Psykosyntesen betragter ikke overjeget som et virkeligt udtryk for jeget eller Selvet, der er snarere tale om en delpersonlighed, der er skabt som følge af barnets introjicering af forældrenes grænsesætning. Roberto Assagioli siger følgende:
“Der er et punkt, som måske kræver yderligere forklaring nemlig, at der findes forskellige niveauer med moralsk samvittighed, og at det er meget vigtigt at skelne mellem disse.
På den ene side er der den moralske samvittighed, som Freud beskriver udførligt under navnet ”Overjeg”, der i et stort omfang rummer forældremæssige forbud og befalinger. Denne form for samvittighed er så at sige på personlighedens niveau og er i stort omfang knyttet til en meget stærk følelse af frygt for konsekvenser, for at gøre tingende forkert m.m. Den rummer en stiv eller streng og næsten barnagtig ”sort og hvid” form for moral.
Den moralske samvittighed, der stammer fra det spirituelle Selv, er omvendt meget anderledes. Den er en klog og elskelig form for moralsk samvittighed. Den er ikke streng eller barsk og følger i et vist omfang de principper, der så udmærket kommer til udtryk med Kristi ord: ”Elsk din næste som dig selv.”
Det betyder ”elsk dig selv” med virkelig visdom og en forståelse for personlighedens problemer. Denne form for samvittighed er derfor ikke stiv eller streng, og ud over at rumme særlige regler for adfærd har den også særlige universelle værdier knyttet til sig”.
Psykosyntese, af Roberto Assagioli
Oversat af Bent Christensen
« Tilbage til ordbogens index