Viljen er en af de centrale psykologiske funktioner som Psykosyntesen arbejder på at udvikle (se viljen og viljens stadier). Roberto Assagioli antager, at viljen består af tre aspekter, som han kalder den stærke, intelligente og gode vilje.
Man kan have stærk og intelligent vilje i overflod, men har man ikke god vilje, så vil man på langt sigt ikke lykkes med sine planer. Stærk og intelligent vilje uden god vilje vil nemlig ofte være en meget selvisk vilje, der er velegnet til at gennemtrumfe sine ønsker (stærk vilje) eller manipulere sine omgivelser (intelligent vilje). Men disse handlinger bærer frugten til sin egen destruktion da vold og tryk avler modvold og modtryk. Hitler og Rasputin var begavet med omfattende mængder af stærk og intelligent vilje men deres handlinger førte til deres egen selvdestruktion.
Den gode vilje er forbundet med et godt formål for handlingen. At den bagvedliggende motivation og hensigt er godgørende for andre end sig selv. Den gode vilje udspringer i sin essens fra det Højere Selvs transpersonlige vilje, der altid har et godgørende sigte. Sjælen i mennesket ønsker at tjene.
At formålet er godt betyder ikke, at nogle af delmålene ikke kan bidrage til at opfylde personlige behov som fx at tjene penge til dagen og vejen. (læs mere under viljens stadier).
Erfaringsmæssigt er det således at mennesker med megen god vilje mangler stærk vilje og omvendt.
Se også den stærke og intelligente vilje. Roberto Assagioli siger: “Den gode vilje er en vilje til at gøre godt, det er en vilje, der vælger og ønsker det gode. Den kan siges at være et udtryk for kærlighed”.
Fra Viljens psykologi, af Roberto Assagioli
« Tilbage til ordbogens index