Psykosyntesens syv grundbegreber, af Douglas Russell

5b. Det højere ubevidste

Psykosyntesister har observeret en hel del skyld og smerte fra uformåenhed i forbindelse med at aktualisere vores potentialer og den manglende kontakt med den højere bevidsthed . Et af Assagiolis vigtigste bidrag til psykologien var at inkorporere ideen om det ”højere ubevidste” – et område af psyken, hvor de højere menneskelige evner er skjult for bevidstheden. Han troede på, at neurotiske træk ofte kunne transcenderes eller elimineres ved at skabe betingelser og teknikker, der tillader de højere menneskelige muligheder at opstå fra det højere ubevidste og ind i hverdagens virkelighed.

Mange af de forsvar der anvendes til at holde drifter og komplekser skjulte, bliver også anvendt til at holde de højere kvaliteter ude af bevidstheden. Mange mennesker anvender fx benægtelse til at afvise deres egne potentialer for kærlighed og tilfredsstillelse, eller til at ignorere deres talenter. Andre anvender projektioner til at beundre meget succesfulde mennesker eller til at se op til politikere og åndelige ledere i stedet for at realisere deres egne særlige evner eller spirituelle natur.

Psykosyntesen anerkender også det psykoanalytikerne kalder karakterforsvar (Reich, 1949). Et almindeligt forsvar blandt mennesker der udforsker det spirituelle, er den mystiske facade der afviser ens sande emotionelle udstrækning, eller udelukker kroppen og overbetoner oplevelserne i den indre verden, samt nedvurderer politiske, sociale og økonomiske realiteter. Psykosyntesens ånd er at stræbe mod at integrere indre og ydre, højere og lavere for at opnå en fornemmelse af helhed.
At frigøre det højere ubevidste er ofte en vigtig nøgle til psykologisk healing. En klassisk psykosyntese artikel ”The Repression of the Sublime”, indeholder en dybtgående diskussion af elementerne i det højere ubevidste. (Haronian, 1972) Efter at have udforsket aspekter af det sublime – den højere bevidsthed – forklarer Haronian de vanskeligheder der er forbundet med at virkeliggøre dette område i hverdagslivet. Disse vanskeligheder indbefatter frygten for foranderlighed, og at undgå de risici der er forbundet med vækst, frygten for det ukendte, og bekymringen for at være anderledes end andre. Der er også en skyhed i forbindelse med at indgå i for dybe forhold, når man savner en stærk fornemmelse af sin egen identitet. Der er frygten for at fortabe sig i andres behov og frygten for at blive formindsket eller ”overtaget” af det Højere Selv. For at befordre vækst hinsides disse frygt og forsvarsmekanismer har psykosyntesen udviklet metoder der åbner erkendelsesdøre til højere bevidsthed og teknikker til at integrere de højere energier i dagligdagens verden. På den måde er psykosyntesen bundet til det behov indenfor psykologien som Robert Gerard kalder en ”åndelig psykoanalyse”. (Miller, 1981)

5c. Det praktiske og spirituelle livs syntese

Det er værd at bemærke at syntesen mellem den højere bevidsthed og hverdagslivet ikke er et spørgsmål om helt at forlade gamle mønstre. Ofte drejer det sig mere om at udvide og tilføje mere varierede livserfaringer. Faktisk er det således, at et menneske der begynder at meditere, at frigøre sin personlighed fra blokeringer, at kontakte højere frekvensenergier, kan opleve at nogle af de negative frekvenser (fx fortrængte følelser, oversætteren.) bliver stimuleret af den indkommende energi. Derfor må den personlige psykosyntese gå følgeskab med det spirituelle arbejde for at sikre stabilitet og balance i forhold til de nye kraftfulde oplevelser.

Nogle gange medfører den spirituelle psykosyntese dramatiske forandringer i adfærden. En person der er blevet forvandlet kan ændre karriereforløb eller skabe nye forhold. På den anden side er der ofte få ydre tegn på bevidsthedens udvidelse, da de mere er af kvalitativ karakter end kvantitativ. Det indre liv, og kvaliteten af ens indre oplevelser kan blive uendeligt udvidet mens ens roller og parforhold – ens livsformer – forbliver de samme. Assagioli har illustreret det i hans historie om de tre stenhuggere der arbejdede på at bygge en kirke. (Assagioli, 1973) Stenhuggerne havde hver deres opfattelse og oplevelse af jobbet. Den første befinder sig i en kedelig rutine med at hugge sten hver dag. Den anden tjener til livet for sig selv og sin familie, den tredje bygger glædesfyldt et tempel for Herren.

Derfor, når vi udvikler os mod højere bevidsthed, så kan vores livsformer ændre sig udadtil eller ej, men vores synsvinkel ændrer sig og det indre liv udvider sig så det indbefatter et bredere perspektiv, en større visdom, en dybere forståelse og ny mening. I syntesens ånd skaber vi ikke afstand til vores hverdagsbehov og ansvar for at leve i en transcendent verden. En Zen udtalelse illustrerer dette: ”Før oplysning; løfte vand og bære brænde; efter oplysning, løfte vand og bære brænde.” Sufien har sin egen måde at beskrive, at man ikke giver afkald på den materielle verden til fordel for den spirituelle: ”Bed til Allah, men bind din kamel først.”

Et lignende perspektiv på højere bevidsthed finder man i Sri Aurobindos integrale yoga , hvor resultatet af den yogiske disciplin beskrives som en ”nedstigning af kraft” (Satprem, 1968) Her har vi igen opfattelsen af, at det et bevæge sig ”højere” ikke nødvendigvis betyder at man befinder sig over hverdagslivet, ude af kroppen, eller udenfor rækkevidde for de mennesker der er omkring os. Det betyder, at man manifesterer en højere kvalitet af væren, her og nu, i denne verden.

Metoder til at bevæge sig ind i de højere bevidsthedserfaringer inkluderer at læse inspirerende litteratur, lytte til stor musik og opleve storslået kunst. Sådanne kreative frembringelser er skabt af mennesker der kan berøre og udtrykke højere bevidsthed. De højeste menneskelige kvaliteter er levendegjort i deres værk og fremkaldes i os, når vi udsættes for dem. Meditative discipliner og andre spirituelle eller religiøse praksisser kan styrke kontakten og integreringen af transpersonlig bevidsthed. At fornemme ens plads i et større hele, aktive samarbejde med evolutionen og tjeneste for menneskeheden kan give en oplevelse af opfyldelse og glæde, der er særlig karakteristisk for den højere bevidsthed. Psykosyntesen opmuntrer til en udvikling af vaner, der fostrer en høj livskvalitet og skaber betingelser og omstændigheder, der bringer det bedste og højeste frem i mennesker og grupper.

6. Selvet

Det er grundlæggende i psykosyntesen, at gå ind i en dyb udforskning af selvoplevelsen. ”Hvem er Jeg?” er et centralt spørgsmål lige som det er i visse spirituelle traditioner. Psykosyntesen har udviklet ideer om Selvet og teknikker til at udforske de mange lag og dimensioner, som man opdager indenfor identiteten i vækstprocessen mod højere bevidsthed .

Vækstprocessen kan beskrives som en række af identifikationer med fortsat større helheder. Personligheden gennemgår cyklusser af integration, disintegration og reintegration hvor personen disidentificerer sig fra den person han plejede at være og identificerer sig med den person han er blevet. I centret af hver ny helhed er der en integrerende faktor, et center af bevidsthed og vilje , et identitetspunkt: et selv.

6a. Definitioner og sondringer

Ovenstående begreb indeholder de mange dimensioner der er indbefattet i den menneskelige opfattelse af identitet, fra fornemmelsen af at være en fragmenteret person med indre konflikter til den fuldkomne transcendens af individualitet. Psykosyntesen har fokuseret på to særlige oplevelsesmæssige niveauer af selvet: Det personlige selv og det Højere Selv. Det niveau af selvet der er det integrerende center i personligheden kaldes for ”selvet” (med lille s), ”det personlige selv”, eller ”det centrerede selv”. Det niveau af Selvet der er centeret for et individs højere bevidsthed bliver kaldt ”Selvet” (med stort S), ”Højere Selv”, ”Transpersonlig Selv”, eller ”sjæl”.

Indenfor psykosyntese litteraturen er begrebet ”selv”, ”ego” og ”Jeg” ofte blevet anvendt skiftevist. Men leksikale definitioner af disse tre begreber afslører subtile forskelle. Det er min holdning, at en klar definition af ”ego”, ”selv” og ”Jeg” er et vitalt trin fremad mod en anvendelig psykosyntese teori om Selvet. Psykosyntesen kan vende sig mod psykoanalysen når den skal definere ”ego”: ”ego” er det aspekt af individet der er tilpasset samfundet. Det består af forskellige funktioner, vaner og forsvar. Det er sammensat af bevidste og ubevidste personlighedselementer.

Det personlige ”selv” kan betragtes som et center af ren bevidsthed i personligheden, hinsides ethvert personlighedselement. Dets opmærksomhed indbefatter de øjeblikkelige sansninger, følelser og tanker, og dets vilje til at vælge. Det er en ikke-vurderende iagttager, der foretager bevidste valg med et helhedsperspektiv for øje. Dette personlige selv bliver beskrevet som en projektion af det Højere Selv i personligheden, og det er overordnet alle personlighedselementer. Det er koordinatoren, dirigenten og personlighedens integrerende center. Ego og ”selv” betegner derfor specifikke tilstande i den bevidsthed der er relateret til personligheden.

”Jeg’et” bevæger sig gennem mange bevidsthedstilstande: det er den subjektive fornemmelse af identitet på ethvert givet tidspunkt. Når fx jeg’et er identificeret med den kritiske delpersonlighed , så siger individet: ”jeg er en kritisk person”. Når det samme individ er centreret siger vedkommende: ”jeg er ikke den kritiske person, jeg er et selv, den der er bevidst og den der vælger”. I højdeøjeblikke er jeg’et identificeret med det Højere Selv og siger: ”Jeg er vis og kreativ”. I en tilstand af fuldkommen transcendens af individualiteten kan der opstå en direkte oplevelse af det ”Universelle Selv”: ”Jeg er kosmisk energi”, ”Jeg er Gud”. Begrebet ”Højere Selv” og ”Universel Selv” betegner specifikke bevidsthedstilstande der transcenderer personligheden.

Det Højere Selv og det Transpersonlige Selv opleves som det højeste og bedste inden i os. Dets bevidsthed er højere bevidsthed og dets vilje er fornemmelsen af formål og retning i livet. Dets opmærksomhed indbefatter individets fortid, nutid og fremtid over en periode af år, tiår, ja hele livsforløbet. Denne erkendelse inkluderer hele personligheden, det overbevidstes kvaliteter og evner og en dyb fornemmelse af forbundenhed med forskellige grupper og menneskeheden.

Det Universelle Selv opleves som fuldkommen transcendens af adskilt individualitet eller gruppeidentitet. Dets bevidsthed er planetarisk bevidsthed og dets vilje er udfoldelse af det evolutionære mønster i menneskeheden og livet på jorden – det er Universel Vilje . Det er beskrevet som forening med kosmiske kræfter, enhed med et guddommeligt væsen eller som identifikation med hele menneskeheden som en levende organisme i et levende planetarisk væsen.

6b. Fra ego til selv

Før vi kan opleve vores identitet som et selv og transcendere personligheden, så udvikler vi os gennem en periode, hvor vi identificerer os med egoet. For mange et dette deres primære identitet gennem hele livet. Sjældne tidspunkter med Ego transcendens kan indtræffe, men den etablerede identitet tilegner sig snart igen den dominerende rolle i personligheden. Egoet er et produkt af kulturen og tiden og reflekterer familiens og samfundets holdninger og strukturer. Det primære fokus er overlevelse og opretholdelse af en livsstil. Når personligheden er ego domineret så er der en hel del automatiske adfærdsmønstre, hvor mange motiver er ubevidste og der er en ringe grad af personlig frihed. Det er ofte således at vanemønstre styrer, selvom personen ikke kan lide dem og ønsker at ændre adfærd. Der er en stor nytteværdi i egoets handlemønstre og ubevidste adfærd: når vi spiser, klæder os på, kører bil og gør andre nødvendige rutiner i vores hverdag, så kan vi gøre dem effektivt uden at skulle tænke over det eller genlære vanerne hver gang. Evolutionsprocessen indebærer, at man lærer færdigheder og når man mestrer dem, så glider detaljerne ned under bevidsthedens tærskel, hermed kan vi fungere effektivt og er fri til at fokusere vores opmærksomhed andetsteds. Derfor er målet i psykosyntese ikke at eliminere egoet, men at heale dets neurotiske mønstre og tildele det sin rette plads, så det ophører med at være den dominerende kraft i personligheden. Gennem den personlige psykosyntese overgår identitetscenteret til det personlige selv .

Det personlige selv, eller centrerede selv, er den rene bevidsthed der er centret i egoet. Selvets kontrast i forhold til egoet er, at det er fuldt bevidst.  Dets bevidsthed er også begrænset, men den er klar over sine begrænsninger. Det personlige selv kan fokusere primært på de personlige forhold og på tilfredsstillelse af egoets behov, men efterhånden som det udvikler sig skifter fokus mere over på de transpersonlige aspekter. Det personlige selv kan da undersøge de kulturelle betingelser og vælge alternative måder at se verden på. Selvet har da muligheden for at opdage de underliggende dynamikker i de ubevidste adfærdsmønstre og at vælge nye adfærdsmønstre.

Mens egoet er et produkt af fortiden, så er selvet bevidst i nutiden og bevæger sig mod fremtiden. Mens ego domineret adfærd reflekterer stereotype reaktioner, så er den selv dominerede adfærd præget af frie valg og spontanitet. Mens egoet er kulturbundet, så kan selvet bevæge sig hen imod at ændre kulturelle betingelser i samfundet.

I relationer der fokuserer den ego dominerede personlighed primært på ”mine behov, mine begær, mine mål” med en fornemmelse af at ”mit synspunkt, min oplevelse er sandheden.” Den selv dominerede personlighed kan erkende såvel sine egne behov som andres og kan indgå i et ”Jeg-Du” forhold. (Buber, 1958) Der er en forståelse for ”at mit synspunkt er en af mange gyldige måder at se verden på.”

Det personlige selv er et udviklende selv. Det udgør altid centeret i personligheden og eftersom personligheden vokser ind i fortsat større helheder, så forandrer selvet sig efterhånden. I centeret af en udvidet personlighed er der et selv med en større bevidsthed og med flere valgmuligheder end det tidligere selvs. Der er altid et næste højere niveau for det centrerede selv i personligheden efterhånden som evolutionen forløber.

6c. Det Højere Selv

Begrebet ”Højere Selv” eller ”Transpersonlig Selv” betegner et særskilt bevidsthedsniveau. Dets vigtigste karakteristika inkluderer formål, visdom, betingelsesløs kærlighed og kreativitet.

Når vi transcenderer vores hverdagsadfærd og får højdepunktoplevelser er det en identifikation med det Højere Selv. Højdepunkts øjeblikke indtræder for mange når de er ude i naturen og oplever en samhørighed med hele livet omkring dem. Andre oplever højdepunkter når alt fungerer perfekt i udførelsen af en opgave: det er som om at man nøjagtig ved, hvad der skal gøres på ethvert givent tidspunkt og alle beslutninger og handlinger udføres korrekt. Andre oplever højdepunkter i forbindelse med at give og modtage kærlighed i særlige intense øjeblikke og gennem dybe oplevelser af skønhed, godhed og en udtalt fornemmelse af formål og orden i livet.

For at illustrere at det Højere Selv er en specifik bevidsthedstilstand, et eksperimentelt niveau der adskiller sig fra det personlige selv og ego, lad os da sammenligne perspektiverne for den almindelige og den højere bevidsthed . De fleste menneskers almindelige bevidsthed er en ”Jeg” bevidsthed, der skifter mellem ego og selv eller omslutter dem begge i en kombination. Når vi identificerer os med egoet, så er oplevelsen af det Højere Selv fortrængt i det højere ubevidste . Når vi identificerer os med det personlige selv, så er potentialet til direkte at kontakte det Højere Selv til stede og vi kan udvikle os frem i mod et mere fuldkomment udtryk af vores højere bevidsthed.

Fra den almindelige bevidstheds perspektiv er der lejlighedsvise glimt af indsigt, og øjeblikke af opvågning til det Højere Selvs bevidsthed. Det Højere Selv opleves som noget dybt indeni eller som noget der befinder sig hinsides over eller udenfor os.  Fra den højere bevidstheds perspektiv bliver egoet opfattet som en partiel identifikation og det personlige selv opleves som en projektion ind i personligheden af den opmærksomme, integrerende og synteseskabende energi fra den højere bevidsthed.

Vi har beskrevet at et grundlæggende kendetegn på det Højere Selv er en fornemmelse af formål. Den almindelige bevidsthed har ofte en mangel på formål. Livet kan opleves meningsløst, absurd. Efterhånden som ”Jeget” bliver i stand til at identificere sig med det personlige selv, så bliver ens formål opfattet som ”det næste trin fremad”. Det kan opfattes således, at det Højere Selv præsenterer en vision af de fremtidige potentialer eller et direkte kald. Nogle mennesker oplever en tilskyndelse fra en indre vis vejleder eller Herrens stemme. Det Højere Selvs energi kan opleves som en drivkraft mod vækst og transcendens . Et klassisk symbol på det Højere Selv i denne betydning er et víst væsen, en åndelig lærer eller vejleder.

Når man identificerer sig med det Højere Selv er der en umiddelbar og fuldkommen forståelse af det planlagte livsmønster. Der er en dyb viden om at dette liv er meningsfuldt og at ens rolle i denne verden er en del af et større formål. Som et Højere Selv er man vis, med en udtalt forståelse af sig selv, andre og livet selv. Der er en oplevelse af, at have trængt videre ind i livets mysterier end det normalt er tilfældet.

Andre aspekter af det Højere Selv bliver oplyst ved at studere og kontemplere over et andet klassisk symbol på det Højere Selv: Et strålende punkt af lys over hovedet der skinner som en sol. Dette repræsenterer kilden til vores livsenergi, ligesom solen er kilden til livet på vores jord. Fordi det befinder sig over hovedet repræsenterer det en højere inspireret del af os, over og hinsides det tænkende sind der symboliseres af hjernen. Fordi det altid skinner symboliserer det også kvaliteten ubetinget kærlighed. Solen tilbageholder ikke sine stråler på grund af normer om rigtig og forkert. Den skinner ganske enkelt på enhver uanset deres adfærd, uden betingelser og beder ikke om noget til gengæld.

Det Højere Selv har den kvalitet af ubetinget kærlighed til sig selv og andre. Mennesker over hele verden demonstrerer en kapacitet til at kontakte og udtrykke kærlighed i overflod. Kærlighed er grundlæggende for empati og forståelse: den holder relationer sammen og er en universel healende energi der nærer vores vækst.

Da mennesker bliver dybt kærlige og empatiske når de identificerer sig med det Højere Selv kan man sige, at den er en del af en samhørighed og underliggende enhed med Altet. Det personlige selv er også bevidst om andre, men dens vigtigste fokus er ego behov og selvinteresse. Som et personligt selv kan man deltage i gruppegrådighed og selviskhed i undertrykkende organisationer, subkulturer og nationer. Når vi er identificeret med det Højere Selv oplever vi vores direkte forbundenhed med hele den menneskelige familie. Vores forhold er karakteriseret af dyb intimitet og kontakt der transcenderer de almindelige grænser indenfor tid og rum og den normale sanseverden. Personligheden der er domineret af det Højere Selv udtrykker en naturlig ånd af samarbejde og deltager i gruppeaktiviteter for at skabe en bedre verden for alle.

Det Højere Selv er kreativt i sin natur. Maslows observation at sunde mennesker er naturligt skabende indikerer for mig, at vores dybeste identitet er forbundet til den universelle kreative proces. Efterhånden som mennesker vokser er de tilbøjelige til at blive kreative tænkere, der er mere originale og innovative i deres tilnærmelser til at løse problemer og i forhold til hele livet generelt. Spirituel psykosyntese understøtter udviklingen af kreativitet det der bringer mennesker i tættere kontakt med det Højere Selv.

6d. Det Universelle Selv.

Hinsides det Højere Selv, i selve essensen af den menneskelige natur ved den åndelige kerne er der en oplevelse af, at transcendere alle fornemmelser af adskilthed og det er forbundet med sådanne oplevelser som den mystiske forening, kosmisk bevidsthed og samhørighed med Gud. Selvom ideen om det Universelle Selv nævnes af Assagioli er der kun få detaljer om dette indre selv i psykosyntese litteraturen, selvom dets viljesaspekt kort bliver nævnt som den ”Universelle Vilje .” (Assagioli, 1973) Måske har kun en ganske lille procentdel af menneskeheden oplevet det. Her har vi nået psykosyntesens grænse, der værdsætter at fokusere på det praktiske. Den ultimative natur af Selvet og oplevelsen af kosmisk bevidsthed bliver der ikke givet meget opmærksomhed pga. de store opgaver der er forbundet med at integrere personligheden og skabe en syntese mellem personligheden og den højere bevidsthed. For de mennesker der har opnået et mål af syntese, bliver det dog et naturligt trin fremad og arbejdet med psykosyntese bliver transcenderet og indbefattet i et endnu større arbejde på højere spirituelle niveauer.

7. Viljen

Assagioli observerede at de fleste vestlige psykologier overså viljen, men bevidsthed og vilje er to af selvets grundlæggende karakteristika. Hans anden bog, The Act of Will, præsenterer viljen som et begreb der går langt hinsides det Victorianske begreb om den jernhårde vilje. Betoningen af viljen som magt/kraft har ført til autoritære personligheder, rigiditet, en kritisk ånd, hårdhed, grusomhed og undertrykkende politiske regimer. Psykosyntesister ser viljens kraft, som blot ét aspekt af vores multidimensionelle vilje.

Adskillige vigtige perspektiver på viljen bliver udforsket nedenfor. Viljen inkluderer (1) en langt række kvaliteter; (2) tre vigtige aspekter: stærk, god og intelligent; (3) seks stadier: formål, overvejelse, valg , bekræftelse, planlægning og implementering, og (4) tre stadier: personlig, transpersonlig og universel. De læsere der er bekendt med The Act of Will vil i det ovenstående bemærke nogle forskelle i forhold til organiseringen af begreber og i terminologien, som jeg tror vil bringe større klarhed over området.

7a. Viljens kvaliteter

Assagioli observerede, at de fleste mennesker havde direkte oplevelser af en lang række af viljens udtryksformer. De foretager valg i deres hverdagsliv og de sætter sig mål og når dem. Men ofte mangler der en sammenhængende vilje. Den sande fornemmelse af viljen opstår først når der er en evne til at forblive centreret – identificeret med det personlige selv . Ofte er det en delpersonlighed der fortager en beslutning , hvorefter andre dele af personligheden senere modsætter sig. Individet er ikke i stand til at følge op på en beslutning, eller savner energien til at nå målet. Selv de bedste planer kan glemmes eller bliver saboteret af vores egne dårlige vaner og ubevidste forsvar.

I personligheden manifester viljen sin energi rent fysisk i form af vores drifter og drivkræfter, emotionelt som begær, og mentalt som målsætning og planlægning. I den højere bevidsthed kan viljen manifestere sig som formål, vision og idealer, der giver retning og mening til den menneskelige eksistens. Viljen iklæder sig derfor mange former på de personlige, gruppemæssige, planetariske og kosmiske niveauer. Her betragtes den som en universel energi der udtrykker en lang række kvaliteter, der inkluderer koncentration , målbevidsthed, tålmodighed, mod, disciplin, mestring, intensitet, kraft, organisation, integration og syntese.

7b. Viljens Aspekter: Den stærke, gode og intelligente vilje

Misbrug af magt af individer, organisationer og stater demonstrerer farerne for menneskers velfærd når den stærke vilje overbetones. Psykosyntesister har iagttaget, at viljen kan udvikles på en konstruktiv måde ved at afbalancere den stærke vilje med den gode og intelligente vilje . Individer og grupper kan sikkert fortsætte med at udvikle højere og højere grader af magt og intensitet, så længe at godhed og intelligens også udvikles og blandes med styrke. De kvaliteter der er forbundet med den stærke vilje er mod, beslutsomhed og bestemthed.

Den gode vilje er et udtryk for viljen når den baseres på humanistiske og åndelige værdier. Kærlighed til sig selv og andre er nødvendig for at udtrykke den godgørende magt. Den gode vilje skaber en syntese af egeninteresse og interesse for andre. De kvaliteter der er forbundet med den gode vilje er tålmodighed, troskab og ret handling.

Den intelligente vilje er et udtryk for visdom og bestræbelsen mod excellence. Skelneevne, skarpsindighed og granskning er nødvendige for at undgå de faldgruber der er forbundet med at anvende overvældende magt. Den intelligente vilje indebærer en god fornemmelse af timing og en påskønnelse af de trin der er nødvendige for at nå et mål. De kvaliteter som er udtryk for den intelligente vilje er disciplin, organisation og mestring.

Mange mennesker har oplevet at den stærke vilje alene er utilstrækkelig til at nå mål. Inhumane relationer og den direkte anvendelse af magt mødes af modstand og oprør. Gode kommunikationsevner, god vilje og ret timing er afgørende faktorer i forhold til effektiv problemløsning. Intelligens er også nødvendig for at opnå excellence og mestring. Når man skal lære at beherske et musisk instrument, så er det fx nødvendigt med gode motoriske færdigheder. Der kræves tålmodighed og disciplin for at være effektiv og den intelligente vilje er i dette tilfælde langt vigtigere end den stærke vilje.

Den gode vilje er påkrævet for at opnå en personlighedsintegration og en syntese i menneskeheden. Det er væsentligt at udvikle tolerance for andres svagheder og at acceptere sine egne begrænsninger og skyggesider. Når vi hader et andet menneske eller afviser en negativ tendens i os selv, så opretholder vi en separation eller en spaltning der forhindrer opnåelse af helhed og harmoni. I så fald er der kamp og konflikt og mangel på sammenhængende vilje.

7c. Viljens stadier

Assagioli udviklede en model på seks stadier, der beskriver viljens handling eller viljesakten. Denne model kan afklare processen med at bevæge sig fra ide til handling. De seks stadier er: (1) Formål, (2) overvejelse, (3) valg , (4) bekræftelse, (5) planlægning, og (6) implementering. Først har vi drømme, mål eller et formål. Vi fortsætter derefter med at overveje alternativer, konsekvenser og de forskellige valgmuligheder. Dernæst foretager vi et valg om at forfølge et formål og opnå vores mål. Nu er stadiet nået hvor vil skal sige ja og bekræfte vores intention og oparbejde den energi og de ressourcer som er nødvendige for at gennemføre. Nu indledes processen med at planlægge, at gennemtænke en række faser af trin mod målet, få datoer indsat i kalenderen, tage ansvar, fastsætte deadlines. Til sidst kommer implementeringen af vores plan. På dette sjette stadie går vi over til fysisk handling og vores ide, vision eller formål manifesterer sig og bliver grundet. Vi overvåger løbende denne handling for at sikre os, at vi holder os til vores oprindelige formål. Vi modtager feed back og nye informationer undervejs i forløbet, som måske kræver at vi revurderer planen, således at vi effektivt kan implementere formålet.

Denne model over stadierne er en stor hjælp til at aktivere viljen og mobilisere sig selv effektivt. Ideelt set har vi alle udviklet alle seks viljesstadier, så vi kan gøre vores visioner og drømme til virkelighed med anvendelse af den bedste økonomi af kræfter. Nogle mennesker opdager dog at deres vilje er ineffektiv fordi de vedvarende springer over en eller flere af faserne. Mange mennesker får vidunderlige ideer (stadie 1) men skaber aldrig en konkret plan (stadie 5), som de kan følge for at gøre deres drøm til virkelighed. Andre kan være meget aktive (stadie 6) men uden en klar fornemmelse af formål (stadie 1), således at de er meget aktive men opnår kun lidt der er virkelig tilfredsstillende. Andre arbejder mod specifikke mål (stadie 1), men de har aldrig virkelig besluttet sig for at gennemføre det (stadie 3), og indre konflikter saboterer deres projekter.

7d. Viljens Niveauer: Personlig, Transpersonlig og Universel Vilje

På Ego niveauet er der mangel på sammenhængende vilje . Forskellige delpersonlighederstræber efter magt og opmærksomhed eller er låst i konflikt. Der er ingen konsistent handling mod definerede mål. Egoets vilje er viljen til at overleve og tilfredsstille personlige begær og opretholde livsstilen. Forfølgelsen af mål kan være på bekostning af andre mennesker. Den gode vilje er underudviklet og styrke og intelligens mangler.

Det personlige selvs vilje, den personlige vilje, er friheden til at handle baseret på bevidste valg . Når vi opstiller klare mål, så oplever vi en stærk fornemmelse af personlig identitet. Vores valg i livet hjælper til at definere, hvem vi er i verden.

Når vi bliver integrerede personligheder, kan vi liniere vores tanker, begær og handlinger i forfølgelsen af vores mål og vores vilje bliver meget kraftfuld. Vi kan også blive særdeles kompetente. Psykosyntesen arbejder simultant på personlige og spirituelle niveauer således at når personligheden er integreret, så er den også åbnet op for den højere bevidstheds og visdoms værdier. Hitler havde en højtudviklet stærk og intelligent vilje. Godhed manglede. Sjælens kvaliteter behøves, således at processen mod personlighedens integration ikke opmuntrer tendenser, der fører til ubalance og som er destruktiv mod én selv og andre.

Det Højere Selv, fungerer i modsætning til det personlige selv , helt uden for hverdagslivets valg. Det Højere Selvs vilje – den transpersonlige vilje – indbefatter den indre masterplan, det indre vækstmønster der udfolder sig i et individs liv over en periode af år eller tiår. Denne vilje er fundamentalt set fornemmelse af formål.

Den transpersonlige vilje er en blanding af godhed, intelligens og styrke. Siden det Højere Selv er gruppebevidst og intuitivt klar over den gensidige afhængighed alle individer har, så motiveres den transpersonlige vilje af en fornemmelse af ansvar. Denne højere vilje motiverer handlinger, der indebærer tjeneste for andre og ofte kræver det opofrelse at tjene gruppebehov og formål. Den transpersonlige vilje leder individet i en positiv retning, det er kraften der motiverer til ret levevis, ret bestræbelse, ret handling og rette menneskelige relationer. Det Højere Selvs vilje skaber en syntese mellem den højere bevidsthed og personligheden og skaber en personlig transformation der opløfter hele gruppens kvalitet.

Det Universelle Selvs vilje omfatter et vækstmønster, der udfolder sig i hele menneskeheden. Det er et planetarisk trend og et evolutionsmønster, der er en syntese af alle de individuelle formål i en storslået plan udarbejdet af Den Universelle Vilje .

Når vi studerer den fysiske og sociale evolution over hundreder og tusinder af år, så får vi en fornemmelse at denne store plan og vi kan vælge at samarbejde med den. I de seneste år er denne bevægelse fremad – menneskehedens næste trin – blevet beskrevet af forskellige forfattere: The Greening of America (Reich, 1970); The Third Wave (Toffler, 1980); The Transformation (Leonard, 1972); The New Renaissance (Gerard, 1973b); The New Copernican Revolution (Harman, 1969); New Ways of Being (Houston, 1978); the Aquarian Conspiracy (Ferguson, 1980); and The New Age (Assagioli , 1981; Bailey, 1944, 1954; Gerard, 1973a; Rudhyar, 1975; Satin, 1976; Spangler, 1971).

Denne universelle forandring er en bevægelse hen imod nye værdier, nye måder at være sig selv på. Det er en spontan bevægelse af individer over hele verden, der identificerer sig mere i retning af det Højere Selv – en bevægelse der kunne nå den kritiske masse, således at menneskeheden kunne ledes af et planetarisk synteseskabende center af højere bevidsthed, et universelt selv.

Den Universelle Viljes bevægelse er også reflekteret af de fremskridt der finder sted indenfor teknologien. Gennem elektronisk kommunikation har vi nu øjeblikkelig information fra hele verden, der giver os en fornemmelse af at være en global landsby (McLuhan, 1964). På grund af de negative konsekvenser af den industrielle udvikling har vi oplevet en miljømæssig krise, en energikrise (der har gjort os opmærksom på vores gensidige afhængighed). Med mennesker på månen har vi fået visionen om ”rumskib jorden” (Fuller, 1969), menneskeheden er på den måde ved at bevæge sig fra en tid med separation, national selvbestemmelse og konkurrence mod en tid med gensidig afhængighed, global enhed og samarbejde. Den materialistiske videnskabs paradigme viger pladsen til fordel for en anerkendelse af de subjektiver erfaringers verden, der kan studeres systematisk med videnskabelige metoder. (Tart, 1975). Der er en anerkendelse af intuitionens og fornuftens komplementaritet. (Harman, 1969) Individer er ved at vågne op til den erkendelse, at de kan forandre bevidstheden indefra og at de ikke behøver være begrænset af kulturbestemte syn. (Ferguson, 1980)

Mennesker oplever nu et kald til at blive ansvarlige verdensborgere. Der er enorme menneskelige potentialer der kan frigøres, begrænsninger der kan transcenderes og indre ressourcer der kan tappes ved at frigøre os fra de synspunkter og værdier, der tilhører den bestemte nation og subkultur i hvilken vi lever. En deklaration af menneskerettigheder er blevet udviklet af De Forenede Stater som alle kunne følge. Retsopgøret i Nurenberg mod de nazistiske kriminelle fastholdt individets ansvar overfor de universelle principper for menneskelig adfærd og satte dem over enhver leders, gruppes eller nations autoritet.

Menneskeheden udvikler sig mentalt således at flere og flere individer lærer at tænke selv og ikke blindt følger ledere. Efterhånden som mennesker finder midlerne til at ændre deres bevidsthed indefra kan de udgøre en oplyst offentlig opinion, der kan presse på for verdens fred og god vilje mod alle. Der er en vision om en ny civilisation, en ny verdensorden og en fornemmelse af optimisme. At menneskeheden vil leve op til muligheden og triumfere selv i denne tid med international krise og farerne for en total destruktion af livet gennem en nuklear holocaust. Disse globale bevægelser mod syntese er tegn på en manifestation af en Universel Bevidsthed og en Universel Vilje og vi er alle påvirket af dette udfoldende evolutionære mønster. Det er op til psykosyntesen at vælge, at deltage i denne fremadskridende bevægelse mod en bedre verden for alle.

8. Sammenfatning

Dette er den anden af to beslægtede artikler der er skrevet som en detaljeret respons på spørgsmålet: ”Hvad er psykosyntese?” Den første artikel, Psykosyntese og vestlig psykologi, fremdrog mange af de unikke elementer i psykosyntesen set i sammenligning og i kontrast til andre psykologier og ved at fremhæve de vigtigste indflydelser på udviklingen af psykosyntese over de seneste halvfjerds år. Denne artikel præsenterer syv sæt af ideer, som jeg betragter som fundamentet for en teori om psykosyntese; Syntese , personlighed, evolution, energi, højere bevidsthed , selvet og viljen.

Disse grundlæggende begreber sammenvæves for at skabe et billede af en vidtstrakt synteseproces i det menneskelige liv. Psykosyntese er ét udtryk for den proces inden for den vestlige psykologi. Psykosyntesens brede struktur af ideer og praktiske metoder kan bidrage til planetarisk sundhed og helse ved at tilbyde guidning og inspiration til individer og grupper efterhånden som vi bevæger os gennem de store udfordringer i de sidste to tiår af det 20. århundrede og derudover.

Psykosyntese retter sig mod at fostre psykologisk healing og vækst i den menneskelige personlighed: at nære de indre evolutionsmønstre der bevæger sig mod personlighedens integration til en harmonisk helhed. Derefter skal en videre integration med andre mennesker aktivt udvikles såvel som syntese med højere bevidsthed. Psykosyntesen anerkender, at det almindelige menneske kun er bevidst og mestrer en lille del af de energier der er til stede i vores univers, og at der er potentiale til at udvide denne bevidsthed gennem at kontakte og udtrykke de mange niveauer og kvaliteter af selvet og dets centrale funktion, viljen.

Psykosyntesen betoner en udforskning af de højeste og bedste aspekter af den menneskelige natur og bidrager til at realisere idealet om fred på jorden og høj livskvalitet til alle. På samme tid anerkender den skyggesidernes realitet i det menneskelige liv, herunder de tydelige sygdomstegn i såvel individer og grupper og den klare og nutidige fare for miljømæssig selvmord og nuklear holocaust.

Psykosyntesen anerkender, at menneskeheden må gennem vidtrækkende forandringer for at opnå dets højeste idealer. Psykosyntesen bekræfter den indre godhed der er iboende i de fleste mennesker og opstigningen af en ny tid der giver os grund til at være optimistiske for os selv og de fremtidige generationer. Mens denne artikel betoner ideer og den større kontekst i hvilken mennesker lever og vokser, så er psykosyntesen i praksis en meget nede-på-jorden tilnærmelse til menneskelig udvikling med gyldighed indenfor personlig og spirituel vækst, psykoterapi, uddannelse , medicin, forretningsliv og de skabende kunstarter.

9. Referencer

1. Adorno, Theodor W., The Authoritarian Personality, New York Norton, c. 1950.
2. Assagioli , Roberto, “Las Terceras, Cuartas y Quintas Fuerzas,” Mexico City, Psychosynthesis Institute of Mexico City, Translated 1980.
3. Assagioli, Roberto , Psychosynthesis, New York, The Viking Press, 1965a.
4. Assagioli, Roberto, “Psychosynthesis: Individual and Social,” New York, Psychosynthesis Research Foundation, No.16, 1965b.
5. Assagioli, Roberto, The Act of Will, Baltimore, MD., Penguin Books, Inc., c. 1973.
6. Bailey, Alice A., Discipleship in the New Age, Vol. I, New York, Lucis Publishing Co., c. 1944.
7. Bailey, Alice A., Education in the New Age, New York, Lucis Publishing Co., 1954.
8. Barnert, Lincoln, The Universe and Dr. Einstein, New York, Mentor Books, c. 1948.
9. Buber, Martin, I and Thou, New York Scribner, 1958.
10. Crampton, Martha, “Psychological Energy Transformations: Developing Positive Polarization,” Journal of Transpersonal Psychology; Vol.6, No.1, 1974.
11. De Ropp, Robert, The Master Game, New York, Dell Publishing Co. Inc., c. 1968.
12. Erikson, Erik H., Identity and the Life Cycle, New York, Norton, c. 1980.
13. Ferguson, Marilyn, The Aquarian Conspiracy, Los Angeles, J.P. Tarcher Inc., c. 1980.
14. Fuller, R. Buckminster, Nine Chains to the Moon, Carbondale, Ill., Southern Illinois University Press, c. 1963.
15. Fuller, R. Buckminster, Operating Manual for Spaceship Earth. Carbondale, Ill., Southern Illinois University Press, c. 1969.
16. Gerard, Robert, “Evolution of Consciousness,” paper presented at the Science & Psi Symposium, Golden West College, Huntington Beach, California, April 22, 1972,
17. Integral Psychology Monographs, Los Angeles, CA, International Foundation for Integral Psychology, No.1, 1972.
18. Gerard, Robert, “Preface” to Saraydarian, H., Cosmos in Man, Agoura, Calif., Aquarian Educational Group, c. 1973a.
19. Gerard, Robert, “Symbolic Apperception and Integral Psychology,” 9th mt. Cong. Psychother., Oslo, 1973b, Republished Psychother. Psychosom. 24: 471-481 (1974).
20. Golas, Thaddeus, The Lazy Man’s Guide to Enlightenment, New York, Bantam Books, c. 1971.
21. Guntrip, Harry, Personality Structure and Human Interaction, New York, International Universities Press, Inc., c. 1961.
22. Harman, Willis, “The New Copernican Revolution,” Stanford Today, Winter, 1969.
23. Haronian, Frank, “The Repression of the Sublime,” in Fadiman, James, The Proper Study of Man New York, Macmillan, 1971, Reprinted in Synthesis 1, c. 1974.
24. Hartmann, Heinz, Ego Psychology and the Problem of Adaptation, New York, International Universities Press, c. 1958.
25. Houston, Jean, “New Ways of Being,” Workshops 1980.
26. Huxley, Julian, Evolution in Action, London, Chatto, 1953.
27. Jung, Carl, “Psychological Types.” in Collected Works, Vol.6, Princeton, N.J., Princeton University Press, 1976.
28. Keyes, Ken, Handbook to Higher Consciousness, Berkeley, Calif., Living Love Center, c. 1973.
29. Lang. R.D., The Politics of Experience, New York, Ballantine Books, c. 1967.
30. Leonard. George B., The Transformation, New York, Dell Publishing Co. Inc., c.1972.
31. Leshan, Lawrence, The Medium, the Mystic and the Physicist, New York, Ballantine Books, c. 1966.
32. Lidz, Theodore, The Person, New York, Basic Books, Inc., c. 1968.
33. Maslow . Abraham, Toward A Psychology of Being, New York, D. Van Nostrand Co., c. 1968.
34. Metzner, Ralph, Know Your Tvpe. New York, Anchor Books. 1979.
35. Miller, Ronald S., “Psychology for the New Age-An Interview with Dr. Robert Gerard Ph.D..” Science of Mind, Los Angeles, Science of Mind Publications, April 1981.
36. Piaget, Jean, Behavior and Evolution, New York Pantheon Books, c. 1978.
37. Reich, Charles A., The Greening of America,.New York, Bantam Books, c. 1970.
38. Rudyar, Dane, Occult Preparations for a New Age, Wheaton, Ill., The Theosophical Publishing House, c. 1975.
39. Russell. Douglas, “Getting Ourselves Together: The Psychosynthesis Approach,” Whole Person Calendar, Santa Monica, Calif., January, 1980.
40. Russell, Douglas, “Psychosynthesis in Western Psychology,” Psychosynthesis Digest, Vol, I. No.1, Fall/Winter, 1981.
41. Russell, Douglas, “Some Basic Constructs of Psychosynthesis,” Santa Monica, Calif., Psychosynthesis Associates, c. 1978.
42. Saraydarian, H., Bhagavad Gita, Agoura, Calif., Aquarian Educational Group.
43. Satin, Mark, New Age Politics, Vancouver, Fairweather Press, c. 1976.
44. Satprem. Sri Aurobindo, or the Adventure of Consciousness, New York Harper and Row, c. 1968.
45. Sheehy, Gail, Passages, New York E.P. Dutton Inc,, C, 1974,
46. Szent-Gyoergyi, Albert, “Drive in Living Matter to Perfect Itself,” Synthesis, I, c.1974.
47. Tart. Charles, Transpersonal Psychologies, New York, Harper and Row, c. 1975.
48. Teilbard de Chardin, Pierre, The Divine Milieu, New York, Harper and Row, c. 1960.
49. Toben, Bob, Space-Time and Beyond, New York, E.P. Dutton, c. 1975.
50. Toffler, Alvin, The Third Wave, New York, Morrow, 1980.
51. Vargiu, James, “Subpersonalities,” Synthesis, 1, 1974.
52. Wilber, Ken, The Atman Project, Wheaton, Ill. The Theosophical Publishing House, c. 1980.
53. Wilber, Ken, The Spectrum of Consciousness, Wheaton, Ill., the Theosophical Publishing House, c. 1977.