Typologi

Psykosyntesen anvender typologier til at klassificere mennesker i nogle generelle kategorier såfremt det sker meget varsomt. Se også Energi typologi. I artiklen Jung og Psykosyntese beskriver Assagioli, hvad der ligger bag en typologi:

Vi kommer nu til den retning den psykiske energi kan have, og går således fra det beskrivende til det dynamiske aspekt. Et af Jung´s mest værdifulde bidrag var opdagelsen og beskrivelsen af to fundamentale psykologiske typer baseret på den psykiske energis retning – om den var udadvendt eller indadvendt, og således ”ekstrovert” eller ”introvert”. Jeg bør straks nævne, at det mindre er et spørgsmål om ”typer” i en præcis og statisk betydning, men mere den vitale interesses fremherskende retning, og hermed dens konsekvente vurderinger, valg og handlinger.
Denne dominerende tendens kan være stærk (f.eks. ved at angive denne intensitet i procent – halvfems procent) eller svag (tres procent eller lad os sige fyrre procent). Det er ikke nødvendigt at beskrive det karakteristiske ved ekstrovert og introvert; på nuværende tidspunkt er det almen viden. Det er værd at huske på, at denne herskende tendens kan udvise ekstreme, endog patologiske variationer. Ekstrovert adfærd kan iagttages i sin næsten rene form ved maniske tilstande, introvert adfærd ved melankoli og depression.

Den vitale interesses retning er følsom for ændringer og svingninger gående fra det normale og moderate til det ekstreme og patologiske. Ekstremerne i skift ses ved cyclothimia og manio-depressive psykoser, som kan have, eller ikke kan have ligevægtige perioder ind imellem. Yderligere kan skiftene være langsomme eller hurtige, cyklerne lange eller korte.
Det er interessant at observere, hvorledes et normalt skift sker i relation til de forskellige aldre fra fødsel til alderdom. Barnet er helt introvert, helt opslugt af sine organfornemmelser.
Som barndommen skrider frem bliver det tiltagende ekstrovert og retter sin interesse mod den eksterne verden. Teenageren vender tilbage til introversion, når opvågnen af energier, følelser og emotioner skaber problemer og kriser, hvilket får ham til at rette sit fokus mod sig selv. Dette giver generelt igen plads til en ekstrovert holdning idet den unge mand og voksne involveres i forhold med andre (personlige og sociale) og i aktiviteter rettet mod profession. Modenhed og særlig alderdom skaber en tilbagevenden til introversion, ledsaget af uengagerethed og svindende interesse i den ydre verden og af en tendens mod et indre liv, eftertanke og lidenskabsløs iagttagelse.

Ved at kombinere tendensen til ekstroversion eller introversion med de fire psykologiske funktioner postulerer Jung, at han når frem til en klassifikation af otte funktionstyper: Den ekstroverte sansetype, den ekstroverte emotionelle, den ekstroverte mentale, den ekstroverte intuitive, og fire korresponderende introverte typer.
Men denne og andre klassifikationer udsætter dem, som bruger dem, for faren for at skematisere og rubricere, for at hælde til den (så nemme!) tendens til at sætte mærkater på mennesker. Vi må være på vagt overfor at overse de mangfoldige og komplekse facetter ved den menneskelige virkelighed. Det er for let at se på andre som ”objekter” i stedet for ”subjekter”. At sætte mærkater på og dermed forbundne dømmende eller oftere nedsættende holdninger skaber fjendtlige reaktioner, undertiden intense, hvilket er grundigt bevist.

Men til de otte funktionstyper, som Jung opdagede, må yderligere tilføjes nogle. Modsatte indstillingstyper kan samtidigt associeres med forskellige niveauer i den samme personlighed. F. eks. kan en mand være overvejende ekstrovert fysisk, introvert emotionelt og igen ekstrovert mentalt. Hans vilje kan ligeledes være ekstrovert eller introvert.
Yderligere må der skelnes således: den vitale interesses retning er genstand for to separate ”modaliteter” eller holdninger: den aktive og den passive. Jung nævner dette, men udvikler ikke dette punkt yderligere, hvilket efter min mening har en fundamental betydning. En passiv ekstrovert præget af overdreven følsomhed, som ligger under for enhver ydre indflydelse og som domineres af andres vilje er meget forskellig fra en aktiv ekstrovert, som er tilbøjelig til at dominere ting og mennesker, til at bøje dem efter sin vilje. I denne betydning er de modsatte typer.

Her må tilføjes det faktum, at der er to andre interesseretninger, som bør erkendes og have den største opmærksomhed; det er retningen nedad i dybden mod det lave som kan benævnes subversion, og retningen opad mod det højere eller supraversion.
Subversion er tendensen til at dumpe ned i det ubevidste i dets lave aspekter; og det kan siges at være afdelingen for ”dybdepsykologi” i dens snævrere betydning (”nedstigningen til helvede”) og kan sammenlignes med undervandssport. Freudiansk psykoanalyse udviser en næsten ensidig interesse for de lavere aspekter af den menneskelige natur.

I supraversion er der på den anden side en vital interesse for og søgning mod de højere aspekter af psyken, mod det overbevidste, mod spirituelle oplevelser. Dette kan som kontrast til undervandssport sammenlignes med bjergbestigning.
Jung skal have æren for at have opdaget og påvist, at der i mennesket findes en naturlig søgen mod det høje, at der er et ægte behov for spirituel tilfredsstillelse, som han opfattede som instinktiv. Han fremhævede at tilsidesættelse eller fortrængning af dette behov kan skabe alvorlige neuro-psykiske og psykosomatiske forstyrrelser.

Der er en anden vigtig forskel end interessens retning, og det er forskel i kvalitet. Der kan forekomme en retning mod det overbevidste, men af lavere kvalitet: drømmeren, den passive idealist, den sterile teoretiker, utopisten er eksempler på den overbevidste retning af lavere kvalitet.
Der er således også en retning mod det lavere ubevidste men af høj kvalitet som videnskabelig undersøgelse og udforskning af de lavere aspekter af det ubevidste, som kan betegnes som psykologisk geologi og arkæologi.

Skønt jeg ikke nu kan diskutere psykosyntesens opgaver i forbindelse med de forskellige indstillingsretninger for den vitale interesse, bør jeg nævne, at der også er andre psykologiske typer, som stammer fra forskellene i personlighedens ”struktur”.
Der er individer, der er relativt sammenhængende, godt ”afrundet” endog rigide. På den anden side er der andre, som er diffuse, bestandigt skiftende. Andre har igen for sædvane at være modstridende eller ambivalente.

Alt dette viser den menneskelig psykes store kompleksitet og det umulige i at rubricere efter et system eller en beskrivelse, som man er nået frem til ud fra en enkelt synsvinkel.
Kun summen af de forskellige synspunkter, af de forskellige tilgange eller ”referencerammer”, kan give en mindre fejlagtigt opfattelse af psyken hos det mærkelige væsen, medlemmet af det fjerde naturrige – det menneskelige væsen.

Se også introvert