Den transpersonlige vilje er et begreb der især anvendes i psykosyntesen og er et højere udtryk af den personlige vilje de fleste mennesker har adgang til.
Den transpersonlige vilje vækkes ofte når de, ifølge Maslow, grundlæggende behov er blevet opfyldt og et såkaldt eksistentielt vakuum indtræder, der af mange opleves som kedsomhed og meningsløshed. Denne fase af meningsløshed kan være en overgangsfase, før de højere transpersonlige metabehov der udtrykker behov for selvaktualisering og mening melder sin ankomst.
Meningsløsheden kan enten forsøgt løst ved at regrediere til tidligere perioders tryghed, det giver en midlertidig men ikke vedvarende løsning på problemet. Den anden metode er at konfrontere sig med meningsløsheden og transcendere begrænsningerne i bevidstheden gennem psykoterapeutiske og meditative teknikker.
Der er dog mange vidnesbyrd fra mennesker, der spontant gennemgår en transcendent oplevelse af illumination. I den situation er der tale om at det transcendente og højere Selv trækker eller kalder oppefra. Ligesom det personlige selv har en vilje, på samme vis har det transpersonlige Selv også en vilje, der kan gribe ind i det personlige liv. Det sker ofte i forbindelse med situationer, hvor mennesker gennemlever en krise af dyb meningsløshed.
De transpersonlige oplevelser er udførligt beskrevet i William James: The Varieties of Religious Experience. R.M. Buckes: Cosmic Consciousness og Winslow Halls: Observed Illuminates. Sidstnævnte indeholder observationer af spontane illuminationer, der skete for almindelige mennesker.
Denne indgriben fra det høje bliver ofte beskrevet som et konkret kald – altså en stemme der rent faktisk kalder. Goethe og Napoleon er kendte personer, som omtaler disse fænomener og der er mangfoldige eksempler på det i den religiøse litteratur.
Den transpersonlige indgriben er ikke kun en transcendens gennem vilje til mening og oplysning, der eksisterer også:
Transcendens gennem transpersonlig kærlighed
Transcendens gennem transpersonlig handling
Transcendens gennem transpersonlig skønhed
Transcendens gennem transpersonlig Selv-realisering.
Disse typer transcendens kan også beskrives som viljen til at transcendere personlighedens begrænsninger gennem forening med noget der er større og højere.
I dem alle forekommer der en forening mellem kærlighed og viljen.
1. Transcendens gennem transpersonlig kærlighed Den menneskelige kærlighed kan også indeholde et transpersonligt aspekt når den er fuldkommen, således at den indeholder fysisk, emotionel, mental og transpersonlig kærlighed og forening. Altruistisk kærlighed til medmennesket og kærlighed til Gud er eksempler på kærlighed der transcenderer.
2. Transcendens gennem transpersonlig handling Her forekommer selvopofrende og humanistiske handlinger til fordel for andre levende væsener.
3. Transcendens gennem transpersonlig skønhed Dette er den æstetiske vej. Skønhed føles som et behov hos mange og det vækker den korresponderende vilje til skønhed. Der findes kontemplation over skønhed og skabelse af den. Viljen er helt manifest i den kreative skabelse af skønhed. Ofte er kunstneren nødsaget til at skabe, der er ligesom ingen vej udenom. Den indre drift er så stærk at kunstneren ikke kan lade være.
4. Transcendens gennem selvrealisation Denne transcendens sker som følge af den bevidste vilje til at realisere alle menneskets potentielle muligheder og især de højere. Det er vigtigt at skelne mellem selvaktualisering og selvrealisering, hvad Maslow i øvrigt selv gjorde. De selvaktualiserede mennesker har realiseret mange af de potentialer som de fleste sunde mennesker også har adgang til. Det selvaktualiserede menneske kan sagtens være selvcentreret og overvejende motiveret af sine egne muligheder for succes. Dette stadie defineret af Maslow svarer til den personlige psykosyntese i psykosyntesen. Det Selv-realiserede menneske har opnået adgang til de transpersonlige kvaliteter, såsom visdom, genial kreativitet, heroisk mod og altruistisk kærlighed, der transcenderer de personlige værdier således at tjeneste er en primær motivation.
Der er tre stadier i selvrealiseringsfasen. 1. Aktivering og realisering af de potentialer der eksisterer i det overbevidste område – det svarer, ifølge Assagioli, til den opnåelse Goethe og Leonardo da Vinci var udtryk for.
2. Det andet stadie er en direkte erkendelse af Selvet, der kulminerer i enheden mellem det personlige jeg og det transpersonlige selv og som er kendetegnende for alle de selvopofrende pionerer, der har stået for store humanitære fremskridt. Assagioli nævner Martin Luther King, Florence Nightingale, Gandhi, Albert Schweitzer. Det er foreningen mellem den personlige vilje og den transpersonlige vilje der er tale om her.
3.Det tredje stadie er foreningen mellem det transpersonlige Selv og det universelle Selv, den transpersonlige vilje og den universelle vilje. De helt store mystikere i historien udtrykker dette niveau.
Læs mere om viljen i ordbogen under viljen og universelle vilje.
Kilde: Viljens Psykologi, af Roberto Assagioli
« Tilbage til ordbogens index