Roberto Assagioli beskriver fordele og ulemper ved psykoanalysen i dette uddrag fra artiklen: Psykosyntese – individuelt og samfundsmæssigt.
“Psykosyntesen har psykoanalysen som forudsætning eller inkluderer den snarere som et første og nødvendigt skridt. …
Hele psykoanalysen har (dog) været besynderlig. Hvad der er sket, må vi beklage på grund af de mange uheldige konsekvenser, men det burde, med vores psykoanalytiske kendskab til den menneskelige natur, ikke overraske os.
De mere tvivlsomme, for vidtgående og farlige aspekter af psykoanalysen har været dem, der er blevet betonet mest, og som er blevet mest udbredte.
Seksualteorien (eller den påståede seksuelle oprindelse til de fleste af menneskelivets manifestationer) og et system af ofte vilkårlige og vilde fortolkninger, har haft en stor popularitet i offentligheden, og har vakt usund nysgerrighed og ofte skabt en pseudoretfærdiggørelse af en ukontrolleret eftergivenhed over for den instinktive natur.
Samtidig har de højere aspekter, den menneskelige naturs ædle blomstring, såsom at udtrykke sig gennem religion og kunst, været genstand for en destruktiv analyse, som overser deres sande og dybere væsen.
Som en konsekvens af disse overdrivelser og afvigelser er et antal psykologer og psykiatere blevet ledt ind i en fuldkommen fornægtelse af og fordømmelse af psykoanalysen og en afvisning af de vigtige elementer af sandhed, som den indeholder, og den nyttige psykoterapeutiske og uddannelsesmæssige teknik, den har udviklet.
Man kan sige, at dens mest frugtbare bidrag har været en påvisning af, at der ikke kan være nogen virkelig sundhed, ingen indre harmoni og frihed, og ingen usvækket ydeevne, uden at vi først oprigtigt, modigt og ydmygt anerkender alle de lavere aspekter af vores natur, alle impulserne, passionerne og illusionerne, foruden deres mangfoldige kombinationer og afvigelser, som dvæler og syder i vores underbevidsthed, og som narrer, begrænser og slavebinder os.
Psykoanalysen er, i sine bedste aspekter, effektiv med hensyn til at hjælpe os med at overvinde de former for modstand og de fortrængninger, som skabes af vores uvidenhed, vores frygt, vores stolthed og vores hykleri; disse forhindrer os i klart at se de mørkere sider af vores natur. Erkendelsen af dem er en forudsætning for at håndtere dem på en tilfredsstillende måde og således lægge et sundt og stabilt fundament for alt vores efterfølgende arbejde i den psykologiske opbygning af vores personlighed.
Som Freud gjorde gældende, kan psykoanalysen hjælpe os med at bevæge os fra ”behag/smerte princippet,” fra den uendelige svingning mellem disse to poler i forgæves forsøg på at klamre os til den første og undgå den anden, til ”realitetsprincippet,” det vil sige til anerkendelsen af og den bevidste accept af virkeligheden – med dens love og retfærdige fordringer.
Således kan en rigtigt forstået og anvendt psykoanalyse hjælpe os med at bevæge os fra en verden af passioner og følelser, af forfængelige forestillinger og illusioner, til den sunde fornufts verden, til en objektiv og videnskabelig vision af os selv og andre.
Men sommetider viser denne hjælp sig, selv når den bliver ydet af den bedste form for psykoanalyse, utilstrækkelig til at løse menneskets psykologiske og spirituelle problemer.
Det er set igen og igen, at medens det at bringe de forskellige tendenser i vores underbevidsthed, som bekriger hinanden, frem i bevidsthedens lys, kan fjerne nogle sygelige symptomer, er det ikke tilstrækkeligt til at løse konflikterne. Sommetider kan det endog, som når patienten er ude af stand til at klare en for pludselig eller forhastet afsløring, forværre tilstanden. Desuden kan en for insisterende og ensidig dykning ned i de lavere aspekter af den menneskelige psyke være klart skadelig.
Derfor kræver udøvelsen af psykoanalysen megen forsigtighed, og den bør holdes inden for klart definerede grænser; men frem for alt bør den integreres med aktive psykosyntesiske procedurer. Denne integration sætter terapeuten i stand til at hjælpe sine patienter, og underviseren i stand til at hjælpe unge med at gøre brug af, forvandle og sublimere deres frodige vitale og psykologiske kræfter.
Der er specifikke psykologiske love, som regulerer brugen af og transformationen af følelsesmæssige og mentale kræfter, der er meget analoge med hydrodynamikkens love, og den teknik, hvormed disse kræfter kan styres ind i de ønskede kanaler og anvendes til konstruktive formål, bygger på disse love. Disse metoder bliver i stigende grad udviklet og perfektionerede til et punkt, hvor de udgør en specifik gren af anvendt psykologi, psykodynamik.
Således kan vi nære og bevidst styre dannelsen af og udviklingen af en fuldkommen, velintegreret og organiseret menneskelig personlighed. Dette er psykosyntesen i ordets strenge betydning, resultatet af brug af psykosyntesiske metoder.”
Citat slut
I interviewet “Assagiolis gyldne middelvej” af Sam Keen beskriver Assagioli forskellen mellem psykosyntese og psykoanalyse på følgende vis:
Keen: Hvad er de største forskelle mellem psykosyntese og psykoanalyse?
Assagioli: Vi lægger meget større vægt på det højere ubevidste og på udviklingen af det transpersonlige Selv.
I et af sine breve skrev Freud, ”Jeg er kun interesseret i menneskets kælderetage.” Psykosyntesen interesserer sig for hele bygningen. Vi forsøger at bygge en elevator som kan give personen adgang til alle niveauer af personligheden. Ærlig talt, så er en bygning med kun kælderetage meget begrænset. Vi ønsker at åbne op til tagterrassen, hvor man kan solbade og kigge stjerner.
Vi vil skabe en syntese af alle dele af personligheden. Det betyder at psykosyntese er holistisk, global og inklusiv.
Den er ikke modstander af psykoanalyse eller adfærdspsykologi for den sags skyld, men den insisterer på at behovene for mening, for højere værdier, for et åndeligt liv, er lige så virkelige som biologiske og sociale behov.
Vi bestrider at der findes isolerede menneskelige problemer. Tag fx sex. Sex eksisterer ikke i sig selv. Sex er forbundet med alle andre funktioner. Såkaldte sex-problemer forårsages ofte af magtkampe mellem to personer, og kan kun løses ved hjælp af en udredning af det komplekse samspil mellem de to.