En kort indføring i skabende meditation og hvorledes den skabende anvendelse af tanken ligger bag alle typer af fysiske fænomener og fremkalder den verden vi lever i.
Af Roberto Assagioli, Oversættelse Gunnar Hansen
Artiklen egner sig bedst som et supplement til den langt mere omfattende artikel: Meditation, der også forefindes på dette websted.
Meditation er blevet praktiseret siden Arilds tid på mange forskellige måder, både i Østen og i Vesten, og den har været det menneskelige sinds grundlæggende redskab til at trænge igennem til Livets højere og finere planer. Men i et bredere perspektiv er meditation også en universel aktivitet, som i sine første og enkleste trin kan være helt ubevidst. Men efterhånden som sindet udvikler sig igennem forskellige faser, bliver meditationen mere bevidst og målrettet, og derfor mere kraftfuld. Den koncentrerer tænkningen, som lidt efter lidt afstedkommer integration og en klar personlig udvikling, og selvom den ofte udføres uden forståelse af dens sande natur, er det i virkeligheden en enkel form for skabende meditation, som har frembragt alle vores moderne civilisations underfulde nyskabelser.
Vi behøver blot at betragte den proces hvorved mennesket skaber alt omkring sig for at forstå tankens rolle: det første og nødvendige skridt er en idé. Denne udvikler mennesket så ved at iklæde den mere og mere tanke og planlægning og ved at give den energien fra dets ønsker og hensigter, indtil ideen til sidst dukker frem i en håndgribelig form. Dette er metoden som alle succesrige mennesker bruger i den fysiske verden – hvor meget vigtigere er det så ikke at bruge den til åndelige formål!
Selvom tankens kraft er ved at blive mere anerkendt, bruges den som regel stadig væk ubevidst og vilkårligt eller – endnu værre – til selviske, aggressive materialistiske eller destruktive formål. Det er derfor særdeles vigtigt at alle mænd og kvinder af god viljelærer at bruge den effektivt til konstruktive formål. Den vigtigste metode til at bruge tankens kraft er meditation, som ikke er noget fuldstændigt intellektuelt eller abstrakt, men derimod et effektiv middel til indre handling. De to vigtigste måder at bruge den på er:
· At frembringe forandring og transformation i én selv
· Som tjeneste for verden
Begge frembringer ydre, håndgribelige resultater, fordi det vi gør, er resultat af det vi tænker, føler og vil, både individuelt og kollektivt. At individuel meditation er nødvendig for at forløse vores lavere natur og lære at deltage på højere niveauer af bevidsthed , er almindelig anerkendt – men netop derfor er det vigtigt i den nuværende alvorlige og måske afgørende historiske fase at bruge skabende meditation på de principper og egenskaber[1], der kan frembringe en ny og bedre æra. Begyndelsen er i syne; i de nuværende konflikter og forvirring kan man øjne de nye kendetegn som leder os frem mod den praktiske erkendelse af at vi er ÉN menneskehed. Men det er kun en begyndelse og meget skal endnu gøres. Aktiv og vedholdende meditation er nødvendig for at gøre disse vitale ideer klarere og mere udviklet, før de kan blive accepteret og tilegnet ikke alene af nogle få pionerer, men af hovedparten af menneskeheden.
Grundlæggende er den store og vigtige opgave at skabe orden af det eksisterende kaos, forståelse af den fremherskende uvidenhed, fordømmelse og fordomme, og syntese af de nuværende skel og strid. For at opnå dette må vi trænge igennem til den højeste virkeligheds plan, og bringe dem ind i den menneskelige bevidsthed og manifestation. Alle der er alvorligt bekymret for den nuværende situation må føle sig tilskyndet til at hjælpe til på en eller anden måde, og her kan alle tænkende mennesker vise deres ansvarlighed ved at medvirke til at skabe en mere harmonisk og human fremtid.
En af nutidens vigtigste tendenser kan nævnes i denne sammenhæng: udviklingen af organiseret gruppehandling. Skønt vi stadig er i ”stenalderen” hvad angår sandt gruppeliv og –arbejde, hjælper denne udvikling til at modvirke den kendsgerning, at det isolerede individ groft sagt er et ineffektivitet og let offer for bekymring, negativitet, ja sågar fortvivlelse. Følelsen af isolation er i virkeligheden kunstig; vi deltager alle bevidst eller ubevidst, villigt eller uvilligt, i hele menneskehedens liv, og endog i Universets Liv. Jo mere vi erkender det, og stiller ind på og arbejder sammen med det større Livs love, des lykkeligere og mere effektive bliver vi, og et af de mest praktiske skridt på denne vej er meditation. I meditation slutter vi os på de indre planer til andre der har samme formål, og derved opnås den fælles gruppehandlings øgede kraft.
Det er ikke almindeligt anerkendt at meditation er indre handling. Normalt betragtes den som en proces, beregnet på at stilne det personlige selv , især sindet, og på at bevæge sig ind i stilhed og tavshed. Men det er kun én form for de mange forskellige typer af meditation. Vi er nødt til at erkende at ”stilhed” ikke blot er et tomt eller statisk stade. Jeg har nogen gange kaldt meditation ”udforskning af de indre verdener”, fordi disse dimensioner er fyldt med energi, og der er meget man kan opdage og samarbejde med i dem. På en måde lever vi i dem hele tiden i en del af vores natur. Det psykologiske liv har følelig eksistens i disse områder, som er de riger hvor der eksisterer ikke blot energier og egenskaber, men også årsag og mening. Her udspringer alt hvad der foregår i den ydre verden. De er faktisk mere ”virkelige” end den synlige verden, og at lære at arbejde i dem bevidst og konstruktivt er derfor en vigtig måde at tjene vores nutid. Vi får at vide at Gud først tænkte (mediterede), og dernæst talte – symbolsk – og skabte så. ”Oppefra og ned” er en åndelig regel, og vores ydre arbejde og tjeneste bør altid forberedes af planlagt, oplyst meditation, altså af indre koncentration og omtanke. Dette er en vigtig del af sand tjeneste.
Skabende meditation er praktisk
Skabende meditation er ikke kun subjektiv og abstrakt, ej heller er det en fuldstændig passiv eller reflekterende tilstand. Det er en præcis og videnskabelig proces, der kræver en betragtelig anstrengelse og at man i arbejdet følger lovene. Den normale modsætning i vores vestlige samfund mellem meditation (der fejlagtigt betragtes som ikke-handling)[2] på den ene side og handling på den anden er misvisende; de er to på hinanden følgende faser af enhver bevidst, overlagt og målbevidst handling.
I hverdagslivet udfører vi allerede mange slags indre handlinger. Når vi håber, stræber, ønsker og forestiller os noget, ligesom når vi tænker, udfører vi den slags handlinger. Men de er som regel spontane og mere eller mindre automatiske. Modsat er skabende meditation en bevidst og omhyggeligt udført brug af tanken og de andre aspekter af vores natur, såsom vores emotionelle naturs hengivelse og stræben, hjertets bøn, forestillingens visualiserende kraft, og viljens bekræftelse og hensigt. Den indebærer koncentration, refleksion og forståelse, modtagelighed og en klar opfattelse og formulering af de ideer og tanker der kommer til os. Dernæst en omhyggelig overvejelse og visualisering af de måder de kan finde udtryk på. Dette er en sand opbygningproces, ”ovenfra og ned”, og er en af den nye tids teknikker.
Det første skridt i enhver meditation er at opnå kontrol over sindet. Det er normalt noget af en kamp. Det kan ikke ske når sindet har haft fuld fart på, uden at det har fået tid til at sætte farten ned. Bremserne må ikke slås for hurtigt i. Vi kan nemlig ikke bebrejde det stakkels sind, at det ikke straks slukker for aktiviteten, ligesom når en elektrisk kontakt afbryder strømmen. Men processen kan lettes af forskellige indstillinger; først og fremmest afslapning og langsom vejrtrækning. Dette beroliger også følelserne, som ellers vil slukke for ”lyset” og umuliggøre åndelig realisering – lige så meget som et ureguleret sind gør det.
Koncentrationen hjælpes af aspirationens kraft og af viljen til at rejse sig mod en højere dimension eller bevidsthedsområde. Men aspiration alene kan ikke kontrollere sindet, er ikke nok, lige så lidt som damp kan drive en maskine og udføre nyttigt arbejde, hvis ikke den tæmmes. To andre indstillinger er nyttige: Den ene er at bringe glæden ind i meditationen, for glæden er noget der opildner og afslører. Den bringer dyb indre styrke; den får også vores følelsesnatur til at samarbejde.
Den anden holdning er ubundethed . Det betyder ubundethed fra emotionelle bindinger og sindets bortvenden fra alle forudfattede meninger, tanker og personlige reaktioner. Dette er nødvendigt fordi vi alle er indkapslet i mange ”tankeformer” – som er indplantet af vores baggrund, vores traditioner, vores sociale grupper, familier o.s.v., og vi er nødt til at lære at frigøre os fra disse, før vi kan bygge klare og fordomsfri tankemønstre, og modtage indtryk og energier fra de højere planer – uden at farve eller forvrænge dem.
Der er endnu en grund til ubundethed. Vi skal være meget omhyggelige med vores motiver, når vi mediterer. De er ofte selviske eller selv-centrerede. Nogle praktiserer meditation som en ædel form for flugt, eller håber at den vil sætte dem i forbindelse med en eller anden vidunderlig lærer. Men skabende meditation bør snarere end at være rettet mod konkrete formål gives til de store upersonlige energier og egenskaber, som vil udvirke de specifikke mål. En ubundet holdning er nødvendig, fordi vi ikke kan kende det rigtige resultat af nogen situation, eller hvad der ligger i Guds ”Plan”. Fra vores begrænsede, personlige synsvinkel og omgivelser bliver vi sikkert farvet, måske ligefrem fyldt med fordomme, og det der forekommer os at være den bedste løsning på et problem er måske et kortsigtet eller ensidigt svar. Skabende meditation bør derfor bruges som et middel til at samarbejde med de åndelige principper der er nødvendige for at opnå en bedre tid og bringe dem til verden – uden forudfattede overbevisninger eller opfattelser af hvordan de præcist vil vise sig. Vores opgave er at styrke og fremkalde dem, så at de kan gøre det de skal gøre.
Efter en passende forberedelse der er nødvendig, fordi den forbereder grunden for et effektivt udbytte af de følgende trin kommer opløftelse (elevation) af bevidstheden. Her er det passende at bruge bjergbestigning som billede: Først visualiserer vi bjerget, som er et universelt symbol for hellige steder og tilbagetrækning med henblik på åndelig fornyelse. Så fortsætter vi til indre bjergbestigning, det vil sige at opløfte bevidsthedens centrum mod sjælen. Det er den rigtige rækkefølge når man bruger symboler: Først visualiserer man det konkrete symbol for at skabe et aftryk i forestillingen og omdirigere bevidstheden, og når man så forlader det formelle symbol, identificerer man sig med dets mening. Dette er trinnet for gennemtrængning.
Vi kan ikke behandle alle de mange trin i skabende meditation her, men efter en periode med refleksion kommer modtagelsestrinnet, som bør holdes længe nok til at den energi eller idé, man modtager, kan trænge ind og leve i det ”bæger” vi tilbyder. Men vi må hele tiden holde os årvågne, og hvad vi end måtte modtage eller hvad der kommer ind i vores bevidsthed, skal formuleres klart, så at det tager form og kan udtrykkes.
Bøn og påkaldelse er videregående, vigtige trin, thi her er det hjertet og viljen der foretager deres åndelige tilnærmelse og appel. Og lad os så altid slutte med udstråling: velsignelse. Ordet skal ikke kun forstås som en kærlighedsfyldt handling; det har, og er, en magisk kraft. Velsignelse er en omskabende, magisk handling. Lad os for eksempel forestille os jordkloden med alle dens skabninger, synlige og usynlige. Lad os så følge den buddhistiske velsignelse om de fire guddommelige bud og sige:
· Kærlighed til alle levende væsener – og visualisere at den går ud i seks retninger: nord, syd, vest, øst, foroven, forneden
· Medfølelse med alle levende væsener – og visualisere det på samme måde
· Glæde til alle levende væsener
· Sindsro til alle levende væsener
Lad os prøve at forestille os hvordan den effektive brug af denne velsignelse kan løse alle menneskets problemer og lade os leve op til vores utvivlsomme ansvar for at samarbejde med de åndelige planer og principper, som i stadig højere grad må og skal oplyse og kvalificere den civilisation der for øjeblikket er i støbeskeen.
Kilde:
Artiklen er et uddrag fra tre gule bøger som blev udgivet i slutningen af tresserne under navnet ”Meditation for den nye tid”. Assagioli var sammen med en gruppe af mennesker hovedmand bag disse instruktioner. De første udgivelser bar hans navn, senere udgivelser blev udsendt anonymt af Sundial House, England. I menuen meditation finder du en lang række artikler som kommer fra denne udgivelse.
[1] Quality betyder både egenskab og kvalitet – måske mener A. begge dele her (o.a.)[2] Parentes er min tilføjelse o.a.
Sådan kan du komme videre med meditation
Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv
Læs også artiklen Psykosyntese en integral psykologi og biografien om Roberto Assagioli
Læs introartiklen om integral meditation
Gem kommentar