Table of content
Blændværk er negative opfattelser der forhindrer selverkendelse. Blændværk forbundet med aktivitet gennemgås i denne artikel
Af Roberto Assagioli m.fl. . Uddrag fra bogen Skabende meditation.
Blændværk, der er forbundet med aktivitet, er muligvis de mest udbredte af alle blændværk i dag. Den nuværende vestlige civilisation er ikke kun et offer for dem, idet man kan sige, at den faktisk er besat af dem. Der findes flere årsager til, at de er blevet så kraftfulde, men som nævnt i første instruktion, så skyldes det hovedsageligt den fremherskende interesse i og overvurdering af de såkaldte “materielle realiteter” og den deraf følgende fokusering på materielle besiddelser og resultater.
Fokusering på aktivitet skaber blændværket “at have travlt”. Ikke alene er så godt som hvert eneste minut af et almindeligt menneskes dag udfyldt, det er også stolt af, at det er et faktum. Det tror, at jo mere det giver sig af med på det fysiske plan, jo mere opnår det. Mange mennesker har i så høj grad omstillet deres livsmønster til det “at have travlt”, at konstant aktivitet nærmest er blevet en livsstil, og de er ikke i stand til at være rolige og tavse eller til at finde glæde på andre områder. Når det aktive menneske ikke foretager sig et eller andet, så er det ikke tilfreds, og denne rastløshed er både følelsesmæssig og mental såvel som fysisk. “Tilskyndelsen” til aktivitet er så kraftig, at det er meget svært at stoppe op og forholde sig rolig.
Selv om man har erkendt alt dette, så er det vanskeligt at ændre det meget stramme livsmønster, man lever i. De fleste mennesker er inddraget i strenge rutiner helt fra barndomsårene og frem til en høj alder. De fleste arbejdsformer tvinger dem til at følge snævre tidsskemaer og til at føre en ordnet tilværelse. Den unge husmoder med en familie har ofte en mere travl dag, end mennesker med en fast rutine. Der stilles hele tiden krav, der ikke kan afvises. Det er meget få mennesker, der i dag er i stand til at leve et liv i et roligt tempo.
Derfor ligger løsningen ikke kun i at dæmpe overaktiviteten, når det er muligt, men også i at ændre holdning og at lære at finde frem til en indre stilhed endog midt i aktiviteten, og derefter arbejde ud fra det punkt. Et østerlandsk skrift lyder:
Både aktion og reaktion skal være til stede i dig, dit fysiske legeme aktivt, din tænkning rolig, din sjæl klar som en bjergsø.
Udover det moderne samfunds forpligtelser og tidspres kan man ofte finde en anden årsag til overaktivitet. Man kan f.eks. føle sig tilskyndet til at se bort fra sig selv for at glemme indre vanskeligheder og problemer. For at kunne observere dette blændværk med klarhed og vide, hvordan man bør bearbejde det, er det nødvendigt at kunne skelne mellem den form for overaktivitet, der hovedsageligt skyldes en indre drift, og den form der bliver en flugtmekanisme eller en manøvre for at undgå den vanskelige og ofte ubehagelige opgave at skulle observere sine egne og de omgivende tendenser.
Blændværk vedrørende effektivitet
Der er nær forbindelse mellem blændværket vedrørende konstant at være aktiv og blændværket vedrørende effektivitet. Effektivitet, der skaber materielle goder – hurtige resultater, betaling for udført arbejde, og “hurtig” produktion – er eftertragtet på bekostning af kvalitet og værdinorm. Det er en så omfattende og tydelig tendens nu for tiden på grund af økonomiske spændinger og andet, at det ikke er nødvendigt at uddybe det her, men man bør være vågen over for denne kollektive drift, så man ikke indfanges af den mere end nødvendigt, og så man i så høj grad som muligt bevarer en rigtig og sund opfattelse af værdierne.
Afbalancering af indre og ydre aktiviteter
Disse former for blændværk kan afbalanceres med to grundlæggende erkendelser. Den første er, at enhver handlings værdi er afhængig af de motiver, der inspirerer til handlingen, og af de mål, den er rettet mod. Motiver, værdier og mål hører ikke til den ydre “virkelighed”. De hører til menneskehedens indre verden og er psykologiske og af og til åndelige ifølge deres natur. Derfor bør man overveje dem med størst mulig omtanke, før man påbegeynder en hvilken som helst ydre aktivitet. I virkeligheden har al fysisk aktivitet psykologisk oprindelse. Det er bevist, at den mindste bevægelse forudsætter, at der findes et bevidst eller ubevidst billede af den. Dette vil i højere grad være tilfældet, når der er tale om mere komplekse og organiserede aktiviteter, der nødvendigvis kræver mental planlægning, såsom forberedelse og psykologiske tilskyndelser til udførelsen.
Den indre handling
Den anden erkendelse gælder en virkelig og kraftfuld indre handling. En sådan handling har to faser. Den første fase foregår i det indre, når man udruster sig til at kunne udføre den ydre handling på bedste måde. Opgaven består i at udvikle og anvende alle psykologiske funktioner rigtigt, og i at koordinere og endog ændre hele personligheden. Den anden fase i indre handling består af en subtil påvirkning, som hver især hele tiden udstråler – også selv om man ikke er klar over det – og også af en særlig udstråling, som man helt bevidst udsender. Disse to former for udstråling er beskrevet i andet års sjette instruktion, og det vil være en hjælp at repetere dem i relation til dette emne.
Buddha og Kristus – og aktiv tjeneste
Alt dette viser, hvor nødvendigt det er ikke alene at opretholde den rigtige balance mellem ydre og indre aktivitet, men også at forstå, hvorfor ethvert handlingsforløb altid skal begynde i det indre, før det kan manifesteres i det ydre. Dette blev rigtigt og helt tydeligt tilkendegivet af både Buddha og Kristus i deres liv. Da Buddha helt overvældet så lidelserne i verden, forlod han sit hjem for at søge den sandhed, der kunne frigøre menneskene. Han brugte flere år med indre søgen og meditation, indtil han opnåede indre oplysning om årsagerne til lidelserne og om metoderne til at opnå frigørelse fra dem. Derefter begyndte han et liv med aktiv tjeneste, en tjeneste, han udførte i et halvt århundrede, hvor han oplyste utallige mennesker og pointerede behovet for indre handling og meditation.
I Kristi liv kan man se den samme form for tilbagetrækning, før hans ydre handlinger. Lukas beretter i sit evangelium, at mesteren forud for de mest betydningsfulde begivenheder i sit liv brugte lange perioder til bøn i ensomhed – f.eks. før han valgte de tolv disciple, og før han forkyndte Bjergprædiken: “Han gik ud i bjergene for at bede, og han tilbragte natten i bøn til Gud”. (Lukas VI, 12).
Sri Aurobindo
Man kan pege på mange andre eksempler, men et særligt markant nutidigt eksempel er Sri Aurobindos liv. Efter at have tilbragt den første del af sit liv med intens ydre aktivitet, følte han sig draget til at trække sig tilbage og tilbragte resten af sit liv i tavshed. Dette resulterede ikke alene i dyb åndelig erkendelse, men også i, at han skrev flere meget værdifulde bøger. Mange har et ønske om at “komme væk”, at søge stille steder og at finde metoder til at praktisere stilhed enten med en gruppe eller alene. Men man bør være sikker på, at målet ikke er en tilbagetrækning væk fra det ydre, men en tilbagetrækning ind til at kunne opleve “Den Højestes hemmelige sted”.
Blændværk vedrørende planlægning
Blændværk vedrørende aktivitet skaber med lethed andre blændværk, som f.eks. konstant planlægning og systematik for at nå de ønskede mål. Alle kender f.eks. mennesker, der altid udtænker storstilede planer i en målestok, som vil kræve så enorme ressourcer, de ikke har til rådighed, eller kræver evner de ikke har. De holder af at bruge ord som “international”, “verdensomspændende”, “universel”, og af og til endog “kosmisk”. Men en sådan systematik er ofte et udtryk for en ønsketænkning, der er fuldstændig uigennemførlig i praksis. Det ser godt ud på papiret, og dér bliver det og kommer ikke længere.
Dette blændværk indeholder en manglende forståelse af de skabende principper og metoder. Al skabelse begynder i det indre og arbejder sig udad fra små begyndelser gennem gradvis vækst til det endelige resultat. Alle levende organismer vokser på denne måde – fra et frø. Det er den rigtige metode til al handling – fra midten ud til periferien, fra undfangelse til manifestation.
Blændværk vedrørende manipulation
Et andet blændværk med relation til aktivitet er manipulation. Dette blændværk er baseret på den tendens at betragte mennesker som “objekter”, der kan anvendes og udnyttes enten til ens eget formål eller til en sag eller en plan, som man synes er rigtig og god.
De tydeligste og dem, der kan kaldes de “groveste” former for manipulation, og som bliver anvendt i stigende grad og med større aggressivitet i dagens medier (presse, radio, tv., internet m.m.), er annoncer og reklamer. Med både åbenlyse og mere raffinerede metoder motiveres menneskene til at købe de utallige produkter, der strømmer ud på markedet. Men det er “manipulerede” motivationer, for reklamerne er for det meste rettet mod de lavere drifter og interesser, og der anvendes systematiske metoder for at vække interesse og for at mætte ønsker om materielle ting. Disse ting er ofte helt unødvendige og til tider endog skadelige, men menneskene er lette at imponere og bliver villige ofre i disse manipulationsprocesser. Lignende situationer findes i den politiske propaganda, der almindeligvis forklædes med etiketten “idealer”. Dernæst er der måden, som mennesker manipulere hinanden på, ofte under dække af den såkaldte kærlighed, f.eks. den måde, forældre og børn eller gemaler og hustruer manipulerer hinanden på. Denne manipulation kan endog til tider nå et punkt, der ligner “afpresning”. De forskellige former er beskrevet meget levende af Everett L. Shostrom i Man, the Manipulator, The Inner Journey from Manipulation to Actualization. (Udgivet af Abingdon Press, New York, 1967).
Dette blændværk kan kun nedbrydes ved at forstå andre menneskers sande karakter – ved at erkende, at de er “subjekter” lige som én selv, at man må respektere og holde af dem, at man må oprette rigtige “menneskelige” relationer til dem, og at man må forstå, at de ikke er “objekter”, der kan udnyttes. Martin Buber har omtalt dette meget dybtgående i sin bog I and Thou, idet han fremhæver, at man bør tænke på sine medmennesker som et “du” og ikke som et “det”. De mennesker, der har dette blændværk, bør også huske, at andre har ret til at vælge frit og til at leve deres liv i overensstemmelse med deres eget livsmønster.
På grund af det konstante pres man bliver udsat for af grupper og enkeltpersoner, har man det problem, at man må forsvare sig mod at blive manipuleret. Det første er at opfatte de påvirkninger, man er udsat for. Man kan hente megen hjælp fra en bog af Vance Packard, The Hidden Persuaders, og fra andre bøger om markedsføringspsykologi, der åbent beskriver handelserhvervenes teknikker og “tricks”. Viden om disse fremgangmåder gør, at man vil være på vagt og kan modstå dem bedre og modarbejde dem.
Subtile manipulationer
Det er langt mere vanskeligt at opfatte og modarbejde de subtile manipulationer, som mennesker, man holder af, udøver. Man må lære kunsten at sige “nej” venligt men bestemt. Det kræver både visdom og vilje, men det er en hjælp at vide, at sådanne afvisninger også er det bedste for dem, der prøver at udøve pres.
Det er ikke nødvendigt at beskrive de teknikker, der kan anvendes til at overvinde de forskellige blændværk, som er forbundet med aktivitet. De studerende, der har anvendt de teknikker, der er blevet beskrevet tidligere i disse instruktioner, vil hurtigt se, hvilke de kan anvende. F.eks. teknikken til rigtige proportioner vil være til speciel hjælp, kultivering af modsætninger er særlig anvendelig og teknikken til transmutation vil være en praktisk metode til at forløse den energi, der så ofte er blevet anvendt forkert af mennesker med disse blændværk.
Blændværk med relation til sensitivitet
For høj sensitivitet er årsag til, at man identificerer sig med sit følelsesliv og med de følelser, ydre kontakter kan vække, specielt andre mennesker. Som følge deraf opstår der tendens til at føle sig tiltrukket eller frastødt samt til at være afhængig af og åben over for omgivelsernes påvirkninger.
Et af de mest almindelige blændværk, der opstår fra denne identitet, er sensitivitet over for andres meninger og kritik. Det er et blændværk, der virker hindrende og er smertefuldt, men man kan overvinde det ved at kultivere objektivitet og selvtillid. En hjælp til at udvikle denne holdning er at forstå, at for det meste er andre menneskers domme og kritik baseret på manglende information, på misforståelser og på personlige fordomme, der skyldes deres egne blændværk.
Man kan bruge holdningen i et gammelt ordsprog:
Tomme tønder buldrer mest.
Et vers fra Dhammapada minder også om det:
Mennesker kritiserer dem, der taler meget.
De kritiserer dem, der forholder sig tavse.
Og de kritiserer også dem, der taler moderat.
Ingen i verden undgår kritik.
Blændværk vedrørende psykisk sensitivitet
Tendensen til at være alt for åben for andres meninger er en svaghed, der udvikler en negativ sensitivitet for psykiske påvirkninger, både fra enkeltpersoner og fra de almindelige psykiske strømninger. Nogle er stolte af at kunne modtage indtryk og betragter det som et tegn på “højere” udvikling og opfatter det fejlagtigt for at være intuition. For andre virker det forvirrende og skræmmende. Begge reaktioner er blændværk. De, der betragter det som en højere gave, glemmer, at både primitive mennesker og dyr er “mediumistiske”, og de mennesker, der føler sig foruroliget af det, bør vide, at det kan styres ved at indtage en positiv holdning og udvikle egenskaber, der kan modvirke det.
Blændværk vedrørende kunstnerisk opfattelse
Et andet blændværk inden for dette område er en tendens til det, der kaldes vag kunstnerisk forståelse. Mennesker, der har en bestemt mening om skønhed, poesi og kunstnerisk værdi, har tendens til at foretrække et liv i tågeagtige områder i stedet for i hverdagslivets strenge virkelighed. De fortaber sig i skønne fantasier og skaber med forestillingsevnen, og således mister de kontakten til den objektive verdens kendsgerninger og til den åndelige verdens realiteter. Dette blændværk har tendens til at ramme mennesker, der virker drømmeagtige og ineffektive.
På den anden side kan interesse for skønhed skabe en modsat form for blændværk, idet denne interesse kan fremkalde en tendens til at overvurdere objektiv skønhed og føle sig tiltrukket af den. At beundre smukke ting er unægteligt rigtigt, men som Platon betonede, dette er kun det første trin på den stige, der når op til den essentielle formløse skønhed:
Mennesket begynder med at beundre skønhed individuelt, og i sin søgen efter den universelle skønhed kan vi se, at mennesket hele tiden stiger op ad den himmelske stige, fra trin til trin, dvs. fra et til to og fra to til enhver smuk form, fra formers skønhed til systemers skønhed, fra systemer til lærdom, og fra almindelig lærdom til speciel viden, der kun vedrører selve skønheden, indtil mennesket til sidst når frem til at vide, hvad skønhed er.
(Symposium)
De mennesker, der har tendens til disse “sensitivitetsblændværk”, er også genstand for mange konflikter. Deres åbenhed over for andres tanker, følelser, handlinger og behov trækker dem ud i alle retninger. Det betyder, at når de responderer på sådanne ryk, så spredes og splittes deres energier. De forsvinder ud i alle retninger, er rådvilde og vaklende og opnår kun meget lidt.
Koncentration skaber samling
De samme problemer opstår i forbindelse med menneskenes egen kreativitet. De responderer så hurtigt på ideer og impulser, at de oversvømmes af dem. Det er vanskeligt for dem at fokusere på ét specielt projekt, og det lykkes ikke for dem at bære nogle af deres ideer frem til fuld objektiv manifestation. Det grundlæggende svar på spredningen af disse energier er koncentration – dvs. at begrænse opmærksomheden og bestræbelserne til én ting ad gangen og at opbyde tilstrækkelig vilje til at fuldføre hver opgave. Alt dette kan sammenfattes ved at sige, at det centrale problem for de mennesker, der er genstand for denne fjerde blændværkskategori, er at nå frem til harmoni gennem konflikt. Dette problem er nært forbundet med blændværket vedrørende fred.
Blændværk vedrørende fred
Det kan synes besynderligt at kalde fred for et blændværk, da det er et ideal, som størstedelen af menneskeheden længes efter. Men mange ser ganske enkelt fred som en tilstand uden krig. Der er mange meninger om fredens sande natur, og om de metoder, der kan føre til fred. Mange lider af den illusion, at fred blandt mennesker kan opnås ved at oprette ydre styringsorganer – såsom traktater, love, pagter og organisationer. Men den nyere tids historie har alt for tydeligt vist det fejlagtige i at tro, at sådanne metoder kan forhindre krige.
Årsagen er, at man ikke går til roden af problemet og ikke bearbejder årsagerne til krig. Disse årsager er blevet drøftet meget omfattende, så man behøver ikke at uddybe dem yderligere her. Den af de psykologiske årsager, der har størst betydning udover aggressive drifter, selvhævdelse, vilje til magt og mistro, er frygt, men den ser man bort fra og tager slet ikke med i betragtning. Da disse årsager er psykologiske, kan man kun modarbejde dem og nedbryde dem med psykologiske og åndelige metoder. Dette blev tilkendegivet tydeligt i Indledningen til UNESCOfundatsen:
Da krige begynder i menneskenes sind,
er det i menneskenes sind,
at forsvaret for fred skal opbygges.
En anden årsag til det nødvendige i at nærme sig problemet fred med psykologiske metoder er den kendsgerning – som vor tids psykologi har konstateret – at på grund af en projektionsmekanisme, så tilskriver man andre mennesker den iboende aggression og kamplyst, der findes hos både enkeltpersoner, grupper og nationer. Sådanne projektioner har sædvanligvis tendens til at vække eller intensivere fjendskab i de mennesker, de er rettet imod, og dermed er et skadeligt kredsløb blevet skabt, som fremmer ydre vold.
God vilje, rigtige relationer og samarbejdsånd
Derfor må man i vid udstrækning både individuelt og kollektivt udvikle og anvende den gode vilje, rigtige relationer og samarbejdsånd. Sand og vedvarende fred kan kun komme som et resultat af disse faktorer, og af de psykologiske forandringer – indre omstillinger kan man sige – som det kan medføre for det enkelte menneske og for samfundet.
De mange nødvendige ændringer for at skabe dette involverer nødvendigvis opgivelse af gamle metoder og kræver en hel række afkald og ofre. Med andre ord: Forandring medfører konflikt. Men at opnå sand fred og harmoni ved at løse konflikterne i sit eget indre er i virkeligheden den eneste måde at undgå en verdenskonflikt, der nu for tiden vil betyde udslettelse af en stor del af menneskeheden.
Alt dette bør erkendes af de mennesker, der er forblændet af tanken om “fred for enhver pris”. En statisk, negativ tilstand i fred vil ikke føre til fremgang, udvikling og vækst. De dybe problemer, forandringer og rekonstruktioner, der er behov for at udforme, er de faktorer, man bør stræbe efter at virkeliggøre for at opnå sand harmoni på Jorden.
Blændværk med relation til tænkning
Den femte form består af de blændværk, der opstår af mental polarisering. De er specielt intellektuelle blændværk, og almindeligvis er baggrunden for dem en illusion, eller man kan sige den vrangforestilling, at det at vide noget mentalt er tilstrækkeligt i sig selv.
En sådan teoretisk eller objektiv viden er imidlertid kun det første skridt til sand forståelse og klar erkendelse, da de opnås med andre metoder til erkendelse. Sand viden om andre mennesker opnås f.eks. ikke ved udelukkende at analysere og lave biologiske og psykologiske opstillinger over karaktertræk og egenskaber, for det kræver empati gennem følelse og forestilling. Forståelse af de store principper og de højere realiteter opnås kun ved hjælp af et højere organ til viden – intuitionen.
Dette synspunkt er ikke anti-rationelt, men supra-rationelt. Intuition som en metode til viden anerkendes generelt ikke af akademiske psykologer og nutidens filosoffer, for de beskylder den for at være “mystisk”. Det viser blot deres misopfattelse af mystikkens sande natur og værdi.
Mystikere og intuition
Først og fremmest er intuition ikke en egenskab eller gave, som alle mystikere besidder. Mange mystikere følger vejen af ren kærlighed og er enfoldige og interesserer sig ikke for højere viden. Andre oversvømmes af og til af indre oplysning om virkeligheden, hvilket ikke specielt skyldes intuitionens påvirkning.
På den anden side har tænkere ned gennem tiderne erkendt og anvendt intuition som en højere form til forståelse. For nylig er humanistiske psykologer også begyndt at anerkende og værdsætte intuition.
At anvende analytiske tanker alene uden at integrere dem i andre metoder til viden, er ikke alene utilstrækkeligt, men det danner også en virkelig hindring til at forstå virkeligheden. Denne hindring er endog blevet kaldt “virkelighedens drabsmand” på grund af dens tendens til at analysere og kritisere og af dens overaktivitet, der skaber barrierer og en form for tåge mellem mennesket og de højere realiteter. Dette er specielt tilfældet, når tænkningen ikke bliver styret
Blændværk vedrørende kritik
En af tænkeevnens tendenser, der er særlig skadelig, når den ikke er afbalanceret med forståelse og rigtig dømmekraft, er kritik. Det er et af de mest udbredte blændværk, som næsten alle har tilbøjelighed til, men især intellektuelle mennesker.
Kritik er så udbredt, fordi det giver tilfredshed for flere grundlæggende tendenser. En af dem er selvhævdelse – at pege på andres mangler og svagheder giver en behagelig mereværdsfølelse og smigrer forfængeligheden. Hertil kommer, at kritik giver direkte udløb for aggressive energier, og da det er tilfredsstillende med en let og sikker sejr, når “fjenden” ikke er til stede, så sker det ofte under den illusion, at det ikke skader og til tider endog er en pligt.
Kritik er skadelig
Men kritik er ikke ufarlig. Den skaber to modsatrettede reaktioner. Hos nogle mennesker har den en meget nedbrydende virkning, der skaber mindreværdsfølelse, hæmmer og virker lamslående. Dette forekommer beklageligvis ofte, når kritikken kommer fra forældre eller en lærer. Andre kan reagere anderledes – ved en oprørsk og fjendtlig adfærd, der atter udløser mere kritik, og derved skabes der et skadeligt kredsløb med misforståelser og konflikter.
Kritik har tillige en anden uheldig virkning, og det er den skade, den forvolder det menneske, der kritiserer. Det skaber en barriere for sig selv og hindrer rigtige relationer med andre. Det hindres også i at give udtryk for gode følelser og udelukker en positiv og konstruktiv holdning. Det resulterer i en syrlig og negativ indstilling hos dette menneske, der har tendens til at reagere psykosomatisk, hvilket fører til en dårlig fysisk tilstand.
Storhed og svaghed
En kritisk holdning skaber og nærer ofte modstand og oprør ikke alene mod mennesker, men også mod omstændigheder og selve livet. Mennesker, der tror på Gud, kritiserer ofte dette højeste væsen, fordi der findes så mange onder og uretfærdigheder i verden.
En ekstrem form for kritik, der er taget til, er den praksis at “nedgøre” storhed og store mennesker og finde behag i at afdække deres svagheder og lavere aspekter. Mange føler, at forskellen i overlegenhed virker nedsættende på dem og endog krænkende. Denne form for kritik er et blændværk, fordi de kritiserede mennesker, som nogle prøver at få ned på deres eget niveau, har været store på trods af mangler og svagheder. F.eks. påvirkede Mozarts følelsesmæssige umodenhed og Wagners ambition og selvhævdelse ikke den høje kvalitet i deres arbejde.
Man bør skelne mellem kritik og skelneevne. At undlade kritik betyder ikke, at man skal lukke øjnene for andres utilstrækkeligheder, eller lade være med at observere fejl og misgerninger. Ved rigtig skelneevne er det nødvendigt at observere dette, for det, der adskiller den fra kritik, er den indre holdning, man indtager. De, der kritiserer generelt, gør det med selvtilfredshed og en mereværdsfølelse, men de der anvender visdom i skelneevnen finder ikke glæde ved at observere de ufuldkommenheder, de møder.
Kultivering af modsætninger
Tendensen til at kritisere kan nedbrydes ved at benytte de fleste af teknikkerne til nedbrydning af blændværk, men måske den enkleste og mest direkte er kultivering af modsætningerne. I dette tilfælde betyder det at kultivere kærlig forståelse og at udvikle den vane at se det gode i hændelser og i mennesker og at tilkendegive forståelse og agtelse.
De mentale blændværk er ofte forbundet med blændværk af de forskellige aktivitetstyper på grund af deres tilknytning til overbetoningen og overvurderingen af formen. Et eksempel på dette er den slags poesi, hvor poesiens form opnår fuldkommenhed uden at give nogen virkelig mening, og en primitiv tilkendegivelse af dette blændværk er den nuværende tendens til at lægge større vægt på indpakningen end på indholdet.
De foregående afsnit handler om misbrug af tanken, men det er nødvendigt at udvikle og anvende den rigtigt. Tænkeevnens funktion bør værdsættes lige som dens udvikling bør kultiveres, specielt af de mennesker, der har tendens til andet, fjerde og sjette blændværk (Se fjerde års første instruktion).
Man kan sige, at tænkeevnens sande funktion er at være fortolker. Tædkeevnen må samle data og inspiration, der kommer til den gennem de fysiske sanser samt fra følelser, forestillinger og fra intuitionen. Alt dette må den koordinere og integrere ved at eksemplificere det i en stor synteseskabende funktion. Udover denne synteseskabende og fortolkende funktion har tænkeevnen den opgave at formulere og give udtryk for de resultater, den når frem til.
Alt dette anskueliggør det generelle princip, at enhver enkelt menneskelig funktion, hvis den er adskilt fra andres, kan kun give et delvist og ensidigt billede af virkeligheder og er derfor blændværksskabende. Tænkningens synteseskabende funktion er kun ét aspekt af den samlede syntese, der er målet for et integreret, selvrealiseret menneske. Derfor er det at relatere og integrere alle dele af menneskets natur meget effektive metoder til at nedbryde mange blændværk, specielt de to sidste, vi studerede – det fjerde og femte. Dette generelle princip bør man huske og gøre virksomt i kombination med et hvilket som helst af de forskellige teknikker, man finder er til størst hjælp.
Teknikker
Der findes forskellige metoder, som man kan anvende effektivt på forskellige niveauer til eliminering af blændværk. De indledende metoder (beskrevet i fjerde års anden instruktion) kan almindeligvis anvendes, for de er enkle og ret nemme at forstå, skønt de kan være vanskelige at praktisere.
Den første er klar erkendelse, som er en erkendelse af, at der i merneskenes indre eksisterer et bestemt blændværk eller flere blændværk. Denne erkendelse kan møde modstand i det indre, da det ofte er smertefuldt og sårer stoltheden at måtte anerkende sine ufuldkommenheder. Men man må være ærlig over for sig selv og fastholde en ydmyg holdning uden at give efter for en mindreværds og skyldfølelse. Alle har blændværk, så man tager blot del i en almindelig menneskelig tilstand.
Disidentifikation, fornuft og beslutning
Det næste skridt er disidentifikation, som i denne forbindelse betyder, at man erkender og bekræfter: “Dette blændværk er i mig, men det er ikke mig”. De studerende, der har anvendt øvelsen i disidentifikation (beskrevet i fjerde års anden instruktion) vil finde, at den er nem at anvende i forbindelse med ethvert blændværk.
Derefter følger rigtig anvendelse af tænkeevnen. Fornuft og klar tænkning er ofte tilstrækkelig for at kunne finde frem til, hvorledes et blændværk forvansker livet og hindrer indsigt i både den ydre og indre virkelighed. Men det er nødvendigt at bruge disse kræfter, at stoppe op og betragte sig selv og vurdere sine holdninger og handlinger.
Til sidst kommer stadiet med beslutning – beslutning om ikke at give efter for det aktuelle blændværk, hverken indadtil eller udadtil. Det betyder, at man skal bruge viljen, for det sikrer gode muligheder til at øve sig i brugen af denne værdifulde, men ofte forsømte og misbrugte kraft. Her er “som-om” teknikken (se fjerde års anden instruktion) hensigtsmæssig. Man kan forholde sig som om dette blændværk ikke findes. Substitutionsmetoden er også nyttig, det er at rette sin opmærksomhed og aktivitet til områder, der er anderledes, end dem der blev gennemtrængt af det blændværk, som man prøver på at bearbejde.
Teknik vedrørende lys
Alle ovennævnte metoder er af forsvarsmæssig karakter. De kan styre blændværket til en vis grad, men de kan ikke opløse det eller fjerne det. For at man kan frigøre sig helt fra et blændværk, er det nødvendigt at bruge mere direkte og dynamiske metoder, og en af typerne til det er teknikken vedrørende lys. Dette er dybest set baseret på raja-yoga, som Patanjali har fortolket. (En nyere oversættelse af Yoga Sutra af Patanjali med omfattende kommentarer af Alice A. Bailey findes i bogen Sjælens Lys (Esoterisk Center Forlag). De første stadier er koncentration og meditation med det mål at koordinere og forene alle aspekter af personligheden – fysiske, følelsesmæssige og mentale – og derefter integrere personligheden med sjælen. På denne måde føjer man sjælens større lys til tankens lys.
Man kan forestille sig dette afstemte lys som et lyspunkt eller en lyssfære eller som et søgelys. Fra denne lyssfære kan man ved en viljeshandling og ved hjælp af den skabende forestillingsevne rette en lysstråle mod det blændværk, man er ved at bearbejde. Når lyset trænger ind og gennemborer blændværket, vil det gradvis forsvinde. Meditationen, der afslutter denne instruktion, er baseret på denne teknik.
Følgende tilbageblik på lys kan ligeledes være en hjælp. Et tilbageblik om aftenen på de holdninger man har givet udtryk for i løbet af dagen, og de handlinger man har foretaget, er en særdeles værdifuld praksis, og udover det ved at visualisere sit lys og ved at vurdere, hvordan man anvender det i sit liv, kan man bruge følgende spørgsmål som nøgleord – ét for hver uge.
Tilbageblik på lys
- Kan jeg helt ærligt sige, at jeg véd, hvordan jeg som personlighed kan træde til side og kaste lys over problemerne i mit daglige liv?
- Det siges, at der findes en sjæl, et lysvæsen, der bestråler den åndelige Når jeg erkender det, har jeg så indsigt i, hvordan jeg undgår bekymringer – en indsigt, der burde oplyse min vej?
- På hvilken måde reflekterer lyset sig i mit liv?
- Hvilke problemer og hændelser vækker hurtigst lyset i mit indre?
- Hvilke aktiviteter og egenskaber i min lavere natur er det nødvendigt at eliminere, hvis lyset skal kunne oplyse min vej?
- På hvilke måder kan jeg anvende lyset for at yde hjælp til menneskeheden?
____________________________________________________
Sådan kan du komme videre
Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv
Læs også artiklen Psykosyntese en integral psykologi og biografien om Roberto Assagioli
Læs introartiklen om energipsykologi
Læs introartiklen om integral meditation
Gem kommentar