Af Kenneth Sørensen, 30.4, 2017
Da jeg vågnede i morges var jeg mere træt end normalt, det var ikke blot en fysisk træthed, men mere en følelsesmæssig træthed. Der var en komprimeret stemning, ikke en nedtrykt stemning, men som om jeg befandt mig dybt under vandet og oplevede vandets tryk.
Den komprimerede stemning er ikke et ukendt fænomen, den har ofte givet mig et hæmmet følelsesudtryk som om jeg skulle bevæge mig rundt i livet som en dybhavsdykker med fuldt dykkerudstyr. En stor del af det følelsesmæssige overskud bliver på disse dage hæmmet af at skulle bære rundt på stemningen, og det gør mig følelsesmæssigt introvert. På disse dage orker jeg ikke smalltalk og andre overskudsagtige udvekslinger, men reserverer den følelsesmæssige energi til der hvor jeg har behov for den.
Var det den eneste psykologiske atmosfære jeg levede i, så havde jeg nok slæbt mig gennem livet uden det store kreative overskud. Men uanset hvor tung jeg kan være på visse dage, så har jeg altid adgang til et positivt og lyst sindelag – et sind der ønsker at udrette noget. Det er en fornemmelse af vilje og en ubesværet adgang til at se på livet fra et overblik af meningsfuldhed. Det er en tydelig energi der presser på for at komme igennem med alt det jeg har lyst til at skabe.
Det er tydeligt for mig at der i disse situationer eksisterer en polaritet mellem mit følelsesliv og mit tankeliv. Følelseslivet er ofte introvert og søger at skabe mere rum og bevægelse i den tunge atmosfære. Tankelivet er derimod udadvendt, bydende og disciplinerende og vil ikke spilde dagen uden at få udrettet noget.
Der er med andre ord to store kræfter som trækker i forskellige retninger, og jeg har efterhånden lært at ingen af disse kræfter er udtryk for hvem jeg egentlig er.
De snart 30 år jeg har haft en daglig meditationspraksis på en times tid eller mere, har skabt et tydeligt indre center hvorfra jeg kan iagttage alle de forskellige kræfter der rejser sig i mit psykiske liv. At finde sit center af ren bevidsthed, som Roberto Assagioli ville have kaldt det, er en af de første og vigtigste elementer ved meditation.
Når vi har fundet os selv som iagttageren, observatøren eller det kærlige vidne til vores psykologiske liv, har vi fundet det indre stabile sted der aldrig forsvinder. Et permanent fast anker hvoromkring det psykologiske liv opstår. Det er som øjet i orkanen eller som det stille hjulnav hvoromkring det hvirvlende hjul drejer. Fra det sted er der en slags frihed, en frihed til at iagttage hvad der sker indeni uden at man er under den illusion at det er mig der er ”trykket” eller insisterende. Der er en tydelig forskel på mig der oplever og det der opleves. Jeg ved jeg ikke er min krop, mine følelser eller mine tanker, men derimod den indre bevidsthed der udtrykker sig gennem disse psykologiske kræfter.
Det er fra dette sted – iagttageren – at jeg kan begynde at gøre noget ved min atmosfære. Der er trods alt ikke meget frihed i at kunne se passivt til mens personlighedens kræfter styrer livet. Jeg opdager at jeg også har vilje, en vilje til at vælge. Viljen til at vælge er tæt knyttet til iagttageren, for idet jeg træder et mentalt skridt tilbage får jeg mulighed for at vælge hvilke energier jeg ønsker at identificere mig med og lade komme til udtryk i min personlighed.
Når vi styrker iagttageren, og især den kærlige iagttager, det vil sige en evne til at se på alle vores psykologiske kræfter med et accepterende og rummende blik, da bliver det muligt at gribe ind i energiernes indre spil. Vi kan med andre ord ikke arbejde med det vi ikke accepterer fordi det ofte forsvinder ned under overfladen i det ubevidste kælderrum når det bliver ignoreret eller fordømt. Men accept er ikke det samme som passivitet, det er derimod det bedste ståsted for stærk forandrende handling.
Meditation er det indre bevidsthedslaboratorium hvor vi kan ændre vores psykologiske kræfter. Da jeg vågnede i morges, var jeg klar over at den trykkede stemning endnu engang var oppe at vende. Jeg har oplevet den mange gange og har lært den at kende. Jeg har kigget ind i den igen og igen og har lært hvad den har behov for.
Den har behov for sol, vitalitet og lys – og det er præcis hvad jeg har tænkt mig at give den.
Stemningen er som en mørk skov hvor der hviler en tung, klam tåge henover landskabet. Hvorfor jeg bærer rundt på den mørke skov aner jeg dybest set ikke – selvom jeg har mine hypoteser. Men faktum er at den er der og faktisk har gjort mig godt. Den har tvunget mig til at være introvert i perioder, tvunget mig til at finde mit center, for ellers havde den fastholdt mig i sin mørke stemning. Den har med andre ord gjort mig stærkere og har slebet skelneevnens sværd til et effektivt redskab der mentalt kan se gennem tågelandskabets illusioner.
Apollon, der trækker solen henover himlen
I øjeblikket har jeg en stærk meditativ praksis hvor jeg sidder med ryggen til en imaginær gigantisk sol som stråler igennem mig og ind i dette tågelandskab. Jeg forbinder mig med Apollon, den græske solgud, der spontant er dukket op i mit sind for nogle år siden og har været en stærk arketypisk kilde af solkraft. Disse arketyper er utrolig potente kræfter i sindet. Vi skal huske at millioner af mennesker op igennem historien har haft disse guder som deres faste fixpunkt i livet. De er derfor ladet med en dynamisk energi der kan tappes og kanaliseres ind hvor der er behov for det.
Det er præcis dét jeg gør disse morgener. Sidder med Solen og Apollon i ryggen og lader mig genoplade og vitalisere, og effekten er tydelig. Tågen bliver gradvist opløst, nogle gange næsten mirakuløst, så den følelsesmæssige tunghed helt forsvinder. Men oftere er der tale om et løft, en mærkbar lettere atmosfære som giver mig energi til de kreative projekter jeg brænder for. Den giver mig styrke til som Atlas at bære mine byrder, ikke nødvendigvis med et smil, men med en ro der holder kursen.
Mirakuløst er naturligvis et poetisk udtryk, for det er ikke et mirakel der sker, men derimod en fuldkommen videnskabelig proces. Energi følger nemlig tanken, det vil sige ’som et menneske vælger at tænke i sit hjerte, således bliver det’.
Sådan kan du komme videre
Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv
Læs også artiklen Psykosyntese en integral psykologi og biografien om Roberto Assagioli
Læs introartiklen om energipsykologi
Læs introartiklen om integral meditation
Gem kommentar