Princippet om den gode vilje og blændværk som forhindrer den

Blændværk er negative opfattelser, som gør det svært at se virkeligheden i et positivt lys. Artiklen redegør for typer af blændværk og deres oplysning.

Af Roberto Assagioli m.fl.  Uddrag fra bogen Skabende meditation.

Princippet om den gode vilje spiller lige som loven om rigtige menneskelige relationer en betydningsfuld rolle i nedbrydningen af blændværk. Den gode vilje virker som grundlag for rigtige holdninger og tænkning, og den virker som modgift mod antagonisme, kritisisme, rivalisering, mistænksomhed og lignende. Men den er mere end det – den virker som en transformerende kraft på de grundlæggende niveauer, og de findes dybt i det indre.

Hvis den gode vilje motiverer til oprigtighed, hvis man virkelig vil det gode for andre, så gennemgår holdningerne det, man kunne kalde en “kemisk forandring”, idet de transmuteres fra f.eks. at være de aggressive tendenser, der opstår, når viljen er selvisk eller selvcentreret, til at blive det gode i personligheden som det vigtigste. At udvikle den gode vilje er derfor en effektiv måde at overvinde mange former for blændværk. Når man prøver at udvikle og praktisere den gode vilje, vil man opdage, at mange af de gamle tænkemåder forsvinder, såsom kritik, bagtalelse og flere former for selvhævdelse, der hindrer rigtige relationer. Den gode vilje er en kvalitet, der transformerer først mennesket selv og derefter som følge deraf hele det netværk af relationer, det befinder sig i.

Kritik – et farligt blændværk

Kritik er en af de mest snigende af de blændværk, som den gode vilje kan nedbryde, fordi det er et blændværk med to skarpe sider, idet det påvirker både den der kritiserer, og den der bliver kritiseret. Når man tænker kritisk på et menneske, så opbygger man en tankeform, som man ser igennem, hver gang man ser på dette menneske. De svagheder og fejl, man har omgivet det med, er som følge deraf det vigtigste man ser, mens dets gode egenskaber og dets sjæl er skjult bag det, man har opbygget. Men ikke alene ser man dette menneske gennem det slør af sin egen tænkning, man bringer det også videre, når kritikken udtales, for så omgærdes det også af det i andres øjne. Alt dette er helt bestemt skadeligt og kan have langtrækkende og katastrofale virkninger. Det skaber reaktioner hos det menneske, man kritiserer, som – svarende til dets type – kan have depressiv karakter, eller det kan rette kritik og aktivt fjendskab mod én selv.

Men den skade, man påfører sig selv med den kritiske holdning, går endnu dybere. Ikke alene påvirkes man af “boomerang-reaktionen”   fra andre (hvilket er et aspekt af loven om årsag og virkning), for kritikken vækker de samme fejl og negative aspekter i én selv, og derved undertrykkes de modsatte gode egenskaber. Dette er en selvpåført – og velfortjent straf.

Man kritiserer ofte helt tankeløst uden at være klar over, at man skader. Det er blevet sagt, at kritik åbner for mere blændværk, end man nogen sinde har erkendt. Man bør vogte sig for den fristelse at “sætte sig selv op som dommer”. Man kan være underlagt den illusion, at man ser menneskene, som de virkelig er, men det er sjældent tilfældet.

Det kritiske intellekt

At kritisere er en speciel fristelse for mennesker med en aktiv tænkeevne. De fremtrædende egenskaber i intellektet er at analysere, dissekere og uddybe. Derfor, jo mere mentalt polariseret et menneske bliver, jo mere er det nødvendigt at forædle og tilkendegive den gode vilje. Det er den første tilkendegivelse af kærlighed fra hjertet, der afbalancerer tænkeevnen. Den gode vilje er dog mere end en egenskab i hjertet. Den medfører en rigtig styret vilje – en vilje til det gode – og den fører med sig en indre holdning til virkeligheden og til det gode for helheden.

Kritik er kun et af de mange ugunstige blændværk, som princippet om den gode vilje modvirker og transmuterer. Følgende opstilling viser nogle af de andre, som medvirker til at nedbryde på samme måde, og til dem kan føjes dem, der er opstillet i første instruktion, som hindrer rigtige menneskelige relationer. Der er også forslag til refleksion og et omrids til et personligt arbejde i to måneder som tidligere.

Opstilling over refleksioner

I. Blændværk, der modvirkes af den gode vilje

Når man har besluttet, hvilke af disse blændværk, der volder de alvorligste problemer, vil det være en hjælp at anvende teknikken til disidentifikation til hver af dem skiftevis. Øvelsen med det pågældende blændværk som det centrale emne bør udføres daglig, hvis det er muligt. Man kan også bruge teknikken til rigtige proportioner for at få et større billede af den situation, der vækker blændværket, og af de holdninger, der vil være mere hensigtsmæssige og i et sandere perspektiv end den reaktion, der normalt kommer.

II. Forslag til refleksion 

1. Er min reaktion over for mennesker normalt venlig eller kritisk? Er jeg villig til at se deres gode sider frem for deres svage og fejlagtige sider, og omvendt?

2. Vækkes min interesse øjeblikkeligt ved at høre om et menneskes forkerte handling eller midlertidige fiasko, og diskuterer jeg det bagefter, eller lukker jeg det ind i mit hjerte med kærlighed og hengivenhed?

3. Opnår jeg mere ved at følge en impuls til konkurrence end til samarbejde?

4. Hvor meget kan jeg virkelig opnå at vide om situationen og behovene hos dem, jeg kommer i kontakt med ved at “træde ind i min broders hjerte”?

Stiller man disse fire spørgsmål til sig selv og besvarer dem, kan de give et nyttigt vink om, hvordan man praktiserer den gode vilje, hvis man iagttager sig selv i relation til hvert af dem skiftevis i løbet af et par uger.

Sådan kan du komme videre

Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv

Læs også artiklen Psykosyntese en integral psykologi og biografien om Roberto Assagioli

Læs introartiklen om energipsykologi

Læs introartiklen om integral meditation