Sindet

Roberto Assagioli definerer sindet på følgende måde i “Notes on Education”:

Sindets mange aktiviteter kan kort beskrives således:

1) Sindets første funktion er at sammenfatte de sansemæssige indtryk så individet kan have en intelligent oplevelse af den såkaldt ydre verden. I den hensigt kan sindet betragtes som en slags 6. sans, en fornuftsmæssig sans, der koordinerer og fortolker indtrykkene fra de 5. andre sanser.

2) Den anden funktion er at samle information og høste frugterne af menneskehedens erfaringer og optage den kulturelle arv fra fortiden. Dette mål nås gennem studier og denne form for viden var tidligere tiders mål for undervisningen.

3) Den tredje og højere form for mental aktivitet er den som forarbejder de foregående indtryk, koordinerer dem, drager konklusioner og anvender dem; dette bliver kaldt at tænke eller reflektere.

4)Sindets fjerde funktion er at være modtagelig overfor intuition; at forstå og tolke den med nøjagtighed og formulere den præcist.

5)Den femte funktion er at være kreativ. Den dynamisk og kreative energi som kommer af tankens kraft og som for nylig er genopdaget, er ved at blive mere og mere kendt og udbredt, men bliver mest brugt til personlige formål. (opnåelse af succes og rigdom osv.) Et af formålene med den ny tids undervisning er at træne individet i teknikker, som leder denne kraftfulde energi mod konstruktive formål og til at tjene menneskeheden.

Samarbejdet mellem sindet og de andre psykologiske sanser, impulser, følelser og forestillingsevne er langt fra tilfredsstillende og frembringer alvorlige problemer for undervisningen.

For hovedparten af menneskeheden er sindet underordnet impulser og følelser, og det anvendes til at retfærdiggøre dem og til at nå deres mål. Man kan i disse tilfælde sige, at sindet tjener begæret.
Før eller senere vil det utilfredsstillende og katastrofale samarbejde provokere en krise, som enten forårsager langsomme eller hurtige forandringer. Sindet vågner i individet til en forståelse af den sande natur og sindets forhold til og virkninger på impulser og følelser. Han /hun bliver bevidst om de forvrængninger af realiteterne og illusionerne forårsaget af dette og de fejlagtige bedømmelser og handlinger skabt på grund af dette.
Det er sandsynligt at to resultater fremkommer på baggrund af denne erkendelse.
Den første, som vi betegner ”god”, leder til udviklingen af objektivitet og til den intellektuelle ånd som kendetegner videnskaben.
En af de nylige fremskridt er udviklingen og raffineringen af de videnskabelige metoder i henhold til de ny videnskabelige erkendelser.
Det andet resultat er ikke ønskværdigt. Det er en undervurdering af følelserne, sanserne og forestillingsevnen, som leder til en mental stolthed, ensidighed og fortrængning som kendetegner den ”arrogante intellektuelle” type.
Uddannelse må have to mål i relation til sindet. At udvikle og fremme dets aktive brug og at etablere de rigtige proportioner samt at udvikle et konstruktivt samarbejde med de andre aspekter af mennesket. Det vigtigste er den harmoniske sammenhæng mellem intelligens og kærlighed, ledende frem mod kærlig forståelse og udviklingen af visdom.

Oversat af Keld Søgård