Munterhed – En Psykosyntese teknik

Psykosyntese psykoterapi anvender mange teknikker. Munterhed er glædens og humorens yngre broder og særdeles væsentlig at opøve, som led i en positiv livsindstilling. Assagioli giver her bud på de faktorer der hæmmer og fremmer munterheden

Af Roberto Assagioli , M.D. oversættelse Hans Ole Pedersen

---

Munterhedens natur

Dette emne kan give anledning til nogen forbavselse, og få læseren til undre sig over hvordan munterhed, der er en sindsstemning eller indre indstilling, kan betragtes som en ”teknik.” Jeg håber at kunne vise at munterhed i høj grad kan være en teknik eller, for at være mere præcis, kan stimuleres, udvikles og opretholdes ved hjælp af psykologiske øvelser. Og hvor det dog behøves, særlig nu til dags! Emnet har direkte sammenhæng med Viljen .

Den sidste bemærkning kræver en forklaring. Det kan indvendes, at munterhed er en sindsstemning, som man enten har eller ikke har; den kan ikke fremkaldes kunstigt ved hjælp af viljen. Denne indvending rejser problemet om forholdet mellem viljen og de andre psykologiske funktioner og aktiviteter generelt, og med emotioner og følelserne i særdeleshed. Det er sandt at et skift i sindsstemning ikke kan frembringes ved at tvinge sin vilje igennem. Et diktatorisk og tvangsmæssigt påbud fra viljen vil let vække modsatte reaktioner og forfejle hensigten. Denne fejl begås af de autoritære moralister og skolefolk, der bruger metoder baseret på forbud, trusler, fordømmelse og straf. Modsat kan anvendelse af passende psykologiske teknikker, styret af den oplyste og intelligente vilje, virke stærkt ind på alle de psykologiske funktioner og kan ændre en sindsstemnings retning. Jeg vil bestræbe mig på at demonstrere dette i relation til munterhed.

En teoretisk definition på munterhed er unødvendig. Enhver ved mere eller mindre, hvad det er. Desuden tjener definitioner i psykologisk forstand næppe noget formål, da viden om psykologiske kendsgerninger hovedsagelig fås gennem direkte erfaring. På den anden side kan det være nyttigt at angive nogle af de karakteristiske ting ved munterhed og knytte en kort bemærkning til dens forbindelse med andre sindsstemninger og indre aktiviteter.

Munterhed har tæt forbindelse og slægtskab med humor. Jeg har talt om humorens natur og dens brug i afhandlingen ”Smilende Visdom.” Spøgefuldt kan man kalde munterhed for humorens ”yngre broder”: den ene vækker og ansporer den anden. Men de er helt forskellige, hvilket afsløres af den kendsgerning, at der kan findes humor uden munterhed og munterhed blottet for humor. Sidstnævnte kan være satirisk, ironisk, undertiden endda bidende. Munterhed er på den anden side ophøjet, godmodig og smilende.

Tilsvarende kan munterhed kaldes glædens yngre broder. Munterhed åbner for glæden og støtter dens udtryk. Omvendt indeholder glæde den sindsstemning, der er munterhed. (Jeg vender tilbage til dette senere, når jeg omtaler den Franciskanske glæde).

Endvidere hænger munterhed tæt sammen med leg. Leg fremmer munterhed, og det opmuntrer igen til leg.

Kom af med irritationen

Lad os nu kigge på den praktiske side: hvordan kan vi stimulere, kultivere og opretholde munterheden? Der er to grupper af metoder. I den ene gruppe findes de teknikker, der fjerner forhindringerne for at den kommer til udtryk; i den anden de, der fremkalder den direkte. Irritation udgør en af de væsentligste forhindringer. Men at bekæmpe irritationen ved at gribe ind med viljen virker ikke, eller hvis det virker i et kort øjeblik, kan det være skadeligt og skabe voldelige reaktioner. Den mest direkte måde at eliminere irritation og den fjendtlighed og aggressionstrang, der hører sammen med den, er at få afløb for den ved hjælp af harmløse aktiviteter med symbolsk betydning: såsom at kløve brænde, rive aviser i stykker og den slags, slå i en dyne eller hamre på en boksebold. En mere pålidelig og kultiveret, synes jeg, måde at gøre det på, beskrives i ”Det Bedste” i en artikel af A. og S. Mydans, Men Hvad Slags Mennesker Er Disse Japanere?

”I Japan tillægges gruppe- og individuel selvkontrol stor vigtighed. Den ultra-moderne Matsushita Electric fabrik stiller et rum til rådighed, reserveret for arbejdere, der har undertrykte følelser, hvor de kan gå ind og genvinde selvkontrollen. Enhver, der har brug for det, kan forlade arbejdet med dette formål, og femten – tyve mennesker bruger rummet dagligt. Det indeholder to dukker, der er dækket med kraftigt lærred, og stokke til at slå dem med. Den mindste af dukkerne er blevet så ramponeret, at metalskelettet, der danner hovedet, kommer til syne igennem halmpolstringen, og maven har et stort hul i betrækket. Dukken repræsenterer ikke en overordnet, men stokkebrugerens eget selv.”

Man kan også komme af med sin irritation ved at skrive anklagende, kritiske breve, måske endda med grovheder, til mennesker, som har vækket fjendtlighed i os, uden at sende dem. Alle disse metoder er effektive, fordi symbolsk tilfredsstillelse er lige så givende som virkelige afløb.

Den japanske metode har den yderligere fordel, at den giver irritation og fjendtlighed mod os selv lov til at komme til overfladen, og derefter lade den få afløb. Dette er virkelig vigtigt, eftersom en ledsagende ubevidst mekanisme let kan påføre os selv afstraffelse, der kan udvikle sig til yderligheder. Det er faktisk et spørgsmål om reaktioner mod en del af os selv, som vi helst ville være foruden. At lade den del repræsentere ved en dukke er en god måde at gøre sig fri af den på.

Vrede er nytteløs

Men der findes mere direkte eller bedre metoder efter eller sideløbende med udladningsmetoden. Det kan siges, at udladning fjerner den øjeblikkelige irritation, men for at komme ned til roden af den kan man gøre følgende: Undersøg allerførst kritisk den virkning vrede har på os og tænk over dens skadelige virkning på os. Det er blevet formuleret således: ”Vrede er den pris vi betaler for andres fejl.” Erkendelsen af hvor nytteløs vrede er, udtrykkes kort og klart i den kinesiske talemåde: ”Hvis der en udvej, hvorfor så blive vred? Hvis ikke der er, hvad nytter det så at blive vred?”

Kritik er en af måderne at udtrykke modvilje på. Eftersom jeg har talt om dette ved andre lejligheder, vil jeg her nøjes med at citere, hvad Henry Ford sagde: ”Find ikke fejl, find løsninger. Alle kan klage over et eller andet.” En stor del af vores dårlige humør, meget af vores lidelse og ulykke, stammer fra andre menneskers kritik, på grund af den betydning vi tillægger deres mening om os. Det er virkelig noget af det mest nytteløse, vi kan gøre. Vi kommer ofte ud for kritik, så det er bedre at kende og acceptere den fra begyndelsen! En Buddhistisk tekst, Dhammapada, der går tilbage til flere hundrede år før Kristus, siger: ”Dette er et gammel ord, O Atula! De kritiserer dem der taler, de kritiserer dem der tier, endda de, der kun taler lidt, kritiseres, ingen i verden undgår bedømmelse.” En anden talemåde, der hjælper med til at besejre denne tendens: ”De siger. Hvad siger de? Lad dem sige!” Og endelig et østerlandsk ordsprog: ”Hundene gør, karavanen passerer.”

En effektiv måde til at indtage en holdning af ikke-reaktion, både ydre og indre, mod dem der er uvenlige eller som betragtes som fjender, er at erkende hvor nyttige de er. Som Inayat Khan har sagt: ”Mine venner får mig til at falde i søvn, mine fjender holder mig vågen.” Adler var en psykoterapeut, som især viede sig til forbedring af rette menneskelige relationer ved eliminering af uvenlig selvhævdelse. Han skrev disse kloge ord: ”Mine fjender har altid været til velsignelse for mig. Når de ikke bekæmper mine ideer, tager de dem til sig og hævder, at de er deres egne, men på den måde giver de dem større udbredelse. Uanset om det jeg mener at have opdaget, kaldes Freudiansk eller ikke, er uden betydning for mig. Jeg mener, det er sandt og af permanent værdi for menneskeheden, og det gør mig lykkelig.” Så lad os derfor erkende nytten af ”fjender.” Desuden skal der to til fjendskab; hvis en er min fjende, og jeg ikke er hans fjende, er der ikke noget fjendskab.

Forhindringer for munterhed

En anden alvorlig forhindring for munterhed er medynk med sig selv. Med andre ord selvmedlidenhed. Udbredt og skadelig som den er, ledsages den ofte af en usund følelse af hyggeligt selvbehag. Den danner grobund for andre negative reaktioner: misundelse, fornærmethed, hævntørst. Selvmedlidenhed kan bekæmpes og elimineres ved at erkende menneskets universelt smertelige betingelser, og især ved tanken om det store antal mennesker, der lider meget mere end os (de syge, de fængslede, de isolerede og de fattige). Et par linier af den italienske forfatter, Metastasio, udtrykker en stor sandhed på en enkel måde: ”Hvis sjælekval stod skrevet i panden på folk, ville mange, som bliver misundt, vække medlidenhed.”

Endnu en forhindring for munterhed, mindre betydelig men alligevel uhyre almindelig, er utålmodighed. Et kinesisk ordsprog udtrykker det således: ”Når man ser et æg, forventer man at høre det pippe.” En af de psykologiske teknikker, der skal udvikles, er således ”kunsten at vente.”

En væsentlig forhindring for munterhed er bekymring. Der kan også siges meget om denne sag, men ikke ved denne lejlighed. Meningen udtrykkes fint i ordsproget: ”I dag er den morgendag, som du bekymrede dig sådan over i går.”

Blandt andre forhindringer for munterhed, ikke for alle men for mange, er en tilbøjelighed til sørgmodighed, det at finde tilfredsstillelse i sørgmodighed. Ud over denne form for personlig afvisning af munterhed, er der en masse fælles eller kulturelle årsager, som vi må se i øjnene, hvis de skal fjernes. En årsag er filosofisk negativisme, som opfatter mennesket som fremmedgjort, som offer for ydre kræfter, som dømt til lidelse, som mener at gøre det rette, jo mere han lider, og derved vedstår sin elendighed med åbne øjne. Efter dette ræsonnement, eftersom lidelse er menneskets skæbne, er selvbevidst lidelse den mest heltemodige og intellektuelt ærlige måde at leve på. At forfægte sådan en indstilling baseres på visse forudsætninger, som, selv om de er forkerte, opfattes som aksiomatiske. Heldigvis er sådanne misforståede tanker imidlertid ikke længere i så høj kurs, efterhånden som flere og flere begynder at se en naturlig sammenhæng mellem mennesket og forskellige sider af virkeligheden: Jeg taler om en række tendenser fra den økologiske bevægelse på den ene side til interessen for østlige religioner på den anden. Hvad angår menneskets egen forståelse af sig selv, hjælper den humanistiske psykologi og de mere positive udgaver af eksistentialisme med at åbne for menneskets perspektiv til sine indre positive og kreative kræfter.

På dette sted må vi nok erkende, at munterhed, som alle andre gode kvaliteter, kan overdrives og være upassende. Livet indeholder alvorlige situationer, tung lidelse, menneskelige problemer, både individuelle og kollektive, som munterhed ikke kan løse. De må tages i betragtning og mødes med behørig alvor, men alvoren bør reserveres udelukkende til dem. Vi er tilbøjelige til at tage så mange ting alvorligt, som der ikke er belæg for. Vi klatter så at sige vores kapital af seriøsitet væk, så der ikke er nok til de virkelig vigtige sager. Så reglen er: Alvor i alt hvad der fortjener og kræver det, munterhed for resten.

Veje til munterhed

Nu kommer vi til de aktive teknikker til at udvikle munterhed. Den generelle metode er at opdyrke sindstilstande og stemninger, som er antiteser til dem, der blokerer for munterheden, og ligeledes at fremme dem, der udtrykker den direkte. Som det er tilfældet med alle andre kvaliteter, vi ønsker at udvikle, er det et spørgsmål om at åbne sig for indflydelser, der udstråler de ønskede kvaliteter. Ligesom vi kan udsætte os selv for gunstige fysiske indflydelser, luft, solskin, ultraviolet lys osv., kan og bør vi åbne os bevidst for gunstige psykologiske og spirituelle kræfter. Der er mange måder at gøre det på. Den simpleste og letteste måde er at læse passende bøger eller lytte til passende musik. Der er masser af bøger som kan fremkalde munterhed, blandt andre P.G. Wodehouse’s fortællinger, fulde af kras, men godmodig humor. Forfatteren spiller på de komiske aspekter, svaghederne og dumheden hos en bred vifte af karakterer i den ”menneskelige komedie”. Med smilende upartiskhed lader han adel og borger, forelskede piger og ynglinge, kunstnere og intellektuelle, forlæggere og gangstere, englændere, amerikanere, franskmænd, indtage scenen. Især bør vi nævne Lad Psmith klare den, hvor helten cirkulerer mellem personer med evindeligt godt humør og drevent klarer sig ud af en serie vanskelige og komplicerede situationer. Psmith er sikkert en idealiseret model af forfatteren.

Hos nogle humorister af høj karat er der et kraftigt stænk af bidende satire, som hos Swift, eller medfølelse, som i Manzoni’s I Promessi Sposi (Oversat til dansk som De Trolovede), mens satiren hos andre holder sig elskværdig og smilende, som i Horace’s arbejder. På musikkens område er livfuldhed og afklarethed vedvarende træk ved Haydn’s værker, mens det er virkelig underholdende med den måde, som Wagner laver sjov med akademiske musikproducenter på i Mestersangerne. Men måske er den musikalske humors mesterværk Rossinis Barberen i Sevilla. Figaros selvforherligelse er uimodståelig opmuntrende. På det mere beskedne plan er der ingen mangel på sange til ”at glatte den rynkede pande” og bringe smil til stramme læber. Sådanne stykker er en god modgift i tider med nedtrykthed, irritation eller dårligt humør.

En anden teknik, der er lige så effektiv, som den er simpel og let at bruge, benytter opvækkende ord. Den bruger en serie kort, som hver har påtrykt navnet på en positiv god kvalitet. Når disse kort placeres på steder, hvor blikket let falder på dem, er de medvirkende til at frembringe de pågældende kvaliteter i personen. Sætninger, aforismer og passende billeder kan bruges til samme formål (Se artiklen ”Anvendelsen af opvækkende ord”). En anden almindelig anerkendt psykosyntese øvelse kan frembringe munterhed direkte og opdyrke den metodisk. I Øvelse til fremkaldelse af afklaret ro og stilhed kan munterhed indsættes i stedet for ro og stilhed. Øvelsen ændret på denne måde er vedføjet i slutningen af artiklen.

Men den grundlæggende metode til at neutralisere både oprørskhed og selvmedlidenhed er accept. Ikke en passiv accept eller resigneret underkastelse, men en første accept, der følges op af hvad der kan lade sig gøre for at ændre situationen – hvis og når det er muligt. Et godt eksempel: En gammel mand var altid munter til trods for alle de problemer, han havde været ude for. Hans svar, når folk spurgte ham, hvordan han holdt sig munter og rolig, var: ”Jeg har lært at samarbejde med det uundgåelige.” Sikken visdom der er i disse ord! Et noget troskyldigt, men fundamentalt rammende udtryk, tillægges en elev af Emerson, som en dag sagde til ham: ”Jeg accepterer universet!”. Emerson kiggede på hende et øjeblik og svarede: ”Det gør du rigtigt i!”.

At handle ”som om” er endnu en yderst nyttig psykologisk teknik. Ved mange lejligheder er der ikke tid til at neutralisere en sindsstemning, som for eksempel nedtrykthed eller irritation, men alligevel må situationen håndteres med det samme. I en sådan situation må man opføre sig som om stemningen ikke eksisterede. Det er ikke noget radikalt middel at smile, tale venligt til den person, som vi helst ville behandle dårligt, men det er effektivt. At aflede vores opmærksomhed fra en mental tilstand hjælper os til at disidentificere os fra den og formindske den. Men først og fremmest fjerner det den onde cirkel, vi ofte skaber: Man bliver irriteret og er bevidst om det; så bliver man irriteret på sig selv over at være irriteret; man kan se, at det er dumt, og det forøger irritationen; og så videre! Det samme sker med depression: bevidsthed om at være deprimeret gør en mere deprimeret og så videre. Hvis man imidlertid afleder opmærksomheden og retter den mod den modsatte psykologiske tilstand, og handler som om man ikke er deprimeret, lettes den negative tilstand midlertidigt og kan kontrolleres. Anvendelse af denne ”som om” teknik kan udvides til at fremelske indre lykke og munterhed på trods af lidelse. Man kan ikke forvente at fjerne lidelsen, men man kan opretholde en afklaret og positiv sindstilstand under kvalerne. Den psykologiske mangfoldighed af det menneskelige sind muliggør dette, fordi de forskellige dele af os kan, og gør det normalt, fungere uafhængigt af hinanden. Det er rammende udtrykt af filosoffen Campanella med ordene ”I kødet lidelse, i sindet fryd”. Selv om kroppen lider, kan sindet forblive afklaret, ja endda lykkeligt. For at opnå dette, er det nødvendigt ikke at identificere sig med kroppen, men at se den som det instrument den er – i Skt. Frans’s venlige formulering: ”Broder Æsel”.

Guds spøgefugle

Dette fører til at betragte den Franciskanske glæde. Selv om Skt. Frans af Assisi led meget, var han lykkelig og opmuntrede sine munke til at være lykkelige. Han brugte at fortælle dem at de måtte være ”Guds spøgefugle,” for at tiltrække sjæle til Gud. Faktisk er fryd, glæde og munterhed magnetiske. En væsentlig episode i Skt. Frans’s liv fortæller, hvordan han, da han søgte efter et sted at oprette et munkekloster, kom til Chiusi i Toscana. Han holdt en prædiken i Grev Orlando af Chiusi’s residens over temaet: ”Så stort er det Gode som jeg forventer, at enhver lidelse er en fryd for mig.” Hans tale gjorde sådan et indtryk, at Grev Orlando tilbød ham bjerget La Verna til formålet. Det førte til opførelsen af det, der i dag er en Franciskansk helligdom, som er den næstvigtigste efter Assisi.

En anden metode til at opdyrke ophøjet munterhed har at gøre med en begivenheds relative natur, en forståelse for at hændelser ofte har uforudsete virkninger, og endda modsatte af hvad de i øjeblikket ser ud til. Det fremhæves i en kinesisk lignelse, der nævnes af Lin Yutang i bogen The Importance of Living: En gammel bonde, der boede med sin søn på en bakketop, mistede en dag sin hest. Hans naboer udtrykte medfølelse over hans ulykke, men han svarede: ”Hvordan kan I vide om det er en ulykke?” Nogle dage senere vendte hesten tilbage med en masse andre heste. Naboerne ville nu lykønske ham for dette lykketræf. Også denne gang svarede den gamle mand: ”Hvordan kan I vide om det er et lykketræf?” Sønnen begyndte at ride hestene til og brækkede en dag benet. Den gamle mands svar på naboernes medfølelse denne gang var: ” Hvordan ved I, det er en ulykke?” Kort efter udbrød der krig, og sønnen, der var ukampdygtig, undgik at deltage.

Lad os altid huske på denne relativitet.

Hvor effektiv en positiv, smilende indstilling til livet er, udtrykkes således af Inayat Khan: ”Den, der ser på livet med rædsel, er underlagt livet; den, der tager livet alvorligt, er i livet; den der møder livet med et glad smil hæver sig over verden.”

Anvendelse af munterhed

Nu burde jeg tale om anvendelsen af munterhed, men det kan jeg kun gøre kortfattet. I psykoterapi har munterhed er bred vifte af anvendelser, eftersom en stor del af psykosomatiske og psykologiske forstyrrelser har deres rødder i de årsager jeg har gjort rede for: irritation, uvilje, depression, selvmedlidenhed. Det er således tydeligt, at munterhed er helbredende i den udstrækning, vi kan fjerne disse emotionelle reaktioner.

Jeg vil dvæle lidt længere ved anvendelsen af munterhed i interpersonelle og sociale relationer. Munterhed er en uomgængelig faktor i familielivet. Megen ulykke, ja faktisk de fleste sammenbrud i familien (separation, skilsmisse) har deres oprindelse i den atmosfære af irritation, kritik, krav, som jeg har omtalt. Munterhed kan siges at være smøremiddel for mekanismen i mellemmenneskelige forhold, især familiens nære relationer.

Der er en vigtig pointe vedrørende sociale relationer, som betones af Paul Tournier, en af pionererne indenfor ny humanistisk medicin. Det er, at man aldrig må være påståelig i forhold til at have ret, og i særdeleshed ikke, når man har ret eller tror, man har ret. Tournier siger: ” At have ret er farligt, det har altid været kilden til al intolerance.” Jeg vil stærkt anbefale denne værdifulde leveregel. Når man har uret, kan man komme til enighed; men når man har ret, og står på sin ret, er resultatet konflikt. At demonstrere for andre, at man har ret, er faktisk at ydmyge dem; det er at støde deres forfængelighed og prestige, og derved skabe fjendtlige reaktioner.

Gode menneskelige relationer i almindelighed skabes og fremmes af munterhed. Det siges: ”Smilet er et yderst kraftfuldt våben. Det kan endda bryde isen.” Man hører meget i dag om isolation og mangel på kommunikation. Ja, men et venligt smil kan medvirke til at nedbryde kunstige barrierer, der er opbygget af mistillid, mistænksomhed og frygt for at blive misforstået.

Munterhed, og humor i almindelighed, bør altid anvendes i al form for undervisning. Undervisning – og dette gælder især i de højere klasser – gives alt for ofte på en kedsommelig måde i stedet for at være interessant og rart. Alt kan formidles på en tiltrækkende og endda morsom måde, og derved opnå samarbejde fra det ubevidste , som ideerne skal trænge ind i, hvis de skal fordøjes og være tilgængelige. Det, der keder det ubevidste, bliver ikke registreret. Der eksisterer faktisk bøger, der bygger på denne psykologiske lov, endda for matematikken, et emne, hvor det kan synes svært at bruge den. Men disse bøger er få og kun lidt benyttede.

Et andet hovedområde, hvor munterhed burde have bred udbredelse, er sociale forhold mellem mennesker, især den ”hierarkiske” sammenhæng mellem arbejdsgiver og ansatte på alle felter: regeringskontorer, militæret og al slags forretningsvirksomhed. Det gælder også familien, hvor munterhed kan mindske mange konflikter mellem forældre og børn. Anvendelserne er åbenbare og kræver ingen forklaringer, men jeg vil simpelthen minde om en lille historie, som illustrerer konsekvenserne af dårligt humør. En morgen havde en minister et skænderi med konen, som tilfældigvis fik det sidste ord. Da han ankom til ministeriet, stadig rasende, sendte han bud efter sin departementschef og kritiserede ham. Departementschefen, der som underordnet ikke kunne svare igen, for i flint og skældte ud på sin styrelseschef, der lod det gå videre til kontorchefen, og så videre ned igennem graderne indtil det nåede portneren. Da han ikke havde nogen under sig til at skælde ud på, sparkede han til ministeriets kat. Man kan let forestille sig atmosfæren i ministeriet den dag, og den måde personalet fungerede på. Hvis den pågældende minister havde gjort brug af en af de psykologiske teknikker til udladning af vrede, eller hvis han i det mindste havde kendt til og ønsket at opføre sig, som om han var i godt humør, havde atmosfæren i ministeriet været en helt anden. Alle de ansatte ville have udført bedre arbejde i nationens interesse … og katten ville være sluppet. Moralen af denne lille fortælling kan påpege, hvor nødvendigt det er med munterhed, også på det politiske område. Det er afvæbnende simpelt at forstå, at hvis alle ledere havde en munter indstilling, ville det i høj grad medvirke til at undgå krige.

Proportionssans

En anden passende leveregel for mennesker i høje stillinger, politisk eller på anden måde, er at opdyrke en sans for proportioner. Astronomistudier – observation af stjernehimlen, stjernebilleder og galakser – medvirker til det. Det var en metode, som Theodore Roosevelt brugte spontant, da han var præsident for USA. En af hans venner, naturhistorikeren Begbie, fortæller: ”Roosevelt og jeg havde en lille leg sammen. Efter en aftens snak, gik vi ofte ud på plænen og gennemsøgte himlen til vi fandt den svage, tågede lysplet bagved det nederste venstre hjørne af Pegasus. Så ville en af os recitere: ”Det er Spiralgalaksen i Andromeda-konstellationen. Den er lige så stor som vores Mælkevej. Den består af hundrede millioner af sole, alle større end vores sol. Så ville Roosevelt grinende sige: ’Nu tror jeg vi er små nok! Lad os gå i seng.’”

Som balance til det, er det imidlertid godt at erkende og huske værdien af ethvert menneske og dets aktiviteter, uanset hvor ydmyge de er. Det hjælper os til at bruge god vilje og munterhed i alt, hvad vi gør, også selv om det er trættende og kedeligt. Selv om en aktivitet i sig selv er ubetydelig, kan den i virkeligheden være lige så nødvendig som mere iøjnefaldende handlinger, der ser ud til at være vigtigere. Denne afbalancerede forståelse og det gode indre livssyn, der kommer deraf, illustreres godt af historien om de tre stenhuggere. En besøgende på byggepladsen for en af de middelalderlige katedraler spurgte en stenhugger, hvad han lavede. ”Du kan vel se,” svarede han surt, ”at jeg hugger sten,” og viste derved sin uvilje mod det han anså for at være et ubehageligt og værdiløst arbejde. Den besøgende gik videre og stillede det samme spørgsmål til en anden stenhugger. ”Jeg tjener til livets ophold for mig og min familie,” svarede arbejderen på en afdæmpet måde, der afspejlede en vis tilfredshed. Senere standsede den besøgende ved en tredje stenhugger og spurgte: ”Og hvad laver du så?” Den tredje stenhugger svarede glad: ”Jeg bygger en katedral.” Han havde fattet vigtigheden og formålet med arbejdet; han var på det rene med at hans ydmyge arbejde var lige så nødvendigt som arkitektens, og på en vis måde havde det samme værdi. Derfor udførte han sit arbejde ikke blot villigt, men med begejstring.

Lad os huske på eksemplet med den kloge arbejder. Lad os erkende og altid være opmærksom på, at uanset hvor begrænsede vores evner kan synes, hvor beskedne og ydmyge vore forpligtelser er, er de i virkeligheden partikler i det store Liv. Vi deltager i udfoldelsen af den Kosmiske Plan, ”i samarbejde med Gud.” Denne erkendelse gør os i stand til at acceptere enhver situation, opfylde enhver opgave, villigt og med munterhed.

Øvelse til fremkaldelse af munterhed

1) Fjern alle muskel- og nervespændinger. Træk vejret langsomt og rytmisk. Lad ansigtet afspejle munterhed ved at smile. (Du kan hjælpe dig selv hermed enten ved at se dig selv i et spejl, eller ved at visualisere dig selv med dette udtryk.)

2) Reflektér over munterhed, og vær bevidst om dens værdi og nytte, særlig i vores anspændte, moderne verden. Påskøn munterheden og begær den.

3) Fremkald munterhed direkte ved at udtale ordet flere gange.

4) Forestil dig selv i en situation, der sandsynligvis ville bekymre eller irritere dig: for eksempel at være sammen med uvenlige mennesker, at stå overfor et vanskeligt problem, at være tvunget til at udføre flere ting hurtigt eller at du er i fare, og forbliv munter alligevel.

5) Bestem dig for at forblive munter hele dagen, at være et levende eksempel på munterhed, at udstråle munterhed.

Øvelsen kan laves (med passende ændringer) ikke kun med munterhed, men også andre kvaliteter: mod, glæde, tålmodighed, vilje og så videre.

_________________

Øvelsen er baseret på ”Øvelse til fremkaldelse af afklaret ro og stilhed”, der er udgivet i bogen: Psykosyntese – en samling af grundlæggende skrifter (Kentaur Forlag, 2005) Kan købes som E-bog i webshoppen.

Her kan du modtage syv gratis meditationer