysiske niveau kan man forholdsvis let registrere. Et eksempel på dette er materialisme, der er et fundamentalt blændværk. Dette har baggrund i menneskenes medfødte tendens til at betragte alt, man kan se og berøre som det virkelige. Den fysiske faktor betragtes som virkelighed, mens den indre energi og dynamik, der findes i stoffet og i alle aspekter i den verden mennesket lever i, overhovedet ikke tages i betragtning.
Videnskaben afdækker og udlægger en hel del af dette blændværk ved at vise, at der er faktorer, som er uhåndgribelige, og som ikke kan bemærkes af menneskets sanser, men som ligger meget nær virkeligheden, fordi den ydre form kun træder frem som et resultat af disse faktorer. Dette bør hjælpe til at gøre sig fri af det blændværk, der overvurderer de materielle og objektive livsaspekter: Blændværk vedrørende materialisme.
Penge
Penge er et godt eksempel på denne materialistiske indstilling. Man har tendens til at betragte penge som konkrete, skønt mønter, pengesedler, checks og andre former kun er symboler på den energi og kraft, som penge repræsenterer. Penge er i virkeligheden en konkretisering af energi, og de er derfor dybest set ikke materielle. Penge er kædet sammen med begær efter besiddelser, og det er også i en vis udstrækning et følelsesmæssigt blændværk, men blændværket, der omgiver det, kommer fundamentalt fra en fejlagtig vurdering af fysiske ting.
Udseende
Nært forbundet med dette er blændværket om udseende – at være kkoonncentreret om, hvordan ting “ser ud” snarere end om, hvad de virkelig er. Og sammenkædet med dette er blændværk et behov for at tilpasse sig. En sund bevægelse væk fra denne tendens kan man se i den yngre generation i dag. På dette niveau findes også det blændværk at være travl, og en overvurdering af at udføre noget i modsætning til at være, hvilket er en tendens, der virker som et holdepunkt for den vestlige civilisation.
Organisationer
Den strømning, der lægger vægt på sociale og økonomiske organisationer, er et blændværk på det fysiske niveau, og det tiltager i vor tid. Det er et produkt af bureaukratier, og blændværk – såsom statistikker, teknologi og skabelse af “letstyrende maskiner” – er en fare for menneskehedens “liv”. Men de er nødvendige i betydeligt omfang for at kunne møde de problemer, der opstår i den hurtige vækst af befolkninger ud over hele verden, og for at sikre bedre forhold, men hvis de får al for stor betydning, bliver de et “blændværk”, der vil skjule de virkelige problemer.
Semantik
På den anden side er semantik (læren om ordenes betydning) et område, hvor der kan udføres en “nedtoning af blændværk” på en praktisk og grundlæggende måde. Det er et forholdsvis nyt studie og et resultat af den voksende intellektuelle tendens og tilskyndelse til at analysere mere præcist og til at forstå mere klart.
Kommunikationsformer på godt og ondt
Processen med at nedbryde blændværk i de mere fremskredne lande fremmes af den vægt, der helt fra et barns første leveår lægges på mental udvikling. Det er en tendens, der støttes af de nye forskellige kommunikationsformer, for selv om pressen, fjernsynet, radioen og computeren skaber og tilfører en stor del af blændværket i verden, så gør de også meget for at nedbryde det eksisterende blændværk. De tilgængelige informationer, vurderingerne der fremsættes, og de indgående og kritiske undersøgelser, der foretages af erfarne journalister og kommentatorer, der rejser rundt i verden som den nye tids “observatører”, hjælper til at se mere klart og til at bryde gennem blændværkets mange slør i det mindste til en vis grad. Man bør imidlertid altid huske, at medierne ofte præsenterer én persons eller én gruppes synspunkter, derfor bør man altid forblive åbne over for andre meninger, når man læser og lytter.
I senere instruktioner vendes der tilbage til analysen af nogle af det fysiske niveaus blændværk for at se, hvordan de kan blive nedbrudt, fordi mange af dem udgør store hindringer for fremkomsten af en mere rigtig orienteret ny tidsalder.
2. Blændværk på følelsernes niveau
Følelsesmæssige blændværk udgør den største gruppe. Helt generelt er følelseslivet både kilden til og området for størstedelen af de blændværk, der hindrer erkendelse af virkeligheden. Studiet dette år vil derfor for det meste dreje sig om disse blændværk. Her som på de andre niveauer findes der ikke kun individuelle blændværk, men også kraftfulde kollektive blændværk, og det følelsesmæssige område er også en sfære, der farves stærkt af forestillingsevnens mangeartede påvirkninger. Alt dette bidrager til den store variation og kraftfulde aktivitet, som blændværk kommer til udtryk på på dette niveau.
3. Mentalt blændværk
Mentalt blændværk er noget ganske andet end illusion, og derfor bør man skelne skarpt mellem dem. Mentale blændværk er fejlagtige mentale meninger, der skabes af følelsesmæssige reaktioner. Følelser fordrejer tænkningens normale funktion, således at tænkningen bliver underlagt instinktive påvirkninger, personlige følelser, forestillinger og psykiske griller.
Illusion har på den anden side ingen følelsesmæssig karakter. Illusion opstår, når man kun ser ét aspekt af sandheden og regner det for at være hele sandheden. Det er ofte langt vanskeligere at opdage illusioner, fordi de har tendens til at okkupere tankerne fuldt og helt og farve hele tankeprocessen. Mentale og følelsesmæssige blændværk kan på den anden side, hvis de fremmes af følelseslivet, opfattes af tænkeevnen, der så at sige fungerer oven over følelserne.
Kategorier af blændværk
Til en vis grad kan de forskellige blændværk grupperes i kategorier. Mange af dem har nogle af de samme kvaliteter, og de overlapper ofte hinanden eller har rod i de samme fundamentale karakteregenskaber. Man kan sige, at visse psykologiske typer har tendens til specielle former for blændværk. I bred forstand findes der syv sådanne typer som illustreret i følgende kategorier:
- Blændværk af overlegenhed og selvhævdelse. De inkluderer blændværk af:
- Magt
- Udøvelse af autoritet Ambition
- Stolthed og indbildskhed
- Fysisk styrke
- Selvcentrerethed
- Sikker på at have ret
- Utålmodighed og irritation
- Skille sig ud, isolation og tilbagetrukkethed
- Uafhængighed
- Frihed.
- Negative blændværk er anderledes, såsom:
- Frygt
- Ensomhed
- Mindreværdskompleks
- Tomhedsfølelse
- Frustration
- Depression
- Selvmedlidenhed
- Ængstelse
- Inerti
- Selvudslettelse
- Selvopofrelse
- Blændværk forbundet med aktivitet. Blandt disse er:
- Blændværk at “have travlt”
- Konstant planlægning
- Planer til at opnå ønskede mål
- Luskerier og manipulation
- Selvinteresse
- Optagethed med praktiske gøremål på bekostning af åndelige mål
- Effektivitet
- Blændværk med relation til kunstnerisk skabelse er en gruppe, der på en måde er modsat den forrige. I denne kategori findes der blændværk, der hovedsageligt dannes gennem en sensitiv opfattelse af skønhed og af de mere abstrakte virkeligheder, og af ønsket om at lade dem komme til udtryk og derved skabe harmoni ud af De inkluderer:
- Blændværk af uklar kunstnerisk opfattelse
- Blændværk vedrørende skønhed
- Tendens til at sprede sig Upraktiskhed
- Mangel på objektivitet
- Utilfredshed med de eksisterende forhold på grund af en følelse af, at der findes noget højere og større
- Indre og ydre konflikt.
- Blændværk, der stammer fra mental polarisation. De tiltager på grund af den nuværende hastige mentale udvikling af store dele i samfundet, og de inkluderer:
- Blændværk af intellektualitet
- Blændværk af analysering og dissekering
- Kritik
- Usikkerhed
- Blændværk af kold mental vurdering
- Overbetoning af form.
- Blændværk forbundet med relationer:
- Personlig hengivenhed
- Besiddelsestrang
- Ubøjelig fastholdelse af en eksisterende form eller model
- Idealisme
- Fanatisme
- Snæversyn
- Sentimental tilknytning
- Blændværk kædet sammen med tilkendegivelse af, at det åndelige udtrykkes i stoffet eller får mening gennem form:
- Blændværk vedrørende lov og orden, der gælder
- for organisationer
- for ceremoniel og ritual
- for det mystiske og hemmelige
- for magiske kræfter.
- Psykisme, mediumisme.
- Blændværk vedrørende lov og orden, der gælder
Bearbejdelse af blændværk
De forskellige blændværk, der er blevet nævnt, udgør ikke hele listen over blændværk, som mennesket muligvis besidder eller som muligvis omgiver det, men de nævnte kategorier kan henlede opmærksomheden på de forskellige eksisterende typer og også pege på den type blændværk, som hver især kan have tendens til alt efter egen psykologiske type.
For at man ikke skal blive deprimeret over det næsten overvældende antal blændværk, som man står over for, når opmærksomheden vendes mod dette emne, så bør man være klar over, at mange blændværk kun har midlertidig værdi og nytte. Der findes blændværk på forskellige “niveauer”, som nævnt her, og et højere blændværk kan hjælpe til at få bugt med et lavere. Et andet punkt er, at “nedbrydningen” skal være en gradvis proces og må gennemføres lidt efter lidt. Prøver man at blive fri for alle blændværk på samme tid eller blive fuldstændigt fri for ét af dem på én gang, så vil det ikke lykkes, og den manglende evne vil igen intensivere følelsen af uduelighed, hvad angår dette specielle blændværk.
Sublimering af blændværk
Man må så at sige vælge et mål og udsøge sig et blændværk, der er nemt at have med at gøre, og koncentrere opmærksomheden på det, bearbejde det langsomt og stadigt og samtidig holde de andre blændværk på afstand så meget som muligt.
Man må altså huske, at blændværk ikke kan nedbrydes pludseligt. Først skal de vendes i en ny retning, transmuteres og løftes til noget højere, og den energi, der kom til udtryk gennem dem, skal anvendes på en mere konstruktiv måde. F.eks. kan blændværk vedrørende begærlig tilknytning vendes til uselvisk hengivenhed. Dette kan i sig selv være et blændværk, men det er af højere natur, og gennem det kan man udvikle aspiration og tjenesteånd. Sublimering af et lavere blændværk til et højere er på denne måde en metode til at bearbejde det “gradvis og lidt efter lidt”. Det gør det også muligt på objektiv måde at forstå, at det højere blændværk imidlertid har nytte.
Det er nødvendigt at gå gennem disse stadier, fordi f.eks. selv et menneske, der er meget engageret, ikke selv kan gøre sig fuldstændigt fri på en og samme gang af alle bindinger. Det vil stå tilbage med en følelse af tab og tomhed. I stedet bør dets engagement blive mere omfattende, blive udvidet til at omfatte mere og til at brede sig mere og mere. Teknikken er ikke at vise mindre kærlighed, men at vise mere kærlighed – at udvide udstrålingen af kærlighed og øge de objekter, som opmærksomheden rettes imod. Gennem denne metode kan den følelsesmæssige energi, der tidligere blev anvendt på en umådeholden og speciel måde, stadig anvendes. Den “dæmmes ikke op” eller gøres virkningsløs, hvilket heller ikke ville gavne, men derimod skade. Intensiteten i den følelsesbestemte opgave skal udbredes og udvides til at inkludere et større område, hvorved den kan anvendes mere effektivt.
Dette illustrerer, at når man vil bearbejde blændværk, er det ikke så meget et spørgsmål om at “kæmpe imod”, men mere om at finde den rigtige teknik, at udvide synsvinklen og at anvende energierne på en mere tilpasset måde.
Energi følger tanken
Et andet stadie i processen med at bearbejde blændværk er, at når man har opdaget et specielt blændværk, så er det ikke godt at dvæle for længe ved det eller at give det alt for megen opmærksomhed. For hvis man gør det, så tiltager blændværket på grund af den “styrkende” effekt, som opmærksomhed og tanker har, og det vil også hurtigt antage overdreven betydning. En holdning, som det er nødvendigt at vælge, er indre afstand, med andre ord disidentifikation. Efter at have opdaget et blændværk og lagt den nødvendige plan for bearbejdelsen af det, kan man med ovennævnte metode også drage fordel af den kendsgerning, at ting dør ud, når de ikke bliver brugt.
Denne holdning vil også være en hjælp i elimineringen af de skadelige og voldsomme cirkler, der ofte skabes af blændværk. F.eks. bliver blændværk vedrørende frygt ofte forstærket af frygt for selve frygten, hvorved den vokser i styrke og kan endog nå en intensitet til angstneurose og panik.
Senere på året er det tanken at gå dybere ind i de psykologiske og åndelige teknikker, der kan anvendes til bearbejdelse af de forskellige blændværk, men i mellemtiden – som tidligere nævnt – anbefales det at anvende teknikken til disidentifikation, og at indtage den holdning mere og mere i bearbejdelsen af sine blændværk, såvel som sit liv i al almindelighed. Det er en grundlæggende og meget værdifuld metode til at undervise underbevidstheden på og til at etablere et styrket center – med viden om sjælen – i det indre.
Øvelse i disidentifikation
(udarbejdet af Roberto Assagioli)
Når øvelsen udføres af en gruppe, så taler den, der leder øvelsen, helt naturligt i første person, men hver især kan tilpasse sig til det, der siges. Øvelsen kan udføres som følger:
“Jeg sætter mig i en behagelig og afslappet stilling med lukkede øjne. Derefter bekræfter jeg: Jeg har et fysisk legeme, men jeg er ikke mit fysiske legeme. Mit legeme kan have forskellige helbredseller sygdomstilstande og kan være enten udhvilet eller udmattet, men det har intet at gøre med mit virkelige “jeg”. Mit fysiske legeme er mit dyrebare redskab, hvormed jeg kan handle og opnå erfaring, men det er blot et redskab. Jeg behandler det godt. Jeg søger at holde det i en god helbredstilstand, men det er ikke mig selv. Jeg har et fysisk legeme, men jeg er ikke mit fysiske legeme.
Jeg har følelser, men jeg er ikke mine følelser. Mine følelser er utallige, indbyrdes modstridende og foranderlige, og alligevel ved jeg, at jeg altid forbliver mig selv, både i tider med håb eller fortvivlelse, i glæde eller sorg, i en irritabel eller rolig tilstand. Siden jeg kan iagttage, forstå og bedømme mine følelser, og derved i stadig højere grad beherske, styre og anvende dem, er det helt tydeligt, at de ikke er mig selv. Jeg har følelser, men jeg er ikke mine følelser.
Jeg har en tænkeevne, men jeg er ikke mine tanker. Den er mere eller mindre udviklet og aktiv, og den er udisciplineret, men kan modtage undervisning. Den er et organ til viden i relation til den ydre verden såvel som til den indre, men det er ikke mig selv. Jeg har en tænkeevne, men jeg er ikke mit intellekt.
Efter denne disidentifikation af “jeg’et” fra det, som bevidstheden indeholder (sansninger, følelser og tanker), erkender og bekræfter jeg, at jeg er et center af ren selvbevidsthed. Jeg er et center med en vilje, der er i stand til at beherske, styre og anvende alle mine psykologiske processer og mit fysiske legeme.”
Det ubevidste
Før virkeligheden kan erkendes, må man have erkendt de blændværk og illusioner, der står i vejen for at opdage den. De virker som et slør mellem mennesket og virkeligheden, og det er opgaven at blive klar over, at de eksisterer, at forstå deres betydning og at eliminere dem for at kunne åbne vejen til erkendelse af virkeligheden. Dette er essentielt for et sandt konstruktivt arbejde. Derfor er det nu hensigten at studere de forskellige former for blændværk (som i første instruktion) snarere end selve virkeligheden, for det er disse hindringer, der skaber problemer, ikke virkeligheden. Den findes altid for den, der kan se, og at den synes tåget og ubestemmelig skyldes udelukkende hindringer i menneskets eget indre.
Det første skridt i denne erkendelsesproces og i nedbrydningen af blændværk er at nå frem til en klar opfattelse af menneskets psykologiske tilstand. Dette blev behandlet i tredje års tredje instruktion, og der blev brugt diagrammer, som viste, at de fleste af de psykiske elementer og bevægelser ikke findes i bevidsthedsområdet, men de eksisterer og virker i de indre regioner, som kaldes det “ubevidste”. Det er så vigtigt, at man forstår disse to aspekter af personligheden og deres indbyrdes relation. Det er baggrunden for, at dette emne nu tages op igen og studeres lidt mere bredt, før studiet af de forskellige kategorier af blændværk fortsættes.
Ubevidsthed eksisterer ikke
For at få en klar ide om det ubevidstes natur, må man vide, at der ikke findes nogen egentlig ubevidsthed. Man har tendens til at tale om det ubevidste som en definitiv virkelighed eller enhed – dette viser, hvor nemt den måde, man bruger ordene på, kan fordrejes og føre et emne på afveje. Man bør tænke på det ubevidste som noget, der føjes til, og som en midlertidig og foranderlig tilstand af psykiske elementer og aktiviteter, man ikke har kendskab til nu for tiden. Noget man er bevidst om på ét tidspunkt synker senere ned på de ubevidste niveauer og omvendt hele tiden. Påvirkninger og elementer fra det ubevidste viser sig hele tiden i bevidsthedsområdet. Mellem disse to områder finder en uafbrudt udveksling sted.
Endvidere bør man kunne se den fundamentale forskel, der findes på den del af det ubevidste, som er ustruktureret og udifferentieret, og den del, der består af ordnede psykiske strukturer med forskellig oprindelse og forskellig grad af kompleksitet:
1. Det ustrukturerede, smidige ubevidste
Dette er en del af psyken, som i sin oprindelige tilstand er udifferentieret, modtagelig for forslag og adlyder krav – forudsat at de fremsættes i en passende form. Den tydeligste manifestation af dette er hypnose. Den findes i enhver og kan sammenlignes med et uudtømmeligt lager af ueksponerede fotografiske film eller ubrugte magnetiske tapes. Det er smidig substans, der er klar til at blive formet – en energi, der er klar til anvendelse. Det er menneskets store indre rigdom, men i henhold til sin natur må denne skat beskyttes meget omhyggeligt for ikke at blive tilpasset, udformet og sat i bevægelse af skadelige påvirkninger. Da det praktisk talt er uudtømmeligt, er det en kilde i menneskets kapacitet til at lære, og til at forbedre sig, og i virkeligheden udgør det den evige psyko-spirituelle ungdom.
2. Det differentierede ubevidste
På den anden side kan det differentierede ubevidste sammenlignes med en stor samling eksponerede film eller brugte cd’er. Denne analogi er imidlertid ikke helt korrekt. Hvor billederne på filmen og sporene på cd’erne befinder sig i en statisk tilstand, så er de psykiske elementer beriget med en fremdrivende energi, og de har tendens til at harmonere med, støde sammen med og mildne hinanden efter tur og derved skabe evig aktivitet og bevægelse.
Således formes der grupper af impulser, forestillinger, tilskyndelser, tendenser, begær og ideer af forskellig art samt vekselvirkning og kraft. De er blevet kaldt “idekræfter”, “komplekser” og “psykiske sammensætninger”. Disse komplekser samler sig i større grupperinger, til de danner virkelige delpersonligheder – for eksempel: Selve familien, det professionelle selv osv.
De kan sammenlignes med det fysiske legemes celler, der i grupper danner væv, som muskler, bindevæv og nerver. De forskellige former for væv forbindes med hinanden på bestemte måder, så de danner organer, som mave, hjerte og lever, og organerne er koordinerede i komplekse systemer, såsom fordøjelsessystemet, kredsløbssystemet og luftvejssystemet. De “psykiske systemer” er imidlertid langt fra koordinerede og harmoniske som de fysiske. Der eksisterer stadig uro, adskillelse og konflikter mellem dem.
En anden betydningsfuld kendsgerning er, at der findes ikke kun det enkelte menneskes ubevidste, idet der også findes det kollektive ubevidste, og det skyldes den nære indbyrdes relation mennesker har, og den indflydelse de har på hinanden, og ligeledes den fælles “psykiske atmosfære”, som de er knyttet sammen i.
3. Det kollektive ubevidste
Dette kan også beskrives bredt som to typer:
- Det arkaiske og atavistiske ubevidste
- Det højere ubevidste eller overbevidste
Det første punkt er betinget af racebevidstheden, af raceerfaringerne og af de arkaiske forestillinger – med andre ord af racens erfaring. Dette har langt større indflydelse, end man er klar over. Det omfatter det gruppeubevidste, det nationale ubevidste, det racemæssige ubevidste – altsammen kilder til blændværk.
Det andet punkt – det højere kollektive ubevidste – er ikke kollektivt i ordets virkelige betydning. Det er de højere områder af det kollektive ubevidste, som for nemheds skyld kaldes de åndelige niveauer. De er overpersonlige eller transpersonlige, og de påvirker det individuelle overbevidste, og via det den bevidste personlighed.
Dette viser, hvor kompleks naturen af det ubevidste er, og hvor varieret og kompliceret vekselvirkningen mellem den bevidste personlighed og resten af det ubevidste er, når det kompletterer den enkeltes individualitet og hele menneskeheden. Dette er den almindelige struktur, og inden for den referenceramme kan man finde forklaring på mange af sine egne blændværk.
Teknikker
Inden beskrivelsen af nogle af de utroligt mange blændværk, der binder menneskeheden – hvilket er ensbetydende med hvert enkelt menneske – vil det være nyttigt at have et billede af de effektive måder, hvorpå de kan nedbrydes, hvis man i fuld alvor ønsker at gøre det. At vide, at der findes praktiske og effektive metoder til håndtering af dem, kan forebygge forskrækkelsen, når man bliver overvældet og mismodig af det store opbud af blændværk, man konfronteres
Der findes ni hovedteknikker, og de er alle effektive, men på forskellig måde og nogle med visse begrænsninger. Nogle af teknikkerne kan være bedre egnet end andre til forskellige psykologiske typer og til individuelle tilstande. Ligeledes er det nødvendigt at anvende forskellige teknikker, der svarer til arten af blændværket og dets intensitet. Derfor er det nødvendigt, at de anvendes med klogskab og forståelse.
Når man kender dem alle og véd, hvordan de virker, så kan man vælge den bedst egnede teknik til det øjeblikkelige formål. Man kan også kombinere to eller tre af dem, for at kunne udføre et koncentreret angreb på et bestemt blændværk fra flere sider, eller man kan anvende dem i rækkefølge.
De ni teknikker er:
1. Disidentifikation.
2. Rigtige proportioner.
3. Kultivering af det modsatte.
4. “Som om”-teknikken.
5. Mindske sensibiliteten.
6. Transmutation.
7. Indifferens.
8. Lys.
9. Praktisere nærværelse.
-
Teknik til disidentifikation
Den første og vigtigste teknik er disidentifikation. Selv om det blev beskrevet i tredje års, tredje instruktion, vil emnet nu blive beskrevet og uddybet mere detaljeret på grund af dets store betydning og dets relation til blændværk.
Den mest direkte og øjeblikkelige betydning er at kunne erkende, hvem er jeg. Det er et spørgsmål, som alle stiller sig selv på forskellige tidspunkter mere eller mindre bevidst, og specielt i visse krisesituationer i livet kommer det helt op i første række. Svaret er et af de store problemer for ungdommen i dag.
Identifikation og disidentifikation
Alle identificerer sig med meget forskelligt – både indre og ydre – der ikke er dem selv. I bevidstheden identificerer man sig også med forskellige aspekter af sig selv, der ikke er det centrale “jeg”. Det er i virkeligheden ud fra sådanne fejlagtige identifikationer, at de blændværk vokser frem, som har tendens til at indhylle mennesket, for hver gang det “identificerer” sig med en fornemmelse, svaghed, frygt, fejl eller følelsesmæssig tilskyndelse, så begrænser og vildleder man sig selv og indsnævrer bevidstheden til en tilstand, der ikke er virkelighed.
Som bemærket i Teknik til disidentifikation er personlighedens forskellige elementer ikke identiske med “jeg’et”, men de udgør udtryksredskaber og erfaringsorganer, der er knyttet til “jeg’et”. Alligevel sker det ofte, at disse elementer dominerer. Det fysiske legemes fornemmelser motiverer til at tro, at “jeg er træt” eller at “jeg er sulten”. Men ved at anvende ordene “jeg er”, så identificerer man sig med den delvise og midlertidige tilstand og bliver på en måde hypnotiseret af den. Denne identifikation med det fysiske legeme er en af de mest begrænsende og blændværksopbyggende tilstande og er derved årsag til en af de største kilder til menneskenes lidelse – dødsangst. De mennesker, der har erkendt, at de ikke er deres fysiske legeme, og at de ganske enkelt er beboere i det, frygter ikke døden, for det er kun det fysiske legeme der dør – selvidentiteten består.
Følelsesmæssig identifikation og disidentifikation
Et andet område for fejlagtige identifikationer er det følelsesmæssige område, hvori flertallet af menneskeheden eksisterer. Her identificerer man sig med en følelsesmæssig tilstand og bruger igen de fatale ord,
“jeg er” nedtrykt, bange, vred eller overvældet af en stærk følelse. Det fejlagtige ved denne identifikation er tydelig, når man husker, at man på samme dag kan opleve (og normalt gør) en række forskellige og endog modsatrettede følelsestilstande, så har man alligevel den samme identitet – det samme “jeg”.
Mental identifikation og disidentifikation
Derefter kommer det mentale plan. De mennesker, der er mentalt polariseret, identificerer sig med deres tænkeevne, og det er en mere subtil, men også en meget begrænsende identifikation. Man kan let blive – og bliver det ofte – fanger af sine ideer, ideologier, tanker og også af forskellige filosofiske systemer. Alligevel er disse tilstande også langt fra permanente, for man ændrer ofte – hvilket man også bør – sine ideer og tænkemåder – og danner sig ét begreb og snart et andet.
Selverkendelse – selvidentitet
Så snart man er klar over dette, har man påbegyndt disidentifikationsprocessen, men i begyndelsen kan denne opdagelse give forvirring og en periode med mørke og tvivl, mens man stiller spørgsmålet, “hvad er jeg nu”. Det besvares, når man træder tilbage så at sige fra de fysiske fornemmelser, følelser og den mentale aktivitet og finder frem til, at man forbliver. Det er en levende oplevelse af selvbevidshed, af ren selvidentitet, og det er denne selvidentitet, der består.
En anden måde at forstå dette bedre på er at se tilbage på sit liv gennem årene. Man kan huske de forskellige stadier, man gennemlevede, og illusionerne i ungdomsårene, og man kan nu se med større modenhed, hvor forskellig man har været på de forskellige stadier. Ofte er det sådan, at man knap nok kan kende sig selv på fotografier taget for lang tid siden. Alligevel véd man, at der altid har været den samme gyldne tråd af selvidentitet på trods af de mange forskellige tilstande – fysiske, følelsesmæssige og mentale – som man har gennemlevet.
Større bevidsthedsstadier
Men erkendelse af det centrale “jeg” er ikke det hele, der skal opdages. I virkeligheden er det på en måde kun begyndelsen, fordi når man har nået klarhed om “jeg’et”, hvilket er naturligt og helt selvcentreret og separativt i begyndelsen for at hævde sin særlige og specielle identitet som et individ, så finder man, at dette er ikke nok, og at der må være andre og større bevidsthedsstadier, som man kan identificere sig med.
Disse stadier, der inkluderer erkendelse af sjælen i andre, gruppeerkendelse og opdagelse af sjælen i sit indre, blev belyst i den instruktion fra tredje år, som der netop blev henvist til, og der var flere diagrammer til at illustrere de forskellige områder eller grader af klar erkendelse. Derfor er der ingen grund til at gå nærmere ind på dem her, men kun helt generelt sige, at den unikke og individuelle “virkelighed” passerer gennem en identifikation, der gradvis øges og udvides og når frem til at opdage den universelle virkelighed. Til sidst vil man erkende, at den individuelle virkelighed og den universelle virkelighed består af samme åndelige natur eller substans.
To trin til disidentifikation
Dette er naturligvis en proces, som man kun gennemlever gradvis, og som tidligere nævnt, går vejen gennem elimination af de mange fejlagtige identifikationer, som man konstant skaber. Enten det sker på det fysiske niveau, det følelsesmæssige eller det mentale, så er det de specifikke blændværk og illusioner, der begrænser og endog kan besidde menneskene og gøre dem til slaver. Derfor er disidentifikation fra blændværk en meget betydningsfuld proces.
- Det første trin i denne proces er helt klart at finde frem til, hvad er ens eget mest begrænsende og plagsomme blændværk. Psykoanalyse har åbenbaret, at når følelser, komplekser og egenskaber, der plager et menneske, har så stor magt, så skyldes det, at det er uvidende om dem. Når det har erkendt dem, demaskeret dem og derefter set dem, så fratages de lidt efter lidt deres styrke, og deres indflydelse
- Det andet trin er at se det blændværk, som man har udpeget, som en kraft, der virker gennem mennesket – endog strømmer gennem det – men som ikke er én Dette skaber et ubundet standpunkt, og ud fra det kan man gradvis opbygge en stadig større disidentifikation fra de bølger, der strømmer gennem eller overvælder én.
Et afgørende skridt til disidentifikation
På dette stadie bør man beslutte, at man aldrig vil tillade at blive dets bytte ved at anvende ordene “jeg er”, uanset blændværkets art. Hver gang man tillader det, styrkes dets greb. I virkeligheden bekræfter man det bogstaveligt talt i stedet for at nedbryde det. Man bør ganske enkelt
se det som “en depressionsbølge (eller hvad det kunne være), der prøver at strømme gennem mig”. Det vil være urealistisk (hvilket i sig selv er blændværk), hvis man ikke erkender denne kendsgerning, men ved blot at tillade at den nærmer sig og gør sig mærkbar og ved at opfatte den fra første færd, så konfronterer man den med kræfter fra det årvågne “jeg”. Dette holder det på en “armlængdes” afstand, så at sige, og det er et afgørende skridt i disidentifikationsprocessen.
Regelmæssig disidentifikation
Lige så godt det er at prøve at disidentificere sig med sine blændværk, når de dukker op, lige så godt er det regelmæssigt at praktisere en øvelse i disidentifikation. Dette vil styrke uafhængigheden af de blændværk, der volder besvær, så man kan begynde at “belære” underbevidstheden.
Før øvelsen beskrives, bør man have en klar opfattelse af, at det er nødvendigt med forskellige teknikker til forskellige former for blændværk. De forskellige grader af et blændværks intensitet kan kræve mere end én teknik. Det kan tilføjes, at det, der kan være en hjælp for én person eller i én situation, kan muligvis ikke være lige så effektiv for en anden.
Forskellige teknikker vil derfor blive beskrevet i de følgende instruktioner, så de studerende vil blive i stand til at finde de metoder, der passer bedst til ethvert specielt tilfælde, men i mellemtiden vil teknikken til disidentifikation være et godt første skridt på den lange rejse mod “erkendelse af virkeligheden”.
Øvelse i disidentifikation
Øvelsen, der blev beskrevet i tredje års tredje instruktion, var om disidentifikation fra de fysiske, følelsesmæssige og mentale elementer i personligheden som forberedelse til selvrealisation. Den samme teknik kan anvendes til ethvert af de blændværk, der giver specielle vanskeligheder i livet.
I. Først vil de stadier for erkendelse og bekræftelse, der tidligere er nævnt, blive gennemgået hurtigt:
a. Jeg har et fysiske legeme, men jeg er ikke mit legeme. Det er et redskab, jeg kan bruge i den ydre verden til erfaring og handling, men det er ikke mig selv. Jeg er ikke mit fysiske legeme.
b. Jeg har følelser, men jeg er ikke mine følelser. De er foranderlige og indbyrdes modsatrettede kræfter, som jeg styrer og anvender til at tilkendegive mig selv, men de er ikke mig selv. Jeg er ikke mine følelser.
c. Jeg har en tænkeevne, men jeg er ikke mine Det er en evne, som jeg styrer og anvender, men den er ikke mig selv. Jeg er ikke min tænkeevne.
d. Jeg erkender og bekræfter, at jeg er “jeg’et”, et center med ren selvbevidsthed. Jeg er et center med en vilje, der er i stand til at beherske, styre og anvende mit fysiske legeme og alle mine psykologiske processer.
II. Tag nu nogle udvalgte blændværk med i øvelsen og sig:
a. Jeg erkender, at blændværket af …………………………………. er en hindring for, at jeg kan give rigtigt udtryk for mit sande selv, men det er kun en midlertidig tilstand, en følelse, der virker igennem mig. Den er ikke mig selv.
Jeg er ikke …………………………………………………………………………….
b. Jeg kan derfor se objektivt på det og analysere og vurdere det upersonligt. (Brug et minut eller to og bekræft derefter igen:) Blændværket af ……………………………………………………… er ikke mig selv.
c. Bekræft nu igen: Jeg er et center af ren selvidentitet. Jeg disidentificerer mig selv fra blændværket af …………………………………….. jeg er “jeg’et”, der er i stand til at beherske og anvende mit fysiske legeme og alle mine psykologiske processer.
III. Som det sidste: Stræb efter at løfte selvbevidstheden opad til sjælen – det åndelige selv (Se tredje års tredje instruktion) og bekræft:
Jeg er sjælen.
Det er den virkelighed,
hvori jeg har mit ståsted.
Denne teknik er en så fundamental øvelse til udvikling af personlig integration og sand selvbevidsthed, at man vil gøre klogt i at bruge den dagligt som en øvelse i “psykologisk og åndelig hygiejne”. Den virker også som et forsvar, der kan beskytte mod den konstante strøm af påvirkninger, både indre og ydre, som presses frem fra alle sider. Den anbefales meget stærkt som en daglig øvelse, for den vil som tidligere nævnt være en værdifuld forberedelse til alle efterfølgende teknikker til at bearbejde af blændværk.
-
Teknikken til rigtige proportioner
Rigtige proportioner er det næste, man skal koncentrere sig om. Det er en egenskab, man bør udvikle og konstant holde for det indre øje. Først må man være klar over, at menneskets normale psykologiske synsvinkel er myopisk (nærsynet). Det er kun de problemer og psykiske faktorer, som er nærmest eller i umiddelbar nærhed, eller som tiltrækker opmærksomheden det pågældende tidspunkt, man kan se klart. Som følge deraf overdrives deres betydning, mens alt der findes på større psykologisk afstand ses sløret, dets betydning erkendes ikke eller det opfattes overhovedet ikke. Man kan paradoksalt nok sige, at jo større realiteterne er, des mindre opfattes de. Det er derfor nødvendigt at etablere et rigtigt perspektiv. Dette indebærer, at man må udvide sit område til indre vision. Det skal foregå i tre retninger eller dimensioner. Man skal således opnå:
- Et vidtrækkende
- Et langtrækkende
- Et højtrækkende
1. Et vidtrækkende synsfelt
Dette forstår man nemmest, og det er heller ikke så vanskeligt at opnå til et vist punkt, fordi det er baseret på indlysende kendsgerninger og er bekræftet og forklaret af videnskaben. F.eks. kan man få den første fornemmelse af det umådeligt store rum ved at se på stjernehimlen efter mørkets frembrud. Men de kolossale tal, som videnskaben om astronomi har afsløret, har givet en gradvis og større og større viden om det fysiske univers’ enorme størrelse. De tre store skridt som astronomien har taget er:
- Opnåelsen af et heliocentrisk synspunkt. Den tidligere opfattelse, at Jorden var universets midtpunkt, blev erstattet af den opdagelse, at Jorden kun er en mindre planet blandt flere, der cirkler omkring Solen.
- Opdagelsen af, at vor Sol kun er én ud af de myriader af sole, der danner Mælkevejen. Deres antal anslås til at ligge omkring 100.000 millioner.
- Det største skridt har været opdagelsen af, at Mælkevejen blot er én ud af utallige lignende galakser. Man ved nu, at der findes i tusinder af millioner galakser. Et vist antal – omkring 1.000 millioner – er allerede synlige med de nuværende teleskoper og radioteleskoper, og hvem ved, hvor mange flere der findes ud over dem?Astronauternes udforskning af rummet i de sidste år har med alle de realistiske detaljer bragt levende beskrivelser af rummets store udstrækning ud til et så stort antal mennesker, som aldrig tidligere ville have givet det en tanke. Men at nå til Månen (og måske til nogle af planeterne) giver i virkeligheden kun et uendeligt lille billede af det kosmiske rum, hvorfra vibrationer med oprindelse op til tusind millioner lysår væk allerede er blevet opdaget.
2. Et langtrækkende synsfelt
Dette har relation til begrebet tid. Opfattelsen af tid er almindeligvis helt ude af proportion, og evalueringen af den er helt subjektiv. Man kan ofte føle, at nogle dage, timer og endog minutter er lange, mens andre synes korte. Begivenheder og oplevelser, der skete for mange år siden eller for årtier siden kan til tider synes, som om det lige var hændt. Således er tidsfornemmelsen variabel og usikker. Også inden for dette område har videnskaben åbenbart stadig længere cyklusser i både den planetariske og kosmiske evolution. Astronomi, geologi og de mange nye metoder til udforskning af substanser, som fysikere har opdaget, udvider opfattelsen af tid. Men også her forbliver den teoretiske viden abstrakt og vag, hvis den ikke levendegøres via forestilligsevne, fornemmelse og intuition. Kun derved kan man få en mere sand opfattelse af proportionerne mellem de mindre cyklusser for det personlige liv, de store cyklusser for civilisationer og kulturer, og de større cyklusser af millioner og billioner af år, der udgør planeters og stjerners spand af tid.
I forbindelse med begrebet evighed skal man være klar over, at dette ord har to betydninger: Den betydning, der blev beskrevet i det forrige afsnit, ubegrænset varighed af tid, og den anden betydning, der er en fornemmelse af det modsatte – en permanent, uforanderlig, altid-til-stedeværende virkelighed. Det er blevet kaldt Det Evige Nu, og det har relation til et bevidsthedsniveau eller -stadie hinsides tid og rum. Dette fører frem til den tredje dimension, der skal erkendes om teknikken til rigtige proportioner – et højtrækkende synsfelt. Alle de retninger, som bevidstheden udvider sig i, er egentlig indbyrdes forbundet og kan ikke adskilles fra hinanden.
3. Det højtrækkende synsfelt
Dette er mere vanskeligt at forstå, fordi det har relation til menneskets indre statur og til de uudgrundelige områder med åndelige dimensioner. Ordet “højt” anvendes naturligvis kun symbolsk, men man har altid brugt det meget, og det bruges stadigvæk til beskrivelse af de forskellige psykologiske og åndelige erkendelsesniveauer, som de mest fremskredne i menneskeheden har nået, og til at omtale de mere subjektive og subtile sfærer, som man kan fornemme eller opfatte intuitivt.
Når man går fra det kendte mod det ukendte, møder man først det fysiske erkendelsesniveau, der er formet af følelser og skabt af nogle af de fysiske sanser. Derefter møder man det vidtstrakte følelsesmæssige område, der har flere underniveauer eller -zoner, lige fra de lavere følelser og sindsbevægelser til de mere ædle følelser. Som det næste bliver man som tænkende væsener vidende om den mentale aktivitet, der rækker lige fra det enkleste fornuftsbetonede til de mest abstrakte filosofiske og matematiske begreber.
Disse niveauer er mere eller mindre velkendte, idet de danner de indre dimensioner, som menneskeheden normalt lever i. Men der findes et fjerde niveau eller område, som kun få har kendskab til og har nået. Det er blevet kaldt det intuitive område, fordi man kun kan nå frem til det ved at benytte evnen intuition, og den er kun udviklet hos et mindretal.
Den transcendente virkelighed
Flere af de store mystikere og seere har videregivet deres erfaringer ved i deres undervisning at pege på endnu højere mål i den indre virkelighed. I disse højere områder transcenderes menneskets individuelle bevidsthed, og man kan opnå forskellige grader af kontakt og forening med den transcendente virkelighed.
En gruppe fremskredne psykologer, hvor Abraham Maslow var særlig fremtrædende, påbegyndte en videnskabelig forskning i “højdepunkts
psykologi”. Det gælder de “højdepunktsoplevelser”, der forekommer på de overbevidste og transpersonlige niveauer, og et antal af sådanne oplevelser, som psykologer og psykiatere møder i deres arbejde, er blevet analyseret.
Det er udforskningen af det “indre rum”, der fører mennesket ind i denne “højdepunkt”dimension. At den er virkelig og har stor betydning er blevet understreget helt tilbage fra begyndelsen af meditationsstudiet, og den stigende interesse for alle meditationsformer viser, at fornemmelsen af denne dimension er blevet større, og det frister menneskets bevidsthed til at opdage den.
At praktisere teknikken til rigtige proportioner
Teknikken til rigtige proportioner kan anvendes og virke på mange måder. Alt, der udvider visionen og uddyber forståelsen, er en hjælp til at opnå et ståsted, hvor man kan se et sandere perspektiv, og der kan anvendes forskellige metoder til at stræbe efter dette mål. F.eks. kan man for at øge opfattelsen af universets store udstrækning studere den tilgængelige litteratur om astronomi, der indeholder data om de kosmiske afstande, “stjernekort” og så videre. Alt dette giver et billede af kosmos, og derved udvides opfattelsen af dets umådelige store udstrækning. En bog, der belyser dette på en levende måde, er Cosmic View, The Univers in 40 Jumps, af Kees Boeke (John Day Co., New York). Og når man har mulighed for at se på stjernehimlen, får man naturligvis en direkte fornemmelse af dets udstrækning. Det tager lang tid at få en rigtig og klar erkendelse af den.
De fleste mennesker føler, at deres bevidsthed udvides, og at de befinder sig i en opløftet sindstilstand, men nogle reagerer negativt. De føler sig ubetydelige og knuget og nærmest knust i disse store dimensioner. Det er absolut et blændværk, der har rod i en separatistisk holdning, i stedet for at glæde sig over at være deltager i dette store panorama, hvilket man bør være. Metoden til at eliminere dette blændværk er, at man må vide, at det, der betyder noget, er kvalitet, ikke kvantitet, og at alle består af samme essens og har samme værdinorm som alle de store realiteter i universet – lige som en enkelt dråbe af havet har den samme kemiske sammensætning som alle oceaners vand.
For at kunne opfatte det uendelige forløb af tid, må man lære om og huske rækkefølgen i altid længere cyklusser, som menneskeheden er blevet gjort bekendt med via de moderne videnskabelige metoder. Disse cyklusser rækker lige fra et splitsekund, et minut, en dag, et år og frem til århundreder, til det “astronomiske år” på 26.000 år, hvor Solen har sin gang gennem hele zodiaken, og helt frem til de utroligt langstrakte livsår for planeter og sole – og således kan man udvide tidsbegrebet mere og mere.
Forståelse gennem meditation og kontemplation
Men en dybere og mere klar forståelse af alle disse vældigt store realiteter når man gennem meditation og kontemplation. Som Cyril Hepher skriver i The Fellowship of Silences:
Alle livets proportioner ændres i stilheden.
Tidens øjeblikke mindskes ved siden af
det uendeliges øjeblikke.
Ved at vende opmærksomheden mod noget højere og større, så mindskes de utallige små problemer i det daglige liv, som gives uretmæssig stor opmærksomhed og tillægges betydning – de “emfatiske bagateller” som Edison kaldte dem – og de reduceres til deres ret ubetydelige plads. Men dette mål er ikke nemt at nå, hvilket alle åndelige undervisere har erfaret. En af dem skrev:
Man må samle alt det åndelige mod man kan
for at fjerne og sætte en stopper for smålighed.
Fiery World
Mange skrifter af både Østens og Vestens store mystikere og seere har været oplysende og til stor hjælp i relation til dette mål. Mange af dem har i øjeblikke af indre oplysning oplevet en sand følelse af evighed eller tidløshed, og i Evelyn Underhills udmærkede bog Mysticism er mange af de kristne mystikeres oplevelser berettet. Cosmic Conscionsness af Richard Maurice Bucke (Dutton & Co. Inc., N.Y.) er ligeledes en meget informativ bog om dette emne, og den indeholder en værdifuld række rapporter om oplevelser af denne høje art.
Bevidsthedsudvidelse
Som tidligere nævnt er meditation en mere direkte teknik til bevidsthedsudvidelse. I meditation føres bevidsthedscentret opad ved hjælp af aspiration og vilje mod højere regioner for væren – mod en transcendent virkelighed. De indre oplevelser og erkendelser, der opnås på denne måde, mangler ord til at beskrive dem, men man kan sige, at de skaber en stigende erkendelse af, at sjælen – ens eget åndelige selv – er identisk med alle sjæle og med den ENE SJÆL.
Anvender man følgende mantra meditativt er det en hjælp til at udvikle denne erkendelse om åndelig identitet. Den kan anvendes som indledning til den normale meditation eller på ethvert tidspunkt, hvor man ønsker at “samle tankerne” om sjælen.
Mere strålende end Solen,
renere end sneen,
finere end æteren,
er sjælen, ånden i det indre.
Jeg er denne sjæl, denne sjæl er jeg.
Bedre proportionssans
Som det sidste kunne man for at opnå en bedre proportionssans regelmæssigt tage en teknik i brug som Theodore Roosevelt praktiserede, og som han kaldte “Skære ned på størrelsen”. Det berettede William Beebe i sin bog The book of Naturalists (Alfred A. Knopf):
“Theodore Roosevelt og jeg havde et lille spil gående. Efter en samtaleaften går vi ud på græsplænen og afsøger himlen, indtil vi finder en lille svagtlysende plet over det lave hjørne i venstre side af Pegasus’ store firkant. En af os siger så: “Dette er spiralgalaksen i Andromeda. Den er lige så stor som vores Mælkevej. Den er én ud af hundrede millioner galakser. Den indeholder ét hundrede millioner sole, der hver især er større end vores Sol”. Derefter griner Roosevelt smørret til mig og siger: “Nu tror jeg, vi er små nok. Lad os gå i seng”.
Hovedindhold i andre teknikker
Der skal nu gives en mere detaljeret indføring i resten af teknikkerne i de efterfølgende instruktioner, hvor der vil komme beskrivelser af øvelser, der kan praktiseres i forbindelse med bestemte blændværk. Her er de skitseret kortfattet, således at de mange fremgangsmåder i disse korte beskrivelser kan gøre det muligt at begynde at eksperimentere med i det mindste de mere enkle af de teknikker, der synes at blive nyttige, for generelt er det nødvendigt at introducere kampen mod blændværk fra flere sider, for at den skal lykkes.
Teknikken til at kultivere modsætninger
Kultivering af modsætninger er på en måde den enkleste metode, men det betyder ikke, at den er nem at udføre. Som det gælder alle teknikker, afhænger denne som det første af, at man har en klar erkendelse af, hvilket blændværk der ønskes elimineret, således at man kan udvælge dets modsætning. Som det andet medfører det, at man helt velovervejet giver sin tid og opmærksomhed for at kultivere den modsatte kvalitet. Her er nogle eksempler på denne metode:
- frygt kan modvirkes ved at opøve mod,
- depression ved at fremelske glæde,
- fjendtlighed ved at udvikle kærlighed,
- samlertrang ved villighed til at dele,
- isolerethed ved at opfatte det Ene Livsvæsen
og den bagved liggende syntese af alle væsener.
“Som om” teknik
“Som om” teknikken blev omtalt ret tidligt i meditationsstudiet i forbindelse med visualisering og dens egnethed til at hjælpe til at overvinde frygt i forskellige situationer. Men den er også en velegnet metode til bearbejdelse af alle personlige blændværk. Teknikken består i at handle som om blændværket ikke eksisterer, og den er nært forbundet med “kultivering af modsætningen”. F.eks., hvis man prøver at indtage den faste holdning, at man ikke er bange og handler, som om man intet frygter, mens man på samme tid opøver mod, så arbejder man på to komplementære måder. Begge teknikker yder noget til hinanden, og sammen kan en hel del opnås.
“Som om” metoden kan virke for enkel til at kunne give et vedvarende resultat, men den er faktisk den bedste metode til at genopøve det ubevidste. Det er meget mere end ganske enkelt at “lade som om” eller gennemføre det på trods af. Ved at anvende denne metode bekræfter og påkalder man hjælp til at opnå de positive egenskaber, man har behov for. F.eks. når man tvivler på, om man evner at påtage sig en bestemt opgave, eller om man kan bedre menneskers vilkår, så må man handle, som om man besidder den nødvendige tiltro til at kunne gennemføre opgaverne på vellykket måde. Dette vækker den overbevisning, der medvirker som hjælp til, at bevidstheden kan forfægte denne tiltro.
Det er en metode, der ikke blot virker øjeblikkeligt, fordi den fører gennem mange vanskelige situationer og opgaver, og den opbygger også langsomt de indre egenskaber, som man behøver.
Teknik til systematik
Systematik er en teknik, hvormed den følelsesmæssige energi, der er forbundet med blændværk, gradvis kan blive elimineret ved hjælp af den skabende forestillingsevne. Disse energier ligger ofte dybt i det ubevidste såvel som i bevidstheden. Metoden består i at anvende forestillingsevnen til at visualisere og til mentalt og følelsesmæssigt at skabe den situation, der fremkalder det blændværk, man ønsker at bearbejde. Der åbnes mulighed for, at følelsen kan komme helt op til overfladen af bevidstheden, så den kan opleves tydeligt. På denne måde fjernes en del eller en fraktion af blændværket, hver gang øvelsen udføres. Efter at have udført øvelsen et passende antal gange, så fremkaldes følelsen ikke længere eller kun svagt af visualiseringen. Derefter kan man stå over for den og bearbejde den i det praktiske liv, i ydre handling, roligt, frit og vellykket.
Teknik til transmutation
Transmutation er en betydningsfuld og effektiv teknik, der har den store fordel, at den ikke alene eliminerer og neutraliserer det pågældende blændværk, den kan også bruge den energi, som har skabt det og beliver det, til forskellige og mere nyttige formål. Man bør huske, at følelsesenergi, der er den drivende kraft i blændværket, i sig selv er neutral. Den har skabt blændværket, fordi den blev tiltrukket af en fejlagtig forestilling eller en forkert bedømmelse.
Men hvis denne fejlagtige forbindelse opdages og elimineres, så kan den samme energi anvendes til højere formål. Her er nogle eksempler på at udskille energi fra et blændværk, så den får en mere nyttig og værdifuld kvalitet:
- at vende selvmedlidenhed til sympati og omsorg for andre,
- at vende personlig aggressivitet til handling for helhedens bedste.
- at vende begær efter materielle ting til stræben efter åndelige egenskaber og
De transmutationsprocesser, der forekommer i denne teknik, vil blive analyseret mere detaljeret senere. Men alle kan muligvis se, hvilke metoder, man kan begynde at anvende i sine egne liv i forbindelse med at nedbryde blændværk. At anvende energien rigtigt er i virkeligheden det mest grundlæggende af alle problemer.
Teknik til indifferens
Denne tekniks effektivitet ligger først og fremmest i den kendsgerning, at den eliminerer de skadelige kredsløb, som generelt er kædet sammen med blændværk – det gælder de følelsesmæssige reaktioner, som man almindeligvis viser. Her er et par eksempler: Man er bange for at blive bange, hvilket tiltrækker opmærksomhed på frygt, der derved styrkes. Man er vred på sig selv, fordi man er vred, og derved udvides den oprindelige vrede reaktion og så videre.
Men teknikken til indifferens består ikke kun i, at den undgår at blive følelsesmæssigt påvirket af et blændværk. Metoden består også i at skabe mulighed for, at man kan trække opmærksomheden og som følge deraf energien tilbage fra det pågældende blændværk og derefter indtage en neutral eller højere holdning til det, så det toner bort og mister sit greb.
Teknikken til disidentifikation og til rigtige proportioner forbereder vejen for denne mere subjektive metode, for den begrænser først stigningen over det pågældende blændværk – disidentifikation – og derefter opretholder den et højere og mere vidtrækkende synspunkt – at se det i et sandt perspektiv. Dette er et godt eksempel på den kendsgerning, at det som tidligere nævnt er muligt og nyttigt at tage forskellige – ofte indirekte såvel som direkte – fremgangsmåder i brug.
Teknik til lys
Man kan sige, at med denne teknik kan man bearbejde blændværk fra et endnu højere niveau, og den er en af de mest effektive måder til at opnå indifferens på. Det betyder at lære at arbejde med lyset og at føre det ned fra det høje til personligheden.
Der findes forskellige former for lys, og denne teknik vil senere lige som de andre blive forklaret mere indgående, da det er en metode, der kræver udøvelse af en bestemt form for meditativ handling. På dette tidspunkt af studiet vil det være nok at sige, at lyset, der findes oven over verdensblændværkets tåger og uddunstninger, virker som en stor nedbrydende
faktor, og at alt, hvad man kan gøre, er at fastholde sig selv i lyset, og fører man det ind i sit liv, hjælper det med til at nedbryde blændværk.
Teknikken til nærværelse
Teknikken til nærværelse er den højeste metode af alle, og også her må en mere præcis beskrivelse vente til senere. Her skal det blot siges, at det betyder at sanse, at føle og på et højere niveau at opnå en intuitiv erkendelse af den guddommelige nærværelse – af det guddommelige, der er til stede i al manifestation.
Mange er fortrolige med sætningen “at praktisere nærværelse”, men teknikken til nærværelse fører til mere end en mystisk adgang til særlige erkendelsesstadier. Det er en præcis og bestemt – man kan sige “videnskabelig” – metode til at opnå en mere subtil og subjektiv form for erkendelse.
I de indledende skridt kræves en vis kontrol over personligheden, således at det er muligt at have kontakt med det “virkelige”. Ligeledes må man have opnået en vis grad af fokuseret livsholdning, for at en højere og mere subtil indre erkendelse er mulig. Hertil kommer, at evnen til at føre det, der kaldes et “dualistisk liv”, må være udviklet – det vil sige, evnen til at opretholde en indre åndelig livsholdning, mens man på samme tid lever et ydre liv og udfører alle de praktiske opgaver, der kræver så megen tid. Endvidere skal man kunne definere og formulere indsatsen for at komme i kontakt med nærværelsen og opfatte virkeligheden. Dette er et højt stadie at opnå, og det er et af de store mål ved at praktisere meditation.
Sådan kan du komme videre
Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv
Læs også artiklen Psykosyntese en integral psykologi og biografien om Roberto Assagioli
Læs introartiklen om energipsykologi
Læs introartiklen om integral meditation
Gem kommentar