De kendteste fortalere for den transpersonlige psykologi var Abraham Maslow, Carl G. Jung og Roberto Assagioli og i dag Stanislav Grof og Ken Wilber. Det der kendetegner den transpersonlige psykologi er antagelsen af, at mennesket rummer større mystiske kræfter, som overskrider den alment tilgængelige bevidsthed. Det er de transpersonlige mystiske oplevelser (peak-experiences), der er genstand for forskning. De transpersonlige psykologer er af den opfattelse at man i lige så vid udstrækning kan forske i menneskers højdepunktsoplevelser som i deres driftsliv. Den transpersonlige psykologi har givet menneskeheden et sprog hvormed man kan tale om religiøse og mystiske oplevelser uden at blive sat i en snæver religiøs bås. Den har også givet eksempler på at man kan forholde sig videnskabeligt til disse sider af det menneskelige væsen.
Her kommer et kort uddrag fra bogen Energipsykologi:
Energipsykologien – den femte bølge i psykologien
Roberto Assagioli, 1888-1974
Lad os kort præcisere hvor i det psykologiske landskab energi- psykologien placerer sig. Den er netop ikke opstået ud af den blå luft, men som en naturlig følge af den evolutionære rejse psykologien har foretaget siden sin spæde start. Når vi ser på psykologiens historiske udvikling, da kan vi iagttage hvordan psykologien gradvist har udvidet sin forståelse af mennesket.
Den Italienske psykiater Roberto Assagioli har beskrevet energipsykologien som den femte bølge indenfor psykologien. Psykologien opstod oprindeligt som et sideskud fra filosofien i slutningen af 1800-tallet. Der var et ønske i tiden om at forme en selvstændig videnskab om mennesket baseret på faktuelle studier mere end på filosofiske teorier. Når man ser på de mangfoldige psykologiske skoler der siden er opstået, kan man overordnet tale om fem bølger eller psykologiske ideer som har formet dens væsen.
Den første psykologiske bølge
I starten var psykologien materialistisk og naturvidenskabeligt orienteret. Den var fokuseret på studiet af menneskets sansninger, hukommelse og indlæringsmønstre. Mennesket blev primært opfattet som et fysisk objekt der var at betragte som et højtstående dyr. Ud fra disse videnskabelige studier opstod adfærdspsykologien. Psykologerne John Watson (1878- 1958) og B.F. Skinner (1904-1990) var fremtrædende eksponenter for denne retning, men baserede sig også på dyreforsøg der var udført langt tidligere.
Den anden psykologiske bølge
Sigmund Freud, 1856-1939
Senere opstod psykoanalysen ud fra især den østrigske læge Sigmund Freuds undersøgelser. Han opdagede det underbevidste og dets indflydelse på bevidstheden. Psykoanalysen betoner i vid udstrækning driftslivet og dets betydning for personlighedsdannelsen, specielt de fortrængte impulsers patologiske virkninger. Psykoanalysen opfatter i høj grad mennesket som et driftsstyret væsen og har haft stor fokus på at udforske dybdedimensionen i mennesket. Der har været en stærk tendens til at betone den sygelige og afvigende adfærd, hvilket resulterede i et ret pessimistisk syn på mennesket.
Den tredje psykologiske bølge
Abraham Masiow, 1908-1970
Den tredje psykologiske bølge opstod i midten af sidste århundrede hvor den amerikanske psykolog Abraham Maslow var en toneangivende pioner. Maslow var meget optaget af forskning i velfungerende mennesker og deres forskellige behov. Den fik navnet den humanistiske psykologi, og den opstod blandt andet som en reaktion mod den patologiske vægtning i psykoanalysen. Dens kerneidé fokuserer på den menneskelige sundhed og de vækstpotentialer og ressourcer som kan aktualiseres.
Den eksistentielle-humanistiske psykologi er en strømning som også kan bringes ind under den humanistiske retning. Et af de væsentlige træk ved den eksistentielle psykologi er betoningen af vores valg og konsekvenserne af disse. Den amerikanske psykolog Rollo May (1909-1994) samt den østrigske psykiater Viktor Frankl (1905-1997) er især eksponenter for denne strømning.
Den fjerde psykologiske bølge
Den fjerde psykologiske bølge opstod i umiddelbar forlængelse af den humanistiske psykologi og havde også Abraham Maslow som en af de fremtrædende pionerer.
Ken Wilber, 1949-
Den fik navnet den transpersonlige psykologi fordi den er optaget af det videnskabelige studie af menneskers højdepunktsoplevelser. Disse oplevelser giver mennesket en adgang til energier der rækker ud over det normale. Det vil sige oplevelser af enhed med naturen, menneskeheden og kosmos. Der kan også være tale om dybtgående indsigter og inspiration som giver forståelse af livets mening og formål. Ideen bag den transpersonlige psykologi er således at forstå mennesket som en integreret del af kosmos.
Udover at bidrage til de to foregående retninger var Roberto Assagioli en aktiv bidragsyder til udformningen af den fjerde bølge via grundlæggelsen af den såkaldte Psykosyntese, en transpersonlig psykologi. Den amerikanske tænker Ken Wilber har ligeledes haft stor indflydelse på den transpersonlige psykologi, men har skabt sin egen retning under navnet Den Integrale Teori.
Den femte psykologiske bølge
Vi er nu nået frem til den femte bølge indenfor psykologien som studerer mennesket, naturen og kosmos som udtryk for energi. Roberto Assagioli mente at den nye femte psykologiske bølge kunne kaldes for psykoenergetik. Vi har dog valgt at kalde den for energipsykologi. Den er, som allerede nævnt, delvist inspireret af de opdagelser der er gjort inden for kvantefysikken i det forrige århundrede. Den engelske fysiker Sir James Jeans (1877-1946) udtrykte således at universet mere ”ligner en stor tanke end en stor maskine”. Udviklingen inden for neuropsykologien stormer frem og viser en tydelig sammenhæng mellem bevidstheden og hjernens elektromagnetiske felt. I dag forskes der således i meditationens virkninger på hjernens neurologi, hvilket giver tydelige indikationer på den ikke-fysiske bevidstheds påvirkning af hjernen.
Energipsykologiens fokus er at undersøge hele spektret af energier både fysisk, psykisk og spirituelt med det formål at identificere og mestre dem. Hvis alt er energi, så er mennesket og kosmos et udtryk for energi. Vi har med den teknologiske revolution i vid udstrækning lært at mestre den fysiske verdens love og kræfter, hvilket har revolutioneret den ydre verden. Tænk på opfindelsen af elektriciteten som oplyser store dele af den fysiske verden. I dag har vi endnu større behov for at revolutionere menneskets indre verden så vi også kan oplyse den og frembringe den godhed, skønhed og sandhed der bor her.
Se også transpersonlig
« Tilbage til ordbogens index
