Syntese

Psykosyntese er sammensat af ordet psyko og syntese. Den første del af ordet: Psyko kommer naturligvis fra psykologi og ordet ”syntese” kommer fra den græske rod ”at sammenføje”. ”Syntese” er at sammenføje forskellige dele, så de udgør en sammenhængende helhed.

Personlig psykosyntese
Psykosyntesen er set i det lys en psykologi, der har udviklet en dybtgående teori og praktiske metoder til at gøre mennesker ”hele”. De fleste kender udtrykket: ”en helstøbt personlighed”. Det er netop formålet med psykosyntesen, at gøre os til helstøbte personligheder, der kender sig selv hele vejen rundt og udnytter alle sine højere menneskelige potentialer, samt alle de kræfter der er bundet i ubevidste reaktionsmønstre.

Den splittede personlighed
Vi kender formentlig alle til det at være splittede mellem forskellige sider af os selv. Det er især tydeligt når vi ønsker at slanke os eller holde op med en dårlig last. Så oplever vi den bevidste del af os, som brændende ønsker at holde op, og den gamle vane som nægter at give slip på det daglige forbrug af søde sager mv. Disse konfliktende behov og kræfter er langt mere almindelige end mange mennesker normalt er klar over. Hvem kender ikke behovet for at være sød og venlig, men samtidig have behov for at sige nej? Eller have lyst til at udrette noget vigtigt, men være bange for ikke at slå til?
Psykosyntesen kalder disse konfliktende kræfter for delpersonligheder og et af hovedmålene i psykosyntesen er mestre disse kræfter, og skabe en syntese, så vi bliver herre i eget hus. Den gode, stærke og intelligente vilje er vigtige evner, som psykosyntesen søger at fremme i den proces. (Læs mere under delpersonligheder)

Kontakten med det højeste i os
Psykosyntesen kaldes også for en psykologi med en sjæl, fordi den antager at vores inderste kerne er et center af selvbevidsthed med kvaliteterne: vilje, kærlighed, visdom og intelligens. De fleste af os er ikke i daglig kontakt med disse højere menneskelige potentialer, men psykosyntesen fremmer muligheden for at kontakte dette Højere Selv. Det kaldes den transpersonlige psykosyntese, der er personlighedens integration med dens højere modpol – Selvet.
Ofte er denne kontakt forbundet med oplevelsen af meningsfuldhed og et vigtigt formål i livet. Mange mennesker længes efter noget mere end blot flere penge i lønningsposen. Psykosyntesen er en psykologi der har til formål at du udfolder det dyrebareste – nemlig den du er! At du bliver det bedste du kan blive.

Interpersonel psykosyntese
Men psykosyntesen handler ikke kun om den indre psykosyntese for intet individ lever isoleret fra sine omgivelser, derfor realiserer mennesket sig gennem gruppen – familien, vennerne, nationen og menneskeheden.
Psykosyntesen har til formål at fremkalde den dybeste forening med det højeste i os og at omsætte denne syntese i et skabende samfundsengagement, der bidrager til at skabe syntese i de interpersonelle forhold. Frygt, aggression, selviskhed er de kræfter der skaber adskillelse og vold i verden. Gennem psykosyntesen lærer vi at forvandle vores egne skyggesider og at arbejde på at hele verdens skyggesider gennem at udtrykke selvets højeste menneskelige kvaliteter: god vilje, visdom, glæde, skaberkraft, skønhed, vilje og kærlighed. Dermed realiserer mennesket sig gennem kollektivet og bidrager til den store evolution og syntese, som det ene liv i alle mennesker er rettet mod, som sit højeste formål. På den måde er den personlige og transpersonlige psykosyntese en integreret del af det Universelle Livs rytme og evolution.

Assagioli siger sammenfattende: Syntese er et organiserende og enhedsskabende princip, som er gældende inden for alle naturrigerne. Vi ser det manifesteret i uorganisk stof i form af kemiske sammensætninger. Den virker på en mere åbenlys og kompliceret måde i organisk liv som den levende organismes selvregulerende kraft, og som den fine og imponerende balance mellem vævets nedbrydning og opbygning.

I det psykologiske liv finder princippet om syntese anvendelse på forskellig måde: ved at forene vitale modsætningsfyldte interesser og aktiviteter såvel i menneskets ydre som indre verden (den udadvendte og indadvendte); igennem en syntese af tanker og følelser og andre psykologiske elementer omkring et synteseskabende center i personlighedens psykosyntese.

Dernæst er der problemet med den spirituelle psykosyntese, som finder sted mellem personligheden og Selvet eller sjælen, som er det højeste mål og aspiration hos alle, som ikke stiller sig tilfreds med udelukkende materielle værdier.

Et andet aspekt af syntese er det, der på utallige måder forener et menneske med andre mennesker. Først og fremmest er der parrets psykosyntese, det evige problem med forholdet mellem kønnene, som vi senere skal uddybe nærmere. Dernæst er der syntesen inden for familiegruppen, inden for sociale grupper, nationale grupper, og endelig – som det sidste ideal – menneskehedens psykosyntese.

Kilde: Kvindens psykologi – og hendes psykosyntese, af Roberto Assagioli