Meditation og passive blændværk: Frygt, dødsangst og bekymring

Blændværk er negative opfattelser der forhindrer selverkendelse. De passive typer af blændværk gennemgås, herunder frygt, dødsangst og bekymring

Af Roberto Assagioli m.fl. Uddrag fra bogen Skabende meditation.

---

Introduktion

De blændværk, der blev forklaret i tredje instruktion, indeholdt en selvhævdende og pågående kvalitet og blev kaldt “positive”. Blændværkene i denne anden kategori har en helt modsat kvalitet og kaldes derfor “negative”. De har en mildere kvalitet, og generelt vækker de ikke de aggressioner, som de positive blændværk gør, og de har heller ikke samme nedbrydende virkning på mennesker i omgivelserne.

Der findes endnu en forskel. Blændværkene i den første gruppe er nemme at se, for de kommer for det meste helt åbent til udtryk. De mennesker, der har disse blændværk, er normalt helt klar over det, men de betragter dem ikke som blændværk, for i virkeligheden betragter de dem som nyttige kvaliteter eller aktiver og er endog stolte af dem. De fleste af de negative blændværk er på den anden side ikke så nemme at opdage, hverken af dem, der har dem, eller af andre. Ofte tilsløres de på forskellig måde, eller de skjules af andre blændværk, og de kan ligge dybt nede i det ubevidste. Dette betyder, at de generelt er langt mere komplekse og kræver et grundigere studie for at forstå dem. Der kan føjes mange flere blændværk til følgende opstilling, men denne kan give et indtryk af de negative blændværks natur og omfang:

Frygt

Frygt                                              Mindreværdskompleks

Utryghed                                      Frustration

Bekymring                                   Selvmedlidenhed

Depression                                  Ensomhed

Formålsløshed                           Selvudslettelse

Utilstrækkelighed                     Uvilje

Det mest omfattende blændværk i denne kategori er frygt. Frygt er den største årsag til menneskenes lidelser, og alle mennesker på nær nogle enkelte kender den under en eller anden form. Selv om man ikke kender de langtrækkende virkninger, så har frygt ofte et dybtgående greb om menneskene, et greb der hæmmer handlinger, undergraver moralen og forårsager alle slags psykologiske og følelsesmæssige problemer.

Frygt begynder i barndommen. Børns angst er ofte meget intenst, men fordi de udtrykker sig på en ulogisk og naiv måde, betragter de voksne ikke problemet med den opmærksomhed og eftertænksomhed, som det burde have. I stedet går sådanne angstanfald dybere og dybere ind i barnets bevidsthed på grund af de voksnes mangelfulde behandling af problemet. Det hjælper ikke at sige til børnene, at deres angst er nonsens, og at de burde vide bedre. Det hjælper f.eks. slet ikke at sige til dem, at der ingen grund er til at være bange for mørket. De voksne bør tålmodigt, kærligt og pædagogisk føre børnene ud af deres angst. Dette kræver forståelse og visdom, og man må vinde børnenes tillid, før de kan blive hjulpet.

Hver alder har sine angsttendenser – dvs. tendenser, der er stærkest på det aktuelle alderstrin. F.eks. føler teenagere, at de voksne kun frygter, om de unge får fremgang, men de voksne har større tendens til at frygte modstand, fattigdom, dødsangst og så videre. Der findes så mange forskellige former for frygt, at det ikke er muligt at studere dem alle, men én af de mest grundlæggende er dødsangst.

Dødsangst

I nogle tilfælde begynder denne dødsangst meget tidligt i livet. Det er i virkeligheden det betydningsfulde selvopholdelsesinstinkt, der har ført et stænk af denne angst ind i alle levende væsener, men generelt reagerer ungdommen ikke på det, fordi den møder andre former for frygt, der er mere presserende, og mere positive oplevelser fjerner frygten for en tid. Med alderen rykker problemet med at skulle se døden i øjnene nærmere og trænger ind i deres bevidsthed.

Her ligger værdien i at have en “virkelig” tro og et “seriøst” åndeligt syn på livet. Ordene “virkelig” og “seriøs” er fremhævet, fordi mange religiøse mennesker tror på udødelighed og på et paradis, og alligevel frygter de døden. Dette er naturligvis ikke logisk, men det kan nemt forklares med den kendsgerning, at menneskenes personlighed lever på forskellige niveauer.

I tanken kan man være overbevist om, at udødelighed er en sandhed, ens følelser kan også have tendens til at acceptere døden, men det mere personlige følelsesmæssige liv og specielt den del, der er rodfæstet i det fysiske selvopholdelsesinstinkt, er bange. Det animale selvopholdelsesinstinkt findes i hvert eneste menneske, og derfor er frygten ikke logisk på dette niveau. Menneskenes fysiske legemer er “animale” legemer. De indeholder alle de animale instinkter, og det væsentligste er selvopholdelse. Det er et nødvendigt instinkt, for uden det ville livet ikke fortsætte. Det fysiske legeme må hele tiden kæmpe mod alt, der truer dets integritet og overlevelse.

Problemet er identifikation

Blændværket skyldes, at menneskene som væsener i det fjerde naturrige, dvs. menneskeriget, identificerer sig med det, der hører til det tredje naturrige, dvs. dyreriget. Dette er et problem. Endog de mennesker, som har kontakt med det femte naturrige, dvs. den åndelige verden, og som har seriøse åndelige oplevelser, har stadig et animalt legeme. Man skal huske, at fremskredne mennesker lever i tre naturriger på samme tid, og det fungerer, men med stor kompleksitet. I samme udstrækning, som et menneske er sjælsgennemtrængt, befinder det sig i det femte naturrige. Det lever normalt som mennesker i det fjerde naturrige, men det fungerer stadig i et animalt legeme fra det tredje naturrige. Dette forklarer en hel del. Enhvert menneske har sit eget bevidsthedsniveau. Den fysiske side i menneskets natur har derfor enhver ret til at være bange for døden. Hele spørgsmålet drejer sig om identifikation med det niveau, man identificerer sig med. Dette er et betydningsfuldt punkt.

Transmutation og overvindelse

Disidentifikation fra frygt betyder ikke, at man ikke føler frygt. Det fysiske legeme overfører sin frygt til bevidstheden, men man identificerer ikke sin jeg-bevidsthed med den. Med andre ord kan man sige: “Jeg har denne frygt i mit indre, men den er ikke mig selv”. Den hører til den “animale” del af mig, den er ikke “mig”. Denne overførsel af identifikationen fra den “animale” instinktive bevidsthed til den menneskelige selvbevidsthed, og fra den til sjælen, er et spørgsmål om gradvis transmutation og overvindelse. Dødsfrygt er derfor ikke ulogisk på sit eget fysiske plan, men man må være klar over, at det fysiske legeme kun er et midlertidigt redskab, og når det ikke længere er til nytte, skal man være glad for at nedbryde det. Derefter frygter eller gruer man ikke længere for den fysiske opløsning, for man er forberedt på at lade det fysiske legeme falde væk. Den såkaldte død kan man betragte som et mellemstadie eller en pause, før man begynder en ny erfaringscyklus.

Accept og bearbejdning af frygt

Der findes andre måder til styrkelse af denne holdning – psykologiske metoder som f.eks. at kultivere mod og sindsro, at undgå bundethed, og at handle “som om”. Disse måder bidrager alle til at opnå denne holdning, men den mest radikale kur er at begynde med at acceptere de forskellige former for frygt i de fysiske og følelsesmæssige dele af menneskets natur, for der hører de hjemme.

De har ret til at indeholde de former for frygt, der kommer fra det kollektive ubevidste, fra ubehagelige oplevelser og årsager, man ikke længere mindes. Derfor må man først acceptere disse former for frygt og derefter bearbejde dem. Man bør vogte sig for det skadelige kredsløb, hvor man bliver bange for sine egne forskellige former for frygt, men i stedet anvende dem som et “råmateriale”, der kan bearbejdes og transmuteres.

For at styrke forståelsen af udødelighed, kan en gentagelse af følgende linjer fra Bhagavad Gita være en hjælp. Påkaldelse og gentagelse spiller en stor rolle, når man ønsker at genetablere og genopøve de ubevidste og bevidste tanker, og følgende ord er en sejrrig påkaldelse vedrørende sandheden om udødelighed.

Ånden  blev  aldrig  født
og dør ej heller nogen sinde.
Den er ikke blevet til
ej heller vil den i fremtiden ophøre.
Uden at fødes, uden at dø og uden
at forandres forbliver ånden evigt.
Døden har aldrig rørt den,
skønt døden har rørt legemet.

Livsangst

Paradoksalt nok har dødsangst sin modpart i livsangst. Helt grundlæggende er livsangst forårsaget af frygt for smerter og for smertefulde oplevelser af forskellig art. Dette er også en berettiget tendens, fordi det personlige liv er ofte smertefuldt på mange måder, specielt nu for tiden, hvor menneskehedens klare erkendelse og sensitivitet intensiveres. Denne generelle årsag, frygt for smerte, deler sig ud og forgrener sig til andre specielle former for frygt. Ét aspekt er frygten for at fejle, der bl.a. viser sig som frygt for den smerte, fejl kan forårsage og den smerte, som kan kædes sammen med andre blændværk, såsom mistanke om, hvad andre tænker og siger samt mindreværdskompleks, og så videre.

Alt dette kan transmuteres gennem de nævnte metoder. Den første er altid disidentifikation. Man står som observatør og spørger “Hvem fejler? Hvad er fejlen?” Så opdager man, at den blot er en del af personligheden i en bestemt situation, dvs. er en begrænset del under specielle betingelser. Denne teknik kan anvendes med stor fordel i de tilfælde, hvor man er bange for ikke at kunne klare en eksamen, hvilket til tider bliver til en fobi for studenterne. I den forbindelse findes der også en paradoksal situation, for jo mindre man frygter at fejle, jo større mulighed har man for, at det man udfører lykkes.

En af måderne til at eliminere eller forebygge de skadelige kredsløb, som disse blændværk har tendens til at skabe, er katarsis (renselse), dvs. at skaffe sig af med den følelsesmæssige brist, der er knyttet til blændværket. En anden måde er at acceptere, midlertidigt, den brist, man frygter. Frygten for at fejle er et godt eksempel. Når man ser, at der er mulighed for at fejle, så ser man også, at det vil ikke være en katastrofe, og at man kan overleve og lære af den, og næste gang vil det lykkes.

Energi følger tanken

Dette kan nå et punkt, som Frankl kalder “paradoksal intention”, og det er, at man når et punkt, hvor man ønsker det, man frygter. Han anvender dette som en terapeutisk teknik, der er vellykket, specielt når det gælder søvnløshed. Mennesker, der har svært ved at falde i søvn, eller som vågner for tidligt, beskæftiger sig ofte for meget med søvnproblemet og frygter det, og derved styrkes det naturligvis. Her foreslår Frankl, at man i stedet for at bekymre sig om det, så bør man byde det velkommen og sige, “OK, jeg er glad for, at jeg ikke kan sove. Nu er jeg i stand til at læse og bruge tiden godt”. Så falder man i søvn. Det er frygten for ikke at kunne sove, der forstærker denne tilstand, og ved at læse og koncentrere sig om noget andet falder man i søvn.

Frygt for, hvad andre mennesker tænker og siger, er endnu et aspekt af frygt for smerte, denne gang på det følelsesmæssige og mentale plan. Blændværk på grund af oversensitivitet er stort set skyld i frygt for kritik, og svaret er at indtage en ubunden holdning. En ubunden holdning mindsker de følelsesmæssige og mentale reaktioner på kritik. Også udvikling af udadvendthed, indre tryghed og sindsro vil gradvis styrke immuniteten over for andres påvirkning og lette mennesket for denne frygt. Det er en frygt, der kan have en meget hæmmende virkning, og meget sensitive mennesker bør vurdere, i hvor stor udstrækning den har sit greb om dem og bestræbe sig på at frigøre sig fra den, så de kan leve livet på en mere fri og glædelig måde.

Utryghed

Mangel på tryghed er en anden frygt, der er meget udbredt, men den  er et resultat af blændværket vedrørende tryghed, og det er absolut et blændværk, for der findes i virkeligheden intet, der kan kaldes tryghed. I universet eksploderer stjernerne, og det siges, at selve universet udvider sig, og der sker mange forskellige ting, så hvordan skulle man kunne forvente tryghed og sikkerhed på denne lille planet?

Dette blændværk forbruger og spilder en hel del følelsesmæssig energi, fordi ofte er det sådan, at det, man er bange for vil ske, det sker aldrig. På den anden side kan der ske meget, som man slet ikke forventede. Når man kan acceptere dette som en kendsgerning og leve på baggrund af denne viden, så er man i stand til at acceptere hvilken som helst sikkerhed, man kan opnå med taknemmelighed og tillige være godt forberedt på, hvad der end måtte komme. Dette er naturligvis ikke nemt, specielt ikke hvis levebrød, hjem eller andet nødvendigt bliver påvirket alvorligt.

Blændværk om utryghed hæmmer endvidere enhver vision. Det betyder, at man kun ser i én retning og kun søger at bevare de “sikre” forhold. Men der findes mange andre og måske uventede måder, som man kan udvikle livet på, og det viser en manglende tro på de uendelige indre og ydre livsressourcer, når man frygter, at der ikke findes anden rigtig livsvej, end den man følger. Derfor bør man helt generelt acceptere utryghed som en grundlæggende faktor og vide, at alt må forandre sig for at gå fremad i udvikling, og samtidig kan man modvirke denne frygt ved at have tiltro til de uendelige ressourcer, som livet har adgang til.

Den grundlæggende faktor, der ligger i en forpligtelse til at gøre forandringer, kan også tages som en udfordring, der vækker evner og potentialer, og man kan imødekomme den med en velovervejet beslutning om at fremme begivenheden og drage fordel af det, der måtte vise sig. På den måde vil man kunne nå nye højder og udfolde sig i en udstrækning, som man aldrig ville have nået på grund af “impulsen” til at føle utryghed.

Bekymring

Før emnet frygt forlades, må ordet bekymring tilføjes. Bekymring er en spændingstilstand, der forårsages af alle slags frygt – frygt for at fejle, frygt for sygdom, og frygt for alt, hvad der kan ske på forskellige måder. Bekymring kan nemt vokse til en vanemæssig holdning, og for nogle mennesker kan det blive en overvældende faktor i deres liv. De tilbringer deres tid med bekymrende gisninger – generelt forventer de det værste. De plages af og svækkes af en stadig række af uberettigede former for frygt, og ofte gør de sig selv syge med denne holdning.

Den er ikke kun underminerende og deprimerende, idet den rent faktisk også bidrager til at skabe forestillinger om det, man frygter mest, fordi de opbygges i tankeformer og tilføres tankenergi. Man modarbejder i virkeligheden sig selv, når man bekymrer sig i den grad.

Overaktiv forestillingsevne

Bekymringerne vokser på grund af en overaktiv forestillingsevne, og de får kraft, jo mere man tænker på dem. Der findes nogle gode eksempler på måder, hvor det er tænkeevnen, der tager styringen, end den måde, som en aktuel bekymring kan rive et menneske med på og føre det længere og længere ned af forfærdende sideveje, indtil det er helt udpint og opskræmt med en svækket dømmekraft – det er fuldstændig blevet bekymringens offer.

Svaret hertil er tydeligvis, at man skal fastholde styringen af sine tanker, og den bedste hjælp til dette er meditationsøvelserne. Naturligvis skal man ikke vægre sig ved at bearbejde lignende problemer og farer, men man skal som det første iagttage og vurdere dem hver for sig med klogskab og derefter fortsætte med en positiv indsats. Det værste må aldrig ske. Og man bør så sandelig ikke styrke dette blændværk ved at skabe tankeformer og forventninger om det.

Tankestyring

Blændværket bekymring er imidlertid meget kompliceret og vanskeligt. Der findes stadier i bekymring, der ikke har forbindelse med nogen bestemt form for frygt, men som har relation til følelser som tomhed, formålsløshed og frustration, og de mennesker, der er yderst sensitive og er nervøst disponerede, har en iboende “bekymringsrespons”, der er vanskelig at styre. Det skyldes deres fint tilpassede systemer og deres mangel på viljefaste holdninger, der automatisk virker beskyttende. Her er det også nødvendigt med tankestyring, således at tanken ikke fører negative kanaler ned. Bekymring er et udbredt blændværk. Alle mennesker har noget af det til en vis grad, men de, der er tynget af det, kan spare sig selv for en stor del af denne lidelse såvel som undgå at blive drænet for energi, ved at lade tænkningen foregå “oven over” det problem eller den situation, der er aktuel, og ikke lade deres forestillingsevne løbe af med dem, og ved at praktisere det universelle råd – holde afstand til det.

Depression

Et af de mest omfattende blændværk nu for tiden er depression. Dette er ikke overraskende, for der ligger mange forskellige årsager bag dets opståen, og det er ofte en koncentration af alle årsagerne, der skaber det. Nogle har sået tvivl om depression i virkeligheden er et blændværk, for når man lider af det eller mere præcist, når man selv føler det i sit indre, så synes det meget virkeligt. Det er naturligvis psykologisk virkeligt i den forstand, at det opleves, men det er et blændværk i den forstand, at det ikke er en rigtig del af menneskets udstyr. Det skyldes grundlæggende, at man ikke opfatter virkeligheden i et langtids perspektiv, men fordyber sig i den øjeblikkelige nutid uden at se det mere omfattende billede af den sande virkelighed og dens lys og glæde.

Find årsagen

Det er med depression som med andre blændværk, det er bedre at prøve på at finde årsagerne og derefter eliminere dem, end det er at prøve på at bekæmpe dem direkte. På den måde trækker man dem op med rødderne. Årsagerne kan ligge på et hvilket som helst niveau af menneskets væsen. På det fysiske niveau er det lav vitalitet og udmattelse – hvilket i sig selv kan være en reaktion på usædvanligt store spændinger – der meget ofte skaber depression. På det følelsesmæssige niveau kan alle tidligere nævnte negative blændværk og specielt mindreværdskompleks og frustration forårsage dybe depressioner.

På det mentale niveau kan man nemt skabe depression med negativ tænkning, men på dette niveau findes de bedste metoder til at afbalancere det. Når man ikke giver adgang til negative tankestrømme og fastholder tænkningen positiv og skabende, så vil der ikke være plads til, at depression kan komme ind og udfolde sin negative og lammende påvirkning.

Kollektiv depression og angst

En sjælden erkendt men ofte forekommende årsag til depression er de negative strømninger, der kommer ude fra. De kan komme fra enkeltpersoner eller som kollektive depressionsog angstbølger, der bestandigt gennemstrømmer massernes bevidsthed særdeles kraftfuldt. Sensitive mennesker bliver meget let påvirket af disse strømme, og da de ikke kender årsagen til deres depression, føjer de denne usikkerhed til deres egne følelser og dadler sig selv, mens det i virkeligheden skyldes en “psykologisk forgiftning” ude fra. Dette er således endnu et eksempel på de skadelige cirkelbevægelser, som blændværk har tendens til at skabe.

En anden årsag til depression er en ubøjelig holdning til en alt for høj ide om, hvad man burde være, eller hvad man burde opnå. Forskellen mellem idealet eller det forventede resultat og den virkelige tilstand, der til sidst træder tydeligt frem, er en stadig årsag til depressioner blandt idealister og de mennesker, der forventer det umulige af sig selv og af andre. At opnå det fuldkomne er en gradvis og langsom proces. Man er nødt til at acceptere sine nuværende begrænsninger og ufuldkommenheder med et vist storsind, og – når man bearbejder dem for at overvinde dem – ikke kræve for meget af sig selv eller andre, og absolut ikke blive deprimeret eller irriteret, hvis resultatet ikke opnås til fuldkommenhed.

Kultivering af modsætningen

Teknikken til rigtige proportioner er en hjælp, når man vil bearbejde depression, men endnu bedre er kultivering af modsætningen – i dette tilfælde glæde – den mest direkte metode til at modvirke dette bbllæænnddværk. Når man benytter denne teknik, bør man huske, at det er vanskeligt at påkalde en egenskab med held, når man påvirkes af den modsatte egenskab, f.eks. glæde, når man er deprimeret.

Det er en lang proces at udvikle en egenskab, og det kræver bestandigt både tid og omtanke at styrke dens vækst. Derfor er det, at man – lige som man opbygger sin bankbeholdning i gode tider – må koncentrere sig om de egenskaber, der er behov for at kultivere, når man ikke ligger under for det modsatte blændværk. Når det gælder glæde, kan man opnå meget ved at bruge denne øvelse til at opbygge den. Man kan i virkeligheden udvikle den ved hele tiden at huske, at glæde er en indre sjælsegenskab, der ikke nødvendigvis er knyttet til ydre hændelser, og ved velovervejet at prøve at fremkalde den og kanalisere den ind i alt, hvad man foretager sig. På denne måde opbygger man i sit indre en energi, der virker som en modgift til den depression, der trænger sig på. Denne teknik kan også anvendes til opbyggelse af alle andre egenskaber.

Formålsløshed

Blandt hovedårsagerne til depression findes blændværk såsom at være mangelfuld, mindreværdig og formålsløs. Følelsen af formålsløshed har to aspekter: I bred forstand er det en følelse af, at livet i al almindelighed ikke har nogen mening, og i personlig henseende er det en følelse af, at man føler sig uden formål i sit eget liv og stræben. Den generelle opfattelse skyldes mangel på viden om, at der findes et formål med livet. Så længe man afviser eller tvivler på det og ikke kan se, at de vanskelige og negative livsaspekter – smerter, hindringer og kriser – alle er nyttige og berettigede, så er man bundet til en følelse af formålsløshed, og man kan endog til tider føle sig håbløs og nedtrykt.

Livet er ikke meningsløst

En gennemgribende kur til denne form for depression er at nå til erkendelse af, at livet har en mening, at der ligger et højt og stort formål bag det, der inkluderer alle livsaspekterne, også de negative. Man kan ikke forvente, at være i stand til at forstå det store mål, som selve evolutionen har, men man kan se, at der findes nogle midlertidige og virksomme formål i alle processerne og endog i alle fejlagtige modsætninger, og de fører alle levende væsener gradvis, men sikkert mod evolutionens mål.

Victor Frankl beskrev i sin bog From Prison Camp to Existentialisme, hvilken grundlæggende betydning denne erkendelse kan have for det enkelte menneske, idet han fortæller om nogle af sine egne oplevelser  i anden verdenskrig. De mennesker i fangelejrene, som havde en dyb tro eller overbevisning, og som anerkendte, at der findes et formål med livet, havde langt større styrke til at overleve, end de mennesker, som ikke troede på noget, og de var blandt de første der døde.

Den personlige følelse af formålsløshed er til en vis grad anderledes og er nært knyttet til følelsen af utilstrækkelighed. Her føler det enkelte menneske, at det ikke er til nogen gavn, at dets liv ikke har noget mål eller nogen værdi og ikke fører til noget som helst. Dette er et blændværk, fordi enhver form for eksistens har sin plads i helheden. Det mindste hjul er nødvendigt, for at hele maskinen kan fungere.

Alle er medbyggere på en “katedral”

Historien om de tre stenhuggere illustrerer værdien i denne erkendelse. Historien beretter, at i middelalderen var en katedral under opbygning, og tre stenhuggere blev spurgt om, hvad de lavede. Den første svarede trist til mode, “som du ser, hugger jeg sten”. Den anden svarede, “jeg tjener til livets behov for mig selv og min familie”. Men den tredje sagde med glæde i stemmen, “jeg bygger en stor katedral”. De udførte alle tre nøjagtigt det samme arbejde, men den første følte det formålsløst på grund af den kedelige og tarvelige del af arbejdet. Den anden fandt et lille personligt formål i det, men var træt af det. Den tredje så på arbejdet ud fra en anden synsvinkel, idet han så det rigtige formål med stenhugningen, for uden det kunne katedralen ikke blive bygget, og han var fyldt af glæde over at bidrage til dette prægtige formål.

Når man ønsker at eliminere blændværket “formålsløs”, må man spørge sig selv, hvor passer mit liv ind i helhedsmønstret, hvor hører jeg til i det større billede. Dette kan være vanskeligt at se, men man bør vogte sig for det blændværk at tro, at man altid bør gøre noget aktivt og håndgribeligt for at føre et liv, der betaler sig. Man kan udadtil udføre lidt eller intet og alligevel fuldbyrde meget i det indre og på den måde føre et liv, der langt fra er formålsløst. Med Miltons velkendte ord: “De tjener også, som blot står og venter”.

 Subjektive og objektive handlinger

Meditationsarbejdet er baseret på virkelige og effektive indre handlinger, der sjældent kan observeres i det ydre. Man kan udføre det, uanset hvor man befinder sig, endog i en seng på hospitalet, og der findes mange andre aspekter af denne form for virkeliggørelse.

Et af aspekterne er knyttet til den mystiske og åndelige værdi, som smerter har. Mange føler, at de er så begrænset i fysisk henseende, at deres liv er formålsløst, men når man i lange perioder kan acceptere smerte, så er det ikke kun en subtil men også en virkelig og høj form for indre handling. Her er transmutation af meget høj natur involveret, for der tilvejebringes ikke kun forandringer i det enkelte menneske, man får også en stadig større forståelse til at kunne påtage sig at lindre en større del af smerterne i verden. De mennesker, hvis liv er hæmmet af dårligt helbred, bør derfor ikke lade blændværket “formålsløs” trænge sig ind i deres tanker. De har indre muligheder, der ikke er åbne for dem, der fører et mere aktivt og tilsyneladende indholdsrigt liv. (Et dybere studie af dette emne findes i Pain and its Transforming Power af Nancy Magor, Sundial House Publications, Tunbridge Wells, England. Kan erhverves hos Meditation Groups, Inc. P.O.Box 566 Ojai, CA 93023).

Utilstrækkelighed og mindreværdskompleks

Følelsen af at være utilstrækkelig er en anden ofte forekommende årsag til depression. Det er et blændværk, der underminerer og hæmmer utroligt mange, og man bør huske på “snebold”-effekten i alle disse blændværk. Man føler, at man er utilstrækkelig, og derved holder man sig selv tilbage for at gøre noget ved det. Man føler, at livet leves forgæves, og derved opstår fortvivlelse, der fører til en endnu dybere depression.

Manglende tro på sig selv og sine evner forårsages ofte af en tendens til at sammenligne sig selv med andre, men det er ikke en forstandig proces. Ingen kan identificere sig med andre, med de samme egenskaber, evner og kvaliteter, og ingen handler på præcis samme måde som andre. Derfor kan man ikke måle sine egne resultater med det andre opnår. Mennesker, der er mindre egnede i nogle retninger, har egenskaber, som andre mangler, og alle har forskellige begrænsninger. Det er nødvendigt, at acceptere sig selv og sine evner – eller manglende evner – og ikke tage sig af, hvis man føler, at man står i “skyggen” af andre. Når man bruger sine evner og muligheder på bedste måde, så er resultaterne lige så store for det ene menneske, som andre menneskers imponerende resultater er for dem. På en måde kan man sige, at det er en form for stolthed at ønske at være lige så fremragende dygtig som andre, når man ved, at ønsker man det, så åbner man for forskellige former for blændværk.

Fejlangst

En mindreværdsfølelse kan blive et sønderknusende kompleks, der virker hæmmende og nedbrydende på mulighederne på enhver måde. Frygt for at fejle er en af hovedårsagerne, og de mennesker, der har dette blændværk, må lære at lade være med at tænke så meget på egne resultater, men udføre opgaverne på bedste måde og endvidere forblive følelsesmæssigt distanceret til de resultater, de ser i deres omgivelser. Man bør ikke være bange for at fejle. At fejle giver erfaring og rummer stor lærdom. Endvidere styrker og beriger det til fremtidige indsatser.

Man bør ligeledes indtage en mindre introspektiv holdning. Mange har tendens til at se alt for kritisk på sig selv og bliver helt splittet. Dette gør det hele endnu mere vanskeligt for dem, og de negative virkninger af disse blændværk øges. Det er vist ikke nødvendigt at gentage og at fremhæve værdien i teknikkerne til disidentifikation, rigtige proportioner og kultivering af modsætningen.

Frustration

Frustration er et negativt blændværk, der undergraver initiativet hos mange mennesker og hindrer dem i at leve et nyttigt liv, men fra en anden og ofte helt modsat synsvinkel end den tidligere omtalte. Mennesker, der føler sig frustreret, har anlæg, evner og egenskaber, som de mener ikke bliver opfattet og anvendt, som de burde.

Mange fagområder er i dag blevet mekaniske i produktionsleddet, og de moderne samfunds bureaukratiske arbejdsgange forårsager en næsten klaustrofobisk frustration hos mennesker med udpræget eventyrlyst og initiativer. Alle har behov for at finde nogle retninger, hvor deres egenskaber ikke alene kan få afløb, men også hvor de kan kultiveres og give en følelse af, at de kan leve et nyttigt liv og udvikle sig.

På samme tid bør det erkendes, at alle kan ikke have samme vilkår, men må tilpasse sig forskellige livsmønstre, og det vil altid kræve en vis grad af tolerance. Her vil en objektiv holdning være en hjælp til at eliminere konflikt, uanset om de begrænsninger, der frustrerer, er personlige eller kommer fra det omgivende samfund. Man bør blot betragte dem som midlertidige restriktioner i det indre, som bearbejdes i den aktuelle situation, og hvor det er muligt at finde andre måder, som de egenskaber, man mener man har, kan komme til udtryk på.

Selvmedlidenhed

Helt generelt kan man sige, at alle negative følelser har tendens til at forårsage depression, men et blændværk, der især er årsag til det, er selvmedlidenhed. Alle har denne tendens, men den opfattes for det meste ikke som sådan. Alle former for beklagelser og uvilje er mere eller mindre tilslørede former for selvmedlidenhed. Man har medlidenhed med sig selv, fordi forholdene er vanskelige, fordi man har økonomiske problemer, fordi man ikke bliver værdsat, som man synes man burde blive – endog fordi vveejjrreett er dårligt. Alt dette er forgreninger af selvmmeeddlidenhed, og det vil være godt at erkende denne almindelige fællesnævner og demaskere den.

Til tider kan årsagen til selvmedlidenhed også ligge i en overvældende følelse af at være utilstrækkelig og mindreværdig, eller den kan opstå, når man føler sig krænket af andre eller af de ydre omstændigheder. Den virker som en slags skjold, som man kan skjule sig bag, når man føler sig uretfærdigt behandlet og derfor ikke er ansvarlig for sin tilsyneladende utilstrækkelighed eller mangler til at føre et bedre liv. Man føler, at ens patetiske situation burde vække andres hjælpsomhed eller i det mindste deres sympati. Men i virkeligheden har det ofte den modsatte virkning, så denne holdning vil ikke løse problemet.

Tværtimod, jo mere beslutsom indstillingen er til at ville opfatte den egentlige situation og til at få det bedst mulige ud af den, jo hurtigere begynder dette blændværk at forsvinde – “rotationen standses”. En gennemgribende kur er at prøve at forstå den universelle karakter, som menneskehedens lidelser og vanskeligheder har, at huske på, hvor mange smertefulde tilstande der findes i verden, hvor mange der har langt mere at gennemleve, end man selv har, for derved at nå frem til en bredere og mere langsigtet synsvinkel på ens egen tilstand.

Udvikling af barmhjertighed og forståelse

En måde at højne holdningen til alt dette er at få en mere direkte kontakt med de mennesker, der lider. Man er ofte tilbøjelig til at undgå dem, hvis man kan, fordi det kan være ubehageligt og kan gøre én utilpas, især hvis man er sensitiv. Men det er noget, man bør forpligte sig til for at komme ud af den selviske isolation og for at lære, hvordan man kommer ud af selvmedlidenhedstilstanden. Man kan besøge gamle og syge og hospitalsindlagte eller finde andre former for tjenestearbejde, der kan transmutere selvcentreretheden og bringe sand glæde både til andre og til sig selv. Barmhjertighed og forståelse udvikles samtidig, og der vækkes et sandt ønske om at hjælpe med til at lindre lidelserne i verden.

Den bedste medicin til så godt som hele kæden af negative blændværk, såsom depression, frustration og selvmedlidenhed, er glæde. Det er blevet sagt: “Vær glad, for glæde åbner for lyset, og når der er glæde, er der ikke plads til blændværk og misforståelser”. Glæde skal kultiveres, på samme måde, som man plejer en smuk blomst.

Ensomhed

Et andet udbredt blændværk nu for tiden er følelsen af at være alene, og paradoksalt nok føles det stærkest hos mennesker, der lever i storbyerne, hvor de er omgivet af mange mennesker. De møder andre mennesker på deres arbejde eller i omgivelserne, men det er kun flygtige kontakter, der ikke medfører nogen form for gensidighed og ikke fører til indgåelse af relationer eller skaber dybere psykologiske kontakter.

Ensomhedsfølelse er et resultat af en selvcentreret holdning eller overdreven indadvendthed. Det er dybest set mangel på kærlighed, på evnen til at vise kærlighed og på uvilje mod at gå andre i møde. Sådanne mennesker føler sig isoleret og beklager sig over, at ingen holder af dem uden at forstå, at for at blive elsket må man selv vise kærlighed og begynde en proces med at vende sig udad og vise medfølelse og interessere sig for andre. De skyder skylden over på andre, selv om den principielle mangel ligger hos dem selv.

Men udover denne hovedårsag findes der ofte en sekundær faktor, og det er sensitivitet, og som følge deraf forsøger de at beskytte sig selv. Sensitive mennesker, som er blevet skuffet eller såret, eller som føler sig utilstrækkelige eller mindreværdige, har tendens til at opbygge en forsvarsmekanisme omkring sig. Dette kan med tiden blive en så fast rustning, der udelukker dem for påvirkninger, de ikke ønsker, men det udelukker dem også fra positive relationer med andre mennesker.

Konflikt er bedre end isolation

Følelsen af at være alene er et blændværk, der har stor betydning, for det er en unaturlig tilstand. Mennesker optræder ifølge sin natur i flokke og rent socialt i en psykologisk vekselvirkning, selv om den kan bestå af konflikt – og det er bedre end isolation, fordi konflikt ofte fører til forlig og senere til forståelse. Man kan sige, at det er naturligt med konflikter, men unaturligt med isolation. Ensomhed er et noget smertefuldt og skadeligt blændværk, fordi det har tendens til at øge i intensitet, efterhånden som dets “offer” opbygger en stadig tykkere skal omkring sig, og det kan føre til desperation og endda til selvmordsforsøg. Det er en form for psykologisk lemlæstelse og i værste fald psykologisk selvmord.

Teknikken til at overvinde den er tydelig: Udvikling af evnen til at vise kærlighed, til at gå andre i møde og til at vise dem interesse og være villig til at risikere gnidninger og vanskeligheder ved at have forbindelse til dem, fordi det altid er bedre end at være isoleret.

Så snart man kender hovedårsagen til ensomhedsfølelsen, kan man bearbejde den. F.eks. må de, der er indadvendte, kultivere udadvendthed, de med et mindreværdskompleks har behov for at tage de tidligere nævnte metoder i brug for at afbalancere det. Men de, der har dette blændværk af ensomhed, bør frem for alt specielt studere Loven om rigtige menneskelige relationer og meditere over dens mening og muligheder. Ikke alene vil denne lov give disse mennesker en klarere erkendelse og forståelse af deres problem og dets løsning, men den vil også motivere dem til at forstå, at deres relation i helheden er en guddommelig realitet, og at den kan hjælpe dem til at etablere den i deres eget liv.

Selvudslettelse

Blandt de blændværk, man kan kalde de “højere”, er selvudslettelse, der er et nedarvet anlæg til at holde sig i baggrunden og undgå alle kontakter.

Det er for det meste mennesker, der lider af et mindreværdskompleks og mangel på selvtillid, der søger at udviske sig selv på denne måde. De vil nødigt udsætte sig for påvirkninger og nye situationer, og så søger de tilflugt i ubemærkethed så meget de kan, og ofte beskytter de sig bag tanken om, at selvudslettelse er en dyd. Men det er det kun i meget begrænset grad. Falsk beskedenhed kan i lige så høj grad være et blændværk som det at overvurdere sig selv, og selvudslettelse i et for stort omfang mindsker og neutraliserer værdifulde egenskaber og muligheder.

Ved at være selvudslettende formindskes potentialet, fordi man ikke griber de muligheder, der er til stede. Det betyder, at når man mindsker sin indsats, så øger man blændværket, fordi ingen kender grænsen af sine højeste evner, før man anstrenger sig til det yderste.

Ubevidst dovenskab

Selvudslettelse kan også opstå af uvilje mod at tage et ansvar. Man skjuler sit sande værd og holder sig i baggrunden, så man ikke bliver udset til at påtage sig mere besværlige og krævende pligter. Dette er muligvis ikke en bevidst proces, men det ubevidste er tilbøjeligt til at bruge alle mulige kneb. Det siges, at alle mennesker er lige så dovne, som de tør være, og at inerti ofte ligger ved roden af dette blændværk.

De mennesker, der opdager, at de har dette blændværk, bør anvende alle de tidligere nævnte teknikker for at etablere en mere positiv holdning og en rigtig opfattelse af deres rolle i livet. Ethvert menneske har sin retmæssige rolle at spille, og som tidligere nævnt, dets individuelle plads i helheden, og værdien heraf kan ikke måles med rollens tilsyneladende mangel på betydning. Ved at styre sit eget liv med et kreativt og beslutsomt sindelag med den hensigt at leve livet fuldt ud vil have den psykologiske virkning, at straks efter begynder dette blændværk at forsvinde.

Inerti

En eller anden form for frygt ligger i stor udstrækning, som beskrevet, bag størstedelen af de negative blændværk, men der findes endnu en grundlæggende årsag til mange af dem, og det er inerti. Inerti kan have rod i det fysiske legeme, men da det tillige kan virke som en snigende lammelse, hæmmer det handlekraften på andre niveauer, og derved begrænses de færdige resultater.

Inerti er et eksempel på et blændværk, der ofte tilsløres af et andet blændværk. F.eks. kan mindreværdskompleks dybest set skyldes mental, følelsesmæssig eller fysisk inerti, eller uvilje til at gøre en indsats, eller indtage en afvisende holdning til en mulighed, en udfordring eller et behov. Også selvudslettelse kan i virkeligheden skyldes en lad og modstræbende indstilling til at spille en mere aktiv rolle og fuldføre de krav, der stilles i en mere fremtrædende position. Det vil altid være klogt at se nærmere på, hvad der optræder som et ukompliceret blændværk for at se, hvad det skjuler, og hvad der kan være årsagen til det.

Viljen er den bedste modgift mod inerti, og de mennesker, der har dette problem, kan finde hjælp ved at studere andet års fjerde instruktion, hvor kultivering og den rigtige brug af viljen er beskrevet ret detaljeret.

Indirekte bekæmpelse af blændværk

Man kan imidlertid også bearbejde inerti på mindre direkte måder. En af dem er at vække et ønske om at gennemføre en nødvendig handling, og at indgyde entusiasme for den, når man bliver klar over, at det er inerti, der afholder et menneske fra at udføre den. Det bringer en fø- lelsesmæssig energi frem, der kan hjælpe og støtte. En anden metode er at vække tænkeevnens interesse, hvilket vil bringe sin egen energi i aktivitet. Endnu en metode er at stimulere udfordringerne. Ofte sætter inerti ind, fordi man lever livet alt for statisk, og er det tilfældet, har man behov for at ændre sin levevis. Man bør altid anvende indirekte metoder, når man vil nærme sig sine blændværk, såvel som mere selvfølgelige og direkte teknikker.

Opsummering

Følgende sammenfatning af de forskellige måder, som inerti manifesterer sig på, vil være en hjælp til at vise, i hvilken udstrækning den påvirker, og i hvilke områder af livet:

Karakteristik af inerti:

1.  Generelt
   Dovenskab – Følger den mindste modstands vej – Uvilje mod at anstrenge sig – Modvilje mod forandring og vækst.

2. Fysisk
   Stoffets tiltrækning – Besværlighed – Tendens til statisk ligevægt (homeostase) – Dovenskab.

3. Følelsesmæssig
   Selvisk ligegyldighed over for andre væseners prøvelser og lidelser. Manglende indføling, ansvarsfølelse og medfølelse.

4. Mental
   Mental dovenskab. Opposition mod alt nyt af frygt for eller tro på, at det vil medføre ændrede regler for meninger, teorier, ensartet tænkning og omstillinger.

5. Åndelig
   Passiv tillid til Guds forsyn – forventning om at blive “frelst” uden selv at samarbejde og at gøre en indsats – afviser at se de åndelige muligheder eller at bestræbe sig på at styre sit liv fra et åndeligt niveau.

Desensibilisering

Den femte teknik hedder desensibilisering, men det er nemmere og mere beskrivende at kalde den en “imaginativ øvelse”. Den er baseret på den skabende kraft i imaginativ visualisering, og den har to fundamentale aspekter:

1. Det første er en frigørende og gradvis eliminering af den følelsesmæssige belastning, der er forbundet med et bestemt blændværk – f.eks. frygt med tilknytning til en begivenhed eller en opgave som en eksamen, interview eller offentlig fremtræden. Den frigørende proces tilvejebringes ved at visualisere begivenheden og gennemgå hvert aspekt af den med forestillingsevnen, således at  de følelser, den er forbundet med (de kan eksistere i det ubevidste såvel som bevidst) gradvis løsnes. De føres så at sige op til overfladen og opleves og kommer til udtryk i det ydre, hvorved de mister deres intensitet.

2. Det andet aspekt af denne teknik er at anvende den imaginative visualisering på en skabende måde til at fremkalde positive billeder. F.eks. hvis man forestiller sig, at en prøvelse vedrørende frygt har været vellykket, så sætter det en positiv tankestrøm i bevægelse. Dette stimulerer tiltroen og vækker de nødvendige impulser, så man er i stand til at møde situationen tilfredsstillende.

Denne teknik skal praktiseres således, at man først visualiserer situationen detaljeret, så skaber man et billede af stedet, og derefter forestiller man sig oplevelsen præcis, som om den rent faktisk foregår. Mens alt dette levendegøres i tankerne (og man bør tage sig god tid til at gennemføre dette fuldt ud), må man lade de følelsesmæssige reaktioner komme op og ikke standse dem.

Man må for det meste udføre denne øvelse flere gange, før den aktuelle frygt eller det bestemte blændværk mindsker grebet, men hver gang teknikken anvendes, og man forestiller sig forløbet fuldt ud og lader de følelsesmæssige reaktioner komme uhindret op til overfladen, så nedbrydes dele af det blændværk, det er forbundet med. Til sidst vil man opdage, at man er i stand til at gå ind i situationen, uden at nogen form for blændværk vækkes overhovedet.

Desensibilisering kan i virkeligheden kaldes “gradvis nedbrydning af blændværk”, fordi processen frigør, splitter og til sidst eliminerer det pågældende blændværk. Mange studenter med en intens eksamensfeber har bevist værdien i denne teknik. Men udover at kunne dæmpe frygt i bestemte situationer, kan denne teknik også anvendes til at eliminere reaktioner i det daglige liv, såsom fjendtlig holdning, jalousi, utålmodighed og så videre. De følelsesmæssige belastninger, der er forbundet med mange problemer, som at styre et vanskeligt barn og at samarbejde med en aggressiv og irriterende kollega, kan frigøres på denne måde, således at der i stedet for blændværket oprettes en konstruktiv og positiv holdning.

Denne metode er på en måde det modsatte af “som om”-teknikken, fordi den ikke alene åbner for og presser de følelser, der er skabt af det pågældende blændværk, til at stige op og komme ud, hvor man i “som om” metoden ignorerer de følelsesmæssige reaktioner og bearbejder oplevelsen på trods af dem, og som om de ikke eksisterer.

Forsøg med begge teknikker

Valget af den teknik, der bør anvendes, afhænger af flere fakta:

1. Hvor presserende bearbejdningen af blændværket
2. Evnen til at visualisere – enten den er medfødt eller uuudd– viklet med øvelser.
3. Menneskets psykologiske

Nogle mennesker foretrækker at gå videre trods alle tendenser, derfor kan de anvende “som om”-metoden på en energiskabende måde. På den anden side kan mennesker med et mindre positivt temperament finde dette vanskeligt og kan ikke gennemføre det på vellykket måde. Denne mennesketype vil finde desensibilisering mere nyttig. Men man bør forsøge med begge teknikker, så man kan finde frem til den, der individuelt er den nyttigste, og til den der passer bedst til situationen. “Som om” teknikken er en god “reservemetode” og nyttig under et pres fra omgivelserne, men den løser ikke problemet med at eliminere det blændværk, den skal modarbejde. Den holder det i ro, som når et vilddyr spærres inde i et bur, men den bliver ikke af med det. Når et blændværk er dybt rodfæstet, bør man bearbejde det med desensibiliseringsteknikken, men det kan også være nødvendigt at anvende andre metoder.

Den følgende opstilling er et eksempel på en øvelse i desensibilisering, der kan tilpasses alle situationer og individuelle behov.

Øvelse i desensibilisering 

I. Som i alle øvelser og meditationer skal du sidde i en kkoommfortabel og rank stilling og afspænde.

II. Tænk på den begivenhed eller situation, der er årsag til din frygt (eller et andet blændværk) og forestil dig den i detaljer. Visualisér den som om den rent faktisk forløber, og se hvordan du nærmer dig den, møder den og deltager i den. På samme tid skal du lade dine følelser til den komme frem uden Prøv at oplev hele episoden og gennemgå den trin for trin. Dette frigør den følelsesmæssige belastning, der er forbundet med den, og derfor må alle følelser og reaktioner have fuldt spillerum uden nogen form for hindringer.

III. Se nu, at du selv kommer ud af dette forløb eller denne prøve som en stærk og vellykket Forestil dig, at du træder frem sejrstolt og afklaret. Prøv i et øjeblik at oplev glæden ved dette vellykkede resultat.

IV. Forestil dig, at du kan gøre det på vellykket måde. Dette skaber tiltro og kraft til at forvente det rigtige. Bekræft lyksaligt og tillidsfuldt

“Jeg kan gennemleve dette med ………………………….. “nævn den egenskab du har størst behov for – “mod, tålmodighed, sindsro” etc.

Transmutation

Transmutation er en grundlæggende proces, der hele tiden foregår på alle niveauer. På det fysiske plan sker der utallige transmutationer bestandigt. De mest tydelige og enkle eksempler er, når energi fra varme og fra vand transformeres til elektrisk kraft, som derefter hele tiden bliver transformeret gennem de mange daglige anordninger og redskaber til varme og bevægelse. Nu har man tillige den forbløffende transmutation af atomenergi til atomkraft, der kan anvendes til mange formål.

Transmutation af fysiske energier

I det biologiske liv finder der også en konstant transformationsproces sted hele tiden. Det fysiske legeme er en forunderlig maskine til transmutation af vegetabilier til animalsk substans. Fordøjelsen af føden og dens transmutation til muskler og nervevæv og alle de andre legemlige bestanddele har stor betydning for enhver levende organismes vækst og vedvarende funktioner. Og tænk på, hvordan græs transformeres til mælk af koen.

Skønt alt dette erkendes generelt, så erkendes og forstås de psykologiske og åndelige transmutationer, der foregår hele tiden, i langt mindre grad, og som følge heraf omtales de meget sjældent. Alligevel er disse aspekter så sandelig lige så betydningsfulde.

Transmutation af psykiske energier

Transmutation af psykiske energier foregår automatisk i det indre hele tiden. Et godt eksempel er følelsen vrede. Vrede stimulerer produktionen af adrenalin, og som følge heraf accelererer hjerteslagene, blodtrykket stiger, og stimulerende kemikalier frigøres i systemet. Frygt har også bestemte fysiologiske virkninger, såsom at man ryster og bliver bleg. Dette er basis for psykosomatisk medicin. Men psykiske energier kan også transmuteres på deres eget psykologiske niveau. Når man f.eks.  er vred og skriver et desperat brev, så transmuterer man sin følelsesbaserede vrede og giver udtryk for den i ord. En romersk digter sagde, at han lod sin indignation indgå i satiriske digte. Heine, den tyske digter, skrev, “ud af min store smerte skriver jeg små digte”. Dette gælder også andre følelser, og det kan danne grundlag for utallige muligheder til indre handling og ydre anvendelse.

Sublimeringens forvandlende kraft

Sublimering er en vigtig form for transmutation og betyder, at man benytter psykiske energier til højere målsætninger og åndelige formål. Sublimering kan anvendes helt bevidst, og de energier, der normalt giver næring til et blændværk, kan transmuteres og anvendes til højere formål. Et eksempel er berigelse – et begær efter at besidde materielle goder. Dette kan transmuteres til at blive et ønske om noget ikke-materielt, om højere åndelige evner og egenskaber. Generelt kan begær transmuteres til stræben – begærets horisontale retning kan gradvis ændres og blive en vertikal stræben efter at besidde højere egenskaber og nå højere mål.

Denne proces kan man se tydeligt i forbindelse med kærlighed. En gradvis transmutation af kærlighed ser man i de forskellige stadier af seksualitet – først følelsesmæssig kærlighed, derefter altruistisk kærlighed og så den mystiske kærlighed, hvor menneskelig kærlighed transmuteres til kærlighed til Gud. Her må det understreges, at kærlighed til Gud ikke kun er en forvandlet eller sublimeret menneskelig kærlighed. Der findes en direkte og ægte følelse af kærlighed til Gud hos mystisk disponerede mennesker – en kærlighed, der har en højere oprindelse. Transmutation og menneskelig eller følelsesmæssig kærlighed øger blot intensiteten og hengivenheden i den sande kærlighed til Gud. Dette er vigtigt at forstå, fordi man ofte hører, at mystisk kærlighed blot er sublimeret følelsesmæssig kærlighed, men det er en hel del mere.

Det bedste inden for skabende og kunstnerisk aktivitet er ofte resultater af sublimering. Det var Wagner fuldt ud klar over, da han sagde, at “da min kærlighed ikke kunne komme til udtryk i mit liv, brugte jeg den til at skabe Tristan og Isolde”.

Modsætningernes magi

Når man overvejer, hvordan man kan anvende denne teknik i forbindelse med et bestemt blændværk, vil det være nødvendigt at kende det højere modstykke til det pågældende blændværk. Her er nogle eksempler: Den energi, der fremmer vrede, kan anvendes til at kæmpe for det gode til andre, og …

• selvmedlidenhed kan transmuteres til barmhjertighed,
• blændværket travlhed til tjeneste,
• tendens til analyse og dissekering til dømmekraft,
• personlig hengivenhed til engagement for helhedens bedste,
• intens ordensfiksering til rigtig brug af tid og energi.

Denne teknik bør man praktisere hele tiden i livet ved refleksion, forståelse og ved at anvende viljen. Man kan ikke opnå resultater af transmutation ved kun at bruge en øvelse nogle få øjeblikke hver dag, men følgende omrids vil skabe et fokuseringspunkt for bestræbelserne, og når den gennemføres dagligt, vil den i høj grad bidrage til transmutationsprocessen.

Øvelse i transmutation

 I. Sid i en afslappet stilling og bring følelser og tanker til ro.

II. Tag det blændværk, du ønsker at nedbryde, og overvej, hvad den højere modsvarighed er, som du kan rette energien til. Husk, at energi i sig selv er neutral, og den kan kun optage det bestemte blændværks egenskab, fordi den har været knyttet til det.

III. Iagttag de muligheder, der ligger i transmutationen af denne energi, de nye evner du kan udvikle, og de tjenesteområder de kan åbne.

IV. Beslut at transformere det pågældende blændværks involverede energi til et højere niveau i hvert enkelt tilfælde, så energien stiger højere op, og beslut at udvikle en højere egenskab på alle mulige måder i dit indre. Sig en bekræftelse på denne virkning og afslut med ordene lad det ske.

 Denne øvelse bør udføres regelmæssigt, og så ofte det er muligt.

____________________________________________

Sådan kan du komme videre

Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv

Læs også artiklen Psykosyntese en integral psykologi og biografien om Roberto Assagioli

Læs introartiklen om energipsykologi

Læs introartiklen om integral meditation