Roberto Assagioli giver i Psykosyntese en defintion på et kompleks:
Betegnelsen kompleks bruges her i sin almindelige betydning som en sammenhobning, et konglomerat, af psykologiske – for nu at bruge et omstridt ord – ”elementer”, der har udviklet en stærk emotionel energi, der i bestemte situationer udløses som et typisk mindreværdskompleks.
Erkendelsen af sådanne komplekser hos patienten opnås ret hurtigt, da vendinger som ”mindreværdskompleks”, ”fader” og ”moderkompleks” er velkendte og almindelige i vore dage. Det er derfor ret let på en rolig måde at fortælle patienten, at han har et sådant kompleks og herefter at følge op med spørgsmålet: ”Fortæl mig, hvad du véd om dets oprindelse; hvilke omstændigheder eller betingelser har skabt det? Var det skolen, familien m.m.?”
Alt, der er bevidst eller opnåeligt i patientens erindring, kan lægges frem på denne måde, før det bliver nødvendigt at komme ind på det ubevidste indhold.
I almindelighed kan man sige, at enhver fobi er et kompleks, men det udgør ikke nødvendigvis et problem i personens liv. Et enkelt eksempel herpå er, at der er visse mennesker, som i den grad identificerer sig med deres mindreværdskompleks, at de ikke prøver at bekæmpe det; de har ikke noget kompleks, for de er overbeviste om, at de er mindre værd end andre. Måden, hvorpå de bevidst har accepteret, at de er mindre værd, kan være masochistisk i en psykologisk betydning. Sådanne personer kan møde op hos terapeuten med forskellige psykosomatiske klager eller med ønsket om at komme af med en fobi, men når de konfronteres med den, føler de måske skyld, fortvivlelse, selvmedlidenhed m.m., men uden at det er en konflikt.
Ordet ”karakterforstyrrelse” har været anvendt i den forbindelse. Denne betegnelse med dens statiske og permanente bibetydning giver imidlertid et forkert billede, for så snart patienten bliver klar over forholdet, at han er et offer for en konflikt, og at der er en udvej, benytter han muligheden, og det er af terapeutisk værdi, at han føler, der er en løsning på hans problem. Dette illustrerer en fra begyndelsen af fejlagtig identifikation fra patientens side; patienten identificerer sig med sit kompleks, men så snart han forstår dette, da ligger der i denne forståelse begyndelsen til en disidentifikation, og terapeuten kan fortælle ham, at han kan blive kureret for komplekset gennem brugen af teknikkerne i psykosyntese – og han indgydes således håb.
Vi oplever naturligvis alle former for seksuelle komplekser, så som komplekser i forbindelse med impotens. På det emotionelle plan har kvinder ofte komplekser med at være grimme (et mindreværdskompleks i dets æstetiske aspekt). Der er også faderkomplekset i både dets negative og positive manifestation – en tilskyndelse til at være som faderen eller at være hadet af faderen. Der findes også ofte jalousikomplekser mod det næste barn eller mod det første og mest foretrukne barn. Alle disse tilfælde karakteriseres ved en intens emotionel ophobning – enten positiv eller negativ.
”Spændingen” er karakteristisk for komplekset, da hele spørgsmålet er af psykodynamisk karakter. Overalt, hvor der findes stærke emotionelle spændinger koblet sammen med en række ideer eller et objekt, er der et kompleks.
Psykosyntese, af Roberto Assagioli, oversat af Bent Christensen
« Tilbage til ordbogens index