Væren er særdeles svær at definere rent sprogligt.
Den er forbundet med oplevelsen af indre ro og balance, men er langt mere end det. Den er kontakten med essensen af vores natur, noget uforgængeligt og permanent Roberto Assagioli kaldte for Selvet.
Væren kan også opleves som altings fylde og liv – et sted hvor vi kan hvile og være til stede 100 % i nuet.
Men væren er ikke altid forbundet med en indadvendt meditativ holdning, den kan opstå i handling især når der er fuldkommen koncentration omkring et mål eller en aktivitet.
Naturoplevelser, sport og stilhed er således ofte yndede metoder, til at skabe større kontakt til væren. Meditation er dog den stærkeste og hurtigste vej til at opleve de dybere aspekter af væren, der hvor man oplever at blive en del af en lang større virkelighed – nogen kalder Selvet, Gud, Livet eller Tomhed.
Meditation kan være med til at fremme udøverens accepterende nærvær, som den tilstand der åbner op for de dybere aspekter af væren. Væren må altid afbalanceres af gøren, fordi vores dybeste essens søger at udfolde sig selv gennem handling. Væren må omsættes i handling, således at der ikke udvikles en tilbagetrukken og verdensfjern holdning til livet. På den måde bliver væren gøren, når det vi gør er en fuldkommen afspejling af den vi er.
I bogen Integral meditation gennemgås der en række forskellige typer af meditation der anvendes indenfor yogafilosofien.
