Roberto Assagioli definerer empati på følgende måde:
”Empati. Uanset ens intellektuelle forståelse, er en ægte, eksistentiel forståelse (af et andet menneske) ikke mulig uden empati, det vil sige, at projicere sin bevidsthed ind i et andet væsens. Dens udvikling og anvendelse kræver en holdning af upersonlighed og selvforglemmelse. Det kan opnås ved aktivt at opvække, eller lade sig gennemtrænge af en dyb menneskelig interesse for den person, man har en vilje til at forstå. Det betyder at nærme sig ham eller hende med sympati, med respekt, og endog medbeundring, som et ”Du” og på den måde etablere et dybere indre forhold.
Denne fremgangsmåde kan uddybes indtil den bliver først en levende kontakt og derefter en forbigående eller midlertidig identifikation. Man kan forestille sig, at man er blevet– at man er – denne person. Man kan forsøge at forstå vedkommendes tanker og følelser, samt se sig i forskellige omgivelser og situationer og derpå fremkalde personens mentale og emotionelle reaktioner på dem. En sådan empati bliver gjort mulig af den menneskelige naturs faktuelle og fundamentale enhed, der eksisterer neden under, og på trods af alle individuelle og gruppe forskelle. I hver og en af os er der potentielt alle menneskets elementer og kvaliteter, kimen til alle dyder og laster. I hver og en af os er der en potentiel forbryder, helgen eller helt. Det er et spørgsmål om forskellig udvikling, vurdering, valg, kontrol og udtryksmåde.
Empatisk træning hjælper ikke kun en til at opnå en sand forståelse af andre, men bidrager også til en mere favnende menneskelighed. Den giver en indsigt i den menneskelige naturs vidunder og mysterium, hvori der findes så mange og kontrasterende elementer side om side. Godhedens kerne og mulighederne for forandring eksisterer i forbryderen, lige såvel som svaghederne, ufuldkommenhederne og de primitive drifter kan findes i alle store mennesker. Vi bliver opmærksomme på de konflikter, der foregår inden i begge disse ekstreme menneskelige typer og i alle de mellemliggende, og på den lidelse, den afstedkommer. Vi genkender og ser lighederne til vores egen. På den måde bliver vi foranlediget til at droppe den normale tilbøjelighed til at dømme andre. I stedet gennemtrænges vi af en fornemmelse af medfølelse, fællesskab og solidaritet.”
“… empati, er evnen til at trænge ind under huden på andre ved hjælp af den intuitive forestilling, og blive klar over de virkninger vores ord og handlinger kan skabe.”
Roberto Assagioli, Viljens Psykologi
« Tilbage til ordbogens index