Hvem mediterer? En undersøgelse af meditation og bevidsthedens natur

Hvem mediterer, og hvorfor meditere?

Meditation handler om at vågne op til sig selv. Men hvad er det for et selv vi opdager, hvad er identitet og hvorfor mediterer vi?

Af Kenneth Sørensen, hentet fra Integral Meditation kapitel 1.

Det var den femte time i meditation, kun afbrudt af 10 minutters interval, og jeg havde udelukkende været optaget af at iagttage min bevidstheds indhold. Jeg mediterede uden mål, der var ikke noget bestemt, der skulle ske, udover at være nærværende i nuet. I starten var mit sind fyldt af en kakofoni af indtryk fra alle mulige områder, men nu var der opstået en klar neutralitet, hvor indtrykkene ikke længere forstyrrede mig. Jeg skulle ikke noget, udover det at være nærværende. I denne klarhed, hvor tanker, stemninger og sansninger fortoner sig i baggrunden, var det tydeligt, at der kun er bevidsthed. Jeg er bevidsthed. Dette vågne, nærværende rum af ren klarhed.

I det tomme rum opstod spørgsmålet: Hvad ville du være uden bevidsthedens indhold? ”Ingenting”, kom det prompte. Jeg genkendte svaret og dog … Hvem spurgte? Hvem vælger at sidde i denne meditation? Hvem opretholder intentionen om at sidde på puden og blot iagttage? Hvem vælger at træde ud af meditationen? Hvem vælger at tillade disse spørgsmål at opstå? Der er en vilje, som altid vil noget …. en vilje, som træder i aktivitet, så snart jeg skal handle, vælge en tanke, en følelse, en handling. Hvem er det? Hmmmmm. Dette spørgsmål var for interessant at forfølge, så mit meditationsfokus skiftede karakter, noget i mig traf et valg, og min rejse blev ny.

I 2003 startede jeg et helt nyt kapitel i mit liv. Jeg påbegyndte uddannelsen til psykosyntese psykoterapeut, der blev afsluttet med en universitetsgrad i psykosyntese fra University of East London. Jeg startede samtidig selvstændig virksomhed med fokus på meditation, astrologi og coaching. Beslutningen var i høj grad båret af en dyb frustration over mig selv og mit omgivende esoteriske miljø. Jeg oplevede, at vi på trods af høje idealer, en fast meditationspraksis og et dedikeret samfundsengagement fortsat havde svært ved at leve det, vi stod og holdt foredrag om. Jeg måtte derfor gribe mit liv helt anderledes an, og det betød, at jeg måtte tilbage til psykoterapien. Jeg havde tidligere arbejdet med psykoterapi, men havde forladt det, fordi jeg troede, at man kunne ”udsulte” begærene og problemerne ved at fjerne fokus fra dem. Det fungerede bare ikke.

Jeg var ofte stødt på den italienske psykiater Roberto Assagiolis navn op igennem halvfemserne, fordi det var velkendt, at han var en af Alice Baileys nære venner. Han var også en af de disciple, der fik personlige instruktioner af Tibetaneren, den mester, der skrev gennem Alice Bailey. Jeg havde derfor stor tillid til ham. Det var som at komme hjem, da jeg første gang blev præsenteret for hans undervisning og begyndte at læse hans bøger. Her var der en psykologisk model, som var i nøje overensstemmelse med den esoteriske filosofi, men som var holdt i et sprog, der gjorde den tilgængelig for et langt større publikum. Jeg var på det tidspunkt helt afklaret med, at jeg ikke ville undervise i esoterik, som mit primære fokus. Sproget kan ganske enkelt ikke tiltrække de mennesker, jeg gerne ville ud til. Samtidig vidste jeg, at Alice Baileys og Lucille Cedercrans’ forfatterskab repræsenterede den klareste sandhed, jeg indtil dato havde mødt. Derfor måtte jeg finde en ny måde at formidle filosofien på. Her var psykosyntesen det perfekte sprog, en psykologi med en sjæl og en udviklingsforståelse, der matchede alt det, jeg havde brug for.

Der var især tre perspektiver, som fik afgørende betydning for min selvforståelse og den måde, jeg arbejder på i dag. Det var Assagiolis beskrivelse af selvet, som et center af ren bevidsthed og vilje, og hans beskrivelse af delpersonligheder og den udførlige beskrivelse af viljeslivet. Jeg havde naturligvis før hørt om iagttageren, men her var en psykologisk model, der satte selve den rene bevidsthed uden indhold – iagttageren – i centrum. Det var en åbenbaring, at få skåret den østlige tilgang til selvet ud i pap. Vi er ikke vores tanker, følelser og krop, men den iagttager, der kan lære at mestre disse kræfter i bevidstheden. Jeg havde hørt det hele før, og oven i købet undervist i det, men alligevel aldrig rigtig forstået det. Der var noget, som landede. Jeg vågnede ganske enkelt op til rent nærvær, som noget andet end mit intellekt. Det fik en vigtig indflydelse på mit meditationsliv i de kommende år. Jeg blev mere interesseret i at praktisere nærvær og blot være vidne til mine processer uden at gribe ind.

Mine meditationer havde i vid udstrækning altid været på form. Det vil sige visualiseringer eller refleksive meditationer over nøgleord (fx ubundethed, skelneevne o. lign.), psykologiske kvaliteter, chakraer, oplyste guruer eller aspekter af guddommen. Nu fandt jeg et sted, hvor der blot var fuldkommen stille, en indre himmel af vågenhed, der strakte sig ud i det uendelige, og jeg var den himmel.

Da virkeligheden ofte forandrer sig radikalt, når vi får de store åbninger, så må vi have et perspektiv på, hvad mennesket er, når vi begynder at meditere. I modsat fald er det særdeles nemt at fare vild i de indre verdener. Meditation har til opgave at udvikle bevidstheden, så hvad er et menneske? Det vil jeg i det følgende komme med et bud på, dybt inspireret af min egen praksis og de kilder, jeg trækker på.

Når vi undersøger meditation på en dybtgående måde, så rejser der sig nogle spørgsmål omkring den indre virkelighed, vi begynder at kigge ind i. Det er spørgsmål som:

Hvem mediterer?

Hvorfor mediterer vi?

Hvad er spiritualitet?

Disse tre spørgsmål er dybt eksistentielle og kan naturligvis ikke besvares fyldestgørende i nogen bog. Jeg vil derfor i dette kapitel nøjes med at give et kvalificeret bud på en grundskitse, som så kan danne basis for den videre rejse gennem bogen.

Hvad er meditation?

Lad mig indledningsvist give nogle bud på, hvad meditation er, for dermed tager vi også fat på spørgsmålet: Hvem mediterer, og hvorfor vi mediterer? To meget enkle definitioner på meditation kunne være:

At være vågen og nærværende i nuet, og

At tænke, føle og visualisere målrettet.

Meditation kan skabe positive forandringer i vores karakter, hvilket vil have en gavnlig indflydelse på vores omgivelser. Man kan også sige, at meditation forandrer verden, fordi vi forandrer os. En dybtgående meditationspraksis åbner op til så mange forskellige perspektiver, at der må en hel bog til at komme rundt omkring dem. Lad mig her til en start berøre nogle af de vigtigste og understrege at alle perspektiverne bliver udfoldet i de efterfølgende kapitler.

Grundlæggende set kan vi skelne mellem tre forskellige virkninger af meditation: fysisk, psykologisk og spirituelt. Meditation kan skabe en dybere afspændt krop med veldokumenterede helsebringende effekter, som fx nedsat stress. Den kan også bidrage til at udvikle vores personlighed ved at frembringe helt nye kvaliteter, fx større accept, mod og selvværd. Meditation kan også udvide vores bevidsthed mod det universelle, så vi opnår en forening med den større helhed, vi er en del af. Det kan være oplevelser af en altomfattende kærlighed, dybe indsigter i vores inderste natur, inspirationer af kunstnerisk, videnskabelig og etisk art afhængig af meditationens fokus. Det er også i den udvidede bevidsthed, at vi finder meningen og livsformålet i den større sammenhæng.

Der findes to grundlæggende meditationsformer: den passive og aktive meditationsform. I hjertet af disse veje udspringer der syv væsensforskellige meditationsveje, syv veje til personlig og spirituel udvikling. Det gør der, fordi der grundlæggende set findes syv forskellige universelle energier, som udgør alt, hvad der eksisterer. Alt er energi, men energi findes i forskellige ”farver” og frekvenser. Disse energier er det en af denne bogs vigtigste områder at undersøge.
Den passive form er rettet mod selve bevidstheden og kaldes ofte for nærværsmeditation eller mindfulness. Fokus er ultimativt at opleve sig selv som den rene vågne bevidsthed uden indhold af tanker, følelser eller sansninger. Den giver ofte stor indre ro, en ubundet frihed og klarhed. Den ekspanderer ofte bevidstheden ud i det universelle, så den personlige identitet træder i baggrunden og det evige fredfyldte NU træder i stedet. De mere elementære former for nærværsmeditation iagttager blot åndedrættet, sansninger eller bevidsthedens indhold.

Den aktive form søger at skabe helt konkrete ændringer i personligheden ved at lade sjælsbevidstheden udfolde sig i den. Den fokuserer på det frigjorte udtryk af helt nye kvaliteter og evner, så kærligheden, visdommen og skønheden kan manifestere sig i en fri og skabende livsudfoldelse. Denne form er orienteret mod at manifestere vores essens i handling.

Mennesker er grundlæggende forskellige i deres psykologiske sammensætning. Derfor er det væsentligt at have kendskab til et helt spektrum af forskellige meditationsteknikker, som er målrettet den spirituelle type, man er. En sådan helhedsorienteret tilgang til meditation er integral. Det vil sige, at den kommer hele vejen rundt om personens individuelle, sociale og samfundsmæssige liv og inkluderer alle niveauer fra kropsbevidsthed til enhedsbevidsthed. Dette perspektiv er et af de vigtigste formål at belyse i denne bog.

Meditation er også energiarbejde. Det er evnen til at mestre de mangfoldige energier, vi består af. Alt er energi, og når vi vågner op til det faktum, at vi lever i et kosmisk energiunivers, som udøver en enorm indflydelse på vores liv, så forstår vi den opgave, vi er stillet overfor. Vi forstår den storhed, der lever indeni. Det er energipsykologien og dens beskrivelse af de syv kosmiske livsfloder og syv strålekvaliteter, som er hjertet i bogens fortælling. Når vi har fat i den nøgle, som strålekvaliteterne udgør, så har vi fundet en tilgang, der gør det lettere at opnå flow og samarbejde med selve det evolutionære liv, vi lever i. Den integrale meditation lærer os at skelne mellem disse energier, så vi lærer at mestre dem. Essensen i den integrale meditationstilgang er: Syv kosmiske livsfloder og strålekvaliteter, som er energier, vi må mestre; syv meditationsveje, der vil føre til større frihed; syv bevidsthedsniveauer fra kropsbevidsthed til enhedsbevidsthed, vi må udforske og udfolde; og fem integrale livspraksisser, vi må udøve. Det foregår alt sammen i en Jeg-, Vi-, og Verdenssfære, som er relationen til det individuelle, det sociale og den fysiske verden, der omgiver os. I kapitel elleve giver jeg en dybtgående beskrivelse af de fem livspraksisser.

Jeg vil i de efterfølgende kapitler give en grundig beskrivelse af disse energier, veje, niveauer og metoder. På den måde introduceres du til en omfattende energipsykologi, der kan tjene som en seriøs meditations- og livsvejledning. En stor del af den meditation, der tilbydes i vesten i dag, er hovedsagelig rettet mod fysisk helse, men det er kun stueetagen i det højhus, hvor meditation kan udøves.

Hvem mediterer?

Dette spørgsmål er naturligvis det ultimative at besvare og det, som meditationsprocessen i vid udstrækning handler om at finde ud af. Det er et spørgsmål, der peger direkte mod selvet og vores oplevelse af at være en identitet, der udvikler sig. Jeg vil nøjes med at give de første indledende perspektiver i dette kapitel, for dybest set kan spørgsmålet ikke besvares, kun opleves gennem direkte erfaring.

Når meditation påbegyndes, vil de fleste mennesker være rimeligt forvirrede, for de har endnu ikke udviklet et bevidst center i sig selv, hvorfra meditationen kan styres. Vi er ofte så fokuseret i det ydre, at den bevidste udforskning af det indre er et rimeligt ukendt landskab. Vi er så optagne af, hvordan kroppen har det, eller hvad der kommer af sanseindtryk udefra, at vi ikke rigtig er vågne til oplevelsen i det indre. Når vi begynder at studere bevidsthedens indhold af tanker, følelser, billeder og sansninger, er oplevelsen ofte, at vi identificerer os med et sammensurium af alle de forskellige indtryk, der opstår. Vi er med andre ord dybt identificerede med det, der sker i vores bevidsthed, i stedet for med bevidstheden selv. Vi har endnu ikke lært at skelne mellem bevidstheden selv og den sværm af indtryk, vi projicerer op på bevidsthedens indre skærm.

Når vi skal beskrive, hvad identitet er, så er der mange bolde, der skal holdes i luften, før det fulde billede træder frem. Jeg vil derfor bede dig om at holde tungen lige i munden og tage ét skridt ad gangen. Jeg vil starte med bevidstheden, dernæst viljen og til sidst de selvbilleder, vi skaber gennem livet.

Bevidsthed er vågenhed

Det, der foregår i en biograf, er et glimrende billede på det, som sker i vores indre. Vi oplever vores liv og bevidsthed som en indre film og fortaber os ofte i alle de følelser, billeder, indre kommentarer og handlinger, som vi oplever i vores hverdag. Vi erkender ikke, at vi dybest set er det hvide lys, der projicerer billederne op på skærmen. Det hvide lys er bevidstheden selv, det som Assagioli kalder for et center af ren bevidsthed. Det er selve vågenheden og selvbevidstheden, som ikke er nogen ting, men det indre rum, hvor alting udfolder sig i.

Der er naturligvis noget i os som er selvbevidst. Det er subjektet, mig-heden, oplevelsen af at være et levende væsen. Dette vågne noget kalder vi for selvet, og dets fundamentale natur er vågenhed eller selvbevidsthed. Bevidstheden er ikke noget, vi kan iagttage, for øjet kan ikke se sig selv, men det er noget, vi kan vågne op i, være nærværende i. Bevidstheden er dybest set neutral, den er ren og skær vågenhed. Vores fundamentale identitet er den bevidsthed, og den vil altid være den samme. Den vil aldrig være noget andet end blot denne vågenhed, så den er evig og uforgængelig. Den er ligesom et baggrundstæppe af klar stille vågenhed, som alle bevidsthedens tilstande opstår i.

Når vi lærer at stilne bevidsthedens tanker ved blot at give slip på dem og iagttage selve bevidstheden i stedet, så oplever vi ofte en afgrænsethed. Det vil sige, at vi fortsat oplever os som et afgrænset, adskilt individ. Det kan få os til at tro, at vores bevidsthed er unik og speciel, men meditationen kan afsløre, at bevidsthed altid er bevidsthed – ren vågenhed. Der er altså ikke nogen fundamental forskel på den vågenhed, vi hver især oplever. Den er blot vågen. Der er naturligvis forskel på den film, vi spiller i hovedet, men det er noget andet. Det er ikke vores identitet, men blot en midlertidig film, vi har sat på i den indre biograf. Det, der er vores fælles identitet, er det hvide lys, selve den vågne universelle bevidsthed. Vi er med andre ord ikke vores krop, følelser og tanker, men den bevidsthed, der oplever disse tilstande. Det er et radikalt udsagn, som ofte gør nogle mennesker bange, for hvem er jeg så, hvis jeg blot er iagttager? Der kommer mere, så lad os blot tage et skridt ad gangen.

Lad mig inden jeg går videre præsentere et diagram, som giver et overblik over de forskellige faktorer, som spiller en rolle i forhold til bevidstheden. Jeg vil efterfølgende uddybe hvert punkt, så du får et grundlæggende overblik.

Bevidsthed er det væsen, der er vågent og nærværende. Det er iagttageren – det indre lys – sjælen, og ultimativt det universelle Selv, afhængigt af hvilket bevidsthedsniveau, vi er vågnet op til, og derfor er bevidst i. Det perspektiv bliver uddybet i næste kapitel.

Vilje er forbundet med den vælgende instans i mennesket, det som giver intention, dynamik, retning og evolution. Vi beslutter med viljen, hvor vi vil rette vores opmærksomhed. Den virker primært gennem tankesindet, der er opmærksomhedens linse i personlighedens verden. Viljen gennemgås nedenfor.

Opmærksomheden er tankesindet, der fungerer som et indre mentalt øje og redskab for bevidstheden og viljens intention. Den fortolker endvidere det der sanses og iagttages. Tankesindet uddybes i kapitel tre.

Bevidsthedsfeltet er det rum, eller opmærksomhedsfelt, som indholdet i bevidstheden kommer til syne i. Dette felt er synonymt med den fysiske hjernes sansning, det man også kunne kalde for hjernebevidsthedens reflekterende skærm.

Bevidsthedens indhold er alle de kreative aktiviteter og processer (intuition, tanker, følelser etc.), som foregår i bevidsthedsfeltet, og som iagttageren skaber gennem anvendelsen af sine psykologiske funktioner eller modtager via det kollektive ubevidste, der telepatisk forbinder mennesker med hinanden. Det uddybes i næste kapitel.

Med ovenstående i mente, lad os da gå videre og skabe et solidt grundlag for en klar opfattelse af den meditative oplevelse

Bevidstheden er som et stort universelt ocean, og selvom vi vælger at hente en kop af dette ocean, så forandrer vandet ikke sin grundlæggende kvalitet. Det vil fortsat være vand, selvom det nu er afgrænset. Det er netop denne afgrænsethed, vi oplever under meditation. Der er denne indre sammentrækning omkring en kerne, som naturligvis er forudsætningen for at udvikle en selvstændig identitet. Vi kan kalde denne sammentrækning for ego, det er én definition på, hvad egoet er. Vi har behov for et ego, der kan handle og agere forholdsvist autonomt i verden. Denne sammentrækning tjener os i lang tid, men på et tidspunkt når det spirituelle kald opstår, så er den en af de store barrierer for spirituel vækst.

Spiritualitet handler netop om at udvide bevidstheden fra det individuelle til det universelle. Fra egocentrisk til etnocentrisk, verdenscentrisk og kosmocentrisk bevidsthed. Det er en udvidelse af det, vi identificerer os med. Denne udvidelse faciliteres blandt andet gennem nærværsmeditationen eller mindfulness, som den også kaldes. Her tænker jeg på den måde, mindfulness praktiseres af fx buddhister, og ikke de mange vestlige konsulenter, der mere bruger den som afspænding og helse. Jeg vil under den dynamiske strålekvalitet uddybe denne praksis. Det der sker, når vi udvider bevidstheden er, at vi opdager oceanet af bevidsthed. Vi slipper ud af vores lille beholder og bliver en del af et stort vågent NU, et ocean af bevidsthed, som er Mig. I denne non-duale tilstand er der ikke længere noget, som ikke er mig. Det er nu bare et kosmisk Mig. Denne oplevelse er grundlæggende, når vi oplever enhed i bevidsthed.

Hvem mediterer? Svaret på det spørgsmål er indtil videre, at det er selvet, som et center af ren bevidsthed, der mediterer. Hvem er jeg? Svaret er det samme, ren bevidsthed.

Viljen er frihed til at vælge, den vi er

Det kan dog ikke være hele sandheden omkring hvem jeg er! Hvis jeg blot er et center af ren statisk bevidsthed, ren vågenhed, der aldrig udvikler sig – hvis jeg aldrig er noget andet end blot ren og skær vågenhed, så ville der ikke være nogen forskel på os. Det er der så tydeligvis. Selv når vi iagttager de mest realiserede mennesker på denne klode, så er der en tydelig forskel på deres kvalitet. Der er tydelig forskel mellem en Kristus, en Buddha, en Krishna, en Moses og de tusindvis af buddhaer, guruer, profeter, oplyste, og hvad de nu kaldes. Der er altid en forskel, når de manifesterer sig.

Dette er en eksistentiel erfaring for alle, der sidder i en dyb nærværsmeditation og hviler i en komplet stilhed og frihed, hvor ikke en tanke krydser bevidsthedens horisont. Der er kun ren udstrakt tom bevidsthed. Men i selv samme nu, hvor vi vælger at handle og rejser os fra meditationspuden, så indtræder forskellen. Idet vi manifesterer vores bevidsthed, uanset hvor neutral, udstrakt og fri den måtte være, så begrænser vi det uendelige i en endelig form. Vi foretager nemlig et valg og dermed bringer vi viljen i spil. I det øjeblik vi tænker, føler og sanser, så foretager vi et valg. Vi kunne nemlig have valgt at tænke, føle og sanse noget helt andet end det, vi vælger at gøre. Det er i realiteten, hvad frihed er: at kunne vælge, hvordan vi manifesterer os i ethvert givent nu. Fra det perspektiv bliver det klart, hvor ufrie vi i virkeligheden er, når vi skal udtrykke os i handling. Kunne vi udtrykke fuldkommen kærlighed og visdom i enhver situation, så ville vi nok vælge at gøre dette. Men vi gør det ikke, fordi vi er begrænset af de legemer, vi skal handle igennem, tankerne, følelserne og kroppen. Dette er den anden definition på spiritualitet. Evnen til at bringe den universelle bevidsthed og alle dens manifestationer af kærlighed, visdom og vilje ud i handling.

Viljen, som den udfoldes gennem valget, er med andre ord dybt involveret, når vi skal tilkendegive vores identitet i handling. Handling er et eksistensvilkår, vi ikke kan undgå, så længe vi er inkarneret og manifesteret. Der er med andre ord en årsag til, at vi er her. Vi bringer noget til live gennem vores eksistens og vores handlinger. Dette noget er forskellige energier farvet af bestemte kvaliteter, som viser hvem vi er i handling. Disse kvaliteter gør, at vi kan kende forskel på enhver manifestation, om det er et mineral, en plante, et dyr eller et menneske. Der findes i virkeligheden ikke to identiske manifestationer. Ethvert snefnug er unikt i sin sammensætning. Det samme gør sig gældende for ethvert menneske uanset hvor oplyst dette menneske, måtte være.

Viljen peger på en instans i os, som er så fundamentalt bundet op på, hvem vi er som manifesterede væsener. Jeg har ofte siddet og kigget ind i det fænomen, som viljen er og er overrasket over, hvor flygtig den er. Det er en kraft, en intention, en hensigt der vil noget. Dybest set vil den leve, den vil manifestere sig, den vil være i livet fuldt ud og tilstede. I den forstand er viljen universel, der findes kun én vilje, der vil manifestere sig og være. På samme vis, som der kun findes én bevidsthed. Men denne kraft, der lever i os alle, vil også noget specifikt. Der er en særlig retning, som opleves mere meningsfyldt end alle andre. Det er, hvad jeg ser, når jeg kigger dybt ind i den kraft. Den vil noget specielt med mit liv. Den er faktisk livet. Dynamisk og kraftfuldt vil det manifestere sig. Det er særdeles interessant at studere, hvorfor vi vælger det vi vælger. Vi bevæger os ind i motivernes verden, og når vi gør det afslører vi, hvad det er for værdier, som dybest set styrer vores liv. I det lys kan vi sige, at vi er viljen. Vi er den vælgende instans i mennesket, som kontinuerligt manifesterer sin identitet gennem alle de valg, vi foretager hele tiden. Vores karakter er med andre ord et resultat af de valg, vi ubevidst eller bevidst har valgt at identificere os med.

Ordet identifikation er særdeles væsentligt i forbindelse med viljen, fordi vores valg viser, hvad vi identificerer os med på ethvert givent tidspunkt. Assagioli kaldte viljen for selvets – den rene bevidstheds – primære funktion, men forstod også dens helt uadskillelige enhed med bevidstheden, så han udtalte, at vi er en vilje. En utrolig spændende meditation er at gå ind i en dyb refleksion over hvem eller hvad, der vil. Hvad er det for en kraft, der allerinderst inde vil leve og udfolde sig? Denne refleksion vil bringe os helt ind i hjertet af det store mysterium og afsløre vores oprindelige identitet.

Jeg vil lidt længere fremme i dette kapitel og andre kapitler vende tilbage til viljen og dens mange stadier og kvaliteter.

Hvem mediterer? Vi kan nu besvare spørgsmålet med Assagiolis udsagn: ”Et center af ren bevidsthed og vilje”. Denne definition er naturligvis fortsat ret abstrakt, så lad os gå et par spadestik dybere.

Stadie-selvet – personlighedens mange ansigter

Dette bringer mig frem til mit sidste punkt omkring hvem, der mediterer. Det er tydeligt, at vores identifikationer og selvbilleder ændrer sig op i gennem livet fra barndommen, til vi dør. Vores manifesterede identitet er derfor noget, som udvikler sig på baggrund af de valg, vi foretager i livet. I starten er der naturligvis slet ikke tale om bevidste valg, men snarere om en kopiering af de roller og den adfærd, vi ser omkring os. I den forstand er viljen først noget, vi vågner op til, når vi er i stand til at reflektere bevidst over vores liv. Det vil sige, når vi begynder at tage tankesindet i besiddelse. Før den tid er vores identitet mere funderet på en tilpasning til omgivelserne, som tager udgangspunkt i de basale behov for overlevelse, sikkerhed og tilknytning.

Den esoteriske og integrale udviklingspsykologi definerer en række udviklingsstadier, som vi gennemlever på rejsen til at blive et fuldt integreret menneske. Vi kan groft sagt sige, at vi udvikler os gennem syv veldefinerede stadier: et kropsselv, et føleselv, et rationelt selv, et helhedsbevidst selv (personlighed), fællesbevidst Selv (sjælen), et formålsbevidst selv, og et åndeligt Selv (ånden).
Disse syv stadier kan også kaldes for: kropsbevidst (instinkt-fysisk), flokbevidst (emotionel), selvbevidst (rationel-mental), helhedsbevidst (personlighed-sjæl), fællesbevidst (intuitiv-sjæl), formålsbevidst selv (vilje-sjæl) og enhedsbevidst (ånd). Disse stadier bliver uddybet i næste kapitel og specielt i kapitel tolv. De beskriver den generelle udviklingsvej, som selvet foretager fra egocentrisk symbiose med moderen til universel enhed med Altet.

Hvert niveau udvikler– med Ken Wilbers definition – et Stadie-selv. Dette stadie-selv rummer de primære identifikationer med stadiets behov, værdier og formål. Det skaber ligeledes en række selvbilleder, som udtrykker selvets ubevidste og bevidste identitet på det pågældende niveau. Disse selvbilleder udgør selvets bevidsthedsmæssige tyngdepunkt og giver en oplevelse af kontinuitet og stabil identitet. Jeg vil løbende uddybe disse stadier og specielt i næste kapitel.

Det er væsentligt lige at nuancere ovenstående fremstilling. Udviklingen gennem de syv stadier er ikke en rigid stadiemodel, der som en stige bringer selvet fra det ene niveau til det andet. Når vi begynder at arbejde med os selv, så opdager vi hurtigt, hvor mange identifikationer og bindinger vi fortsat har til meget tidlige udviklingsstadier. Det har vi, selvom selvets tyngdepunkt er på et forholdsvis højt niveau.

Udviklingen er derfor ofte forbundet med at gå to skridt frem og et tilbage. Vi må ofte tilbage og ”rydde op” eller genudvikle de basale psykologiske funktioner, når vores selvbilleder ændrer sig i en progressiv retning. Jeg har begrænset mig til at tale om selvets udvikling, men de syv psykologiske funktioner, som selvet har: Vilje, følelse, tanke, fantasi, logik, passion og handling, har hver især deres udviklingslinjer. De kan være mere eller mindre udviklede. Intuition er også en funktion, men den gør sig gældende på det transpersonlige niveau, sammen med seks andre transpersonlige evner. Jeg vil lige nu eksemplificere viljens udvikling og gemme de øvrige psykologiske funktioner til de næste kapitler, hvor jeg går i dybden med de psykologiske typer.

Den personlige vilje er i lang tid under indflydelse af eller direkte bundet til de basale behovstilfredsstillelser, fordi selvet endnu ikke er vågnet op til muligheden for frie valg eller sine højere åndelige muligheder. Det er dog en særdeles væsentlig begivenhed, når selvet begynder at foretage bevidste valg. Det markerer overgangen mellem en ubevidst tryghedsorienteret livsform, hvor viljen ikke eksisterer som bevidst fænomen, til en selvbevidst individualistisk livsform. Nu begynder individet at få retning i sit liv og oplever, at det i høj grad kan forme sin egen skæbne og høste erfaringer af sine valg. Dette skridt markerer et vigtigt trin på vejen mod sjælsbevidsthedens helhedsorienterede og mere altruistiske gruppebevidsthed. Det gælder også, selvom det vi vælger fortsat er ret egocentrisk i starten.

Det er opdagelsen af viljen, der får mennesket til at samle og integrere sin personlighed. Det vil sige sine psykologiske talenter, funktioner og energier omkring de mål, som virker meningsfyldte. Det gør personligheden mere integreret og helstøbt, vi træder i karakter og bliver tydeligt toneangivende i vores omgivelser. I forhold til viljen er der også syv stadier, som jeg berører i kapitel 12, men lad mig her og nu berøre fem stadier på vejen mod fuld sjælsoplysning:

1. Det ubevidste stadie præget af tryghedsorienteret flokbevidsthed. Her er der ingen selvstændig vilje, individet er styret af drifter og begær, og retter ind efter flokken.
2. Det rationelle stadie, hvor vi begynder at træffe bevidste valg. Her udvikles evnen til at individualisere, og man begynder at differentiere sig fra sit miljø ved at tage stilling til sine politiske holdninger, valg af social omgangskreds, profession, kulturelle smag osv.
3. Det integrerede stadie, hvor personligheden slår markant igennem i verden, ofte funderet i motiver som ambition, selvværd, selvudfoldelse og anerkendelse. Det er her viljens magtaspekt viser sig for første gang. Vi begynder at udvikle de talenter og kompetencer, som senere vil få os til at udmærke os inden for det område, hvor vi har valgt at være kreative. Her tager vi tydeligt lederskab over vores eget liv og bliver en dominerende stemme i vores omgivelser.
4. Sjælens opvågning, hvor den humanistiske og helhedsorienterede bevidsthed begynder at gøre sig gældende. Dette er et markant værdiskifte, hvor vi går fra materialistiske og egocentriske værdier til at ville gøre en forskel i verden. Det markerer et stort skift, fordi den personlige vilje begynder at skulle samarbejde med sjælens transpersonlige vilje. Den personlige vilje er en afspejling af sjælens transpersonlige vilje, men den afgørende forskel er de værdier, som viljen motiveres af. Det forårsager ofte en eksistentiel værdikrise mellem personlighedens materielle værdier og sjælens humanistiske og spirituelle værdier.
5. Sjælens oplysning af personligheden også kaldet den sjælsfusionerede personlighed. Her påbegyndes en intensiv transformativ fase, hvor alt i personligheden forædles og mestres ud fra de højere værdier, så sjælens vilje kan manifesteres. Dette er et stadie, der især handler om at bringe alt det gode, sande og skønne, som sjælen indeholder, ud i verden. Dette stadie giver sjælen større og større gennemslagskraft i livet, og dens vilje bringer en strøm af kreativitet igennem, så sjælen kan inkarnere fuldt ud i personligheden. Her træder mennesket frem som en stor politisk, kulturel, psykologisk, religiøs eller videnskabelig begavelse, der har en omfattende indflydelse på sin tid.

Der er mange højere stadier, men disse fem er tilstrækkelige at beskæftige sig med på nuværende tidspunkt. Kendskabet til disse stadier er særdeles velegnede, som fikspunkter for vores egen udviklingsproces. På hvert af de pågældende stader udvikler vi selvbilleder, baseret på det pågældende stadies behov og værdier, som bliver forankringspunkter for identitet. Jeg vil dog endnu engang understrege, hvor mangefacetteret og multidimensionelt et væsen, vi er. Jeg har ofte oplevet, at der efter dybe meditative kontakter med sjælens vilje kommer en fase, hvor jeg på bestemte områder i mit liv bliver slået helt tilbage til ”stenalderen”. Vi har alle nogle svage punkter i vores konstitution, hvor vi er særligt sårbare eller ubevidste, og her får vi lejlighed til at opleve magtesløsheden i fuld udstrækning. Jeg plejer at kalde mønsteret bag denne regressionsfase for loven om polaritet. Det betyder, at modpolen til enhver højdepunktsoplevelse altid vil rejse sig efterfølgende. Får vi en oplevelse af kongeselvets mod og kraft, så vil vi efterfølgende opleve, at frygt og modløshed rejser sig, når vi forsøger at handle udfra den kongekraft. Dette er et helt naturligt aspekt af udviklingsprocessen, når vi arbejder ud fra en model, hvor formålet er at manifestere sjælens bevidsthed. Vi må efter en ”opstigning” altid gå ned i dybet af det underbevidste og løfte de basale reaktionsmønstre, så de kan afspejle den nye virkelighed. Gør vi ikke det, får vi store problemer med at praktisere vores indsigter.

Selv med den viden er det en smertefuld proces. Afstanden mellem det, jeg oplever i mine meditationer, det jeg lidenskabeligt underviser i, og det jeg rent faktisk kan praktisere, er ofte himmelråbende stor. Det kræver et stort, rummeligt hjerte at iagttage sin indimellem umodne adfærd lige efter et større spirituelt gennembrud. Der findes dog helt specielle meditationer, der kan styrke evnen til at holde balancen, når man havner i et hul. De meditationer vil jeg løbende berøre her i bogen. Vi kan nu besvare med endnu en nuance:

Hvem mediterer? Det gør stadie-selvet, som er et center af ren bevidsthed og vilje, identificeret med et bestemt udviklingstrin.

Vi har endnu kun kradset i overfladen i forhold til at få besvaret de fundamentale spørgsmål omkring hvem vi er, hvorfor vi mediterer, og hvad spiritualitet er? En forudsætning for at få det optimale udbytte ud af meditation er, at vi har nogle perspektiver og landkort over spørgsmålene. I modsat fald farer vi ofte vild i den sværm af energier, der møder os når vi lukker øjnene og kigger ind i det indre univers. Når landkortet er defineret, bliver det også muligt at uddybe, hvad der forstås med en Integral meditation.

Lad mig derfor byde dig velkommen til næste kapitel, hvor vi kaster os ud i det landskab, vi gennemrejser på vejen mod sjæl og ånd.

Sådan kan du komme videre

Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv

Læs også artiklen Psykosyntese en integral psykologi og biografien om Roberto Assagioli

Læs introartiklen om energipsykologi

Læs introartiklen om integral meditation