Fortrængning

Roberto Assagioli forklarer forskellen mellem fortrængning og hæmning på følgende måde:

“For moderne ører har ordet ”hæmning” en ret så ubehagelig klang, det vækker minder om fortrængning og dens uheldige konsekvenser. Der er i dag nærmest en veritabel fobi i forhold til fortrængning. Derfor er det værd at afklare den store forskel, der består mellem ”fortrængning” og bevidst kontrol.
At fortrænge en impuls er at fordømme den og forsøge at udslette den, eller at lukke den ned i det ubevidste og foregive, at den ikke eksisterer. Men alt hvad der fortrænges, vil vende tilbage senere og ofte i forklædning for at kræve sig tilgodeset. Hæmning består på den anden side i resolut at holde en impuls eller tendens tilbage, mens det overvejes, hvordan man bedst håndterer den. Derfor er fortrængning ikke godt.
Men hæmning kan være visdommens kendetegn, når den anvendes ret. Vi kan hæmme ytringen af en dum eller skadelig impuls uden at ”fortrænge den”. Vi erkender impulsen, undersøger og analyserer den, og derefter dirigerer eller transmuterer vi den, eller endog udleve den på et mere passende tidspunkt. Hvis vi fortrænger, bliver vi ofre for det vi benægter, men anvender vi hæmning viist, opnår vi frihed og mesterskab.”

Roberto Assagioli i Viljens Psykologi