Psykosyntesen betoner at enhver bevidst viljeshandling bør indeholde seks trin for at være fuldendt, men ofte er vi er tilbøjelige til at springe et eller flere led over, og det kan på et eller andet tidspunkt besværliggøre realiseringen af vores intention. Viljeshandlingens stadier er: Formål, overvejelse, valg, bekræftelse, planlægning og udførelse. Denne proces kan kaldes Will-management.
Formål, mål og motivering
Formålet er handlingens overordnede mål, altså den generelle retning som viljeshandlingen tager (det strategisk mål). Dette formål er viljesfasens første stadie. Formålet skulle gerne være præget af den gode vilje, men er det ofte ikke, og det er et problem. Et rent selvisk mål vil uvægerligt skabe problemer på længere sigt, fordi det vil opvække modstand og konfrontation fra omgivelserne, der kan forsinke eller helt forpurre formålets realisering.
Et formål præget af den gode vilje kunne være at skabe bedre arbejdsmiljø for virksomhedens ansatte. Indenfor dette formål kan der være en lang række konkrete mål og delmål (de taktiske mål), der realiserer formålet i praksis. Fx kunne uddannelse af medarbejderstaben, indkøb af nye og mindre belastende arbejdsredskaber, samt etablering af et røgfrit miljø alle være konkrete mål, der realiserer det overordnede formål.
I forbindelse med defineringen af formål og mål er det væsentligt at inddrage refleksioner over de værdier og behov, der ligger til grund for at opstille målet. Værdier og behov er de psykologiske faktorer, der leverer motiveringen (brændstoffet) til at nå målet. Denne refleksion bør afdække de såvel højere og lavere behov (Maslows behovspyramide), der ligger bag intentionen.
De højere behov vil altid række ud over individets personlige interessesfære og bidrage til at gøre en forskel for andre mennesker. De højere behov er derfor i sin essens humanitære, godgørende og et udtryk for den gode og transpersonlige vilje. Menneskets Højere Selv, der er en del af den transpersonlige dimension, er nemlig altid rettet mod tjeneste i en eller anden form.
Når der er tale om langtrækkende formål, der er et led i ens selvrealisering, så vil det ideelle formål ofte inkludere realiseringen af såvel personlige og humanitære behov, men hvor de sidstnævnte er de styrende. Det betyder fx, at individet får opfyldt sine økonomiske, sociale og anerkendelsesmæssige behov samtidig med at vedkommende realiserer de højere humanitære behov for selvaktualisering og selvrealisering.
Overvejelse
Overvejelse er viljesfasens andet stadie. Her overvejes hvilke ressourcer (indre/ydre) der er til rådighed for at realisere målet, samt alle konsekvenserne ved at forfølge formålet (fx fravalg af andre mål). Det er også vigtigt at vurdere i hvilken rækkefølge målene mest hensigtsmæssigt bør realiseres, når der tages hensyn til alle de indre og ydre faktorer, der påvirker målet.
Overvejelsesfasen kan også afdække eventuelle indre modstandere, delpersonligheder, der ikke ønsker at bidrage til realiseringen af målet. Det kan være frygt, ulyst osv. De ydre modstandere (personer i omgivelserne) tages også i betragtning, hvis der findes nogen.
I denne forbindelse er kendskab til Assagiolis ti psykologiske love og hvordan man udnytter dem gennem forskellige mentale og psykofysiske metoder, en stor hjælp til selvmotivering forud for processen og undervejs i den.
Valg og beslutning
Overvejelsesstadiet skal efterfølges af valg og beslutning om at forfølge formålet og alt hvad det indebærer.
Valg er et udtryk for en bevidst (eller ubevidst) udvælgelse af en indre holdning (jeg er OK), en adfærd eller et mål. Man kan principielt set træffe valg ud fra tre niveauer.
Det ubevidste valg, hvor ubevidste delpersonligheder og kræfter (fx frygt ) styrer personens valg.
Bevidste personlige valg. Her er der tale om bevidst formulerede valg på baggrund af en bevidst overvejelse. Disse valg er ofte beslutninger, der vedrører et eller andet personligt mål, man vil opnå.
Transpersonlige valg, her er der tale om valg, der udspringer og er inspireret fra det Højere Selvs niveau, altså valg foretaget på baggrund af kontakt med højere bevidsthedsniveauer og den transpersonlige vilje. Disse valg vil altid indebære formål og mål, der ligger ud over det personlige. Det være sig humanistiske, kreative eller religiøse mål, der bidrager til menneskelivets vækst.
Bekræftelse af valget
Der må løbende tages initiativ til at bekræfte valget gennem udnyttelse af motiverende teknikker i dagligdagen, der skaber et vedvarende fokus. Dem giver Assagioli mange eksempler på.
Planlægning
Nu udarbejdes en nøjagtig plan for viljeshandlingens udførelse. Hvornår gør man hvad og hvordan så man udnytter tiden og de tilgængelige midler optimalt?
Styring og implementering
I denne fase overvåger viljen løbende processen og tilpasser den i praksis. Det er ikke viljen der leverer kraften til at nå målet, den udnytter den intelligente viljes evne til at udnytte de andre psykologiske funktioner og kræfter gennem anvendelse af de psykologiske love. Det er her selvmestring og selvmotivering kommer ind i billedet. Viljen er som instruktøren på teatret, der dirigerer og motiverer skuespillerne, så de leverer deres bedste præstation. Viljen kender de motiver og delpersonligheder, der udfører arbejdet – behov for økonomi, anerkendelse, gøre en forskel – og holder dem løbende beskæftiget med opgaven.
Men viljen overvåger og evaluerer også viljeshandlingen løbende, således at planerne og målene korrigeres undervejs. Denne funktion kan bedst sammenlignes med styrmanden på et skib, der hele tiden tager højde for vind og strømforhold og navigerer sit skib sikkert i havn.
At arbejde med viljen på denne måde handler ikke om at placere sig i et rigidt mønster, der ikke kan ændres, her er også plads til spontanitet og indskydelser inden for rammerne af formålet, eller udenfor rammerne, når man når man tager ansvar for det.
Læs mere i viljens psykologi
« Tilbage til ordbogens index
