Table of content
Kvinder og mænd er langt større end de roller de indtager i forhold til hinanden. Vi må først og fremmest definere os som mennesker med såvel feminine og maskuline træk, hvis vi skal når frem til en indre helhed – en psykosyntese.
Af Roberto Assagioli og Claude Servan-Schreiber; kilde: Synthesis 1, 1974
Oversættelse: Britt Jakielski
Mødet med Roberto Assagioli
Første gang jeg så Roberto Assagioli var for to år siden i hans hjem i Firenze i det gamle hus, hvor han har tilbragt en stor del af sit liv. Han viste os ind i sit kontor, der var fyldt med bøger og papirer i en sådan grad, at han måtte flytte en bunke, så min mand og jeg kunne sætte os ned.
Vi betragtede alle tre hinanden i et langt øjeblik uden at tale. Assagioli smilede, og hans øjne, der var forbløffende livfulde i et ansigt, der var præget af hans høje alder, gled hen over os fra den ene til den anden. Blev vi vurderet? Tværtimod. Han tillod os at opdage ham på en fri måde og at skabe en forbindelse med ham, uden at vi på noget tidspunkt vidste, hvad der foregik. Der fandt en kommunikation sted, hvor ord først senere fik en plads, imens der udviklede sig en slags strøm imellem os. Assagiolis ansigt strålede med en særlig, strålende indre glæde, som jeg aldrig har oplevet hos en 80-årig, og heller ikke hos langt yngre mennesker. Dette budskab om glæde, der med det samme fornemmedes og blev kommunikeret, er det fineste minde, jeg har om de utallige møder, vi senere havde med ham. ”Alt er muligt og tilgængeligt for jer: Glæde, sindsro. Jeg tilbyder jer dem som en gave”.
Jeg forventede ikke hos Roberto Assagioli at finde genklang for det, der optager mig inden for et ganske særligt område: Kvindens psykologi i en verden, hvor hendes rolle og funktion dels får hende til at gennemgå en tilpasning, og dernæst en undertrykkelse, som hun ikke engang er bevidst om. Set fra mit feministiske perspektiv har psykosyntesens fader derfor en yderligere fortjeneste: En forbløffende evne til at tilpasse sig skiftende holdninger, der udspringer af hans vilje til at forstå andre og af hans kærlighed til den videnskabelige sandhed, også selvom den eventuelt afviger fra tidligere overbevisninger. Når det drejer sig om kvinden, havde han tidligere været begrænset, og han vidste det og indrømmede det. Han havde været influeret af kulturelle fordomme, som kaldte dét for ”den feminine natur”, der for det meste er et produkt af det sociale system. Men senere befriede han sig selv i denne betydning fra vægten af sin opvækst, sit miljø, sin alder. Han blev tidligt interesseret i den nye eksistentielle forskning i kvindens natur, som er vores frigørelsesbevægelse. I betragtning af hans alder – og hans italienske baggrund – er dette en dobbelt prisværdig præstation! Navnlig hvis man dømmer ud fra hans egne konklusioner.
Der er ikke, og der kan ikke være, en generel psykosyntese for kvinder, eller for den sags skyld for mænd. Der er kun – for det enkelte menneske, uanset køn – en personlig, unik rejse imod udvikling af alle følelsesmæssige, mentale og åndelige evner. ”Den menneskelige rejse i dag”, sagde Assagioli, ”er ikke længere defineret af nogen af disse roller. Jeg tror på menneskets overlegenhed i forhold til dets køn”. Kan der være et mere meningsfyldt budskab? Her er i sin fulde sammenhæng gengivet, hvad han sagde til mig om emnet:
Mænd og kvinder er først mennesker
”Vi kan ikke på en præcis måde tale om kvinder og mænd generelt. Hver af os er menneske, før vi er ”mand” eller ”kvinde”. Og hver af os – mand eller kvinde – har roller og funktioner at udføre, individuelt, inter-individuelt og socialt. Det er her, forskellene begynder. Sagt med eftertryk er de ikke forskelle i værdi, kun forskelle i funktion. Mennesket er aldrig defineret af nogen af disse roller. Kvinden kan som alle andre acceptere eller ikke acceptere sin rolle som hustru eller moder. Hun kan vælge et andet kald. Det er ikke et ”must”, en nødvendighed. Det er et frit valg .
Kvinden gør derfor ret, når hun kræver at blive behandlet som et menneske og ikke slet og ret som kvinde. Hun har ret, når hun nægter at lade sig identificere med et særligt kvindebillede. Hun er et levende væsen med et helt menneskes fulde værdighed og potentiale. Alle holdninger, der begrænser kvindens muligheder, er forkerte. Kvinder har ret til at kræve samme respekt og værdighed som mænd. Det samme gælder naturligvis for mænd.
Vi kan alle i lige grad vælge at spille forskellige roller. Eksempelvis kan en kvinde beslutte at spille rollen som ægtefælle, moder eller begge dele. Hun kan engagere sig i skabende, sociale eller forretningsmæssige aktiviteter. Hun kan vælge én rolle, eller hun kan skifte mellem flere af disse roller, måske i løbet af en dag, måske over en længere periode. Dette er menneskets frie valg. Jeg tror på menneskets overlegenhed i forhold til dets køn.
Forskellene mellem mænd og kvinder afspejles helt klart i vort miljø, i familien og samfundet – og det er her, vi må arbejde på at eliminere deres uretfærdige og skadelige krystallisering i rigide stereotyper og fordomme.
Kønsroller eksisterer i det kollektive ubevidste
Men det er vigtigt at indse, at disse forskelle også eksisterer i vores psyke, i dybet af vores ubevidste og så meget mere i menneskehedens kollektive ubevidste , hvor de giver sig til kende gennem nogle af de mest kraftfulde arketyper. Der er således universelle maskuline og feminine principper, der manifesterer sig på helt forskellig måde hos forskellige individer. Med andre ord, medens de maskuline og feminine principper eksisterer i det universelle, oplever og beskriver mennesker dem forskelligt, ligesom det er tilfældet med skønhed, sandhed, harmoni, godhed, retfærdighed eller et hvilket som helst andet universelt princip.
Pointen er ikke at søge at definere, hvad disse principper er, men i vores bevidsthed og i vores relationer til andre mennesker at skelne det ”maskuline” og ”feminine” fra ”mand” og ”kvinde”. Vi har brug for at anerkende, at både de maskuline og de feminine principper eksisterer i sig selv, og at de er til stede – om end i unik form og i forskellig grad – i alle mennesker, mænd som kvinder.
Hos alle mennesker er der en vis del psykologisk maskulinitet og en vis del psykologisk femininitet, fuldstændigt uafhængigt af menneskets køn. Alle mennesker er en unik kombination af disse energier. Når vi betragter kvinder som en helhed, ser vi, at de i højere grad er i samklang med det feminine princip, har større adgang til det og i højere grad rummer det i deres psykologiske udrustning. Tilsvarende er mænd mere i samklang med det maskuline princip. Dette er naturligvis generelt. Mennesker er unikke. Nogle mænd er eksempelvis psykologisk mere feminine end mange kvinder.
Mænd kan være feminine
Tag eksemplet med den franske romanforfatter George Sand (et pseudonym for Madame DuDevant) og Chopin. De havde et kærlighedsforhold, og han havde fysisk ”mandens rolle” og hun ”kvindens” rolle. Men psykologisk var han feminin, og hun var maskulin. Hun handlede som mand, skrev på en livskraftig måde – og røg cigarer! I sin personlighed var hun maskulint præget, hvorimod Chopin var fantasifuld og følsom.
Der er derfor forskel mellem det fysiske køn og de psykologiske karaktertræk. I løbet af årene har jeg mødt mange, der frygtede, at de var – eller endda anså sig selv for at være – homoseksuelle, simpelthen fordi de ikke genkendte denne forskel.
Kun ved at acceptere både de maskuline og de feminine principper og bringe dem sammen og harmonisere dem i os selv, vil vi være i stand til at transcendere vores rollers betingning og at udtrykke vores fulde, latente potentialer.
Feminine principper må udfoldes i samfundet
Ligesom dette er sandt for det enkelte menneske, er det sandt for samfundet. Fra et socialt perspektiv er der i høj grad behov for at udtrykke de feminine principper i samfundet i dag. Samfundet har brug for, at kvinder bidrager med de højere aspekter af deres kvindelighed – altruistisk kærlighed, medfølelse, respekten for livet – som de i regelen er mere fortrolige med, og som de ofte kan udtrykke med større lethed end mænd. Det er derfor ønskeligt, at kvinder bliver involveret i det sociale og politiske liv. Hvis de vælger det, kan de gøre det, samtidig med at de fortsætter med at udfylde deres traditionelle feminine rolle i familien, eller de kan give sig helt og fuldt til aktiviteter såsom socialt arbejde og fraskrive sig den traditionelle familierolle. De er i deres fulde ret til at gøre dette. Samfundet er nødt til at respektere og anerkende deres værdifulde bidrag.
Det, at en kvinde meget af tiden kan dedikere sig til bestemte roller, må ikke afskære hende fra at anse sig selv for mandens ligeværdige. Det er overhovedet ikke et spørgsmål om overlegenhed eller underlegenhed. Maskuline og feminine psykologiske karaktertræk har samme værdi, også selv om de tager sig forskelligt ud. Dette er en kendsgerning.
Kvinder gør ret i at protestere og rejse sig imod samfundets gamle, fordømmende holdninger. Men i denne protest er der risiko for at miste perspektivet. Vi kan blive destruktive og ikke konstruktive. Konflikter og overdrivelser kan forstås i psykologisk og historisk lys. Idealet for kvinder vil være at blive inden for rammerne af det, der er konstruktivt og retfærdigt.
Feminisme der går til yderlighed
Eksempelvis går visse kvinder til den modsatte yderlighed i de nuværende sociale stereotyper. Snarere end at balancere og integrere de feminine energier med deres maskuline energier, kan de i realiteten fornægte det feminine i dem selv. En kvinde kan afvise de traditionelle kvindelige roller og i stedet vise mændene, at hun kan spille maskuline roller. Heri ligger en fare for maskulinisering af kvinder. Ironisk nok kan denne holdning udspringe af den ubevidste vurdering af det maskuline princip og de maskuline roller som overlegne i selve deres natur i forhold til det feminine. Men der er ingen sådan overlegenhed. Det, der er nødvendigt, er en honorering og værdsættelse af de feminine principper og de veje og roller, hvorigennem denne energi kan udtrykkes af såvel mænd som kvinder. Maskuline roller er hverken bedre eller ringere end feminine roller. De er begge nødvendige og af samme værdi.
Et kontroversielt spørgsmål er, hvorvidt den kendsgerning, at visse funktioner generelt er bedre udviklet hos kvinder og andre hos mænd, er naturgiven eller har at gøre med uddannelse eller socialt pres. Efter min mening er alle tre faktorer til stede i forskellig grad hos det enkelte menneske.
Selvom dette er et vigtigt socialt problem, kan det heldigvis for det enkelte menneskes vedkommende undgås. Manden eller kvinden behøver kun at finde frem til, hvordan han eller hun lige nu har det med sig selv, og hvordan det er muligt at ændre situationen.
Personligt ansvar for at udvikle sig
Hvis for eksempel en kvinde har færre muligheder eller tilskyndelser til at udtrykke sine idéer eller tanker, er det for mig at se unødvendigt at bruge en masse tid og energi på at søge at forstå hvorfor, hvem der er ansvarlig for det osv. Hvis denne funktion er utilstrækkeligt udviklet, kan kvinden simpelthen udvikle den. Det samme gør sig gældende for en mand, som ikke har udviklet sine følelser eller sin intuition . (Det er overflødigt at fastslå, at der er mænd, som har behov for at udvikle deres intellekt og kvinder, som har behov for at komme i kontakt med deres følelser og udvikle deres intuition). Pointen er at anerkende de stærke kvaliteter og manglerne – og at harmonisere og balancere dem. Dette er, hvad jeg kalder en psykologisk og åndelig praktisk tilgang.
Parforholdets psykosyntese
Vi vil nu rette vores opmærksomhed mod parret. Et par, der baserer deres samvær på en grundlæggende ligeværdighed, respekt og gensidig anerkendelse af hinanden som mennesker, kan sammen skabe deres psykosyntese som par. Hver af parterne kan arbejde på sin egen psykosyntese, og hver af dem kan samtidig medvirke til sin partners psykosyntese, hvor de hjælper hinanden med at opnå den personlige psykosyntese ved gensidigt at hjælpe hinanden med at udvikle mindre udviklede sider. Når de i tilstrækkelig grad har gjort dette, kan de virkelig fungere som et par ved at kombinere og komplettere deres kvaliteter og funktioner i alle situationer: i deres ægteskab, i deres rolle som forældre og i deres sociale aktiviteter.
For hver funktion, der skal udvikles, er der brug for træning – ofte indbefattende særlige øvelser. Processen er analog til træningen af muskler: Hvis vi vælger at dyrke en særlig sport, finder vi en dygtig træner og gennemgår en træning, hvorefter vi fortsætter træningen på egen hånd. Hvis en mand oplever, at hans følelsesmæssige og forestillingsmæssige sider er blevet ignoreret, kan han træne disse. Hvis en kvinde oplever, at hendes sind ikke er så aktivt, som hun ønsker, kan hun træne det. Vi må ”dyrke vores have” ved at plante forskellige blomster. Såvel kvinden som manden kan gøre dette alene, men det er ofte mere effektivt, langt lettere og sjovere at gøre det sammen som par.
Når vi taler om konkrete problemer, kan der opstå mange vanskeligheder, og i særlige tilfælde kan vi anvende terapi. Jeg taler her om ”terapi” i ordets bredeste betydning, for ingen af os er 100 procent sunde i den højere psykosyntesiske betydning. I vanskelige situationer kan en dygtig og vís terapeut eller rådgiver være til stor hjælp: En, der er upartisk, venlig, omhyggelig, og som hjælper de to parter med at blive mere bevidste, som forklarer situationen og peger på mulige løsninger og hjælper med at vælge midlerne til at opnå disse.
Situationen er forskellig fra par til par. Alle mennesker er unikke. Unik ganget med unik giver unik i fjerde potens; dette er et fundamentalt princip inden for psykosyntesen. Hvert tilfælde er unikt, og hver situation er unik. Hvert par er unikt. Hver familie er unik. Vi må derfor fokusere på det unikke eksistentielle problem i enhver situation, frem for på generelle forhold, og derefter vælge de teknikker, der er bedst egnede til løsningen af problemerne i den konkrete situation. Dette eliminerer indbildte, uheldige problemer. Det kan kaldes den psykoanalytiske fase: opdagelsen af forhindringerne for et konstruktivt arbejde. Forhindringerne er i de fleste tilfælde de føromtalte: fejlagtige holdninger hos manden og kvinden. Jeg tror derfor på begge parters ligeværdighed og på differentiering af funktioner frem til et vist punkt. Samarbejde og integration baseret på ligeværdighed.
Det feminine og maskuline i opdragelsen
Inden for uddannelsesområdet har barnet brug for et moderligt og et faderligt miljø. Det er årsag til stor skade i opdragelsen, når den faderlige indflydelse mangler. Men hvis der af den ene eller den anden grund ikke er nogen fader, kan kvinden tage den faderlige rolle på sig også. Hvis kvinden mangler, kan faderen tage den moderlige rolle på sig også. Vi kan udfylde en hvilken som helst rolle, som livet kræver af os, eller som vi beslutter at spille. Det samme gælder for vores arbejde. I mangfoldige situationer er der altid hos mennesket en latent mulighed for at gøre alt inden for visse rimelige grænser, at vælge frit, at frigøre sig fra socialt pres, fordomme eller forhindringer for at nå sine højere mål.
Vi befinder os nu i en periode, der rummer krise og dybtgående forandringer. Jeg tror, at kvinden måske udvikler sig hurtigere end manden. For manden er opgaven at opdage det virkelige menneske under de maskuline begrænsninger – at være ikke blot en “maskulin mand”, men et menneske, der spiller maskuline roller, og hvis han vælger det, feminine roller. Vi ved, at der historisk har været matriarkalske civilisationer og patriarkalske civilisationer; idealet er en ny syntetiseret civilisation, som hverken er patriarkalsk eller matriarkalsk, men som er psykosyntesisk, dvs. en civilisation, hvor de højeste og bedste kvaliteter hos begge er manifesteret.
Dette ville være noget nyt. I alle historiske civilisationer og kulturer har der været en overvægt af enten det ene eller det andet element. Men i denne nye civilisation og den globale kultur, der er ved at vokse frem, er menneskeheden for det første tilstrækkeligt udviklet til at skabe et globalt, planetarisk mønster, som rummer det bedste hos alle mænd og kvinder. Jeg mener, at denne planetariske psykosyntese, denne menneskehedens psykosyntese er mulig og nødvendig. Alle problemer vil dermed have en referenceramme i en større helhed, og konflikter kan afløses af harmonisk integration og samarbejde. Alt dette er inden for vores rækkevidde – for det er ikke kun meget smukt – det er også meget menneskeligt.”
Sådan kan du komme videre
Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv
Læs også artiklen Psykosyntese en integral psykologi og biografien om Roberto Assagioli
Læs introartiklen om integral meditation
Gem kommentar