Table of content
Af Roberto Assagioli m.fl. Uddrag fra bogen Skabende meditation.
Menneskeheden står i dag over for en ny æra og en ny verdensorden, og de spørgsmål, som et tænkende menneske umiddelbart må stille sig, er: Hvilken vej skal jeg følge i fremtiden, og hvad kan jeg gøre for at sikre, at det bliver en periode, der vil fremme et bedre og mere konstruktivt indhold i livet for mig selv og andre?
De fremskridt, menneskeheden har foretaget gradvist gennem tiderne, har bragt civilisationen frem til et stadie, hvor kompleksiteten i livet og virkningen på sensitiviteten er nær ved at nå en kulmination. I dag berører hændelser i de fjerneste hjørner af verden alle indirekte, enten fysisk og økonomisk eller følelsesmæssigt og mentalt. Historisk set har menneskeheden altid gjort fremskridt gennem kriser, men aldrig før har hele verdens befolkning været så involveret som nu. Derfor står man ved et specielt punkt i en lang række af menneskeåndens lidelser og sejre, altsammen noget, som fortæller om menneskenes historie op til nu, og som viser, at væksten vil fortsætte. Menneskehedens udvikling vil aldrig stagnere, og den er nu trådt ind i en ny tidsalder, hvor gamle former forsvinder og erstattes af nye, således som det er sket mange gange før.
Det næste skridt drejer sig derfor om at udvikle virkelig omtanke og ansvarsfølelse. I dag står to kræfter – materialisme og åndelighed – over for hinanden. Det 20. og 21. århundrede vil derfor blive afgørende for udviklingen, fordi der i dag sker en indstrømning af umådeligt stærke kræfter, og fordi der er skabt vilkår, hvor en ny åndelig udvikling kan få betydning – med nye regler for sjælen.
Opfattelse af ansvarsfølelse er en af de karakteregenskaber, der er vokset frem i vor tid, og menneskene er begyndt at tænke over, hvad de kan yde til det fælles gode. Uanset overbevisning kommer flere og flere efterhånden til klarhed over, at den kommende tidsalder afhænger af det enkelte menneskes indsats, og mange søger metoder og midler til at tage udfordringen op, men opdager, at det er de indre muligheder, opmærksomheden skal rettes mod. De opdager, at de via tænkeevnen kan få kraft til at arbejde med mere subtile inspirationer og til at anvende energier med langtrækkende virkning, og denne opdagelse åbenbarer, at den indre skabende og konstruktive kraft er langt større, end antaget.
Det betyder også, at når alle lærer at styre tankerne i stedet for, at tankerne styrer dem, så begynder man på en rigtig og definitiv måde at skabe den verden, man ønsker og har behov for, og man indtager sin plads – uanset hvor man befinder sig – blandt de konstruktive og engagerede mennesker, der forbereder verden til den nye tidsalder.
Åndelige love og principper
Den nye tidsalder og den nye verdensorden må funderes på åndelige love og principper. Alt for længe har menneskene ned gennem tidsaldrene kæmpet med hinanden og med sig selv, fordi man ikke har efterlevet de guddommelige love og ikke har levet et ordnet liv i overensstemmelse med disse loves principper, skønt de gang på gang er blevet gjort opmærksom på dem af Guds store lovgivere. Menneskeheden må begynde at leve i harmoni med de åndelige love. At erkende og acceptere dette er væsentligt for at få oprettet rigtig balance i menneskenes situation.
De åndelige love og principper indeholder en styrende kraft, der nedbryder menneskenes komplekse og urolige tendenser. Disse love og principper hjælper – lige som stier gennem livets jungle – til tydeligere at finde frem til den lige vej, der til sidst vil føre frem mod åbent land til større frihed, enkelhed og sandhed. De viser vejen på alle udviklingsstadier. Enhver ved, at man ikke kan ændre naturlovene, der beskytter og styrer det fysiske plan, (prøver man, bliver prisen høj). I ethvert af verdens laboratorier opdager man i stadig større omfang den fuldkomne balance, som lovene fungerer med, lige som man begynder at se skønheden i det mønster, de åbenbarer.
Evolutionens gang styres ved hjælp af love, og alle folkeslag og racer har altid levet efter nogle for dem passende love. Af de bedst kendte kan nævnes: De ti bud, som Moses bragte ned fra bjerget, Buddhas ædle ottefoldige vej, samt den lov som Kristus gav den kristne æra – loven om næstekærlighed. Og når man i dag søger vejledning til at grundlægge en ny verdensorden, der er baseret på åndelige værdier, så opdager man, at skønt de kan formuleres på mange måder, så kan de sammenfattes i tre love og tre principper, som er universelle, og som kan anvendes som platform til det videre arbejde, uanset overbevisning og trosretning.
Det er følgende:
Loven om rigtige menneskelige relationer. Princippet om den gode vilje.
Loven om gruppebestræbelser. Princippet om samstemmighed.
Loven om åndelig tilnærmelse.
Princippet om essentiel guddommelighed.
Loven om rigtige menneskelige relationer, den store faktor til skabelse af kontakter, bliver i særlig grad fremhævet i dag af de grupper, som beskæftiger sig med menneskenes trivsel, med fredsspørgsmål i verden, og med princippet om den gode vilje, der udvikler en grundlæggende intention om at ville det gode. Betydningen af disse to grundprincipper erkendes allerede vidt omkring, og en indsats for at implementere dem betragtes som særdeles vigtig til løsning af problemer, enten det gælder familielivet eller det politiske, økonomiske og sociale område.
Relation er en videnskab, der stadig befinder sig i sin vorden, men studeres og anerkendes den via psykologi, de sociale videnskaber og de mange andre grene i verdensarbejdet, som den er forbundet med, så føres kraften fra rigtige relationer og den gode vilje ind i et nyt perspektiv.
Loven om gruppebestræbelse eller om samarbejde for det fælles gode, og princippet om samstemmighed, den magnetiserende kraft, udvikler nogle af den nye tidsalders betydningsfulde tendenser. Man kan overalt se bestræbelser på at samarbejde i grupper og i fællesskaber, og uagtet at denne lovs og dette princips indflydelse ofte fordrejes og resulterer i ydre organisering og påtvungen ensretning, så opstår der samtidig en modstand mod krænkelsen af den åndelige lov om frihed. At man værdsætter det enkelte menneske og dets integration i gruppen er blevet accepteret, og man har nu som et ønskværdigt mål, at der sker en sammensmeltning af disse to vurderinger uden at fremhæve den ene mere end den anden. I tiltagende grad holder gruppemedlemmerne sammen på grund af en indre fælles hensigt og stræben, snarere end på grund af ydre påtvungne regler, og man kan se, at de i dag fungerer på denne måde inden for mange områder med styrken fra en frit accepteret samstemmighed.
Loven om åndelig tilnærmelse, der forbinder menneskene med det store “væsen”, og princippet om essentiel guddommelighed, dvs. gudsgnisten i ethvert menneske, åbenbarer, at alle er en del af ét livsvæsen, der er større end deres eget. Denne lov og dette princip viser, at der ikke findes en virkelig kløft mellem mennesket og Gud, og de giver forståelse af, at man selv kan opdage dette ikke blot ved religiøs indsigt, men også ved at få kendskab til den enkeltes plads i “helheden”.
Inden for ethvert videnskabeligt område gøres der dagligt opdagelser, der viser menneskehedens relation til det ene store livsvæsen og til menneskenes afhængighed af hinanden som dele i en helhed – dvs. den virkelighed, der omslutter alt og alle. Blandt alle de undere, der åbenbarer sig, findes der intet mere fantastisk og inspirerende, end at få indsigt i den natur, der er identisk i mikrokosmos og makrokosmos og i atomerne og stjernerne.
Disse love og principper danner et grundlæggende nøgleord for livet i den nye tidsalder. De lader tonen til de højeste muligheder lyde, og når man vil arbejde med dem, kan der skabes sådanne tilstande på Jorden, der sætter menneskeheden i stand til på seriøs måde at opbygge en ny og bedre verden.
Skabende tænkning
Hvordan kan man “arbejde” med disse love og principper? Det kan ske på to måder – en ydre aktivitet og en indre aktivitet. Den ydre aktivitet er nem at forstå, for det betyder, at disse love og principper skal integreres i de daglige holdninger og aktiviteter og relateres til enhver situation. Det betyder endvidere, at man helt generelt skal udføre sit arbejde i overensstemmelse med lovenes ordlyd, at der skal gives viden til verden om, at de virker som væsentlige grundlag i den daglige levevis, og at de vil føre til fredelige relationer.
Indre aktivitet er vanskeligere at forstå og kræver som følge deraf en mere uddybende forklaring og et studie, men man vil blive i stand til at opfatte betydningen, når man husker, at alle mennesker hele tiden anvender tankerne som en “indre aktivitet”, selv om de ikke bemærker det, og at der ligger tanker bag alt det, som mennesker gør: Dvs. skabelse af holdninger, af relationer og af hele menneskets levevis. I tankens verden fødes og begynder alt det, der rent praktisk kommer til udtryk på Jorden. Hverdagslivet væves med tænkningens tråde som grundlag, og det gælder arkitekten før skitserne tegnes, fabrikanten der vurderer sine markeder, og det der kan produceres, forskeren der søger en ny formel samt verdens politiske ledere og læreren i den lille skole.
På denne måde fødes morgendagens verden time for time, idet tænkere hele tiden skaber mønstret på alt det, der kommer. Hver enkelt kan ligeledes benytte den skabende tænkning, og ved hjælp af den kan man i det indre opbygge den fremtidige verdensstruktur og den nye tidsalders livssyn, der vil blive baseret på åndelige værdier og universelle love. For det er ikke kun opfinderes, forskeres og politikeres tanker, der virkeliggør de forhold og tilstande, menneskeheden vil få i morgen. Enhver kan spille en konstruktiv rolle i denne forbindelse, hvis man vælger at gøre det.
Tanken er et skabende instrument
Tænkeevnen er et stort skabende instrument såvel som en vital “aktivator”. Den forbinder mennesket med højere muligheder, og ved hjælp af den bliver det i stand til at trænge ud over rammen for den nuværende kundskab og derved få hensigtens og værdiernes verden i sigte. Dette gør det muligt at opsamle de højere tanker om det sande, det gode og det nødvendige, og at bringe det ned til daglig erkendelse og at gøre det til en del i skabelsen af livsbetingelserne.
Skabende tænkning er et bestemt trin i manifestationen af ideer og højere begreber, og fordi tanke er en energi, kan man anvende dens kraft til at udvikle de kvaliteter, holdninger og tilstande, som man mener, bør bestå. Når man anvender tænkningen bevidst og skabende, bliver man i stand til at gøre forandringer i sit indre og i sit liv og også til at skabe ændringer i omgivelserne og i verden.
Men tankerne anvendes for det meste helt ubevidst og tilfældigt, og ofte styrer de mennesket i stedet for at blive styret af det, og det bringer uro og depression, og man kostes rundt af tankens egen kraft. Når man anvender tankerne selvisk, kan de endog blive destruktive. Derfor, så snart man får indblik i emnet tankens kraft, så må man være klar over, at det er et vitalt behov at tænke rigtigt, at have det rigtige motiv bag tanken, og at forstå de subtile processer rigtigt. Tænkeevnen vil i den forestående æra i stadig højere grad blive fremherskende. I psykologien fremhæver man allerede tankens natur, og hvordan den bør anvendes, og når denne viden bliver mere almindeligt kendt, vil det blive mere og mere nødvendigt at lære, hvordan man skal tænke skabende for med sand vision at kunne opbygge den verden, menneskeheden ønsker.
Kontakt via bøn eller intellekt
I tidens løb har bøn fungeret som en livline mellem den indre og den ydre verden, og den har skabt en magnetisk kanal for den støttende og hjælpende kraft, som menneskene har haft behov for. Men da bøn altid vil virke som en grundlæggende måde til kontakt opad, så kræver nutidens udvikling af intellektet hos mange desuden en mere mental form for “indre aktivitet” – f.eks. en meditationsform med en skabende egenskab, der er en positiv og videnskabelig metode at arbejde med loven på.
Meditation er ikke en abstrakt aktivitet, hvilket den ofte betragtes som i den udadvendte vesterlandske civilisation, der lægger vægt på det håndgribelige og det ydre og på synlige resultater. Meditation består af koncentration, refleksion og forståelse, samt af en klar intuitiv opfattelse og formulering af ideer og tanker, og derefter af en visualisering af de måder og metoder, der kan manifestere den i det ydre. Meditation består både af aktivitet og af tjeneste. Den sædvanlige vildledende opfattelse er, at meditation og handling er to forskellige ting. Den rigtige opfattelse er, at de udgør to forskellige faser i en proces: En bevidst, målrettet aktivitet, og en meditation der “opbygger uden hænder”.
Værdien af gruppemeditation bør man også være opmærksom på. Når det enkelte menneske, der mediterer alene, ofte kan føle sig ineffektiv og som følge deraf modløs, så kan mange mennesker, der mediterer på det samme tema, mangedoble hver enkelts kraft på grund af den ekstra faktor, der er den fælles hensigt og den samlede bestræbelse. Der etableres derved et samspil af mental energi, og styrken koncentreres i den forenede bestræbelse, som hver enkelt bidrager til – en styrke, der er mærkbar for alle i den subjektive gruppe.
Det tænkende menneske
Indre aktivitet
Menneskene skaber hele tiden ved hjælp af tanker, enten de ved det eller ej, og inden man begynder at studere meditation, bør man forstå, at følelser og tanker ustandseligt fylder den indre verden med “tankeformer”. En tanke er formet af tænkeevnen, og den skabes ofte af følelser. Den har en forholdsvis fast form i de subtile områder af tankens verden, og dens styrke, egenskab og varighed afhænger af, hvordan man skaber den og beliver den.
En af årsagerne til den nuværende uro i verden er de myriader af negative, konfliktskabende og destruktive tankeformer, som menneskeheden fylder den indre verden med. Den tiltagende mentale aktivitet, når gennemsnitsmennesket begynder at bruge tænkeevnen mere, er naturligvis et fremskridt, men midlertidigt skaber det en værre situation end før. Derfor er det først og fremmest forpligtende at lære at kontrollere tænkningen og at tænke konstruktivt i stedet for at øge de urolige og destruktive tankeformer.
Træning af tænkeevnen
Tankens verden er et forholdsvist ukendt område, men i dag går alle hurtigt ind i denne dimension, og den eventyrlystne tænkning, der begynder at bevæge sig rundt dér, opdager mulighederne i dette område. Alt dette viser, at der findes et godt grundlag for at meditere, og det antyder, at meditation er en teknik til skoling af tænkeevnen, såvel som det er en metode til at få kendskab til menneskehedens arv i de indre verdener.
De fleste mennesker har kun et vagt begreb om, hvad meditation virkelig er, og det vil derfor blive anskueliggjort, hvordan den gennemføres, hvordan den fungerer, hvad man kan opnå, og hvilken nytte den kan have. En sådan forståelse er helt grundlæggende for at kunne anvende meditation i forbindelse med den nye tidsalders love og principper.
Usynlig energi
Tanker består af usynlig energi, der besidder en virkelig kraft, og ved hjælp af meditation kan den fokuseres til at opbygge, nære og fastholde en idé, en egenskab og en regel eller livslov. Med andre ord er meditation en indre aktivitet – en aktivitet i de indre verdener. Der findes mange typer af indre aktivitet. Al tænkning, forhåbning, forestillingsevne, aspiration og begær er sådanne typer, men almindeligvis skabes de uden et bevidst formål og uden ansvarsfølelse. Meditation er derimod en bevidst og tilsigtet anvendelse af tanken for at fuldbyrde en speciel hensigt.
Enhver menneskelig aktivitet i det ydre er et resultat af en indre aktivitet. Alt for ofte er det begær og ukontrollerede tanker, der er drivkraften, og det kan frembringe alle slags vanskeligheder og endog have skadelige konsekvenser både for det enkelte menneske og for menneskeheden i al almindelighed. Derfor er det vigtigt, at blive mester i sit eget indre og kun skaber det i denne subjektive verden, som man mener er det rigtige og konstruktive, så man på denne måde kan bidrage til det fælles gode på de indre planer i samme grad, som det sker i den ydre verden.
Indflydelse udefra
Først skal man lære at gøre dette i sit eget område af den indre verden, dvs. det område man er ansvarlig for, og derefter kan man begynde at bidrage til det område i det indre liv, som man deler med menneskeheden. I denne forbindelse må det fremhæves, at der kan forekomme indflydelser fra enkeltpersoner og fra masserne, og derfor må man forstå, at lige som man hele tiden skaber tankeformer, enten man er klar over det eller ej, så er man også modtagelig for inspiration i varierende grad. Dette er endnu en grund til, at det ikke er hensigtsmæssigt at være negativ og kraftløs på de indre niveauer og til, at man bør udvikle et positivt indre liv.
Man kan blot tænke på de “smarte” teknikker, der anvendes i forbindelse med reklamer – de “skjulte overtalelser” – for at se, hvilken stor rolle psykologisk påvirkning spiller i livet i dag. De mennesker, der arbejder inden for forretningsverdenen og med materialistiske interesser, er meget mere fortrolige med de psykologiske påvirkninger og er dygtigere til at anvende dem end mennesker inden for de mere åndelige områder, og det er en situation, der bør ændres. Alle, der virkelig bekymrer sig om menneskeheden og er åndeligt orienteret, bør i det mindste være lige så målbevidste og dygtige som den succesfulde handelsmand til at håndtere og anvende tænkning, forestillingsevne, motivation og følelser.
Tankestyring
Alle præsenteres således for en udfordring og et nyttigt område, der er inden for rækkevidde uanset den ydre situation. Konstruktiv tænkning er noget, alle kan praktisere i alle ledige øjeblikke, hvor man end befinder sig. Naturligvis kræver rigtig meditation enrum og ro som det første, men at anvende nogle enkelte minutter til konstruktiv tænkning er en god øvelse i at lære at styre tankerne. Inden længe vil man opdage, at man kan gøre det på steder, der kan synes helt ugunstige, i toget og når man venter, og endog mens man udfører de enkleste ting som f.eks. huslige opgaver.
Ret ofte gør man to eller tre ting samtidigt uden at tænke over det, men for det meste drømmer man blot eller lader tankerne drive nytteløst omkring, angrer eventuelt tidligere handlinger, frygter for fremtiden, eller man tænker overhovedet ikke rigtigt. I stedet bør man opretholde tankerne i en koncentreret og konstruktiv tilstand, og efter nogen tids øvelse er det ikke så vanskeligt.
Tidsfaktoren
I denne forbindelse bør tidsfaktoren nævnes. Det er et problem, som alle før eller siden kommer til at stå overfor. De fleste føler, at de har så meget at gøre, og at deres liv er så kompliceret, at de har et så begrænset privatliv, og at kravene i forbindelse med arbejde og familie kun levner så lidt fritid og energi, at de ikke kan påtage sig et meditationsarbejde. Disse vanskeligheder er rigtige nok. Hele organiseringen og tilrettelægningen i det moderne liv tager overhovedet ikke hensyn til retten til at have et indre liv, og hele tendensen går nu for tiden imod det. Men til trods for disse store problemer, så er det sådan, at når man føler værdien af et indre liv stærkt nok og virkelig ønsker at afsætte lidt tid til det, så vil man normalt kunne finde en pause i løbet af dagen til i det mindste en kort meditation. Ti eller femten minutter er ikke særligt længe og bør kunne presses ind i et 24-timers program.
Meditationsrytmens betydning
Det er imidlertid helt tydeligt, at det er så godt som umuligt at finde ideelle tilstande til dette i nutidens liv, og enhver stille stund, man kan finde i løbet af dagen, er som en oase, der bør udnyttes. En god rytme at indføre er at meditere det samme sted hver morgen som det første, inden dagens gøremål påbegyndes. Regelmæssighed er meget værdifuld, men man bør ikke blive fuldstændig afhængig af en bestemt rytme, for selv om det bliver mere vanskeligt og tager længere tid at tilpasse sig det indre arbejde, så er det bedre at lære, hvordan man kan blive helt uafhængig af omgivelserne. Alle har hver især deres egne problemer i denne forbindelse, og man må hver især løse dem på bedste måde.
Der findes en større værdi i meditationens indre aktivitet, som almindeligvis ikke er erkendt. Meditation er forløsende, både hvad angår egenskab og virkning. I sit eget psykiske område og i en stadig større omkreds, hvis man mediterer med andre, bliver den uklare psykiske sfære, som man lever i, mere klar, hvorved den transformeres, hvilket viser, at meditation er en særlig god metode, der kan fungere sammen med de forløsende kræfter. De fleste har et for abstrakt begreb om forløsning og har tendens til at tænke, at det er noget, som kun oplyste sjæle kan praktisere, men i virkeligheden kan det blive og bør blive en kontinuerlig forpligtelse for alle.
Tankelivet er en realitet, derfor kan dets effektivitet og dets potentielle kreativitet ikke understreges for meget, og forståelsen af tankens værdi åbenbarer, at man hver især har en rolle at spille. Den viser, at man besidder en kraft, som man ikke har været vidende om og derfor ikke har anvendt korrekt. Hvis man vælger det, kan man rent praktisk medvirke til at etablere den nye tidsalders love og principper.
Meditationsprocessen
Ordene “erobring af det indre rum” beskriver på udmærket måde det, man bestræber sig for at nå gennem meditation – at udforske de indre verdener og at anvende tænkningen til at erobre nye dimensioner.
Det første man skal erkende er, at der findes indre verdener, og at man hele tiden lever i dem med sine følelser og mentale aspekter i sin karakter. Det psykiske liv har en håndgribelig eksistens i disse verdener af energier og egenskaber, og man bør ikke opfatte dem som helt subjektive, abstrakte og formløse, som de almindeligvis – og fejlagtigt – bliver betragtet.
De indre verdener, hvor den psykiske del af mennesket har sit liv, er årsagens og meningens verdener, og de er i virkeligheden mere virkelige, end de såkaldt synlige verdener, for de indre er mere aktive og effektive. Alt, som senere manifesteres i den ydre synlige verden, har sin oprindelse i disse områder, og alt, der foregår omkring os, er et ydre udtryk for energiernes aktivitet og vekselvirkning i de indre områder. Nutidens fysikere har vist, at den materielle verdens natur er helt anderledes, end det sanserne kan opfatte. Den indstilling, at der findes indre verdener bag de ydre håndgribelige aspekter, giver et billede af hele livsmønstret og bringer ny forståelse.
Som en rumrejse
Man kan få en god opfattelse af de forskellige aktivitetstyper og de forskellige stadier, som man arbejder med i meditationen – i udforskningen af de indre verdener – når man forestiller sig, at en raket, der sendes ud i rummet, ændrer kurs og vender tilbage til Jorden. Et lignende forløb foregår i meditationsprocessen.
Det første stadie er projektion. Den energi, som anvendes til en rakets fremdrift, og som kan tvinge den opad, overvinder tyngdeloven. På samme måde kan man tvinge sit bevidsthedscenter opad til de indre verdener. Ved hjælp af sfæren for følelser og forestillingsevne kan man trænge ind i tankens verden og endnu videre til de åndelige niveauer. Den fremdrivende energi består af aspiration, der træffende er blevet benævnt som “brændende aspiration”, og den styres af den mediterende, som i virkeligheden styrer hele meditationsprocessen med viljens kraft, der i Vesten kun er blevet erkendt i mindre omfang.
Det andet stadie for raketten er, at den når frem til et område, der har en anden form for tyngdekraft og et andet center for tiltrækning. Det svarer til, at man i meditation kommer i kontakt med et højere bevidsthedsområde, dvs. et område for tænkning, eller en specifik region i de indre verdener.
Det efterfølgende stadie er en hårfin afbalancering af Jordens træk nedad og af det andet centers træk opad. Opnås denne balance på rigtig måde, vil energiens egendrift, der stadig findes i raketten, sætte den i stand til at kredse rundt om det nye center og fastholde den i orbit. Det samme gælder det enkelte menneskes bevidsthed, når den trænger ind til de højere, indre niveauer.
Bevidstheden skal nå frem til den region, som den er rettet mod, men den skal bevare sin frihed og ikke blive fange i regionen. Den må kun blive i dette område, så længe det er nødvendigt for dens formål, hvilket er at undersøge og registrere det, den kan opsamle i det center, den har fået forbindelse til, eller i den region for tænkning, den er nået frem til. Derefter bør man bringe meditationen til afslutning på en harmonisk måde. Den information, der modtages fra rakettens instrumenter, svarer til den registrering og rigtige fortolkning af de ideer, som man finder i de højere områder, og alt dette skal anvendes og integreres i den eksisterende viden og erfaring, lige som den information, der er vundet via raketten.
Der findes endnu et punkt i denne analogi, og det er, at raketten skal styres lige fra starttidspunktet på Jorden og gennem hele dens rejse. Således er det også med meditation, man må aldrig miste en bevidst styring. Muligheden for at falde i en trancelignende tilstand er absolut mulig – en for intensiv projektion er forkert og farlig. Meditation skal altid være en bevidst proces, hvor man hele tiden skal være helt nærværende, og med denne viden skal man – dér, hvor man er – styre hele processen, observere den, kontrollere den og regulere dens udbredelse og varighed.
Forberedelse, der fører til koordination
Om meditationen lykkes afhænger af en rigtig og omhyggelig forberedelse. Som det første skal man vælge et så roligt sted som muligt – i det mindste indtil man er vant til at meditere – hvor man ikke vil blive forstyrret. Man skal sidde behageligt. Mens det for Østens mennesker har været en fordel at sidde med korslagte ben for at holde ryggen rank, så er det en vanskelig stilling for Vestens mennesker, der ikke er vant til at sidde sådan, og det er heller ikke nødvendigt. En effektiv forberedelse til den meditation, der skal udføres, er at læse eller studere noget, der har relation til meditationens emne. Det bør der være tid til, specielt for at lette tilpasningen af tankerne.
Som det næste skal man forsøge at eliminere alle fysiske, følelsesmæssige og mentale spændinger, fordi sådanne spændinger kræver helt nytteløst energi til både nerver og muskler. At kunne slappe af er en kunst, der må opøves, for det er ikke så nemt, som det umiddelbart kan synes. Når man prøver at slappe af, kan der være tendens til at falde i den modsatte grøft – en tilstand i passivitet, der ender i døsighed. Målet er at eliminere alle overflødige spændinger og bevare nervesystemet og muskulaturen i en sådan aktiv tilstand, der er nødvendig for at være vågen og have opmærksomheden rettet mod det, man udfører.
Åndedrættet
De forskellige afslapningsøvelser skal ikke beskrives her, men der findes mange bøger, der fuldt ud beskriver dette emnes forskellige aspekter. En af de mest effektive måder til afspænding findes i et langsomt og rytmisk åndedræt. Men åndedrætsøvelser bør udføres med forsigtighed, for de kan være skadelige, hvis de udføres for ihærdigt. En passende øvelse består af et dybt åndedræt med korte pauser mellem indånding og udånding. Det skal man gøre rytmisk og langsomt ti gange. Der må ikke opstå nogen følelse af spænding, hverken under indog udåndingen eller under pausen – en stabil rytme snarere end i længere tid er målet. Åndedrætsmuskulaturen bør være afspændt under udåndingen. Denne “given slip” på spændingen kan brede sig til alle de andre muskler i det fysiske legeme, hvorved man opnår en generel afspænding.
Fysisk og psykisk afspænding
Fysisk afspænding er et indledende og nødvendigt skridt til et mere betydningsfuldt skridt, som er psykisk afspænding. Psykisk afspænding omfatter følelsesmæssig og mental afspænding, der skal opnås i to bestemte faser, der svarer til de to forskellige niveauer af de indre verdener, hvor den mediterende skal arbejde – det følelsesmæssige og det mentale. Hvert enkelt skal behandles separat og på sin egen måde.
Når man har opnået fysisk afspænding og begynder at observere sig selv psykisk, vil man almindeligvis opdage, at forskellige følelser kommer og går. Disse følelser må stilnes. Det er ikke godt at fortrænge dem med magt, men blot det, at man observerer dem på en rolig måde “set fra oven” uden at identificere sig med dem, tvinger dem til gradvis at løsne deres greb og deres intensitet, således at de hører op med at virke generende og falder til ro – om ikke helt, så i det mindste i en grad, så de ikke længere virker som alvorlige hindringer, og det er godt i sig selv.
Dette danner den første del af psykisk afspænding. Den anden del er mental afspænding. Af natur er tænkningen rastløs og i uafbrudt aktivitet, og dette er tiltagende på grund af tidens høje tempo og også på grund af følelsesmæssig stimulering. Når man kan udelukke det almindelige livs aktiviteter for et øjeblik og er i stand til at dæmpe følelserne, vil det ikke være nær så vanskeligt at overvinde tankernes naturlige rastløshed.
Dette kan ikke gennemføres fuldt ud i de forberedende stadier, men det vil blive hovedopgaven i den første del af den aktuelle meditation, som er koncentration. På det forberedende stadie er det til en vis grad nok at undgå at identificere sig med tankernes aktivitet og at modsætte sig at blive ført rundt på denne måde, samt at vide, at denne aktivitet ikke vedrører sjælen, som kan kaldes “den observerende”. Koncentrationen danner det, man kan betragte som en platform, og fra den kan man gå videre til den aktuelle meditation. Her er målet heller ikke at fortrænge noget med magt eller med en kraftanstrengelse, hvilket øjeblikkelig vil bringe spændinger og derfor hindre meditationens mål. Den metode, der skal anvendes, er mere at afvise de vildfarne tanker eller forestillinger og undgå at styrke dem. Derefter vil de ikke i særlig grad forstyrre den indre aktivitet i meditationen. Denne forberedelse kan beskrives som at skabe rum i og omkring bevidsthedscentret til de efterfølgende koncentrationsøvelser, uden forsøg på at forberede hele området fuldstændigt på dette stadie.
Koncentration
Det første man skal vide, når man tager emnet om koncentration op, er, at der er forskel på spontan, automatisk koncentration og på velovervejet, styret koncentration. Forskellen ligger i den kvalitet de to koncentrationsformer har, og i den måde de benyttes. Det kaldes spontan koncentration, når tankerne aktiveres af impuls fra stærke interesser, ønsker eller følelser, så koncentrationen fastholdes i én bestemt retning. Et typisk eksempel er en leder, der planlægger en organisations arbejde med henblik på, at det kan blive vellykket. Et andet eksempel er en studerende, der koncentrerer sig om emnerne i et fag lige før en eksamen.
De, der kan koncentrere sig effektivt på denne måde, gør det i de fleste tilfælde under den illusion, at deres koncentrationsevne er god. Det kan den naturligvis til en vis grad også være, men evnen til at fastholde tænkningen på en bestemt opgave eller et specielt emne, når tilskyndelsen skyldes intens interesse, behov, begær eller frygt, betyder nødvendigvis ikke, at fastholdelsen kan bevares, hvis denne form for motivation mangler.
Kendsgerningen er, at når man prøver at koncentrere sig om et abstrakt emne eller om noget, der ikke indeholder personlige interesser eller fordele, så er koncentrationen langt mere vanskelig at fastholde, og ofte opdager man, at man i virkeligheden ikke har nogen rigtig kontrol over tankerne.
Denne opdagelse kan virke desillusionerende, men den er gavnlig. Den viser, i hvor høj grad man er et bytte for det, der motiverer, og at man derved i en vis forstand er negativ til trods for, at man udadtil kan virke positiv og aktiv. Det er tegn på, at følelserne, tilskyndelserne og tankerne virker på en næsten dramatisk måde, og at de virker som stærke kræfter i livet. Med andre ord er det dem, der påvirker, og man er således ikke selv den faktor, der udvælger, styrer og har kontrollen.
Dette er en af årsagerne til, at de mere intellektuelle og åndelige interesser ikke har nogen motiverende kraft som personlig interesse for gennemsnitsmennesket, men det skyldes også, at der findes en speciel forskel i den måde, disse interesser kommer til udtryk på. Abstrakte emner er “tyndere” og derfor mere uhåndgribelige at koncentrere sig om og at fastholde. Tænkeevnen, der ikke er vant til at fungere på denne subtile og mere vanskelige måde, indtager en modvillig holdning og vender sig bort. Det er en ny form for aktivitet, og almindeligvis skaber ethvert nyt emne og nyt vidensområde vanskeligheder til at begynde med. Tænkeevnen kan ikke lide at udføre sin opgave inden for nye områder. Inden for de områder, som den er fortrolig med, er der allerede tidligere udført et stort arbejde, således at der findes et grundlag og forbindelser, der letter arbejdet. Et nyt emne kræver langt større koncentration og indsats.
Dette forklarer, hvorfor så mange afviser at acceptere nye ideer og at ændre deres mål og interesser. De bryder sig ikke om det nye og frygter det ligefrem, og som konsekvens vægrer de sig. Et morsomt eksempel på dette, som nu synes helt utroligt, er en fremtrædende fransk astronoms udtalelse i l884 om, at der ikke var mere at opdage inden for astronomien.
Mennesket er ikke sine tanker
Erkendelsen af, at man ikke er herre over sine tanker, kan muligvis overraske, men overraskes man, er det godt, for det vil tilskynde til at gøre en indsats for at opnå at kunne styre tankerne, og det vil hjælpe til at tilvejebringe den motivation og følelsesmæssige drivkraft, der tidligere manglede. Et andet betydningsfuldt resultat af disse opdagelser om menneskets natur er viden om, at man ikke er identisk med sine tanker og følelser.
Det mislykkede forsøg på at holde tænkningen aktiv har vist, at der findes en konflikt, og det betyder, at der er uoverensstemmelse mellem to faktorer. Viden om denne konflikt er værdifuld, idet den kaster lys over forskellen mellem sjælen med sin egen vilje, og tænkeevnen som ofte ikke er til at styre og er modvillig eller dvask, og som på en måde har sit eget liv.
Viljen som redskab
Disse forberedende og vitale erkendelser skaber grundlaget til opgaven med at lære at koncentrere tænkningen ved hjælp af viljen. Endvidere giver de forståelse om os selv, og de giver den tilskyndelse, man behøver for at beherske dette dyrebare instrument, tænkeevnen, der er en så fortrinlig tjener, når den beherskes, men som giver store vanskeligheder, når den går egne veje.
Den teknik, der skal anvendes for at opnå kontrol over tænkningen og viljesmæssig koncentration, er modsat den, der oftest anvendes i undervisning, hvor det gælder om at vække elevens interesse. Dette gør tilegnelse af kundskab lettere, men det fører ikke til virkelig kontrol og styring af tankerne. For at opnå en velovervejet koncentration om vanskelige og abstrakte emner, må man til at begynde med anvende en teknik, hvor koncentrationen gælder enkle og neutrale emner, der overhovedet ikke har interesse. På den måde kan man lære at fastholde tankerne stabile uden hjælp af personlige interesser og ønsker.
Opmærksomhed
Der findes mange typer af sådanne koncentrationsøvelser, der kan praktiseres. Visuel observation er en enkel øvelse, og som følge deraf en god øvelse at begynde med. Det er en øvelse i opmærksomhed og ikke i tankeprocesser, og den udvikler en elementær evne til at kunne fokusere opmærksomheden, som er det første trin i de mere vanskelige og komplicerede meditationsprocesser med abstrakte emner.
En supplerende øvelse i visuel observation, man kan anvende, når der er tid og lyst, er at observere mange ting hurtigt og præcist. F.eks. kan man i et halvt minut observere alt, hvad der findes i en stue, og derefter skrive alle tingene ned så deltaljeret som muligt. Den samme øvelse kan udføres ved at observere tingene i et forretningsvindue eller ved at se alle detaljer i et maleri. Det sidste eksempel giver god mulighed for at vurdere, hvor stor fremgang man har med denne evne, for anvender man et egnet maleri, kan man hele tiden kontrollere fremgangen ved at føre en slags statistik.
Målet er koncentration
Sådanne øvelser viser også, at evnen til at observere varierer meget i forhold til de forskellige psykologiske typer. Et stort antal mennesker finder, at denne øvelsesform er forholdsvis let, fordi de er interesseret i den ydre verden, og derfor observerer de normalt alt omkring sig. For disse mennesker er sådanne øvelser overflødige. Men de er særdeles nyttige for de mennesker, som ønsker at leve på livets indre og mere abstrakte niveauer, og som hovedsageligt har interessen centreret i følelsesmæssige, imaginative og rene tankemæssige områder.
Øvelserne skoler disse mennesker til både at observere og at koncentrere sig om det, der ikke interesserer dem, og dette bidrager til at udvikle denne forholdsvis uudviklede side af deres natur. Målet er, at man – uanset interesser – skal blive i stand til at koncentrere sig viljesmæssigt på et hvilket som helst livsniveau og om alle specielle ting og emner.
Øvelser i at observere ydre ting virker som forberedelse til at kunne koncentrere sig om indre emner – om indre billeder eller forestillinger. En øvelse, der skaber en overgang mellem disse to, er at observere et billede i tyve eller tredive sekunder og derefter lukke øjnene og prøve at fastholde synet af billedet i “sindets øje” eller “det indre øje”. Alle besidder denne forestillingsevne, idet alle er i stand til at forestille sig ting, ansigter og så videre, der er velkendte. Denne evne er mere udviklet og levende hos nogle mennesker end hos andre, men det nuværende mål gælder ikke så meget, om den er levende, hvilket er betydningsfuldt, men mere om evnen til at fastholde billedet stabilt foran sindets øje og at være i stand til at koncentrere opmærksomheden på det. At se på et maleri et stykke tid hjælper i høj grad til at opnå et klart billede og til at fastholde det.
En anden øvelse af denne type er at skabe et billede og fastholde det i kort tid uden at have set det lige inden. Man kan begynde med noget velkendt, som f.eks. en bygning man ser hver dag, en udsigt man kender eller et familiemedlem. Billedet skal være en nøjagtig kopi med særlig koncentration om detaljer, og derefter skal det fastholdes en bestemt tid.
Her begynder den virkelige kamp – en interessant, men til tider forbitret dyst – mellem viljen til at fastholde billedet og bevægeligheden i forestillingsevnen, der er vant til at bevæge sig fra én ting til en anden i hurtig og ofte kaotisk rækkefølge. Den vil bruge alle former for tricks. Den vil forvrænge billedet, udbygge det, tilføje nogle uvedkommende elementer, opdele det i to eller flere dele, erstatte det med et andet, altså gøre alt muligt med undtagelse af at lade billedet stå roligt foran sindets øje. Denne kendsgerning er overraskende, men igen åbenbarende. Endnu en gang har man et ubestrideligt bevis på, at man ikke kan styre sin mekanisme, og at der findes en konflikt mellem den og en selv. Det er her, at processen med egenvilje virkelig begynder for så vidt angår styring, retning og anvendelse – viljesmæssigt – af hele mekanismen.
God koncentrationsøvelse
En særdeles god øvelse i koncentration findes i Ernest Woods bog Concentration:
I dette diagram placerer han ”Rigtige menneskelige relationer” i centrum, og i en cirkel omkranses denne kvalitet af kvaliteterne: ”Harmløshed”, ”Kærlighed i praksis”, ”Ligeberettigelse”, ”Tolerance”, ”Ydmyghed”, ”Den gode vilje”, ”Samarbejde mellem nationer” og ”Forståelse i familien”. Fra ”Rigtige menneskelige relationer” i midten, tegnede han pile ud til kvaliteterne i den omgivende cirkel, og han opfordrer til, at du prøver, om du kan tilføre andre pile og kvaliteter, så antallet af pile bliver 100 i alt.
Du kan tilføje nogle personlige og konkrete ideer, som f.eks. at fortælle medarbejderne, at du skønner på det, de har fuldført, at du returnerer en biblioteksbog, du har haft for længe, at du vil bilægge en uoverensstemmelse med en bekendt, at du vil køre forsigtigt i din bil, at du vil vise tålmodighed over for de mennesker, der arbejder med en anden rytme, end du gør.
Brug ikke tid på at fundere over ”den gode vilje”, ”ligeberettigelse”, ”samarbejde” etc. Du skal blot bemærke dem og skrive dem ned og så lade din opmærksomhed glide tilbage til “rigtige menneskelige relationer”. Du skal ikke lade tanken springe tilbage, men lade den glide tilbage. Dernæst spørger du dig selv, “hvad er det næste?”, mens du ser på rubrikken “rigtige menneskelige relationer”. Skriv alle de ideer ned, der måtte komme. Når du har fået en del ideer og skrevet dem ned, vil du opdage, at sindet er tomt og har ikke mere at give, men fasthold alligevel koncentrationen en stund endnu og afvent, om der skulle komme flere ideer.
Denne øvelse kan indgå i den foreslåede meditation i denne instruktion. Den er ikke blot en hjælp til opnåelse af koncentration, den peger også på en metode til refleksion over temaet.
Tålmodighed og gentagelse
Nøglen til at udvikle koncentrationsevnen er, som ved alle andre færdigheder, vedvarende tålmodighed og stadige gentagelser i praksis. Og her kan det nævnes, at processen med at skabe et mentalt eller indre billede har en værdi ud over den at udvikle koncentrationsevnen. Billeder har en kraft i sig selv, som man kan anvende bevidst eller ubevidst. Men det emne om anvendelse af visualisering studeres senere i instruktionen, for visualisering har stor betydning i meditationsteknikker. På nuværende tidspunkt anvender visualisering blot som en fase i koncentration.
Udover disse specifikke øvelser er der rigeligt med muligheder i dagligdagens liv til at opøve koncentrationsevnen. Det betyder ganske enkelt at være fuldt ud opmærksom på det aktuelle problem eller spørgsmål uden at lade tankerne vandre. Vanemæssige handlinger udføres ofte på en mere eller mindre drømmeagtig måde med omstrejfende tanker på uvedkommende ting, der passerer gennem tankerne. Dette kan skabe en passiv tilstand uden tilknytning til tænkningen, og denne tilstand kan vokse til problematiske proportioner og er på enhver måde spild af energi. Senere skal man lære at gøre to ting på samme tid, hvilket betyder at være bevidst og aktiv på to forskellige niveauer samtidigt, men det er noget helt andet. I sidstnævnte tilfælde er man bevidst vågen og aktiv på begge niveauer, hvorimod der i det forrige tilfælde foregår en mere eller mindre automatisk kontinuitet af en fysisk aktivitet, hvor forestillingsevnen strejfer om uden styring og uden at være i overensstemmelse med ens vilje.
Evnen til at leve i nutiden
Når man beskæftiger sig med koncentration set ud fra denne mere dybtgående synsvinkel, kan man sige, at det virker, som om mange mennesker knap nok lever i nutiden. De fleste af deres interesser og deres psykologiske liv og den største opmærksomhed er rettet enten mod fortiden eller mod fremtiden, og enten mindes de eller fortryder de ting, der er sket, eller de bekymrer sig om ting, der måske vil ske i fremtiden. Det er en usund tilstand, der bør ændres. Som sammenfatning kan siges, at koncentration betyder evnen til generelt at leve i nutiden og specifikt til at leve i den specielle periode af nutiden og i det område, hvor den øjeblikkelige opgave ligger.
Tankestrøm
Der findes en højere og mere betydningsfuld koncentrationsform, end de typer der indtil nu er omtalt her i bogen. Det er den form, der anvendes af den observerende eller indre iagttager, som i fuldkommen koncentration observerer det psykologiske liv som et flydende panorama – William James kalder det “tankestrøm” – og som på en engageret måde iagttager den, styrker den, og når det er nødvendigt trænger ind i den for at ændre den. Denne indre holdning er så sandelig ikke let at opretholde konsekvent. Når man befinder sig “på bredden” af tankestrømmen, er der tendens til, at dens hvirvler tiltrækker og fører den mediterende med strømmen. Opmærksomheden fanges let af en bølge af følelser, af en interessant idé, eller af et inspirerende initiativ, og man må hele tiden trække opmærksomheden tilbage til sit koncentrationscenter, til sjælen, den del i mennesket, der består evigt, og som ikke forandres i en eneste af de varierende psykologiske strømme.
Yderligheder
Engagementet i de to første måneder med dette forberedende koncentrationsarbejde skaber det nødvendige grundlag for en fremtidig effektiv meditation. To yderligheder bør undgås. Den ene er at udføre disse tilsyneladende uinteressante øvelser på en mere eller mindre overfladisk måde, eller som en slags rutine – det vil ikke være grundigt nok til formålet. Den anden yderlighed, der bør undgås, er at arbejde for ivrigt eller for anspændt med dem. Der bør ikke være nogen form for anspændelse forbundet med dette arbejde. Man bør heller ikke forsøge at udføre disse øvelser, når man føler træthed, for så er der stor sandsynlighed for, at resultatet ikke bliver vellykket, og ethvert fremskridt vil ske på bekostning af alt for stor anspændelse.
Endvidere skal det fremhæves, at man ikke bør blive mismodig, når arbejdet med øvelserne ikke lykkes, især når det ikke lykkes at fastholde koncentrationen i en vis tid. I begyndelsen er det udmærket, hvis man kan opnå sand koncentration i ti sekunder og senere i tyve sekunder. Et minut eller to er meget lang tid. Derfor er det bedre at gentage korte øvelser, der lykkes, end det er at gennemtvinge forsøg på at fastholde opmærksomheden i længere tid.
Tålmodighed og tillid
Som det sidste findes der to nyttige holdninger, som man hver især som iagttager bør prøve at fastholde under alle forsøgene og øvelserne. Den første er, at man skal have tålmodighed med sig selv eller mere akkurat med sin mekanisme – det er samme holdning, som man ville indtage over for et uregerligt barn, hvis samarbejde man håber at få til slut. Den anden holdning er tiltro til, at vedvarenhed vil give et godt resultat. Følgende ord af Hermann Keyserling – fra hans Travel Diary of a Philosopher – vil styrke og understrege tiltroen til værdien af det, man forsøger at opnå:
“Koncentrationsevnen er utvivlsomt en vigtig drivkraft for hele den psykiske mekanisme. Intet øger vores præstationsevne mere end ved at anvende den. Ethvert gunstigt resultat, uanset inden for hvilket område, kan spores tilbage til en intelligent udforskning af denne evne. Ingen hindring kan til stadighed modstå den exceptionelle kraft, der findes i dyb koncentration. Opmærksomheden tvinger før eller senere ethvert problem til at afsløre alle sine aspekter, som det er muligt at opfatte for en særlig karakter.”
Koncentration og rigtige relationer
Den koncentration, der kræves til effektiv meditation, vil naturligvis være nødvendig i arbejdet med enhver lov og ethvert princip, men man har særlig mulighed for vedvarende at praktisere den i forbindelse med loven om rigtige menneskelige relationer, for denne lov er vævet af alle dele fra det daglige liv. Den er grundlaget for alt samarbejde og konstruktivt samspil og er en nødvendig del i alle holdninger. Derfor kan praktise-ring af tankestyring gennem hele dagen som foreslået udmærket kædes sammen med at kultivere rigtige relationer. Dette kan ikke alene gøres direkte med alle man møder, men også med enhver man kommer i kontakt med via korrespondance, telefon, e-mail og endog via tænkning. Man bør heller ikke glemme behovet for rigtige relationer i sit eget indre – mellem følelser og tænkning og mellem disse to og den, der iagttager eller modtager.
Øvelser af denne type er mere værdifulde end det først synes, og de kan anvendes til forskellige formål, som vil blive beskrevet i senere instruktioner. De er ikke kun betingende for den generelle holdning i løbet af dagen, de opbygger faktisk også et tankemønster, så tankerne kan passere meget lettere under dagens løb. Det kan tilføjes, at sådanne øvelser er en hjælp i etableringen af den nødvendige vibration – det er som at indstille et instrument til at sende på en bestemt bølgelængde – og såfremt øvelserne udføres omhyggeligt, er virkningen meget værdifuld.
Daglig øvelse
Om morgenen, før dagens aktiviteter og møder begynder, kan du eventuelt koncentrere dig om og “forudse” eller visualisere alle mulige former for tilknytninger, du har til andre mennesker. Forestil dig, at du møder dem på en god måde, og se dem som rigtige relationer, og hvis nogle af disse kontakter har tendens til at blive vanskelige, enten fordi du ikke bryder dig om dem, eller fordi der er meningsforskelle, så bestræb dig på at løse aversionsproblemet mod dem eller kritikken fra dem ved at anvende loven om rigtige menneskelige relationer. Forestil dig, at denne lov virker gennem enhver kontakt og begivenhed i løbet af dagen og etablér et mønster af rigtige relationer i ethvert aspekt af dit liv.
Loven om rigtige menneskelige relationer
Mennesket har flere milliarder naboer – ikke naboer, der bor side om side på samme gade, men medmennesker, der er kommet i kontakt med hinanden ved hjælp af den teknik, der er udviklet i vor tid. Det er på den måde, de kan opfattes som rigtige “naboer”.
Det betyder, at rigtige menneskelige relationer vil få særdeles stor betydning i den nye tidsalder, som mennenskeheden nu går ind i, men der findes endnu en faktor – den tiltagende mulighed for hurtig kontakt har kun været til stede i en meget kort periode sammenlignet med tidligere tiders lange perioder, hvor livet kun udviklede sig med gradvise forandringer. Pludselig er de lange afstande mellem menneskene blevet kortere, begivenheder på den anden side af Jorden kan man straks se og høre om, og der er udviklet vaner, der skaber økonomisk afhængighed af mennesker i så godt som ethvert land, og det har altsammen nødvendiggjort en tilpasningsproces. Selv om man eventuelt ikke selv er klar over det, så tvinges menneskene til at ændre holdninger, til at tænke i nye baner og til at udvide deres viden så hurtigt som bevidstheden kan følge med ved civilisationens fremskridt, og alt dette er et betydeligt krav til menneskets natur.
Hver enkelt er en del af en helhed
Samtidig må det erkendes, at disse ydre omstændigheder blot tvinger menneskeheden til at acceptere de relationer, der er den sande arv som mennesker. Disse relationer skaber grundlaget for eksistensen. De er ikke kun forbilleder for harmonisk levevis eller en nødvendighed for at overleve, de er en kendsgerning ifølge naturens orden. Alle mennesker er uløseligt forbundet med hinanden, og alle vokser på samme tid op i livets store drama, der udvikler sig på Jorden. Alle er ustandseligt i kontakt med hinanden, ikke kun socialt på det fysiske plan, men også via tendenser i tanker og følelser. Alle er dele af en enhed, lige som cellerne i de fysiske legemer er en del af mennesket – enhver er en enhed, men enhver er også hver især en del af en større form. Det enkelte menneske er medlem af en familie, det er beboer i en by, det hører hjemme i en nation, og – ifølge samme naturlov – er alle enheder i den enhed, der er menneskeheden.
Når disse kendsgerninger studeres, bliver man i stand til at se det omfattende perspektiv, hvor loven om rigtige menneskelige relationer har sin plads og sin funktion. Denne lov er ikke en lov, der kun gælder den enkeltes kontakt til andre, den virker også som en grundlæggende regel for hele livsorganismen, og dens virkeområde er hele det område, mennesker lever i, dvs. de ydre fysiske manifestationer og de indre følelser, holdninger og tænkning.
Den rigtige indre holdning
Der er behov for, at studiet om rigtige menneskelige relationer får tilført forskellige nye synspunkter. Ansvarsfølelse, forståelse, medfølelse, kærlighed og harmløshed er altsammen led i den kæde af rigtige relationer, der skal smedes i hjertet. Og det grundlæggende problem er at skabe den rigtige holdning i sit eget indre, fordi den vil frigøre en strøm af rigtige relationer, der nedbryder hindringerne og åbner for måder til at berige andres liv.
Man eksperimenterer dagligt med videnskaben om rigtige relationer, selv om det ofte sker blindt og ubevidst. Gennem det nødvendige samarbejde i hverdagen, gennem den måde man organiserer livet og kontakterne på, eksperimenterer man praktisk talt med de forskellige aspekter, grader og typer af relation og lærer af dem. Derudover opbygger man hele tiden alt dette på de indre planer med sin tænkning og følelser.
De store tænkeres tanker
Der har været mange eksponenter for rigtige menneskelige relationer ned gennem tidsaldrene. Mange store tænkere har analyseret denne lov, og alle, der har arbejdet for menneskets frigørelse, for frie og rigtige relationer med andre, har medvirket til at bringe orden i de modsatrettede og forvirrende relationer, der ofte er blevet et resultat af de forskellige stadier, som den nuværende civilisation og kultur har gennemlevet.
Det er en opmuntrende tanke, at alle udgør én menneskefamilie, men skønt denne erkendelse er blevet bremset af en nødvendig vækst af individualitet og selvbevidsthed, så er mennenskeheden nu nået til et punkt, hvor en hårfin balance mellem individualiteten og enheden kan begynde at blive en realitet. Loven om rigtige menneskelige relationer handler om intelligent deltagelse i denne enhed. En tanketom accept og det urgamle “flokinstinkt” er ikke en del af holdningerne i den nye tidsalder. Det er som udviklede enkeltpersoner, at man i fremtiden vil forsøge at tilpasse den lille personlige enhed rigtigt i det puslespil, som livet er for den ene menneskehed, og det er et intelligent samarbejde med denne lov om rigtige menneskelige relationer, der kræves af de mennesker, der ønsker at hjælpe med til at etablere den nye tidsalder.
Sådan kan du komme videre
Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv
Læs også artiklen Psykosyntese en integral psykologi og biografien om Roberto Assagioli
Læs introartiklen om energipsykologi
Læs introartiklen om integral meditation
Gem kommentar