Hvad vil det sige at være autentisk eller ægte? Roberto Assagioli giver et bud på det i Viljens psykologi:
“Jeg vil blot pege på en fejl, som vi ofte begår, når vi bliver klar over motiverne i os. Jeg har anbefalet teknikken ”at handle som om”, dvs. at handle som om en bestemt psykologisk holdning eksisterede i os, i stedet for den modsatte.
Nogle bliver chokeret over anvendelsen af denne metode, fordi de betragter den som hyklerisk. De siger faktisk: ”Hvis jeg er vred og rummer uvilje mod en eller anden, uanset om årsagen er god eller dårlig, og jeg da behandler ham med venlighed og smil, så er jeg ikke autentisk og sand mod mig selv”.
Men i virkeligheden er det ikke et spørgsmål om hykleri. et er det ikke på grund af den psykologiske mangfoldighed, der eksisterer i enhver af os. Det ville være hyklerisk, hvis vi ”handlede som om” med det formål at bedrage andre ud fra selviske motiver, eller hvis vi bedrog os selv til at tro, at vores lavere motiver ikke eksisterede. Men hvis vi, når en fjendtlig impuls mod en person opstår i os, oplever at vores sande og ægte selv ikke bifalder den og afviser at identificere sig med den, da kan vores sande vilje vælge det gode motiv og den menneskekærlige handling på trods af trangen til at behandle den anden dårligt. Vi kan vælge det motiv, som vi ønsker at give frit løb.
Almindeligvis har modsatrettede motiver og tilskyndelser i os en tendens til at neutralisere hinanden, men vores opgave består i at intensivere ”potentialet” i den gode viljes energier og forstå, at de ikke kun neutraliserer de fjendtlige drifter, men også er stærkere end de er. Dog med den reservation, at vi ikke må falde i den Victorianske fælde ved at fortrænge og derved lide under de reaktioner, der opstår fra undertrykte og fortrængte energier.
Skulle de fjendtlige tendenser fx blive meget intense, så er metoden ”at handle som om” ikke tilstrækkelig, og hvis den anvendes forhastet, kan den fremkalde uønskede resultater. I disse tilfælde bør metoderne harmløs ”afladning” (katarsis), transmutation og sublimering først anvendes. Med dette anbefaler jeg ikke, at man aldrig bliver aggressiv eller skændes. Det jeg mener, er at man har det frie valg, hvorvidt og i hvilken udstrækning man vil give direkte udtryk for impulsen eller motivet, også når der er tale om en dybfølt vrede eller sårethed. Når vi foretager dette valg og træffer denne beslutning, kan vi anvende ressourcerne fra den klare forståelse, såvel som det Transpersonlige Selvs vejledning. Pointen er, at valg og beslutninger er mulige. En handling, affødt af vilje og hensigt, består altså af en beslutning om at acceptere eller ikke acceptere en impuls. Autenticitet består ikke i at give efter for et dårligt motiv, blot fordi det eksisterer.
Set i dette lys kan dét at optræde på en menneskekærlig måde, selvom man føler vrede, være den højeste form for oprigtighed, for det svarer til det vi ville ønske vi var til fuldkommenhed og allerede delvist er. Denne erkendelse eliminerer misforståelsen om autenticitet. Faktisk optræder mange dårligt og undskylder sig med, at de blot er ægte. Men det er ofte hulemandens ægthed. Metoden ”at optræde som om” vi besidder de ønskede følelser, er hverken humbug eller hykleri. Det er en effektiv måde at blive mere og mere det, vi ville ønske, vi kunne være hele tiden. Vi er essentielt og på ægte vis, det vi vil være, selvom vi ofte ikke evner at manifestere det.
Roberto Assagioli i Viljens Psykologi
« Tilbage til ordbogens index