Et begreb der anvendes i Roberto Assagiolis Psykosyntese. Jeg’et eller punktet for den rene selvbevidsthed er ofte forplumret og forvirret af de psykiske funktioner (tanker, følelser etc.) som Jeget normalt er identificeret med men som Jeget er meget forskellig fra. Det bevidste Jeg er i Psykosyntesens perspektiv den indre iagttager eller observatør, som er den rene bevidsthed. Det er når vi opdager iagttageren at vi opdager nærværet, det at kunne være til stede her og nu, med det som sker i vores indre og ydre verden.
I psykosyntesen skelner man meget tydeligt mellem den der tænker og det der tænkes på. Tænkeren -det bevidste Jeg, iagttageren – er nemlig væsensforskellig fra det som tænkeren er opmærksom på: Tanker, følelser, sansninger eller ydre objekter.
Bevidshedsfeltets indhold (se denne) er noget helt andet end det center af bevidsthed og vilje (jeg’et), der observerer dette indhold. Det kan sammenlignes med forskellen mellem det hvide lys (jeg’et) der projiceres op på en skærm og de billeder der viser sig her (bevidsthedsfeltet). De fleste mennesker er dog ikke bevidste om det forhold. De identificerer sig med det indhold de umiddelbart oplever i bevidsthedsfeltet – en tanke, følelse etc. Det får os til at sige: ”Jeg er ked af det”, eller “Jeg er vred” i stedet for at sige: ”en følelse af ked-af-det-hed overvælder mig”. I den sidste udtalelse er der en klar skelnen mellem Jeg’et som oplever, og det der opleves.
En anden måde at beskrive forholdet mellem bevidsthedsfeltet og det bevidste Jeg er at betragte bevidsthedsfeltet (opmærksomhedsfeltet), som den lyskegle en flashlampe kaster i et mørkt rum. Der hvor Jeg’et retter sin opmærksomhed (lys), der træder dét frem som lyset åbenbarer: tanker, følelser og sansninger.
Det er særdeles væsentlig at træne sig i denne skelnen fordi det muliggør at vi kan disidentificere os fra negative tankemønstre, som vi har internaliseret fra vores omgivelser og identificeret os med. Vi behøver fx ikke opfatte os som mindreværdige selvom vi oplever en følelse og en tanke af mindreværd. Vi kan træne os i at iagttage, acceptere og på et tidspunkt afvise denne vildledende tanke og i stedet bevidst rette vores tanker mod positivt opbyggende tanker, der er et sandt udtryk for den vi er.
Dis-identifikations teknikken er et kerneelement i psykosyntesen og gør det muligt at frigøre os fra gamle utilstrækkelige selvopfattelser.
I bogen Psykosyntesens Sjæl af Kenneth Sørensen, redegøres der for ovenstående perspektiver gennem teorier og casestories.
Læs også artiklen Psykosyntesens personlighedsmodel
