Table of content
Blændværk er negative opfattelser som står i vejen for selverkendelse. Forskellige typer af blændværk gennemgås og hvordan de oplyses fremhæves.
Af Roberto Assagioli m.fl. Uddrag fra bogen Skabende meditation.
Introduktion
Som tidligere berørt i dette studie, så præges menneskelivet af blændværk. Man har sammenlignet det med, at man vandrer i en dis eller tåge, så man ikke er i stand til at se omgivelserne klart og rigtigt. Men det er endnu mere rigtigt at tænke på det som et slør eller tæppe, man selv holder op foran øjnene, hvorved alt naturligvis bliver uskarpt og forvrænget, får et andet farveskær og en anden form. En kort refleksion vil vise sandheden i denne analogi. Kun få mennesker er i stand til at se på livet uden at give det et følelsesmæssigt farveskær. Men nogle har en ringere opfattelse af virkeligheden og af tingene, som de i virkeligheden er bag disse forvrængende “slør”, end andre, og der er stor variation af de former for blændværk, som betinger et menneskes syn, tænkning, følelser, holdninger og reaktioner. Syv typer blændværk blev nævnt i fjerde års anden instruktion. I denne instruktion, som studeres her, skal de “positive” og dogmatiske blændværk, der synes at være særdeles fremherskende nu for tiden, undersøges.
Individuelt og globalt blændværk
Men først er det vigtigt at minde om, at der findes verdensblændværk såvel som individuelt blændværk. Disse to typer er tæt sammenvævet, og skønt det enkelte menneske har et større ansvar for de individuelle blændværk, så er det en hjælp at indtage en holdning, der står i et rimeligt forhold til blændværkets omfang, og at sikre sig mod et blændværk af for stor selvundervurdering, hvis man mener, at der ligger universelle årsager bag nogle af de problemer, der plager.
På den anden side har man også et vist ansvar for de blændværk og illusioner, som der er overflod af i verden. Man har været med til at opbygge dem, og det gør man stadig med frygt, begær og uoplyst tænkning. Derfor har man en særlig forpligtelse til at prøve at nedbryde dem. Det har derfor stor betydning, at man forsøger at se og forstå dem bedre, og at man finder frem til, hvordan de kan bearbejdes på en praktisk måde.
Opdag blændværket
To forudsætninger eller holdninger er nødvendige til denne opgave. Den første er et vist mål af disidentifikation, dvs. at man tager afstand til blændværkene og betragter dem, som det de er. Så længe man identificerer sig med et bestemt blændværk, lige så længe gennemstrømmes man af det. Når man er helt besat af et blændværk, så hverken ved man det eller indrømmer det, og derfor kan man intet gøre for at nedbryde det. Det første skridt er derfor at opdage det. Opdager man det, har man øjeblikkeligt en anden situation – blændværket befinder sig stadig i det indre, men nu ved man det, og derfor kan man begynde at tage afstand til det. (Se teknikken til disidentifikation i fjerde års anden instruktion).
Anvend viljen
Den anden forudsætning er at anvende viljen. Det er ikke nok at ønske at bekæmpe blændværk ved at anvende de forskellige beskrevne teknikker, for viljen må også indgå i processen. Først må man tage de nødvendige forholdsregler og derefter anvende forskellige teknikker, for når disse beslutninger tages, kommer viljen til udtryk. Derefter er viljesenergien nødvendig til opbygning af udholdenhed og beslutsomhed for at kunne gennemføre processen lige så længe, det er nødvendigt.
Man må endvidere huske, at der findes et mellemliggende stadie mellem at opdage et blændværk og at gøre sig fri af det eller nedbryde det. Det er i løbet af denne periode, at den egentlige kamp foregår, og man befinder sig i den paradoksale situation at have blændværket i sig, uagtet man kan gennemskue det. Med andre ord, det er der stadig og har tendens til at hævde sig til enhver tid, men mennesket afviser så meget som muligt at blive styret af det. Dette kan fortsætte i lang tid, og det er en vanskelig periode, for selv om man prøver at styre blændværket og forhindre det i at påvirke livet, så har det stadig rod i det indre og trænger sig hele tiden frem. Det vil være mere rigtigt at sige, at på dette stadie styrer man blændværket snarere end nedbryder det. Stadierne eller trinene i processen er derfor:
- Betragtning – at se blændværket, som det
- Disidentifikation – at stå på afstand som iagttageren
- Styring – at holde styr på det og forhindre det i at påvirke.
- Nedbrydning – at nedbryde det gradvis og eliminere det
En langvarig proces
Disse stadier overlapper ofte hinanden, men husker man på dem, vil de være en hjælp til at se de forskellige punkter, som man står på, når de forskellige blændværk plager. Det vil kunne forhindre, at man blive mismodig, hvis det tager lang tid at bearbejde dem. Blændværk forsvinder ikke “fra den ene dag til den anden”, eller så snart de er opdaget. Nogle af dem er dybt rodfæstet i underbevidstheden, hvilket blev beskrevet i anden instruktion, og det kan blive en langvarig proces at drage dem op og ud af underbevidstheden og nedbryde dem i lyset af sjælens højere bevidsthed.
Processen er blevet sammenlignet med tågen, der stiger op fra en dyb dal, efterhånden som Solen kommer op bag bjergene og spreder sit lys og varme ud over landet. Til at begynde med stiger tågeskyer op, og når Solens stråler har draget tågen helt op, nedbrydes den lidt efter lidt, efterhånden som den når de højere luftlag, indtil man til sidst kan se hele det skyfrie panorama i dets sande proportioner.
Positive blændværk
Blændværkene i denne kategori er blevet kaldt “positive”, fordi de er baseret på positive handlinger og tænkning, hvilket blev omtalt i tredje års tredje instruktion som en af karakteregenskaberne i den nye tidsalder. Det bør bemærkes, at her anvendes ordet “positiv” ikke i betydningen værdifuld eller god. Tværtimod er “positive” blændværk lige så negative i kvalitativ forstand som alle andre former for blændværk. I virkeligheden kan de være mere negative, fordi de ofte er skadelige og har destruktive virkninger.
Selvhævdelse og mindreværd
To forskellige mennesketyper er disponerede for dem. Den første type er de mennesker, der har en medfødt selvhævdelse, er autoritative og “viljestærke” i personlig forstand. Den anden type er tværtimod mennesker, der har en iboende svaghed, hvilket de så inderligt er klar over og føler sig krænket over med bitterhed. Det tilskynder dem til at overkompensere for svagheden ved at udfolde og fastholde magt. Et eksempel på dette er den selvhævdelse og aggression, der til tider findes i mennesker, der er små af vækst, idet de føler fysisk mindreværd. Adler har udarbejdet en god redegørelse om denne psykologiske mekanisme og nævner, at forskellige former for “mindreværdskomplekser” kan snige sig ind ved selve roden af de forskellige former for aggression og selvhævdelse.
Disse to modsatte årsager til positive former for blændværk bør man huske, for det kan være en hjælp i valg og anvendelse af de rigtige teknikker til bearbejdelse af dem, at man forstår oprindelsen til ethvert af de blændværk, man prøver at nedbryde. Der findes mange blændværk i denne positive kategori, men kun nogle få af dem kan nævnes her. Følgende eksempler vil dog medvirke til bevidstgørelse om de mange variationer, der findes med denne “overpositive” tendens, og om de forskellige former de kan antage samt vise, hvordan sådanne blændværk kan styres, bekæmpes og nedbrydes.
1. Blændværk vedrørende magt
Blændværk vedrørende magt er en overdreven og fordrejet manifestation af den normale trang til selvhævdelse. Magt giver både en intens subjektiv tilfredsstillelse og gør det muligt – i det mindste midlertidigt – at opnå succes eller at erhverve begærede ting. Dette blændværk kan overskygge personen i en grad, så han/hun ligefrem besættes af det. Et særligt eksempel på dette var Friedrich Nietzsche, hvis vilje-til-magt havde så ulykkelige resultater.
Den eftertragtede magt kan forekomme på tre forskellige måder:
- Over mennesker, der skaber blændværk vedrørende autoritet.
- Over naturkræfterne.
- Over stoffet
De sidste to punkter skaber blændværk vedrørende effektivitet og teknologi.
Teknikken til rigtige proportioner, der blev belyst i anden instruktion, vil tydeligvis være en værdifuld øvelse for alle, der opdager, at de har dette blændværk vedrørende magt eller en tendens i den retning. Som Theodore Roosevelt sagde, det “skal have den plads det tilkommer”, og så vil man se sig selv i et mere sandt perspektiv. Kultivering af modsætningen er også en af hovedteknikkerne til bearbejdelse af dette blændværk. (Se senere i denne instruktion).
2.Blændværk vedrørende autoritet
Blændværk vedrørende autoritet, eller mere korrekt, vedrørende udøvelse af autoritet, har lighedspunkter på alle niveauer og på mange områder. Der findes utallige små diktatorer i alle organisationer, og de nuværende bureaukratiske systemer giver dem rigelig yngleplads. Indtil for nylig blev den autokratiske fader accepteret som det normale overhoved i familien -en kendsgerning, der har været en af årsagerne til ungdomsoprør.
Denne autokratiske holdning er ikke kun baseret på kærlighed til magt, men også på en forvisning om at gøre det rigtige – hvilket naturligvis også er et blændværk. Under mere eller mindre iøjnefaldende former er det så udbredt i dag, at det er en grundlæggende holdning hos en stor del af menneskeheden.
Åndelig autoritet
Blændværk vedrørende autoritet kan lige som alle blændværk med tilknytning til magt og overlegenhedsfølelse komme til udtryk på det fysiske, det følelsesmæssige og det mentale niveau. Men det kan også forekomme i den åndelige bevidsthed. Når blændværk er baseret på enten en stærk følelse af guddommelig styring eller “åbenbaring” eller på de etablerede dogmers og trosretningers autoritet, så kan det blive et alvorligt blændværk og en farlig fordrejende og aggressiv kraft. Inkvisitionen er et eksempel på den værste form for dette blændværk af “åndelig autoritet”, og på at det kan blive alt for almægtigt.
Lykkeligvis er autoritetskulturen hurtigt på vej ud. Den var et særligt kendetegn i tidligere tider, men de frihedselskende og frit tænkende samfund, der opbygges i dag – i det mindste i Vesten – har en ny holdning. Der findes ikke længere respekt for “autoriteter”. De bliver i høj grad kasseret, og man kan forvente, at dette blændværks greb om alle diktatorer og dets støtte til dem vil mindskes gradvis, efterhånden som den nye tidsalder fortsætter.
Skønt blændværk vedrørende effektivitet og teknologi meget ofte, som tidligere nævnt, udvikles fra kærligheden til magt og dens udøvelse, så er de mere specifikt forbundet med aktivitet, der er den tredje kategori af blændværk, som senere skal studeres. Det vil blive beskrevet i sjette instruktion.
Teknik til transmutation
Den teknik, der blev anbefalet til bearbejdelse af blændværk vedrørende magt, kan også anbefales til bearbejdelse af blændværk vedrørende autoritet, som i virkeligheden er en tilkendegivelse af kærlighed til magt. Men når de er anvendt i et stykke tid, så kan man også praktisere teknikken til transmutation (se anden instruktion). Med denne teknik, der vil blive forklaret mere detaljeret i sjette instruktion, styrer man den energi, der ligger bag et blændværk og anvender den på en højere måde. Dette betyder, at når man har opdaget sin tendens til at blive overautoritativ, har placeret sig selv og sin situation i rigtige proportioner og har gjort nogle tiltag til at kultivere modsatte egenskaber, såsom ydmyghed, så fortsætter man med at transmutere sin kærlighed til autoritet og sine diktatoriske tendenser til ansvarsfølelse med ægte og medlidende omsorg for menneskene i omgivelserne. Både den tidligere holdning og metoden til at tilkendegive den er på denne måde blevet transmuteret, og derved kan den energi, der ligger bag blændværket, anvendes på en konstruktiv og nyttig måde.
3. Blændværk vedrørende fysisk styrke
Blændværk vedrørende fysisk styrke kan man kalde et mere primitivt udtryk for den positive selvhævdende type blændværk. For de mennesker, der ikke kan udtrykke sig selv på de højere niveauer, tjener konkurrencer og sport et godt formål. Det kræver selvdisciplin, mod, koncentration, udholdenhed, evne til at modstå strabadser og meget ofte gruppeindsatser og samarbejde.
Blændværket opstår, når man lægger for stor betydning på resultater, og når opmærksomheden udelukkende er fokuseret på det. Derved udvikles stolthed på det fysiske niveau, og en konkurrenceånd gør sig gældende, som derefter kan give næring til hensynsløshed, og det kan endog føre til ekstreme former for fysisk aggression og voldsomhed.
De teknikker, der er blevet nævnt, kan også være nyttige øvelser til dette blændværk. De vil endvidere være gavnlige i relation til alle efterfølgende blændværk, der ligger inden for det overpositive område.
4. Blændværk vedrørende ambition
Blændværk vedrørende ambition har nær forbindelse til de tre foregående, for kærlighed til magt, til succes og høje positioner er de drivende kræfter i ambition. Når mennesket plages af dette, er det udelukkende beskæftiget med at nå toppen, og det har skadelige indvirkninger både på mennesket selv, på de nærmeste og socialt. Ofte fortsætter det ambitiøse menneske sin stræben langt ud over, hvad det har af fysisk styrke, og det opbruger sin energi i et omfang, der efterlader det fysiske legeme helt udmattet og åbent for fysiske og psykiske lidelser.
Ambitionens bivirkninger
Men det ambitiøse menneske har også tendens til at påtage sig for meget på andre måder. Dette resulterer i ineffektivitet og endog fejlslag, og det påvirker tillige andre. Dette er beskrevet på humoristisk vis i bogen Peter-princippet af dr. Laurence J. Peter og Raymond Hull. (Udgivet af William Morrow & Co. Inc.). Den er blevet en bestseller, hvilket kan tages som et opmuntrende tegn, fordi den afdækker blændværket vedrørende ambition og latterliggør det nuværende almindeligt anvendte forfremmelsessystem, som dr. Peter kalder “hierarkologi”, der resulterer i dårlig ledelse og i den inkompetente organisering, man kan se alle vegne.
Blandt de mere alvorlige virkninger af ambition sker det ofte, at det fremmer hensynsløshed, grusomhed og total tilsidesættelse af andres rettigheder. Det er ofte den motiverende impuls bag kriminalitet og voldshandlinger, og det er naturligvis den drivende kraft hos alle diktatorer.
Fra ambition til destruktion
Ud over den personlige ambition, kan den gruppe, det ambitiøse menneske tilhører, være fokus for overdreven ambition. Diktatorer og nationale ledere er ambitiøse på deres folks og lands vegne og stræber efter at udvide territorierne og som konsekvens at dominere andre nationer. De er optaget af dette i en sådan grad, at det kræver total selvopofrelse, for al deres energi bruges til at opnå dette mål. Sådanne mennesker påtager sig et overordentligt stort ansvar og løber en stor risiko. Ambition kan meget nemt føre til destruktiv handling, og den nyere tids historie indeholder mange dramatiske eksempler på dette.
Lykkeligvis er det kun enkelte mennesker, der befinder sig i en position, hvor blændværk vedrørende ambition kan få så katastrofale følger i et større omfang, men man skal forstå, hvordan det virker på en gruppe og på en nation såvel som på et enkelt menneske, så man ikke løber den risiko at blive indfanget i dets greb sandsynligvis uden at vide det, og den risiko at bidrage til det uden at være klar over, at det er netop det, man gør.
Åndelig ambition
Ambition er et blændværk, der er nemmere at få øje på hos andre end hos sig selv, og det kan lige som blændværk vedrørende autoritet være forbundet med et åndeligt liv såvel som med resultater på personlighedsniveau. Det kan siges, at jo højere niveauet er for tilkendegivelsen af ethvert blændværk, jo vanskeligere er det at opdage det, og åndelig ambition – selv om den forekommer i en meget transformeret form for begær efter personlig succes – kan på snigende måde fordreje en sand højere motivation.
5. Blændværk vedrørende stolthed og overlegenhed
Stolthed og overlegenhedsfølelser er blændværk, der er nært forbundet med ambition. Mennesker overvurderer sig selv og det, de har opnået, og ser ned på andre, der ikke har opnået særligt meget og betragter dem som mindreværdige. Denne tendens kan begynde fra et behov om at ville “hævde sig”, men den kan udvikle en overlegenhedsfølelse, og hvis det er tilfældet, soler de sig i dette blændværk og nærer det med den tilfredsstillelse, som denne holdning giver dem.
Mennesker, der har et stolthedsblændværk, kan ikke udstå overlegenhed hos andre. Denne reaktion er særligt fremherskende nu for tiden, idet den tager form som uvilje over for mennesker, der viser sig at være dygtigere, og de forsøger at nedgøre dem på enhver mulig måde. Som en vippe går den enes personlige overlegenhedsfølelse op, når en andens overlegenhed går ned. Den almindeligt udbredte måde “at få sandheden frem” om fortidens store mænd og kvinder og finde frem til og udarbejde alle deres brister, og gøre disse mennesker ringere end de var, og ligefrem ignorere det de opnåede, skyldes i overvejende grad denne holdning.
Dette er naivt såvel som uretfærdigt, fordi de store har udrettet noget på trods af deres svagheder og brister, og de bør værdsættes så meget mere, fordi de overvandt disse forhindringer tilstrækkeligt til at fuldføre store ting. Dette har til tider været den mest heroiske del, de har gennemført. Man bør også altid huske, at mennesker fungerer på forskellige niveauer, så selv om de har brister og endog fejl på ét niveau, så kan de opnå meget på et andet.
Den almindeligt udbredte tendens med at nedgøre andre har Rabindranath Tagore givet udtryk for med ordene:
Ildfluen sagde til stjernerne: “Astronomerne siger, at den dag vil komme, hvor I vil blive udslettet”. Stjernerne svarede ikke.
Besiddelsesblændværk
For mennesker uden specielle muligheder eller evner tager dette blændværk ofte form som stolthed over at besidde ejendele. Det er det, der ligger bag talemåden “at være på højde med naboen”, som skønt det synes at være et mindre blændværk ofte gør megen skade. Ud over den dårlige følelse, det skaber, anvendes hele livet til at erhverve flere penge, få højere status, bedre biler, større huse og flere og flere ting, der nærer stoltheden, og dette værdiløse imperium opbygges ofte på bekostning af helbred og sand livsglæde og livsudfoldelse.
6. Blændværk om at være sikker på at have ret
At være sikker på, at man har ret, er også et aspekt af stolthed. Det er en overlegenhedsfølelse på et mentalt niveau, og den følges af en svigtende evne til at opdage eller tolerere andres synspunkter, dogmatisme og andre “synder” af mental art, hvilket der senere skal studeres mere detaljeret. Det er et blændværk, der har tendens til at opstå, efterhånden som tænkeevnen begynder at udvikles – f.eks. den mentale arrogance, som ofte ses hos unge mennesker, før de erhverver flere kundskaber og større visdom.
Det er dog en holdning, der er ved at forsvinde på grund af den nuvæ- rende krise, som menneskeheden befinder sig i. Det udbredte spørgsmål om den værdinorm, som alle eksisterende former og levemåder har, er årsag til, at et stigende antal mennesker føler sig forvirrede, rådvilde og usikre. Denne forvirring er et nødvendigt stadie, der har sine gode aspekter, men den kan også skabe problemer og vanskeligheder, og den nærer negative blændværk, såsom frygt og depression.
Blændværkets blændværk
Før emnet blændværk vedrørende stolthed forlades, er det vigtigt at vide, at dette blændværk udgør en af de største forhindringer til at opdage andre blændværk. Det ikke alene hindrer et menneske i at se sine egne svagheder, men det får det også til at afvise en erkendelse af dem, selv om
de er ret fremherskende. Stolthed har den specielle egenskab, at den kan skjule et menneske for sig selv, og det er derfor nødvendigt at gå dybere ind i dette problem for at blive sikker på, at stoltheden ikke “narrer os” til forkerte vurderinger og til en uforholdsmæssig stor følelse af at have stor betydning og være bedst egnet. Teknikken til rigtige proportioner har også i denne forbindelse stor værdi. Den er i virkeligheden speciel nyttig til alle positive blændværk, der har tendens til at skabe en følelse af personlig overbetydning og overlegenhed.
7. Blændværk vedrørende selvcentrerethed
Man må være klar over, at normalt er alle mennesker til en vis grad selvcentrerede, og derfor har de mere eller mindre et blændværk i denne retning. For at bruge en analogi fra videnskaben om astronomi, så har mennesker med dette blændværk endnu ikke nået sin egen “koperniske revolution”, idet de stadig betragter sig selv som midtpunkt for alt omkring sig på samme måde, som astronomer før Kopernikus mente, at Jorden var universets midtpunkt. Det er naturligvis en helt forkert opfattelse, men alligevel lever mange uden videre deres liv på denne måde. De forventer, at alt og alle skal tage specielt hensyn til dem, men de ignorerer, at andre mennesker kan have den samme tendens, og at de har ret til at leve deres eget uafhængige liv.
Selvcentrerethed skaber også isolation, ensomhed og tilbagetrækning. De mennesker, der er “sløret” af dette blændværk, mangler helt evnen til at interessere sig for andre mennesker og har en meget begrænset psykologisk forståelse. De får ganske enkelt ikke den tanke at identificere sig med et andet menneske, og deres intense selvoptagethed, hvad angår deres eget liv, hindrer dem i at åbne sig.
En radikal måde at blive dette blændværk kvit på er også her at anvende teknikken til rigtige proportioner. En anden øvelse, der i denne relation har stor værdi, er “som-om” teknikken, der beskrives andet sted i denne instruktion. Ved beslutsomt at prøve at tænke og handle “som-om” man handler i et andet menneskes sted, kan man forestille sig og nå frem til en rigtig forståelse af dets følelser og reaktioner. På denne måde kan man blive mere bevidst om de verdener, andre lever i, og dette bevirker, at der kommer en åbning i den grænsering, der findes omkring selvcentreretheden, og derved begynder en nedbrydningsproces af dens greb.
8. Forskellige blændværk vedr. ensomhed og isolation
Ensomhed, isolation og tilbagetrækning er blændværk, der har relation til Man kan kalde ensomhed for en arkaisk illusion, for i virkeligheden findes der ikke ensomhed, hverken for det enkelte menneske eller i universet. Ethvert menneske rammes konstant af utallige påvirkninger på alle niveauer. Disse påvirkninger strækker sig lige fra de stråler, der når menneskene fra fjerne galakser efter millioner af lysår, til de klimatiske tilstande i omgivelserne, og til de psykiske påvirkninger, nutidens mennesker bombarderes med både fra de larmende massemedier og helt uvilkårligt fra den psykiske atmosfære eller det “ocean”, der i psykologisk terminologi kaldes “det kollektive ubevidste”.
Isolation er et blændværk
Men omvendt, så påvirker ethver menneske også omgivelserne hele tiden, selv om man ikke er klar over det. På det fysiske plan kan man bære på mikrober og vira, og man har hver især en specifik duft, som dyr specielt kan registrere og genkende. Også følelsesmæssigt og mentalt påvirker man konstant andre, ikke kun med ord og handlinger, men også gennem subtile psykiske påvirkninger. Man bør have kendskab til disse processer, for de indebærer betydelige ansvar, og med et sådant kendskab bliver man i stand til at skelne mellem de påvirkninger, der er en hjælp, og de påvirkninger der kan være skadelige blandt de konstante strømme, som man både modtager og udsender.
Mennesker, der føler ensomhed eller har en separativ indstilling, har den fejlagtige tro, at de er upåvirket af alt det, der foregår omkring dem, men paradoksalt nok, så gør dette dem mere tilbøjelige til at blive påvirket. Altså, de har stor tilbøjelighed til at frigøre skadelige og destruktive kræfter, fordi deres mangel på hensyn til og kommunikation med andre har tendens til at udvikle kritik, fordomme, mishag og endog virkeligt had.
Oversensitivitet
Men der findes også en anden og helt anderledes slags isolation og ensomhed, hvor årsagen er oversensitivitet. I dette eksempel er det en form for selvbeskyttelse, en forsvarsmekanisme, der opbygges ved at skabe en form for et “psykisk panser”. Dette er en mere negativ type isolation, og den bliver omtalt senere, når de negative blændværk skal studeres.
Det er ikke nødvendigt at gå mere detaljeret ind i teknikken til at nedbryde ensomhedsfølelsen. De metoder, man kan anvende til det, er ret tydelige, og de egenskaber, der bør kultiveres for at modvirke den, er nævnt i en opstilling i forbindelse med henholdsvis rigtige menneskelige relationer og princippet om den gode vilje i første og anden instruktion. Flere af de nævnte teknikker kan man anvende i bearbejdningen af dette blændværk, men man bør også huske, at ensomhedsfølelsen næres ofte af andre blændværk, specielt af dem, der findes på det mentale niveau.
Blændværk vedrørende frihed og uafhængighed
Nu for tiden findes der et stort krav om frihed både for det enkelte menneske og for grupper. Men det rejser et mærkværdigt paradoks. Det påstås, at når mennesker opnår at få frihed, så bruges den enten forkert, f.eks. til ekstreme former for ukontrolleret selvudfoldelse, handlefrihed og endog voldshandlinger, eller de ved ikke, hvad de skal bruge den til. Den sidstnævnte kategori motiveres til at søge en eller anden ydre støtte eller med andre ord til at gå tilbage til en form for autoritet. Eric Fromm har beskrevet dette ganske udmærket som “Flugten fra frihed” i sin bog med samme navn. (Eric Fromm, Escape From Freedom. Hart, Rinehart and Winston, New York, 1941). Menneskene opdager, at frihed giver ansvar, og at den i sig selv kan blive en byrde, som de forsøger at undgå på forskellige måder, idet de enten søger en autoritet, de kan stole på – eller kan skyde skylden på – eller de søger en eller anden erstatning.
Det fører naturligvis til, at der sker sammenstød mellem de ukontrollerede friheder, og det begrænser den forventede frihed. F.eks. rejser relationen mellem den enkeltes frihed og en gruppes frihed mange problemer, og meget hurtigt bliver det tydeligt for de involverede, at den nyfundne frihed, de prøvede at nyde, ikke er så enkelt, som de forestillede sig, og heller ikke en patentløsning på alle frustrationer.
Frihed fra og frihed til
Man bør ikke kun tænke på frihed som “frihed fra”, men snarere som “frihed til”. Ønsket om at blive fri fra giver grundlag til blændværket vedrørende frihed. Der er tendens til at tænke på frihed som en lyksalig tilstand væk fra alt, der binder og begrænser, mens det i virkeligheden kun frigør mennesket til nye muligheder på andre niveauer, som det selv skal gå ind for og tilkendegive.
Lige som med ensomhed, så findes der ikke nogen fuldstændig frihed og uafhængighed. Alle er uløseligt forbundet med og involveret i et netværk af indbyrdes afhængighed, og blændværk vedrørende frihed vil vedblive at bestå, selv om man tror, at det er muligt at blive fri for det og at leve uafhængigt af alt omkring sig.
De rigtige krav om frihed bør gælde frihed til at give udtryk for det bedste man har i sig, til at være skabende og til at have mulighed for at udvikle sig. Dette betyder ikke handlefrihed eller selvisk tilfredsstillelse på de lavere niveauer eller anarki. Rigtig anvendelse af frihed kræver en høj grad af personlig disciplin og selvkontrol.
Frihed til gavn for helheden
Dette blændværk bør ikke altid tage de ekstreme og åbenlyse former, som man ofte kan se hos ungdommen i denne tid, for det bør derimod tage form som en subtil indflydelse, der påvirker de indre holdninger og reaktioner. Det kan føre til, at der opstår andre blændværk såsom uvilje, bitterhed og frustration. For at opveje dette, er man nødt til at blive klar over, hvor man er fri og inden for hvilke livsområder, samt opfatte de virkelige niveauer for frihed. Derefter må man blive enig med sig selv om at acceptere de mindre restriktioner, som kan begrænse ens tiltag, og at se dem i de rette proportioner som midlertidige begrænsninger, der er nødvendige som det bedste for en større helhed.
Teknikker som disidentifikation og rigtige proportioner vil være nyttige her, og teknikker til nærværelse og til indifferens, som vil blive forklaret detaljeret senere, vil specielt være en hjælp til at tilvejebringe en mere udstrakt holdning og en mere vidtspændende opfattelse, der neutraliserer dette blændværk på alle bevidsthedsniveauer.
Utålmodighed og irritabilitet
Som det sidste behandles en anden form for blændværk, der ofte er en “belastning” for den positive, dominerende og aggressive mennesketype – utålmodighed. Hertil kommer et heftigt temperament, irritabilitet og en vredladen holdning, der gør livet uudholdeligt for et stort antal mennesker. Disse blændværk har en destruktiv egenskab, og de påvirker andre særdeles kraftigt såvel som mennesket De eliminerer sindsro, undertrykker glæde og forbitrer systemet og skaber en generel uro i menneskets eget indre og i dets omgivelser. Disse blændværk bør man med største grundighed bearbejde. I denne tid med forceret levemåde og nervepres er utålmodighed og irritabilitet i højeste grad udbredt, og det må bemærkes her, at denne form for blændværk og også andre, såsom frygt og depression, har tendens til at vise sig og tiltage, når det fysiske legeme, der inkluderer nervesystemet, er under usædvanlig stor belastning.
Blændværkets årsag og virkning
Et blændværk kan have rod på hver af personlighedens tre niveauer, og man bør altid prøve at opdage det punkt i sit indre, hvor det synes at komme fra. Et “mentalt” blændværk kan f.eks. godt have oprindelse i en følelsesmæssig holdning, og en følelsesmæssig reaktion som irritation kan godt have årsag i et større nervepres eller et fysisk dårligt helbred. I sidstnævnte tilfælde er det helt klart nytteløst at klandre den følelsesmæssige natur og kun anvende psykiske eller åndelige teknikker. Man er nødt til at tage de midler i brug, der findes på de fysiske niveauer, for at lindre situationen og lette det oprindelige pres.
Høj intelligens – stor utålmodighed
Intellektuelle evner er ofte årsag til utålmodighed. Mennesker, der kan tænke hurtigt, opfatter med klarhed og fuldfører opgaver med dygtighed, har tendens til at vise utålmodighed over for mennesker, der er mere langsomme og ikke så dygtige, uden at se de vanskeligheder, som den ikke så dygtige må kæmpe med. I virkeligheden burde de mennesker, der har nået høje intelligensog integrationsniveauer, være i stand til at se andres problemer meget lettere og derfor have større forståelse for deres situation og vise dem større medfølelse. Imidlertid er det sjældent tilfældet, hvad angår den positive type, som har en dominerende vilje, og som er optaget af at komme videre for at nå sine egne mål.
Tolerance
Erkendelse af et bredere billede og af den kendsgerning, at man ikke kan forvente fuldkommenhed, er det første skridt i bearbejdelse af dette blændværk. Man befinder sig i et ufuldkomment univers, hvor alle tilsammen med alt levende er under stadig udvikling mod at opnå større bevidsthed, evner og fuldkommenhed. Det er en langsom proces, hvor alle er involveret, og ingen har ret til at være utålmodig, når det gælder utilstrækkeligheder og ufuldkommenheder hos andre mennesker. Erkendelse af dette eliminerer den fejlagtige tanke, at alle og enhver skulle have de samme egenskaber og befinde sig på samme dygtighedsniveau, idet denne erkendelse udvikler større tolerance.
Igen vil teknikken til rigtige proportioner være en hjælp, og ligeledes kultivering af en humoristisk sans. Man bliver ofte irriteret og endog bragt i forbigående vrede af livløse tingester – men en humoristisk sans kan hurtigt bringe sådanne latterlige reaktion ud af verden.
En af vanskelighederne ved blændværk af denne art er, at de har tendens til at vise sig alt for hurtigt til at blive afbalanceret, men øvelse i brugen af de forskellige teknikker, såsom disidentifikation, som-om og indifferens, vil være til hjælp i en gradvis nedbrydning af tendensen til hurtig, automatisk og irritabel reaktion.
Ydmyghed og accept
Når det drejer sig om at kultivere modsætninger, så bør man prøve at udvikle ikke alene de åbenbare modsatte egenskaber som tålmodighed, overbærenhed og tolerance, men også f.eks. ydmyghed, der kan nedbryde overlegenhedsfølelsen, som ofte har rod i utålmodighed. Man må ofte bearbejde ét blændværk sideløbende med et andet, fordi de jævnligt fremkalder hinanden og derefter støtter og nærer hinanden. At acceptere er en anden egenskab, der bør kultiveres, fordi den opbygger en generel modstand mod disse blændværk. Når man holder op med at stritte imod hindringerne og ufuldkommenhederne omkring sig og udvikler evnen til at acceptere, så udvikler man samtidig tolerance og sindsro, og det vil spare megen spild af energi.
Det er en hjælp at søge årsagen til et blændværk og at tro på, at det står i ens magt at ændre det. En kvinde, der i hele sit liv led af utålmodighed og irritabilitet, formodede, at det var karaktertræk i hendes personlighed, og at de ikke var til at ændre. Til sidst erkendte hun, at de gav hende en overlegenhedsfølelse. I lyset af denne indsigt forsvandt disse blændværk, og alle hendes relationer udvikledes.
Kuren er kærlighed
Som konklusion kan man sige, at en vigtig egenskab hos de positive blændværk er en forkert og til tider voldelig anvendelse af energi. Den positive mennesketype har i sig en højere andel af energi, end de mere negative typer, og det er ofte vanskeligt at styre denne energi og kun anvende den på en rigtig og konstruktiv måde. Et sådant menneske har et højt potentiale og kan opnå store ting, men denne kraft indeholder også anlæg til at blive destruktiv. Den store “modsætning”, der bør kultiveres af alle, som besidder en større andel af energi og vilje og lignende træk, er kærlighed. Dette er den rigtigste løsning på alle de problemer og vanskeligheder, der kan opstå. Kærlighed afbalancerer de positive, dynamiske og medrivende kræfter og er den store vogter over, at de anvendes rigtigt.
Teknikker til kultivering af modsætningerne
Det er gavnligt at huske, at de to første teknikker – disidentifikation og rigtige proportioner – blev beskrevet i anden instruktion. De to næste, der skal studeres, er kultivering af modsætninger og “som-om”. Den første, der er en af de enkleste og bedst forståelige, er også en af de mest betydningsfulde psykologiske og åndelige metoder til bearbejdning af personlige blændværk. Den er en hjælp, når man prøver kræfter med psykologiske, nervebetonede og også psykiske vanskeligheder, og den er “mester-metoden” specielt til de negative blændværk.
Hvor det er vanskeligt at bekæmpe et blændværk direkte, kan dets modsætning ofte kultiveres meget lettere, og derved kan man nå det punkt, hvor modsætningen besejrer det blændværk, der har skabt bekymring. F.eks. er det vanskeligt at bekæmpe frygt direkte, men “mod” kan udvikles, så frygten mindskes og til sidst endog blive elimineret. Det er en metode, der har været inkluderet i de fleste åndelige trosretninger siden tidernes morgen, og den er nævnt i Patanjalis Yoga Sutras:
For at overvinde hindringerne og deres følgevirkninger kræves intens anvendelse af viljen på en eller anden sandhed (eller et princip).
(Sutra 32 i første bog)
Alice A. Bailey har i sine kommentarer til denne sutra i Sjælens Lys, (Esoterisk Center Forlag) opstillet de syv hindringer og modsætningerne:
Hindringer | Metode til bearbejdelse |
---|---|
Legemlig uformåenhed | Sund, fornuftig levevis |
Mental træghed | Kontrol over livskraften |
Fejlagtige spørgsmål | Målrettet tænkning |
Ligegyldighed | Meditation |
Dovenskab | Selvdisciplin |
Manglende kontrol af vrede | Korrekt analyse |
Fejlagtig opfattelse | Indre oplysning |
Dette er et eksempel på, hvordan teknikken kan benyttes som forberedelse til større erkendelse af sjælen, men den er i lige så høj grad egnet til bearbejdelse af ethvert blændværk eller uheldigt karaktertræk, der specielt plager.
Den horisontale og den vertikale metode
Der findes to måder til kultivering af en modsætning: Den ene er den psykologiske metode – at kultivere ved f.eks. at neutralisere frygt, og kærlighed til at neutralisere had og så videre. Denne metode kan man kalde den horisontale metode. Den anden kan kaldes den vertikale metode, fordi den medfører en påkaldelse af sjælen, således at nedstrømningen af den energi og det lys, der kommer fra sjælen, neutraliserer og derefter nedbryder blændværket. Det er nødvendigt at have en klar opfattelse af det blændværk, der skal nedbrydes, for at alle teknikkerne kan blive effektive, og det gælder specielt ved kultivering af modsætningerne, og man er afhængig af at forstå blændværket rigtigt for at kunne foretage et rigtigt valg af den modsætning, der skal kultiveres. Viljen er også et essentielt element i denne teknik, fordi metoden kræver en konstant bestræbelse til at udvikle det, som ligger latent, eller som måske kun lige er begyndt at eksistere.
Teknikken til kultivering af modsætninger kan anvendes til de fleste blændværk. F.eks. modsætningen til selvcentrerethed er gruppeerkendelse og universalitet – modsætningen til ensomhed og isolation er samarbejde – modsætningen til afhængighed er samhørighed. Men som en helt speciel øvelse er denne teknik den bedst anvendelige til at afbalancere de negative blændværk, hvilket vil blive beskrevet i næste instruktion.
Kombination af teknikker
Processen med at kultivere modsætninger er altid mere eller mindre effektiv, og ofte er den ikke helt tilstrækkelig, specielt når intensiteten, eller man kunne sige “spændingen” i blændværket er meget stærk. Når det f.eks. drejer sig om dyb frygt, så er det ikke tilstrækkeligt at kultivere “mod”, det vil også være nødvendigt at benytte andre teknikker. Helt generelt vil det altid være et godt princip at anvende mere end én teknik og at kombinere dem, således at deres virkninger er komplementære.
Den følgende øvelse kan anvendes til at kultivere enhver af de egenskaber, der er nævnt i nedenstående opstilling, eller enhver anden væsentlig egenskab, som man føler, man har behov for.
Blændværk | Modsætning |
---|---|
Selvoptagethed | Interesse for andre |
Mindreværdskomplek | Tiltro |
Selvmedlidenhed | Barmhjertighed |
Depression | Glæde |
Overaktivitet | Regelmæssig handling |
Dovenskab | Aktivitet |
Konflikt | Harmoni |
Kritik | Påskønnelse |
Ubeslutsomhed | Vilje |
Besiddelsestrang | Generøsitet – deling |
Øvelse til kultivering af modsætninger
1. Sid i en behagelig stilling – alle muskulære og psykiske ssppæænndinger slappes af – træk vejret langsomt og rytmisk.
2. Tænk på den egenskab, du søger at kultivere. Opfat dens værdi og Vurdér den i tankerne og med dine følelser og beslut dig til at udvikle den mere og mere.
3. Påkald den nu Som hjælp kan man nævne den gentagne gange eller læse en kort sætning, der har forbindelse med den.
4. Forpligt dig til at fastholde og give udtryk for denne egenskab hele dagen, uanset hvad der sker, og at være dens levende eksempel og udstråle den.
“Som-om” teknikken
Det første, der bør stå helt klart vedrørende som-om-teknikken, er, at det drejer sig ikke om at få sig selv til at tro, at man ikke har det pågældende blændværk. Metoden er ikke fornægtelse, som visse yderliggående retninger praktiserer, det er snarere en klar erkendelse af blændværket og derefter en beslutning om at gå videre på trods af det. Man ved alt for godt, hvad det er, men man nægter at identificere sig med det, og på den måde kan man anbringe det på dens rette plads og så at sige holde den ud i “arms længde”.
Her er et eksempel: Man kan føle sig nedtrykt, men man opfatter depressionen som en bølge af følelser. Man står på afstand af den. Den kan skylle ind over én og omslutte én, men den er ikke identisk med ”jeg’et” – og som ”jeg” bestræber man sig på at handle som-om depressionen ikke var der. Dette gør hele forskellen. Man fornægter altså ikke en eksisterende kendsgerning, men sætter den på sin rette plads.
At handle som-om kræver helt klart en hel del disidentifikation, og arbejder man videre med denne teknik, som beskrevet i anden instruktion, vil det bidrage til at udvikle evnen til at anvende denne metode. Det vil også være helt tydeligt, at når man handler som-om, så er man ikke plaget af et fremherskende blændværk, og det betyder generelt, at man må opvække en stor del af dens modsætning. F.eks. kræver det mod at leve videre som-om man ikke har nogen frygt, og det kræver stærk indre positivitet at handle som-om man ikke føler nogen form for depression. Så ved at benytte disidentifikation, så kultiverer man samtidig modsætningen. Disse tre metoder er nært sammenknyttet.
Det er tænkningen, der styrer
At handle “som-om” har den fordel, at det virker øjeblikkeligt, man skal ikke vente på resultater, som med de andre teknikker, der er mere dybtgående og derfor virker langsommere. Som-om teknikken kortslutter i en vis forstand den følelsesmæssige del i menneskets indre. Det er tænkeevnen, der beordrer og styrer det fysiske legeme til at fungere rigtigt og uden at tage hensyn til de følelsesmæssige reaktioner isolerer og hindrer dem i at gribe ind. Dette eliminerer ikke blændværket, men det gør det midlertidigt kraftesløst.
Desensibilisering
Som-om teknikken er effektiv, når der er en bevidst følelse i modstrid til den måde, man ønsker eller burde fungere på. Det vil lykkes, hvis følelsen, der skal overvindes, er moderat og ikke alt for intens, men når frygt eller en anden følelse er meget intens, så er den teknik, der bør anvendes, desensibilisering eller teknikken til imaginær skoling. Ligeledes, når der findes en blokering fra underbevidstheden med traumatiske indtryk fra fortiden, der har dannet et kompleks, vil det være vanskeligt og i nogle tilfælde endog umuligt at handle “som-om”. I sådanne tilfælde må man først bearbejde blokeringen ved at anvende metoder, der er tilpasset en sådan tilstand.
Virkeligt eller uvirkeligt
På dette tidspunkt i studiet vil det være rigtigt at belyse to spørgsmål, der meget ofte stilles vedrørende som-om metoden. Er det ikke en løs påstand, spørger nogle, at kunne kultivere noget uvirkeligt, noget urigtigt? Og ligeledes, fører denne metode ikke til et blændværk, hvor man tror, man har overvundet noget, hvilket man i virkeligheden ikke har?
Med sådanne spørgsmål overser man det grundlæggende i denne teknik, og det er det faktum, at som iagttager har man opdaget blændværket og besluttet, hvilken teknik der skal anvendes til at modvirke det og endvidere, at denne holdning hos den upartiske iagttager, som styrer det, må opretholdes for at kunne gennemføre forsøget vellykket. F.eks. på trods af, at man i det indre er bange, så handler man som-om man ikke er bange. Man ved, hvad man gør. Derfor, selv om denne holdning opretholdes korrekt, så må man ikke tro, at man har elimineret blændværket. Dette er absolut ikke selvbedrag.
Fokusering og påkaldelse
Et andet synspunkt er, at man ikke kan vente til man fuldt ud har overvundet et blændværk med at indtage en positiv holdning til det. For det gælder alle fremskridt, at man må rette opmærksomheden fremad mod det mål, man ønsker at nå. Og det gælder alle udviklinger, alle opdagelser og alle resultater. Først fanges visionen om det, der skal udføres, og det bevirker, at tanken udsender en “pil”. Derefter styrkes denne tilstand ganske langsomt ved hjælp af den skabende tænkning såvel som af de fysiske og følelsesmæssige bestræbelser for at nå frem til det, der opbygger og konsoliderer indsatsen med fokusering og påkaldelse.
Påkaldelse bevirker, at en bestemt skabende kraft kommer til hjælp. Påkaldelsen etablerer kraften i tankerne og styrker holdningen ved at vække en følelsesmæssig respons til den egenskab, der er påkaldt. Frem for alt er det en viljeshandling, og når viljen deltager, er man godt udstyret til at overvinde det aktuelle blændværk.
Det mangesidede menneske
Tanken om, at man ikke bør lade som-om man er noget, man ikke er, er en overforenkling, der ikke tager menneskets mangesidede natur i betragtning. De forskellige elementer i det indre virker på forskellige måder. Man bliver ikke styret af ét bestemt blændværk i alle dele af sit væsen, i hvert fald meget sjældent, og derfor er det ikke hypotetisk at handle i overensstemmelse med de højeste begreber og idealer.
Oprigtighed og impulsivitet
De mennesker, der gør indvendinger mod denne teknik med den begrundelse, at den er en løs påstand, tilkendegiver et andet blændværk – blændværket vedrørende oprigtighed. Dette er et af de “højere” bbllæænndd– værk, men det er godt at kunne gennemskue det og vide, at det kan have ulykkelige og til tider katastrofale
Oprigtighed betyder ikke, at man skal give luft for enhver impuls og slippe alle følelser løs. Dette er intet andet end en impulsivitet og primitiv holdning hos mennesker, der ikke er begyndt at bearbejde og transmutere sit eget indre. Virkelig oprigtighed betyder trofasthed til principper, til sine idealer og vurderinger og forsvarer ikke aggressive adfærdsmønstre og heller ikke ubehagelige udtalelser, der ofte kommer fra mennesker med dette blændværk.
Derfor er som-om teknikken ikke en form for selvbedrag eller for helt tilsigtet at bedrage andre. Man kan endog ofte helt åbent indrømme et blændværk, f.eks. at være bange, være utålmodig eller være nedtrykt og alligevel erklære, at man vil gå videre som-om man ikke er det. Dette kan betragtes som en “nødløsningsmetode” på grund af omstændighedernes pres, men det er en meget nyttig teknik, så længe man prøver at løse problemet med at eliminere blændværket fuldstændigt. For at kunne gøre det, kræves der tillige forskellige andre metoder.
Loven om gruppebestræbelse og blændværk
Når loven om gruppebestræbelse studeres, bliver det klart, at der igen er tale om et blændværk, der er forbundet med det enkelte menneskes relationer til andre. F.eks. er selvhævdelse en direkte modsætning til gruppebestræbelse, selvcentrerethed forhindrer eller gør det frie samspil i sandt gruppeliv meget vanskeligt, og besiddelsestrang vanskeliggør deling.
I virkeligheden kan man sige, at forsøg på at leve i grupper og at arbejde med loven om gruppebestræbelse er en streng prøvelse i forbindelse med disse former for blændværk, og det giver stor mulighed for at eliminere dem. Alligevel har mange mennesker mere eller mindre held med at leve i grupper og at forsøge “gruppens liv” i dag, og det er et håbefuldt tegn på, at de blændværk, der hindrer rigtige relationer, er ved at dale på flere måder. Det er ganske givet, at man vil komme til at se langt mere gruppearbejde og sandt gruppesamspil, efterhånden som den gamle autokratiske orden forsvinder.
Interessen for psykologi – specielt humanistisk psykologi – går også i den retning. Der er en oprigtig interesse i og bekymring for menneskenes relationer til hinanden, for evnen til at arbejde og leve sammen og for en ny indstilling til de skabende resultater af gruppers udveksling.
Gruppers liv
De nutidige begreber om gruppeliv og gruppebestræbelse bør ikke være begrænset til særlige og forholdsvis små grupper, som man deltager i med en bestemt hensigt eller på grund af gensidig interesse. Alle hører hjemme i grupper af alle slags – familie, sociale, politiske, religiøse, nationale og så videre. Dette betyder, at man må tænke på, hvad man gør som et samfund, og hvilke ansvar man har som nation, lige så meget som når det gælder mere specifikke grupper og tilknytninger. Det betyder også, at man som tidligere nævnt har et ansvar for, at gruppeblændværk bliver nedbrudt, såvel som af national, af racemæssig og endog af verdensomspændende art.
Den fælles indsats
Nedbrydning af blændværk på dette niveau kræver fælles handlinger, og her kan man se, at gruppebestræbelser i dag spiller en større og større rolle. Mange er forenet i deres bestræbelser på at bekæmpe verdensomspændende blændværk og problemer. F.eks. inden for det religiøse område arbejder grupper med at eliminere blændværk vedrørende autoritet og diktatur. Forskere i mange nationer viser bekymring for, om de videnskabelige kræfter anvendes rigtigt. Og mennesker grupperer sig i bestræbelser på at bekæmpe blændværk af mange slags, såsom dyrkelse af besiddelser og social status, og “rotteræset” i det moderne samfund.
To øvelser
Øvelse i “som-om” teknikken
I.Sid stille i en afslappet stilling og i harmonisk ro og træk vejret langsomt. Sig til dig selv: “Jeg erkender, at jeg har et blændværk i mit indre vedrørende – (frygt, fortvivlelse, utålmodighed, kritik, nævn det blændværk, du har til hensigt at bearbejde). Jeg observerer det, er bevidst om konsekvenserne af det og af de farer, der er forbundet med det, og derfor afviser jeg at identificere mig med det. Jeg erkender, at det er et blændværk”.
II. Erkend, at selv om du ikke er i stand til øjeblikkeligt at eliminere eller direkte ændre dette blændværk, så kan du hindre det i at påvirke din ydre holdning og opførsel og holde det “i snor” eller “gå uden om”
III. Forestil dig, at du nu befinder dig i en situation, der fremkalder dette blændværk. Det kan være et betydningsfuldt møde eller en eksamen, en kompliceret relation til et vanskeligt barn, en plagsom partner eller en krævende overordnet, eller et møde med flere andre former for problemer. Forestil dig situationen fuldt ud og gennemgå den nøje trin for trin med din Men i stedet for at tillade, at “naturlige” eller normale tilskyndelser, følelser eller blændværk er betingende for din adfærd eller handlemåde, skal du forestille dig, at du ignorerer dem, og at du kan handle med selvsikkerhed, tålmodighed, tillid og mod.
IV. Fremhæv igen din indre ikke-identifikation med dette blændværk, og identificér dig selv som en fordomsfri observatør, en tilskuer og leder af alle dine handlinger.
Gentag denne øvelse indtil du har udviklet en vis grad af indre sikkerhed om, at du vil være i stand til at handle på denne måde i aktuelle situationer.
Øvelse i gruppebestræbelse
I. Blændværk, der hindrer gruppebestræbelse:
Diktatur, autoritetstro, personlig ambition, sikkerhed om at have ret, uafhængighed, egeninteresse, snæversyn, fanatisme, besiddelsestrang.
II. Punkter til refleksion:
1. Til hvilke grupper, der anvender disse ord i bredere forstand, hører jeg?
2. Spærrer nogle af ovennævnte blændværk for, at jeg kan fuldføre min retmæssige del i dem?
3. Hvilke blændværk synes at være til stede i de grupper, som jeg er knyttet til?
4. Styrker min holdning disse blændværk, og hvad kan jeg gøre som hjælp til at nedbryde dem?
Når man funderer over disse fire spørgsmål, kan man få megen indsigt i sine forpligtelser i relation til de forskellige grupper, man er knyttet til, og i relation til den sande betydning af gruppebestræbelse. De kan også være en hjælp til at udvælge de mest hensigtsmæssige temaer til meditation.
___________________________________________
Sådan kan du komme videre
Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv
Læs også artiklen Psykosyntese en integral psykologi og biografien om Roberto Assagioli
Læs introartiklen om energipsykologi
Læs introartiklen om integral meditation
Gem kommentar