C.G. Jung definerer normalitet således:
At være ”normal” er et strålende ideal for den, der ikke har succes, og for alle dem der endnu ikke har tilpasset sig. Men for mennesker, der har langt større muligheder end gennemsnitsmennesket, og for hvem det aldrig har voldt vanskeligheder at opnå succes samt at udføre deres del af verdens arbejde – for dem betyder det ”normales” begrænsninger en tilstand, hvor de må tilpasse sig, en utålelig kedsommelighed, en djævelsk goldhed og håbløshed. Som følge heraf er der lige så mange mennesker, der bliver neurotiske, fordi de blot skal være ”normale”; som der er mennesker, der er neurotiske, fordi de ikke kan blive ”normale”
(Jung, Modern Man in Search of a Soul, New York, Harcourt Barace, 1933 side 55).
« Tilbage til ordbogens index