Transpersonlig anvendes som begreb i den transpersonlige psykologi (se denne). Transpersonlig vedrører bevidsthedstilstande, der får os til at interessere os for / identificere os med, alt hvad der er større end os selv, og som ligger uden for personlighedens normale bevidsthed.
Det transpersonlige kan opleves på forskellig vis. Den første transpersonlige tilnærmelse, mange mennesker gør sig i dag, er via det abstrakte tankesind, der er vores evne til at se helhedsperspektiver.
Evnen til at antage holdninger eller perspektiver, der overskrider vores egocentriske eller etnocentriske forestillinger (religiøse, nationalistiske, filosofiske) er abstrakte og i en vis forstand transpersonlige.
Det er evnen til at opleve sig som verdensborger og handle derefter. Fra dette perspektiv har det fx ingen betydning for vores handlinger, om medmennesket kommer fra Uruguay, Congo eller Danmark – det er den bagvedliggende gode vilje, der afgør handlingen.
Et andet eksempel på aktivering af abstrakt og dermed transpersonlig tænkning er evnen til at kunne tænke i mange forskellige perspektiver uden at lade sig begrænse af særlige følelsesmæssige præferencer. Enhver filosofi ses som et bestemt optik, man kan anvende til forskellige formål, uden at man skaber personlige bindinger til dem.
Et endnu mere omfattende perspektiv er at se sig selv som borger i kosmos – det vil sige, oplevelsen af identitet og samhørighed med det store liv, der har skabt og opretholder skabelsen. En forståelse af det energisamspil, der eksisterer mellem alle levende livsenheder – mennesker, planter og dyr etc. Jo mere transpersonlig vores bevidsthed fungerer, des mere universel bliver vores opfattelse af verden, og des mindre personlig forholder vi os til verden og os selv.
De transpersonlige oplevelser kan også være mere intuitive eller mystiske, det vil sige oplevelser af at føle sig ét med altet eller indgå i en mystisk enhed med en gruppe af mennesker, hvor man mister sin fornemmelse af at være afgrænset.
Mange mennesker har oplevet denne sammensmelningsoplevelse i naturen, hvor man bliver ét med det bagvedliggende liv, der holder skabelsen i live. Kontemplation over kunst eller videnskabelige spørgsmål skaber også lejlighedsvist indsigter og oplevelser af naturens guddommelige orden.
Disse oplevelser har man fundet ud af, at alle kan have, uanset hvem man er. Men de kan ikke fastholdes over længere tid. Derfor skelner man mellem en højdepunktsoplevelse og en plateauoplevelse, hvor sidstnævnte er en mere permanent bevidsthedstilstand.
Den kendetegner mange af de store oplyste kulturpersonligheder, der har formet vores kultur og civilisation. Den permanente transpersonlige bevidsthedstilstand udvikles i særlig grad gennem meditation.
Et menneske, der virker gennem en transpersonlig bevidsthed, er ikke længere så optaget af alle de personlige behov for sikkerhed, tryghed, anerkendelse, selvværd, men stræber efter at gøre samfundet – verden – bedre, og dermed bidrage til den evolutionære udvikling af bevidsthed.
Det er de først interesserede i, og har potentiale til at gøre, når de personlige behov er tilfredsstillet i et vist mål. Derfor er den personlige udvikling af en stærk og velintegreret personlighed vigtig og må altid gå forud for den transpersonlige udvikling.
Interessen for samfundet, verden, livet uden for det egocentriske perspektiv gør sig gældende, fordi sjælen eller Selvet er gruppebevidst; den ser og oplever altid sig selv som en integreret del af en gruppe af sjæle, der stræber mod at forene sig med den universelle bevidsthed.
Når gruppebevidstheden slår igennem, bliver vores tilknytning til gruppen, vi kalder menneskeheden, mere omfattende. Det er ikke blot tale om en mental sympati, men om en følelsesmæssig tilknytning til menneskeheden som gruppe. Det er et ret avanceret udviklingsniveau, når vi tænker over det. Dette er virkeligt verdensborgerskab.
Transpersonligt arbejde via meditation og psykosyntese handler derfor om at hjælpe mennesker med at finde deres plads i livet, hvor det kan give sit bidrag til verden.
Det handler altså om tjeneste – samfundsengagement – ikke om at få en god økonomi, en god kæreste, et job med status etc. Disse behov er ideelt set opfyldt i tilstrækkeligt mål.
Et andet område af det transpersonlige arbejde er at give mennesker højdepunktsoplevelser, hvor de oplever sig forenet med noget, der er større end dem selv – Gud – Livet eller hvad man nu vil kalde det. Disse oplevelser tjener som motiverende faktorer til at disidentificere sig fra personlighedens små sysler.
For transpersonlig bevidsthed går altid mod det universelle – det vil sige, at jo mere transpersonligt man oplever sig selv, des mindre vil man tænke på sig selv som en person – et individ – men mere som en del af en større åndelig helhed.
Vi bliver med andre ord mere og mere upersonlige – vi tilsidesætter små personlige mål til fordel for det, der gavner livet (og en selv) i en langt større sammenhæng. Det er sagen, det større formål, meningen, som bliver afgørende, ikke hvad der er i det for en selv som individ.
Her kan du læse en kort biografi om Roberto Assagioli og hans arbejde og liv Roberto Assagioli – en kort biografi
Her kan du læse selvbiografisk artikel om et psykosynteseforløb Psykosyntesen som udviklingsredskab
Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntese – vejen til dit højere selv
Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesen og vestlig psykologi
Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesens syv grundbegreber
Har du behov for et terapeutisk forløb med psykosyntese terapi kan du læse mere her : psykosyntese terapi
Her kan du læse mere om : Psykosyntese Coaching baseret på psykosyntese
« Tilbage til ordbogens index