Psykosyntese og Den gode vilje

Viljen er helt central i psykosyntesen og Roberto Assagioli identificerer tre aspekter af den: Den stærke, gode og intelligente vilje. I denne artikel beskriver han de særlige kendetegn på god vilje.

Af Roberto Assagioli , Oversættelse Ebba Larsen

---

Det er et meget opmuntrende tegn i den nuværende forvirrede verden, der er så fuld af vanskelige, modsatrettede og opsigtsvækkende muligheder, at begrebet “den gode vilje” bliver drøftet, anerkendt og forfægtet. Men det er aldrig nemt at se på det velkendte med nye øjne.

For ofte betragtes den gode vilje som enkel og indlysende, noget som ethvert velmenende menneske tager for givet og anvender uden at tænke over det og sandsynligvis uden nogen særlig motivation. For det meste er opfattelsen, at den gode vilje er identisk med en imødekommende karakter og venlig holdning – men imødekommenhed og venlighed kan til tider vise overtoner af nedladenhed og tålmodig tolerance, når det gælder svagheder hos andre, idet de stiltiende betragtes som ringere eller mindre udviklede. Eller den opfattes som en indstilling, der bevirker, at kontakt mellem mennesker bliver gnidningsløs og behagelig, den kan med andre ord være en tidssvarende erstatning for den høflighed, som synes at være gået af mode, og som kommer til udtryk som gode manerer. Siden ingen af disse populære opfattelser er hensigtsmæssige, kan det have betydning, at der her gøres opmærksom på de mere dybtgående meninger, på de mere omfattende betydninger og på den positive og dynamiske karakter i den gode vilje.

Den gode vilje er et princip

Hvad er den gode vilje? Den gode vilje er et princip, og et princip er blevet kaldt “Guds tanke”, noget som giver orientering og viser retning i livet, og som giver det vi kan kalde en målestok eller en værdiskala for vores holdninger og handlinger. Et princip er en åndelig realitet, en sandhed, som sjælen responderer på, og den er altid afstemt til det største gode for det største antal. Principper er altid baseret på de store love, og i dette tilfælde fører et studium af princippet om den gode vilje os dybere ind i grundlaget for loven om rette menneskelige relationer.

Lad os nu se på selve ordet, for dets egentlige struktur viser, at det indeholder flere forskellige relaterede aspekter. For det første vilje, for det andet viljen-til-det-gode, for det tredje den gode vilje, der adskiller sig fra de to første. Et studium af hvert aspekt er en hjælp til at forklare uventede dimensioner i begrebet.

Viljens energi

Vilje er en kraftfuld energi – måske den mest kraftfulde i universet. Den er det første aspekt af guddommelighed, det aspekt, der mest direkte giver udtryk for eller viser den egentlige natur af denne guddommelighed. Det er blevet sagt, at menneskeheden må nå frem til at erkende tre former for guddommelighed, den første er, at Gud er tanke, intelligens og det kosmiske tankesind, hvilket nogle indenfor nutidens videnskab er begyndt at erkende og endog at bevise. Den anden er, at Gud er kærlighed, hvilket er et overordentligt stort budskab i de højere religioner, selv om dette budskab langt fra praktiseres i al almindelighed. Den tredje er, at Gud er vilje, og man må sige, at denne erkendelse endnu kun befinder sig i en vordende tilstand i menneskeheden i dag. En mere fjern synteseskabende erkendelse vil blive, at Gud er en intelligent, kærlig vilje – synteseskabende i den forstand, at den indeholder de tre aspekter, som menneskeheden indtil nu har kendskab til eller har formodning om. Der kan være flere, men til vores formål er det nok at stræbe efter at kunne forstå disse tre.

Syntesen mangler

Desværre mangler menneskeheden endnu syntesen – og endog harmonien – af disse tre aspekter. Der findes stor udfoldelse af intelligens og megen mental aktivitet, som ikke indeholder nogen form for kærlighed, og som ofte anvendes til selviske formål. Der findes megen kærlighed i dens emotionelle betydning med begrænset eller ingen intelligens til at oplyse og vejlede den. Men det mest skadelige af alt er, at der findes så megen vilje i menneskeheden, som ikke er kærlig overhovedet, og som anvendes selvisk for at nå personlige mål.

Det omfattende misbrug af menneskelig magt strækker sig fra autoritære enkeltpersoner, der udøver deres viljekraft på den umiddelbare kreds af medarbejdere lige til stærke ledere, der med hård hånd holder et helt folk uværdigt underkastet. Med bred generalisering kan man sige, at menneskehedens nuværende sørgelige tilstand i hovedsagen skyldes, at de, der har vilje, ofte ikke har viljen-til-det-gode, og at de der har kærlighed ikke har eller kun i begrænset omfang har vilje – de er svage eller bange eller dovne. Derfor må erkendelse af viljen opnås ved at erkende det formål og den retning, hvor viljen skal anvendes. Dette bør naturligvis være mod det gode. Med andre ord, for at blive konstruktiv og ikke destruktiv bør viljen være viljen-til-det-gode. Det kræver et ret højt udviklingsniveau og en sand åndelig årvågenhed, men viljen-til-det-gode bør og kan manifestere sig gennem personligheden, og når den gør det, kaldes den den gode vilje.

Områder, hvor den gode vilje kan aktiveres

Man kan forestille sig disse områder som en række koncentriske cirkler, hvor det enkelte menneske står i midten. Det kan virke overraskende, at den gode vilje anvendt mod en selv begynder præcis dér, hvor den gode vilje bør begynde. Selv om det kan virke, som om vi retter for megen god vilje mod os selv, så er det kun rigtigt, når vi ser det overfladisk og når vi er for overbærende med vores svagheder og impulser. Der findes et mere dybtgående aspekt af situationen. Når man bærer over med sig selv og undskylder sig, er det ganske enkelt svaghed og fravær af viljen, og det er ikke rigtig god vilje mod sig selv. I virkeligheden er den skadelig, for ved at være overbærende med sig selv bliver vi vores egen fjende. For nogle menneskers vedkommende findes der en mærkværdig ambivalens: samtidig med, at de giver efter for deres mindre prisværdige begær som følge af deres viljesvaghed, så skjuler de også, at de har selvkritik og føler utilfredshed med sig selv. Når dette bliver tilstrækkeligt stærkt, kan det udvikle sig til et rigtigt skyldkompleks, der som konsekvens kan føre til, at man hader sig selv og vil straffe sig selv. Det er således tydeligt, at der er behov for at anvende den gode vilje mod sig selv.

Denne form for oplyst god vilje indeholder primært en modig erkendelse af egne skavanker og personlighedsfejl – en erkendelse man er nået frem til på helt seriøs måde. Men på den anden side bør man ikke dømme sådanne fejl for hårdt, for de er en del af den ordinære “menneskelige tilstand”, og en konstruktiv og vellykket måde at beskæftige sig med dem på er hverken ved at fortrænge skyldfølelsen og finde på undskyldninger, og heller ikke ved at straffe sig selv, men ved seriøst at beslutte at eliminere dem, at overvinde dem og at omdanne personligheden. Denne beslutning kræver en vedvarende og aktiv god vilje.

Den nærmeste familie
En anden cirkel indeholder vores nærmeste – vores familiemedlemmer. Det synes næppe at være nødvendigt at understrege, hvor stort behov der er for den gode vilje i relation mellem mand og hustru og mellem forældre og børn.

Den fjernere “familie”
Derefter kommer de stadig større cirkler, der indeholder de daglige kontakter – de mennesker, som vi arbejder, handler og følges med, vores naboer, klassekammerater og lærere.

Den fjerneste “familie”
Endnu større cirkler omfatter de kollektive områder af menneskenes indbyrdes relationer – fællesskaber, nationer, kontinenter og endelig menneskeheden som en enhed. I alle disse relationer må vi huske den vigtigste funktion, som er forståelse. Bestræbelse på at forstå de mennesker, vi kommer i kontakt med, bør være en konstant bevidst praksis, således at den nødvendige gode vilje i vekselvirkningen med dem opbygges og opretholdes.

Et princip, der altid bør huskes og aktiveres, er, at enhver skabende ændring foregår fra det indre og udad. Det er forædling af viljen-til-det-gode i vores indre, der giver den kraft og vækker den energi, der er nødvendig for aktivt at kunne tilkendegive den gode vilje i det ydre liv.

Alle disse punkter er værdifulde emner til meditation . Oversigten nedenfor kan også være nyttig i denne henseende.

Oversigt

 

I. Det den gode vilje er:

Et princip…………………………………En kilde til rette menneskelige relationer

En konstruktiv energi………………..En magnetisk tiltrækkende energi

Guds vilje…………………………………En positiv udstrålende energi

Et udtryk for viljen-til-det-gode….Viljen til at tilvejebringe det, som burde være

 

II. Virkninger af den gode vilje:

Stimulerer rigtig handling……………………Fremmer harmoni og enhed

Nedbryder hindringer…………………………forvandler atmosfæren

Øger forståelsen………………………………….Bidrager til løsning af problemer

Letter healingen af enkeltpersoner og af social uret

 

III. Måder til implementering af den gode vilje:

1. Forædling af positive kvaliteter som:

Skønhed…………………Generøsitet………………Kærlighed Fællesskab………………Taknemmelighed……….Tålmodighed Barmhjertighed………..Harmløshed………………Sindsro Samarbejde…………….Harmoni…………………..Tavshed Mod……………………….Ydmyghed………………..Enkelhed Venlighed……………….Glæde……………………..Forståelse
Tjenesteånd

 

2. Eliminering af hindringer som:

Kritik…………………………………Intolerance…………………ligegyldighed Krænkelse………………………….Irritabilitet………………….Rivalisering Fordom……………………………..Fjendtlighed………………..Overlegenhed Arrogance………………………….Selvcentrerethed………….Aggressivitet
Manglende sympati og forståelse

IV. Nøgleord til meditation:

Må kvinder og mænd af god vilje overalt forene sig i en samarbejdsånd.

 

 

Princippet om den gode vilje II

Den gode vilje er et velkendt begreb for os alle, og måske for nogle endog et så forslidt begreb, at det ikke længere virker magnetisk eller giver dybere mening til at kunne vække interesse og entusiasme. Men hvad er princippet om den gode vilje? Og hvorfor er det blevet kaldt “trædestenen, der kan ændre verden”?

Viljen til det gode – den gode vilje

Dette princips dybere betydning træder tydeligere frem, når vi opfatter den gode vilje som et udtryk for “viljen-til-det-gode”. Vilje er en grundlæggende igangsættende og fremdrivende kraft, uanset om det gælder den individuelle vilje, eller den der kaldes “Guds vilje”, den store overordnede hensigt. Viljen-til-det-gode er den højeste måde, man kan anvende viljen på, og det er den sandeste retning, den kan have. Det betyder, at når vilje identificeres med det “største gode” og med den hensigt at arbejde hen imod dette “gode”, så bringes en uafviselig forløsende kraft i bevægelse.

Den gode vilje er en holdning, som viljen-til-det-gode vækker, og den er et udtryk for denne høje identifikation med noget, der er større end os. Den er en “frelsende kraft”, der kan være en hjælp ved løsningen af ethvert problem, og den er tillige det letteste instrument, vi kan udstyre os med.

Viljen-til-det-gode er blevet kaldt “det magnetiske sædekorn til fremtiden “, og denne tanke giver nøglen til, hvorfor princippet den gode vilje er et af grundlagene i meditationsarbejdet for den nye tid.

Den gode vilje smitter

Endnu en synsvinkel er, at den gode vilje smitter. Så snart man har givet udtryk for den gode vilje og oplevet den, så oplyses hjertet hos alle, som den berører, og de sender den videre, så dens varme får nye retninger. Men den kan tørre ud, visne og blive virkningsløs, når den ikke far næring og ikke bliver plejet. Her ligger vores personlige forpligtelse. Den behøver stimulation for at kunne vokse, og det kræver en indre indsats – ved at erkende dens betydning, ved at meditere på dens betydning som et princip, og ved at identificere sig med dens “liv” eller energi. På denne måde bliver det ikke kun noget, vi burde besidde, men det bliver en indre motiverende tilskyndelse, der udstråler fra os og påvirker alt, som vi påtager os.

Den gode vilje som aktiv og positiv faktor

Som det sidste bør vi forstå, at den gode viljes ånd kan skabe en atmosfære, hvor et sandt samarbejde kan finde sted, og hvor problemer kan løses og forhindringer fjernes. Den gode vilje er mere udbredt, end folk tror, idet den for det meste er til stede, men blot venter på at blive frigjort. Dette bør erkendes, for når den gode vilje højnes og anvendes, så kan verdensproblemerne – uanset hvilke de er – løses på de givne tidspunkter. Når den gode vilje bliver en aktiv og positiv faktor i menneskenes anliggender, vil den lægge grunden til en ny type af sensitivitet – en ny retningssans for menneskeheden. Dette vil føre menneskeheden ind i en tid med en mere fuldkommen og rigere forståelse for medmenneskene, og nye tillidsforhold vil blive etableret.

For at nå frem til en sand erkendelse af værdien og betydningen af de grundlæggende principper, som den gode vilje tilhører, må man udvikle sin egen tænkning og opbygge sine egne begreber. Til dette formål foreslås følgende “grundtanker”. De er nøgleord, som indeholder en dybere mening, der vil udvikle forståelsen, efterhånden som vi mediterer på dem, og det vil fremkalde en ny opblomstring af den gode vilje i vores liv og omgivelser.

Gennemtænk den gode vilje som –

Viljen til at skabe det, der er rigtigt eller burde være det.

Formidler af gode menneskelige relationer,

En subjektiv faktor, der “samles op” af andre, og som derfor stille og roligt kan ændre en situation “bag scenen” så vel som på synlige måder.

Et kendetegn på den store “gruppe af interesserede”.

Forsøg at se det som en kendsgerning, at –

Bestemte bestræbelser på at praktisere den gode vilje kan have en ekspanderende virkning på os selv.

Det at praktisere harmløshed kan vække den gode vilje hos andre.

Den gode vilje kan eksistere, selv om der er fundamental uenighed, – den gode vilje er en harmoniserende energi.

Den gode vilje bliver kun dynamisk, når den får impuls til at være virksom, og når den vækkes til at løse et problem, bygge bro over en kløft eller bringe uenighed til ophør. Således bliver den gode vilje en dynamisk og skabende energi, der frigøres af viljen-til-det-gode i hjertet…

 

“Den gode vilje er trædestenen, der kan ændre verden“.

Sådan kan du komme videre

Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor en af dem udvikler viljen

Læs også bogen Viljens psykologi for en komplet indføring i viljen