Table of content
Roberto Assagioli giver et bud på hvorledes en undervisning kunne tilrettelægges for at tage hensyn til de særlige behov som højtbegavede børn har.Han fremlægger endvidere et omrids til et undervisningsprogram
Af Roberto Assagioli 1960; Oversættelse Keld Søgård
Det synes måske overflødigt, at pointere nødvendigheden af at genkende velbegavede børn, at undervise dem med speciel opmærksomhed og at arbejde med metoder og betydningen af en sådan undervisning. Men faktum er, at på trods af stor opmærksomhed omkring disse problemer – nylig resulteret i eksperimenter og flere studier, især i Amerika – så kan og bør der gøres meget mere (i mange lande har der praktisk talt ikke været nogen aktivitet i denne retning) Nogle af de involverede principper og metoder kræver grundige undersøgelser og diskussioner.
De begavede og især de højtbegavede er meget forskellige og kræver derfor tilsvarende forskellige tilgange.
I store træk kan de inddeles i to grupper.
1) Dem, som er begavet på en generel eller mangeartet måde, og som fremviser fortrin over gennemsnittet på en eller flere områder. De er ofte sunde, stærke og sikre på sig selv. Deres undervisning behøver ikke volde specielt besvær, problemet er snarere at tilbyde dem de bedste rammer for selvudvikling og udnyttelse af deres gaver. (Disse forhold vil blive betragtet senere)
Der vil måske være specielle retninger, hvor de behøver hjælp og guidning til at udvikle deres specielle talent, så de undgår ubeslutsomhed, forsinkelse og spild af deres energi.
2) Den anden gruppe er anderledes og giver svære uddannelsesmæssige problemer. Det vedrører dem med så specielle gaver på grænsen til et geni, men som samtidig har store mangler eller ubalancer i andre dele af deres personlighed.
I denne gruppe finder vi unge mennesker med kunstneriske, musikalske og i nogle tilfælde matematiske evner. De er hyper sensitive, over følsomme og over fantasifulde. De er ofte psykisk svage, klodsede, upraktiske og mentalt fraværende. De bliver generelt ikke forstået af forældre og lærere og bliver ofte mobbet af deres medstuderende. Manglen på forståelse og værdsættelse og den konsekvente kejtethed disse mennesker omgås er grunden til megen lidelse, fortvivlelse, foragt og til oprør i mange tilfælde. I andre kan det endog føre til afvigelser eller perversion. Blandt mange kendte tilfælde kan nævnes Baudelaire, Verlaine, Strindberg og Kafka.
I andre tilfælde kan voksne, som opdager og værdsætter de specielle gaver bestræbe sig på at forcere deres kultivering. Deres mål er at frembringe vidunderbørn som musikere, matematikere eller videnskabsmænd, uden hensyn til skaderne ved en sådan skævvredet forcering. Dette fører sommetider til udnyttelse, enten fra familien eller af samfundet skabt af forfængelighed, ambitioner eller økonomisk grådighed. I øjeblikket (1960 –red.) er vi vidner til et vanvittigt pres på og overtræning af unge mennesker med specielle evner for fysik, kemi, matematik og inden for tilsvarende teknologier. Det skyldes den vestlige verdens bratte opvågnen fra sin falske sikkerhed og tekniske overlegenhed på grund af Sputnik. Men ligeledes uden for dette felt har der været og er der en overdreven tendens i det moderne liv til en specialisering og overvurdering af praktisk effektivitet. Som en modvægt til denne trend er det nødvendigt med en rund, harmonisk og integreret undervisning, som de bedste lærere har opdaget. En sådan undervisning er utvivlsomt nødvendig for velbegavede unge mennesker.
Der er en yderligere og endnu vigtigere grund, som må motivere os til at gøre vores bedste på vegne af disse begavede børn. Erkendelsen af hvor værdifulde de er for menneskeheden!
I den nuværende overgangsperiode og planetariske krise er det bydende nødvendigt med individer, som er over gennemsnittet intellektuelt og moralsk. Det er på deres skuldre at ansvaret ligger for i fremtiden at lede en desorienteret og kriseramt verdens befolkning. Dette skal de gøre ikke kun på vegne af en blind og rastløs befolkningsmasse, men også for intelligentsiaen, hvor af mange mangler visioner, er overkritiske, negative, desperate eller bitre. Vores eneste store håb er vores velbegavede børn, som vil føre menneskeheden til en lysere fremtid og som vil være skaberne af en ny civilisation og en ny kultur mere i overensstemmelse med den nye æra. Vores velbegavede børn af i dag vil i morgen være vores videnskabsmænd, forfattere, kunstnere, politikere, økonomer og lærere. Jo mere intelligent og effektiv hjælp vi giver dem nu, jo hurtigere og bedre vil de være i stand til at udvikle deres værdifulde talenter og gøre fuld brug af dem til gavn for menneskeheden.
Hvad er der blevet gjort omkring alt dette ind til videre? Der er gjort en god begyndelse, specielt i USA, med specielle klasser på højt niveau og berigende kurser og nogle få skoler for ”begavede børn”. [1] Den amerikanske sammenslutning for velbegavede børn er aktiv med at rette læreres og forældres opmærksomhed på vigtigheden og nødvendigheden af at give disse børn den mest passende undervisning.
Disse forsøg er værdifulde og prisværdige og de burde udvides til at omfatte alle dele af verden ved en tilpasning af metoderne til de respektive landes psykologi og til de forskellige karakteristika, som adskiller de forskellige nationer og ligeledes en tilpasning til de forskellige forhold, som de lever under. Alligevel har tiltagene langt fra et tilstrækkeligt omfang. ”Ikke mere end 5 % af vores landes samlede gymnasier (highschools) har systematiske programmer til at opmuntre dygtige elever til at udvikle deres akademiske potentiale.” [2]
Endvidere viser der sig et stort behov for en speciel type undervisning for elever, som er fra elleve til atten år. Det er gennem disse år at et barns evolutionære niveau manifesterer sig klarest. Dette er ikke kun de år, hvor specielle ”gaver” bliver tydeligst, men hvor ”personligheden” bliver formet under indre stress og anstrengelser. Disse vanskeligheder er specielt fremherskende for meget begavede børn, da deres naturlig udstyrede rigdom komplicerer deres psykosynteseproces .
Det højtbegavede barn
De eksisterende specialskoler, klasser og kurser, forsøger inden for de eksisterende uddannelsesrammer at møde de velbegavede børns behov (ca.10 % af elevantallet), men systemet er ikke gearet til det lille antal højtbegavede børn. [3] Deres overlegenhed ligger ikke kun i et eller andet specielt talent, men i deres enestående moralske og spirituelle kvaliteter. Sådanne unge mennesker har behov for en meget speciel form for uddannelse , ekstremt individuelt og deres lærere må være af en tilsvarende høj personlig kaliber og med store uddannelsesmæssige kompetencer. Sådanne vanskelige opgaver kan bedst udføres i uddannelsesinstitutioner specielt oprettet til dette formål.
Dette er grundene, som nødvendiggør behovet for oprettelse af ”Centre for uddannelse af velbegavede børn”. Omridset til en sådan institution følger. Et sådan center skal ikke officielt bære dette navn og intet i det skal indikere over for eleverne, at de bliver betragtet som ”overlegne”. Det skal for dem blot være en skole, hvori moderne og ”aktive” metoder vil blive benyttet og en international ånd vil blive fostret. De vil ligeledes blive tilbudt utallige muligheder for at møde børn og unge udenfor centret og deltage i aktiviteter til gavn for samfundet.
Det er umuligt at skitsere et komplet uddannelsesprogram her, men vi kan opridse hovedtrækkene, som vi betragter, som mest hensigtsmæssige for de exceptionelt begavede.
1. Integreret undervisning
Dette har to formål:
1) En harmonisk og velafbalanceret udvikling af alle aspekter af mennesket: fysisk, følelsesmæssigt, forestillingsmæssigt (fantasi), mentalt, intuitivt, spirituelt
2) Integrationen af disse karakteristika i en organisk syntese , i en ”personlighed”, som er selvbevidst og velfunderet (spirituel psykosyntese )
Faren, som må undgås, er en overspecialisering og udnyttelse af det specielle talent, som barnet besidder. Jo mere et barn har et specielt talent, jo mere behov har det for at udvikle andre sider. Ofte vil der være en ubalance og man må derfor benytte principperne fra psykosyntese til en harmonisk integration og hjælpe barnet med at blive et helt menneske. [4]
2. Arbejdet med aktive metoder og ekspressive teknikker
Eleven bør tage aktivt del i sin uddannelse. De bør opmuntres og vejledes til ”Learning by doing” Disse aktiviteter er todelte.
a) Dem der er rettet imod at tilegne sig den viden som menneskeheden allerede har opnået gennem personlig anvendelse og eksperimenter, inden for såvel vidensområdet som beherskelse af naturkræfterne.
b) Kreative manifestationer af elevens egen personlighed, af hans egne evner og indre liv gennem anvendelsen af de mange ekspressive teknikker, så som tale og drama, skrivning, tegning og maling, modellering og billedhuggerkunst, danse og komponering og musikudførelse; eller gennem fremlæggelse af research, problemløsning og eksperimenter af den mere videnskabelige indstillede elev.
3. Undervisningsdifferentiering
I betragtning af den store forskel på mennesker (uafhængigt af forskellen på I.Q.) er det tydeligt, at undervisningen bør tage hensyn til denne forskel og at den skal individualiseres så meget som muligt. Det betyder, at for virkelig at kunne undervise, må man praktisere forskellige undervisningsmetoder under hensyn til hver elevs specielle karakter, behov og problemer. De mest markante forskelle er dem som fremkommer af de forskellige psykologiske typer (som ekstrovert , introvert , sanselig, følsom, mental, intuitiv og deres mange kombinationer) og dem som fremkommer ved den specielle sammensætning af fysiske, psykiske og spirituelle elementer, som gør enhver person unik.
Differentieret undervisning er baseret på to elementer, som ved første indtryk virker modsætningsfyldte, men som kan og bør komplementere hinanden. En afbalanceret praksis af begge kræver stor dygtighed af læreren. Han må, efter en nøje vurdering, tilpasse hans metode til den psykologiske type, som eleverne tilhører og på samme tid prøve at rette og måske eliminere, så vidt som muligt, de negative sider og mangler af hver type, som forhindrer udviklingen af en harmonisk personlighedssyntese.
Til de typemæssige forskelligheder, som er personens ”make up”, skal der tilføjes forskelle af dynamisk natur, som forklarer de forskellige personligheders ”rytmer”; rytmer i udviklingen af de forskellige kapaciteter og indlæringsrytmer og handlemønstre. Dette er sandt i relation til undervisningen af unge mennesker, men især i forbindelse med de velbegavede og exceptionelle elever.
4. Fysisk uddannelse
Velbegavede børn har et specielt behov for fysisk træning for at afbalancere deres mentale og forestillingsmæssige evne, som ofte er overdreven og til at hjælpe dem med at ”holde benene på jorden”. Hvad der generelt bliver gjort er utilstrækkeligt eller ikke passende.
Et par timers gymnastik eller deltagelse i konkurrencesport om ugen vil ikke løse dette problem. En lang og vedvarende kontakt med naturen er hvad der virkelig nytter. Af den grund bør ”Undervisningscentret” ligge på landet og i en vis forstand ligne en landbrugsskole. Livet i centret bør til en vis grad bære præg af en naturlig livsform. Eleverne skal arbejde i haven eller plantagen og opdrage små dyr. Disse aktiviteter vil ligeledes skabe gode betingelser for ”learning by doing”.
En mere specifik fysik træning består af rytmiske øvelser, både regulerede og frie, som bidrager til at få en god kropsbevidsthed og kontrol (biopsykosyntese). Der er adskillige gode metoder til dette for eksempel Dalcroze. Ligeledes er passende lege i det åbne landskab gavnligt af samme grund.
5. Intellektuel undervisning
Dette skal ikke, som det ofte er tilfældet, baseres på hukommelsestræning men på aktiv træning og brug af sindet . Eleverne vil ikke blive bedt om at studere og repetere ordret indholdet i en tekstbog. I stedet vil de blive bedt om selv at finde ud af hvad de behøver at lære for at få et intelligent udbytte af tekstbogen ved hjælp af afhandlinger, grammatik, ordbøger, encyclopedia osv.
Især vil vægten blive lagt på den videnskab, som er mest vigtig for menneskeheden, psykologi. Mange af de mest betydningsfulde facts og psykologiske love kan nemt præsenteres for drenge og piger i gymnasiealderen, hvis de præsenteres på en levende og humanistisk måde og tager udgangspunkt i elevernes egne erfaringer og problemer.
De kan ligeledes trænes til at udvikle og kontrollere deres sind gennem graduerede øvelser i koncentration , refleksion og meditation .
6. Undervisning af forestillingsevnen (fantasien) og naturfølelsen
Forestillingsevnen er af stor vigtighed for det menneskelige liv og har større indflydelse end normalt antaget, derfor bør der være en speciel opmærksomhed på dette.
Denne træning inkluderer visualiseringsøvelser, kreative fantasiøvelser osv. så det unge menneske gradvist lærer den korrekte brug af denne vigtige funktion, som hvis den bruges forkert, kan have en ødelæggende og direkte skadelig virkning.
Beherskelsen og anvendelsen af de følelsesmæssige energier og en udvikling af de finere følelsesmæssige lag vil blive lært på tilstrækkelig vis. Alle de bedste metoder vil blive anvendt, både dem som århundredes visdom har givet os og dem som er baseret på nyere psykologisk forskning. Her kan vi kun tilføje at al undertrykkelse og unødig restriktion bør undgås og eleverne skal lære hvordan de behersker deres sprudlende følelser på en passende måde og hvordan de transformerer og sublimerer dem.
7. Viljens undervisning
Viljen er den centrale og mest værdifulde kraft i mennesket og stadig er den en af de mest negligerede kræfter, både i familien og i skolen. Man kan sige at der eksisterer en udbredt – måske ubevidst- tendens til at modvirke udviklingen af viljen, trods den bydende nødvendighed af større selvdisciplin.
De undertrykkende og autoritære metoder, som blev benyttet tidligere, har vist sin ineffektivitet og har forårsaget (ikke som den eneste grund) det oprør mod disciplin, som er så udbredt blandt unge i dag.
Det er derfor nødvendigt at opmuntre og hjælpe unge mennesker med at træne og udvikle deres vilje , som en styrkelse af deres selvdisciplin og som en vej til succes i livet. Metoderne til dette er tilgængelige. I realiteten er de tidligere nævnte undervisningsaspekter – fysisk, mentalt, følelsesmæssigt, kreativt osv. indirekte øvelser til udvikling af viljen, men de kan blive mere effektive, hvis de bliver bevidst brugt til dette formål også. Som tilføjelse er der andre specielle metoder til udvikling af de forskellige aspekter eller stadier af viljen: overvejelse, beslutsomhed, planlægning og handling. [5]
8. Spirituel undervisning
Højtbegavede børn udviser en tidlig interesse for filosofi, moralske og spirituelle evner.[6] De besidder ofte højtudviklet intuition og spirituel illumination . Typisk, blandt andre, den engelske forfatter Wordsworth, som til titlen på sit berømte digt ”Initimations of immortality” tilføjede undertitlen ”Minder fra barndommen”.
De børn – ligesom alle andre på hvilken som helst alder, som stiller lignende spørgsmål – har ret til at få et kvalificeret svar. Deres spørgsmål bør tages alvorligt og man kan benytte en sådan anledning til at indstille dem på et spirituelt livssyn, få dem til at føle storheden og skønheden i universet og den beundringsværdige orden, som karakteriserer det – et tegn på at der findes en overordnet bevidsthed som har skabt det og styrer det med visdom mod et storslået mål. Fra dette overordnede billede kan man løbende forsøge at give dem mere detaljerede informationer i henhold til ens egen tro, men på en måde, så barnet bevarer følelsen af undren og mysterium. På samme måde må man observere og opmuntre alle spontane manifestationer af en spirituel natur, såsom højere aspiration, intuition og illumination, som kan forekomme hos dem. Ligeledes må enhver parapsykologisk følsomhed aldrig benægtes eller latterliggøres, men bør forklares til eleven så klogt og velovervejet som muligt og bør viist overvåges og reguleres. Hovedformålet med en spirituel undervisning er at hjælpe eleverne med at forstå, at han i sandhed ligesom alle andre mennesker, i bund og grund er et Selv, et spirituelt væsen og få ham til at forstå og ”føle” værdigheden og værdien af denne store indre realitet og vise ham alle de muligheder dette indebærer.
9. Undervisning i rette menneskelige relationer – inter-individuel psykosyntese.
Dette vigtige aspekt af undervisning er i realiteten en del af den spirituelle undervisning, da det at være spirituel ikke blot betyder, at man er i stand til at transcendere det lavere selv i en ”vertikal” retning gennem en realisering af Selvet og forening med en højere realitet. Det inkluderer også en horisontal indstilling, som indebærer en kærlig og harmonisk omgang med alle levende væsener. Denne udvidelse opstår som ”koncentriske cirkler”, som gradvist inkluderer større grupper fra familien til hele menneskeheden. Derfor bør undervisningen have som formål at skabe, producere og frembringe:
1. Rette familie relationer.
Familien kan betragtes som en menneskelig celle, næsten som et lille ”kollektivt væsen”. Her har forældrene en vanskelig og nobel opgave, som de desværre ofte ikke er forberedt på. Hvor det på nogen områder er nemmere at have med velbegavede børn at gøre, er det i andre sammenhænge langt vanskeligere og mere krævende.
Hvis forældrene ikke magter dette, bør de have hjælp fra kompetente lærere.
I hvert fald bør forældrene have denne visdom demonstreret ved hjælp af billedet af en fugl, som lader sine unger flyve fra reden, når vingerne er stærke nok til at bære dem. Et sådan øjeblik indtræffer tydeligvis tidligere for velbegavede børn. Dette bevirker ikke en pludselig afstandstagen fra familien, men en gradvis udvidelse af det unges menneskelige kontakter og selvstændige oplevelser.
I nogle tilfælde, afhængig af omstændighederne eller barnets særlige behov, kan en forlængelse af barnets ophold på uddannelsescentret være anbefalelsesværdigt eller helt nødvendigt.
2. Rette relationer til jævnaldrende
Dette er nødvendigt for at barnets personlighed udvikler sig på en normal og tilfredsstillende facon. Det er lige så unaturligt for et barn kun at være sammen med voksne, som det ville være for en voksen på 30 kun at være sammen med nogle ikke alderssvarende.
Her finder vi et af de største problemer med undervisningen af de velbegavede og især de højtbegavede. Omgangen med ”normale” børn tilfredsstiller ikke de velbegavede og de såkaldte ”normale” forstår dem ikke og er ofte fjendtlige over for dem. Heller ikke selskabet med ældre børn er tilfredsstillende, da der ofte kommer spændinger og konflikter af forskellig slags.[7] Derfor er den bedste løsning, at de får selskab af ligesindede i en psyko-spirituel sammenhæng. Dette kan til dels opnås i klasser eller skoler for velbegavede, men meget bedre på et specielt undervisningscenter.
3. Rette sociale og kollektive relationer
Dette vedrører de mange grupper og fællesskaber hvor i et individ opholder sig eller er forbundet og kan ikke behandles i detaljer her. Den generelle opgave for en underviser i denne sammenhæng er at hjælpe eleven, klogt og på en passende måde, til at føle sig tilknyttet til en af de forskellige grupper.
På nuværende tidspunkt bør der rettes en speciel opmærksomhed på at give en afbalanceret nationalfølelse og en naturlig kærlighed til ens land med respekt og værdsættelse af alle mennesker og med det højere perspektiv at realisere menneskeligt broderskab og verdens borgerskab.
En sådan højere identifikation er især velbegavede unge mennesker meget tilbøjelig til.
Den bedste måde at udvikle en sådan ”planetarisk bevidsthed” er personlig kontakt mellem individer og grupper fra forskellige lande, især når det udvikler sig til en dybere og mere intim gensidig viden og værdsættelse, som kan muliggøres ved at bo og leve sammen. Af denne grund og såvel andre, vil et uddannelsescenter, som vi før har nævnt blande elever fra forskellige lande og alle vil blive undervist i og på de vigtigste moderne sprog. Den ”naturlige” metode, som først og fremmest skal benyttes, er den måde hvor på et barn lærer at tale og forstå sit indfødte modersmål. [8]
10. Omgivelserne og lærerne
Siden Platons dage er værdien af et smukt og harmonisk miljø erkendt.
Et naturligt miljø i attraktive boligkvarterer hjælper sammen med kunst, specielt musik, med til at stimulere undervisningen.
Men mest af alt afhænger det af lærerens spirituelle og menneskelige kvaliteter.
En interessant undersøgelse vedrørende de personlige kvaliteter, som børn værdsætter og finder mest nyttige hos læreren, er følgende kvaliteter[9] sat i rækkefølge efter deres hyppighed:
1. Samarbejdende og demokratisk indstilling
2. Venlighed og omsorg for individet
3. Tålmodighed
4. Bred interesse
5. En behagelig og personlig fremtræden
6. Retfærdig og upartisk
7. Humoristisk
8. Gode dispositioner og konsekvent adfærd
9. Interesse i elevernes problemer
10. Fleksibilitet
11. Brug af anerkendelse og ros
12. Faglig dygtighed
Selv om vi selvfølgelig ikke kan forvente at nogen lærer er perfekt, så er det vigtigt, at målet for uddannelse af lærere til et sådan center, er at fremme så mange kvaliteter fra listen som muligt. På en måde er det essentielle problem med velbegavede børn at finde og træne velbegavede lærere!
Gennem en sådan ”integral undervisning” vil højtbegavede børn blive hjulpet til at indtage deres rette plads som fortrop for opbyggelsen af en ny og bedre civilisation, skaberne af en højere kultur, de første repræsentanter for en menneskehed ledet og gennemstrømmet af ånden.
Kilde: The Education of Gifted and Super-gifted Children, Psychosynthesis Research Foundation, Roberto Assagioli , M.D., 1960
Noter
[1] En klar fremstilling og et omfattende overblik er indeholdt i Educating Gifted Children, af Robert F. De Haan og Robert J. Havighurst. The University of Chigago Press, 1957.[2] Citat fra p. 4 Conference Report on the Identification and Education of the Academic Talented Student in the American Secondary School, N.E.A. 1958
[3] Disse er beskrevet af Drs. De Haan og Havigburst i ”Educating Gifted Children”, som de ekstremt velbegavede – den 1/10 ud af 1 % af skoleeleverne.
[4] Er læseren ikke bekendt med Assagiolis opfattelse af mennesket kan det være en god ide at studere diagrammerne over ovaldiagrammet og stjernediagrammet her: http://www.psykosyntese .dk/a-94/
[5] Læs mere om træning af viljen og viljens stadier i følgende artikler: http://www.psykosyntese.dk/a-91/ – http://www.psykosyntese.dk/a-87/
[6] Leta S. Hollingworth har iagttaget at børn endog i seksårsalderen er interesseret i spørgsmål der vedrører menneskets oprindelse og skæbne og spørger efter rationelle forklaring på livet og døden. Se. Children above 180 IQ. (World Book, 1942, pp 61-62)
[7] Dette er blevet iagttaget og betonet af forskellige amerikanske pædagoger som fx Terman, Hollingworth, etc. Se:The Gifted Child, redigeret af P.Witty, (D. C. Heath, Boston, pp. 101-103)
[8] Dette gennemgås i fuld længde i min afhandling: ”A psychological Method for Learning Languages”, som snart bliver tilgængelig på www.psykosyntese.dk
[9] De fremgår af en analyse med 14.000 besvarelser, hentet fra ”The Gifted Child” side 106 American Association for Gifted Children, New York.
Sådan kan du komme videre
Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv
Læs også artiklen Kreativ udtryk i undervisningen.
Her finder du en virkelig god informerende side om højtbegavede børn: http://mensa.dk/giftedchildren.html
Gem kommentar