Receptiv meditation – en meditation som åbner til intuition

Af Roberto Assagioli m.fl. Uddrag fra bogen Skabende meditation.

---

Modtagelighed over for sjælens intuitive indtryk

Receptiv meditation er en meget værdifuld del i den mentale skoling, men den er på samme tid den vanskeligste meditationsform, fordi man ved udførelsen let kan komme til at begå fejltagelser. Der er knyttet virkelige farer til den, hvilket kan bevirke, at nogle vil føle sig fristet til at udelade den. Den er absolut ikke anbefalelsesværdig til alle, men for de flestes vedkommende er der god grund til at øve sig og blive fortrolig med den og til at indpasse den som en regelmæssig del i den indre aktivitet for at nå frem til at kunne gennemføre den rigtigt og sikkert.

Vigtigt at vide om receptiv meditation

Som det første er det vigtigt at få kendskab til den værdi, der findes i receptiv meditation, og at den kan åbne for indsigt, både hvad angår åndelige erkendelser og vejledning i det personlige liv. Som det andet er det vigtigt at vide, at modtagelighed for intuitive indtryk er en naturlig, spontan og uundgåelig virkning, når der er opnået indre koordination og relation til sjælen eller direkte sjælskontakt. Som det tredje er det vigtigt at vide, at når den praktiseres rigtigt, så vil der ikke opstå nogen former for fare, for den rigtige måde bevirker, at ubevidst modtagelighed undgås. Da dette tredje punkt har så stor betydning, og da det altid bør anvendes, vil det være klogt at studere det mere dybtgående i længere tid.

Påvirkninger udefra

Indledningsvis må man også være klar over, at man hele tiden udsættes for utallige påvirkninger fra enkeltpersoner, fra grupper og fra masserne. Påvirkninger fra masserne tager form som sindsbevægelse, panik og fjendtlige holdninger, der bølger frem og tilbage gennem menneskeheden eller gennem dele af den og omslutter alle, der ikke véd, hvordan man kan modstå dem. Sådanne bølger eller påvirkninger registreres ved hjælp af sanserne, der er de normale kanaler, eller via telepati med psykiske indtryk eller de kommer fra de mentale niveauer.

Det vil muligvis virke chokerende at få kendskab til, i hvor høj grad hver især er genstand eller offer for påvirkninger, som man er uvidende om og ikke kender, og som man giver efter for på en passiv måde. Et udmærket eksempel, der kan betragtes som et gigantisk eksperiment i massesuggestion og i at påvirke adfærd, er reklamer, der i effektivitet set fra et finansielt synspunkt kan opgøres i milliarder. I begyndelsen blev reklame anvendt mere eller mindre som forsøg uden psykologisk hensigt, men i nyere tid har man benyttet det mere og mere målrettet og har helt bevidst brugt specielle psykologiske metoder.

Uimodtagelighed er ikke løsningen

Af ovenstående kan man få den opfattelse, at det bedste vil være at øve sig i at være ikke-modtagelig for ydre påvirkninger, men det er ikke den rigtige løsning. Det er rent praktisk umuligt at være ikke-modtagelig, og det er heller ikke ønskeligt. Intet menneske lever isoleret, men har nær forbindelse til enkeltpersoner og grupper, og det indebærer en gensidig påvirkning. Isolation fører til selvcentrerethed, og det er en så unaturlig tilstand, at den meget ofte viser sig at være smertefuld og uudholdelig. Ensomhedskvaler, som isolation kan være årsag til, er beskrevet på en levende måde af flere eksistentialister, som f.eks. forfatterne Kierkegaard og Kafka. Den mest ekstreme type af en ikke-modtagelig person kendetegnes ved en paranoia, hvor personen er helt besat af en idé eller en opfattelse og helt upåvirkelig af alt andet. Denne tilstand er så sandelig ikke ønskelig.

Viden, styring og klog handling

Menneskelige relationer medfører modtagelighed, og manglende modtagelighed udelukker kærlighed. Den rigtige løsning på denne mangel kræver klar tænkning samt dygtighed i handling, og det når man frem til gennem tre stadier i indre aktivitet – viden, styring/beherskelse og klog handling. I den receptive meditation findes disse funktioner, og de skaber det bedste grundlag for at kunne vende de tilbøjeligheder, vildfarelser og farer, der kan indfinde sig ved en for åben modtagelighed, til aktiver og fortrin. Det er nødvendigt at forstå og huske, at receptiv meditation er en bestemt form for meditation – det er en bevidst og styret mental aktivitet. Den er helt anderledes end psykisk modtagelighed, der åbner for påvirkninger fra en følelsesmæssig og imaginativ natur, og den receptive meditations mentale egenskab sætter den mediterende i stand til at skelne mellem de forskellige intuitive indtryk og til at registrere dem korrekt og senere til at fortolke dem rigtigt.

Disse delemner vil blive uddybet nærmere, når metoderne til receptiv meditation bliver beskrevet.

Stadier i receptiv meditation

Da den første betingelse for en sikker receptiv meditation er evnen til at fastholde bevidstheden stabilt på et mentalt niveau med klar opmærksomhed, bør meditationen kun gennemføres, når den forberedelse, der er beskrevet i anden instruktion, som er nødvendig for refleksiv meditation, er udført. Det vil sige stadier med afslapning, mental forberedelse ved hensigtsmæssig læsning, ved at eliminere den opfattelse, at sjælen er identisk med det fysiske legeme og følelseslivet, ved at løfte bevidsthedscentret og den indre holdning. Dette fører til en positiv tilstand med øget opmærksomhed. Derefter vil det på dette tidspunkt være tilrådeligt at gennemføre en ganske kort refleksiv meditation, når det er muligt, fordi det vil konsolidere den positive indre holdning og udvikle evnen til at anvende tænkeevnen som et lydigt redskab.

Tænkeevnen er dit indre øje

For at blive klar over forskellen mellem refleksiv og receptiv meditation, kan man forestille sig, at tænkeevnen er et “indre øje”, hvilket det er i enhver henseende. I refleksiv meditation styres det indre øje (symbolsk set) horisontalt af tænkeevnen i forsøget på at se bag det, der er synligt, eller mere rigtigt, fortolke det, der er kommet ind i bevidsthedsområdet. I receptiv meditation rettes tænkeevnens øje “opad”, hvor det prøver  at skelne mellem det, der findes “oven over” på et højere niveau end det kendte niveau. Den samme beskrivelse kan anvendes i relation til hørelsen, hvor øret prøver at fange en indre lyd eller et budskab fra en højere og mere subtil region.

Stilhed

Beskrivelsen af dette stadie bør man sætte sig grundigt ind i, idet der findes flere former for stilhed. En sikker og vigtig form, der er behov for, er en positiv stilhed, og det drejer sig om at opretholde en positiv indre stilhed i en bestemt periode, hvor man i så høj grad som muligt skal eliminere tænkningens spontane aktivitet.

Denne fase i stilhed er en nødvendig betingelse for at kunne modtage og registrere højere påvirkninger. En studerende, der bestræbte sig for at opnå denne indre stilhed, skrev engang om det på følgende morsomme måde: “Jeg befandt mig i dyb meditation og vidste, at jeg var nået frem til et meget klart og lysende sted, og som et lyn kom tanken: ‘Jeg ved, at jeg befinder mig på et virkeligt og sandt indre sted, og alligevel er jeg døv og blind og ser og hører intet’. Efter et sekund fulgte en morsom respons: ‘Hvis du også var stum, kunne du muligvis se og høre’”.

Indre stilhed – en vanskelig opgave

At opnå og at opretholde en indre stilhed er en vanskelig opgave, der kræver vedholdenhed og en fast målrettethed. Den opnås ved en viljeshandling. Menneskets psykologiske mekanisme er ikke vant til en sådan disciplin, den afviser den og prøver på enhver måde at ryste den af sig. En strøm af intuitive indtryk, fornemmelser, følelser, forestillinger og tanker invaderer bevidsthedsområdet, og en heftig kamp for at sejre begynder. Det synes, som om det aldrig vil lykkes at fordrive de uønskede tendenser, der hele tiden trænger sig på fra alle sider. Men det må ikke føre til drastiske handlinger, for en alt for ihærdig modstand er ikke ønskelig og forfejler målene.

Forskellige metoder

Der findes forskellige metoder, der kan anvendes. Én af dem er at gentage en sætning eller et ord igen og igen. En anden er at skabe et billede og fastholde det klart og vedvarende i bevidstheden. De bedste ord og billeder til dette formål er den slags, der inspirerer til ro, fred og stilhed. F.eks. er et godt og virkningsfuldt eksempel en sætning i en hymne, der blev brugt i de græske mysterier: “Vær stille, oh strenge, så jeg kan høre en ny melodi”. Følgende billeder er særdeles gode til at dæmpe tænkeevnen: En stille sø, der reflekterer den blå himmel, en majestætisk bjergtop eller en stjerneklar himmel i nattens stilhed.

De studerende, der allerede har en vis øvelse i at praktisere meditation, vil være i stand til at anvende metoden med at iagttage den flydende mentale strøm på en fordomsfri og uanfægtet måde, og som noget objektivt og noget, der ikke vedrører dem selv. Når det lykkes at fastholde en sådan positiv iagttagende holdning længe nok, løber strømmen af følelser mere og mere langsomt, indtil de “psykiske vande” er blevet helt rolige.

I modsætning til denne positive tilstand kan resultatet blive en døsig tilstand, og den må man være opmærksom på at undgå, for den bidrager ikke til at skabe mulighed for modtagelse af intuitive indtryk, men kan i stedet skabe en psykisk mediumistisk tilstand, der ikke er ønskelig og endog farlig.

En indsats der betaler sig

Det kan virkelig betale sig at gøre en indsats og at gennemføre en ihærdig skoling for at opnå sand indre stilhed. Udover at indre stilhed er nødvendig i receptiv meditation, så har den i sig en åndelig værdi, idet den bidrager til at opbygge en harmonisk tilstand med fred og stille glæde samt fører til bevidsthedsudvidelse. Den virker dybest set beroligende og fornyende. Den værdi, som stilhed rummer, er blevet fremhævet ikke kun af mystikere og tænkere, men også af mange forfattere.

Metoder til reception

Når den ønskede tilstand med stilhed omsider opnås efter en periode med stræben og koncentreret indsats for at opnå denne stilhed, så er man rede til det næste stadie af reception. Den indre holdning skal være opfyldt af stille og nærværende opmærksomhed og tålmodig venten. Stadiet kan også beskrives som en stor interesse – uden emotionelle følelser – for det man kan opleve, og det man kan blive vidende om. Den kilde, hvorfra man forventer at modtage de intuitive indtryk, og hvortil man derfor retter sin målrettede opmærksomhed, er sjælen. Sjælen er den sikre kilde til rigtige intuitive indtryk, men den er ikke den eneste kilde. Intuitive indtryk fra andre kilder, når de er høje og sande, bliver ofte kanaliseret eller overført via sjælen til den bevidste tanke.

Indre syn

Metoderne til øget modtagelighed er forskellige. Åndelige intuitive indtryk kan komme til bevidstheden via synet, hørelsen, impuls til handling og på andre måder. Det, der forekommer oftest, er nok gennem synet eller ved indre oplysning. Tænkeevnen er rent symbolsk et indre øje, og ofte anvendes ordet “vision” symbolsk, idet der tales om indsigt, om indre oplysning, og om “at se”, når det gælder at forstå meningen med eller betydningen af nogle forhold eller hændelser, og man taler om “at se” en løsning på et problem og at have fået en “strålende” idé. Af og til er det en geometrisk figur eller en eller anden symbolsk form, der træder frem i bevidstheden. Også en række konkrete billeder og former og farver kan komme til syne, men det er et produkt af forestillingsevnen og har ikke en mental natur. En sådan strøm af billeder bør standses eller i det mindste observeres roligt i kort tid uden at vise den særlig interesse.

Intuition

En højere form for åndeligt “at se” kan kaldes intuition. Ordet intuition kan være misvisende, fordi det er blevet brugt i mange betydninger. Etymologisk set er ordet forbundet med vision og betyder “at se ind i”. Intuition i en høj og ren form kan betragtes som opnåelse af en direkte transcendent forståelse og opfattelse af et emnes eller måls sande karakter og realitet – det vil sige en forståelse af ordets sande kvalitet, formål og essens. Intuition er helt anderledes end det, der kaldes “anelser” eller “formodninger”, som er psykiske intuitive indtryk om mennesker eller hændelser, der har personlig karakter og personlig interesse.

Når den studerende bestræber sig på at nå frem til at se indre realiteter, beskrives det ofte som kontemplation eller som en kontemplativ handling, men dette ord anvendes også mere generelt, når det blot gælder en rolig og stille forventning. Endvidere holdes det op foran tænkeevnens øje som et indre mål for en meditation. Den højeste form for indre syn er illumination (indre oplysning), der kan kaldes åbenbaring af den iboende guddommelighed i alle ting – Guds nærværelse i manifestation, i naturen, i ethvert eksisterende væsen. Men det skal der ikke dvæles ved, da det ikke er en del af det nuværende tema, der er modtagelse af definitiv inspiration.

Indre hørelse

En anden måde, hvorpå man kan modtage sjælens intuitive indtryk, er indre hørelse. Her skal der igen skelnes nøje mellem psykisk hørelse af stemmer og indre åndelig hørelse. Denne forskel er ikke nem at opdage og kræver en langt finere skelneevne, end den der var nødvendig for at kunne skelne mellem at se billeder og et sandt åndeligt syn. Forskellen kan beskrives med ordene kvalitet og niveau. Efter at have praktiseret modtagelighed i nogen tid kommer der større og større klarhed over, hvilket niveau bevidstheden fungerer på. Når den fungerer på de følelsesmæssige og imaginative niveauer, vil stemmerne give budskaber og inspiration af personlig karakter og være stærkt farvet af følelser.

Upersonlig inspiration

Inspiration, der kommer fra høje niveauer, har derimod helt generelt upersonlig karakter. Budskaberne er korte, bydende og meningsfulde. De vedrører almindeligvis den studerendes åndelige fremskridt og bringer kloge råd, peger muligvis på fejl, der bør elimineres, på en åndelig egenskab, der bør udvikles, eller på et højere mål, der bør opnås. Til tider har budskabet symbolsk karakter, selv om det kan have konkret betydning. Det var tilfældet med det velkendte budskab, som Frans af Assisi modtog – “Gå ud og genopbyg min kirke”. Han fortolkede det først som et pålæg om at genopbygge en lille kirke, der lå halvt i ruiner, men senere blev han klar over, at han havde modtaget et budskab om at genoprette den tids romersk-katolske kirke.

Dialog med sjælen

Det kan forekomme, at der etableres en dialog mellem den bevidste personlighed og sjælen. Et spørgsmål, der stilles af den mediterendes tanke, modtager hurtigt et klart indre svar, der synes at være formuleret, så bevidstheden kan opfatte det. Hvis personligheden kommenterer eller besvarer det, kan der til tider registreres endnu en reaktion. En sådan dialog er beskrevet af Martin Buber i flere af hans bøger – han beskriver denne form for dialog på en mere almindelig måde, men knytter den samtidig til alle former for åndelige relationer. Denne dialog kan blive lettere at gennemføre ved at benytte et af symbolerne på sjælen – symbolet på den gamle vise mand. Men det vil blive behandlet i forbindelse med emnet visualisering i en senere instruktion.

Indre kontakt

Den tredje form for modtagelse kan kaldes kontakt, fordi den er analog med den fysiske føleeller berøringssans. Men dette udtryk bør ikke tages alt for bogstaveligt. Det svarer til det, der menes, når man siger, man “tager kontakt til en eller anden” eller er “kommet i berøring med en eller anden”. Det betyder jo ikke, at man berører vedkommende rent fysisk, men det antyder, at man har en relation, en forbindelse, og at der findes en god indbyrdes relation ved hjælp af viljen. Det samme kan siges om indre kontakt, der specielt gælder sjælen. Det betyder, at der eksisterer en let forbindelse til eller koordination med sjælen, hvilket åbner for evnen til at kunne modtage dens indflydelse og viden om dens egenskaber og natur, og det gør det desuden muligt gradvis at identificere sig eller i tankerne forene sig med den åndelige virkelighed eller væren – dog kun delvis eller et øjeblik.

Med denne indre nærhed og med denne “berøring” af sjælen, harmoniseres, belives og genoplades man med energi eller andet, som man specielt behøver på det pågældende tidspunkt, og som sjælen prøver at overføre. Virkningerne heraf giver en afklarende tilstand og indre oplysning, hvor man føler sig opfyldt af sikkerhed, mod og glæde og fornyet og rede til at vende tilbage til det personlige livs problemer og til at møde krisesituationerne og udfordringerne. Man føler, at en højere kraft er dalet ned og har føjet sin kraft til den, man besad. Kontakt, der gentages, kan til en vis grad bevirke, at sjælen påvirkes til at overføre energi eller udstråling fra overbevidste niveauer. Når det bliver en mere og mere permanent situation, bliver resultatet det, der kaldes en “sjælsintegreret personlighed”.

Impuls til handling

Den fjerde måde, man kan modtage intuitive indtryk på, er ved impuls til handling. Opmærksomheden vækkes med en definitiv impuls til at ville udføre noget, til at ville påtage sig en opgave eller pligt inden for et tjenesteområde, eller det kan til tider være en impuls til en indre handling for at ændre noget i det indre. Denne form for intuitive indtryk er den, som kvækerne – der har praktiseret denne form for receptiv meditation og stilhed i længere tid end nogen anden gruppe i Vesten – kalder “medfølelse”.

Igen er det nødvendigt at skelne omhyggeligt mellem impulser, der kommer fra sjælen og fra høje overbevidste niveauer, og dem, der kommer fra den mellemste eller lave bevidsthed. Den måde, de viser sig på i bevidstheden, er den samme, men forskellen ligger i impulsens kvalitet og indhold. Når den tager form som en opfordring til en større mission eller til en handling med personlig fordel, bør den betragtes med mistro. En impuls af denne type har normalt en lavere oprindelse og er falsk og bør naturligvis blive afvist.

Registrering

Efter modtagelse kommer stadiet med registrering. Ethvert intuitivt indtryk, uanset typen og måden det modtages på, bør registreres og skrives ned øjeblikkeligt og nøjagtigt. Som nævnt tidligere i forbindelse med refleksiv meditation, så er de højere intuitive indtryk ofte levende og klare i det øjeblik de modtages, men de har den besynderlige tendens, at de forsvinder meget hurtigt fra bevidstheden, og hvis de ikke fanges og registreres straks, går de tabt. Det er en kendsgerning, at det er en hjælp til at fastholde dem, hvis man formulerer og skriver dem ned. Det kan nemlig bevirke, at det intuitive indtryk udvikler sig under selve nedskrivningen, og at man kan modtage det flere gange. Nedskrivning kan i virkeligheden anvendes som en teknik til at vække inspiration, og nedskrivning kan skabe en egnet kanal for højere intuitive indtryk. Men når man skriver ned, skal man altid være vagtsom og helt nærværende og ikke tillade nogen form for “automatskrivning”, for det kan have uønskede og endog farlige virkninger.

Forsinket modtagelse

Et andet interessant aspekt af modtagelighed er en forsinket modtagelse af intuitive indtryk. Det kan ofte synes, som om der intet sker under udførelsen af receptiv meditation, fordi den foregår i en stabil tilstand, hvor opmærksomheden ikke bliver optaget af noget undtagen måske af en følelse af ro, afslapning og stimulation. Men det betyder nødvendigvis ikke, at meditationen har været formålsløs og forgæves, for meget ofte vil intuitive indtryk eller inspiration nå bevidstheden senere på dagen eller endog en anden dag. Den kan også vise sig i en anden meditation eller på et tidspunkt, hvor man er optaget af helt andre ting. Den kan også komme i en hvilepause, eller i det øjeblik man vågner om morgenen, men uanset hvornår det sker, så vil man opfatte forbindelsen mellem den tilsyneladende nytteløse meditation og den efterfølgende inspiration. Denne forbindelse vil træde tydeligt frem, når det svar, man søgte på et spørgsmål eller problem, farer som et glimt ind i tankerne. Der kan dog også forekomme en mindre dramatisk, men lige så virkelig forsinket modtagelse af intuitive indtryk, som man bør være vågen overfor.

Efter meditationen bør man altid fastholde og bevare den indre iagttagende og opmærksomme holdning hele dagen – når den er udviklet kaldes den en “meditativ holdning”. Man kan selv øve sig i at udvikle en dobbelt bevidsthedstilstand, hvilket betyder at være koncentreret om de normale aktiviteter i den ydre verden og på samme tid fastholde en del af opmærksomheden rettet mod den indre verden. Dette kaldes “iagttagende holdning”, idet iagttagelsen gælder det, der sker både i den ydre verden og på den indre verdens forskellige livsniveauer.

Begivenhedernes budskab

Forsinket modtagelse kan have endnu en måde at vise sig på, og den er spændende eller snarere mystisk, men mange har oplevet det igen og igen. Det drejer sig om at modtage et budskab via ydre hændelser, det kan være et svar på et spørgsmål eller en antydning om noget, man har behov for at vide. F.eks. kan det ske, at man “tilfældigvis” får en bog i hænderne, der indeholder netop det man søger, eller siderne åbner sig på et sted, hvor svaret findes. En ven eller måske en helt fremmed fortæller noget, som kan opfattes som et længe ventet fingerpeg eller antydning, eller det kan muligvis være en begivenhed eller en ændring i omgivelserne, der giver den nødvendige hjælp eller forslag til den retning, der bør følges.

Det er vanskeligt at forklare disse hændelser, der viser uforklarlige kræfter og relationer, men de er forekommet så ofte og har været så påfaldende, at de ikke kan bortforklares som tilfældige. På den anden side må man vogte sig for at tillægge sådanne oplevelser for stor betydning og for ikke at fortolke helt normale hændelser på ønskelige og fantasifulde måder.

Gruppemeditation

Der findes en måde at praktisere receptiv meditation på, der har særlig værdi og forskellige fordele – det er at praktisere meditationen som gruppe. I en gruppemeditation sker der en gensidig integration af egenskaber og også en gensidig beskyttelse mod nogle af farerne ved receptiv meditation. Det er ligeledes en stor fordel, at man kan kontrollere og sammenligne hinandens resultater. Men der er mere end det, for der findes en temmelig mystisk, men meget virkelig faktor, der har baggrund i en gruppes sammensætning. Det kan forklares med en fysisk analogi, idet man kan sige, at der i en gruppe sker en vekselvirkning på samme måde som ved kemiske kombinationer. Indsatsen ved vekselvirkningen mellem de forskellige personer, selv om den kun er delvis og kortvarig, skaber noget helt andet, end hvis man kun vurderede hvert medlems indsats.

Sjælens individuelle og universelle aspekt

Man må huske, at på sjælens niveau er forskelle og skillelinjer ikke nær så markante som på det almindelige menneskelige niveau. Sjælen har to aspekter, et individuelt og et universelt. Det universelle aspekt af menneskets sjæl gør det ikke kun muligt at skabe kontakt til andre sjæle og sammensmelte med dem, men også at skabe nær relation og kontakt til den universelle sjæl, til åndens uendelige område og til de højere væsener, der lever i dette livsområde. Det var det Kristus talte om, da han sagde: “For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem”. Derfor er det ikke så underligt, at mange, der taler af erfaring, har bekræftet, at stilhed og modtagelighed er lettere at opnå som gruppe, og at resultaterne er både større og højere.

Fri og styret stilhed

Der findes flere mulige fremgangsmåder i gruppemeditation. Den første er fri stilhed – dvs. gruppestilhed uden noget vedtaget emne for meditationen. En anden metode er styret stilhed – dvs. stilhed med tanken rettet mod et bestemt emne eller tema – det kan være en åndelig problematik eller et spørgsmål, som har alles interesse, og som alle prøver at opnå indre oplysning om eller vejledning i. Endvidere er der kvækernes metode – dvs. en gruppestilhed, som kan afbrydes af ethvert af medlemmerne, der føler sig tilskyndet til at tale.

Der findes endnu en metode til modtagelse i en gruppe. Når det ikke  er muligt at møde personligt op, kan det enkelte gruppemedlem praktisere den receptive meditation alene i sit eget hjem. Men denne metode forudsætter, at der eksisterer en telepatisk kommunikation og telepatisk forbindelse mellem medlemmerne, og at de koncentrerer sig om samme tema og retter deres tanker i samme retning. Det er imidlertid ikke det væsentligste at meditere præcis på samme tidspunkt, fordi tanker og mere specielt åndelig erkendelse ikke er begrænset af tid og rum. Når en gruppe mediterer på det samme tema i en bestemt periode – måske en uge eller en måned – så kan og vil et samspil og en gruppekommunikation finde sted, uanset om gruppemedlemmerne mediterer på samme tidspunkt. Dette vil kunne foregå nemt og problemfrit, såfremt medlemmerne føler en tæt indre samhørighed.

Farer og fejltagelser i receptiv meditation

Der kan opstå forskellige situationer, som er virkeligt farlige, og som det derfor er nødvendigt at forstå karakteren af for at kunne neutralisere dem på den rigtige måde. De to vigtigste former for farer er som den første negativitet og passivitet og som den anden overstimulering og opstemthed. En passiv tilstand åbner for indtrængen i bevidsthedsområdet af kræfter og elementer, der kommer fra underbevidstheden og fra bevidsthedens lavere niveauer. Det er desværre ikke altid de opdages, og selv om man opdager dem, er det meget vanskeligt at neutralisere deres påvirkning og modstå deres fremstormen. Vanskeligheder bliver endnu større, når de vildleder ved at virke tillokkende. Det kan synes, som om de er harmløse eller endog af en høj orden, men ikke desto mindre har de ingen virkelig værdi, men kan være direkte ildledende.

Der kan også ske en indtrængen i bevidstheden fra andre kilder end det individuelle ubevidste. Helt generelt kan man sige, at indflydelsen kommer fra det kollektive ubevidste, og det kan betyde, at der udvikles helt almindelige psykiske tendenser, symboler og former (benævnt af Jung som “arketyper”), og at specielle gruppecentre påvirkes. Dette emne er meget omfattende og endnu kun relativt lidt kendt, men her kan det ikke studeres mere detaljeret. Det er nok i forbindelse med det nuværende formål at pege på de virkelige farer.

Metoder til beskyttelse

Det bedste værn mod denne fare er en konstant positiv opmærksomhed – en proces, som tidligere er blevet omtalt. Et andet værn er at udvikle evnen til klart at kunne skelne mellem åndelige intuitive indtryk og de mangeartede psykiske indstrømninger, der kan forekomme. Psykiske fænomener har ikke karakter af noget åndeligt, og derfor er det vigtigt at undgå at komme ud på et sidespor ved at være overdrevent interesseret i dem. Det er klogt at huske på, at primitive folkeslag og endog dyr har psykiske evner, hvilket videnskabelig forskning har bevist. Sådanne fænomener er helt anderledes end dem, der forekommer i receptiv meditation, og derfor kræver de helt andre styringsmetoder.

Overstimulering

En anden fare, som man må beskytte sig mod, er overstimulering. Overstimulering er ikke afhængig af hverken naturen af eller kilden til de modtagne indstrømninger, for selv høje åndelige impulser, når de strømmer ind i personligheden med fuld kraft, kan i mange tilfælde have skadelige virkninger. Det kan være virkninger helt fra nervepres og udmattelse til følelsesmæssig opstemthed, fanatisme, umådeholdenhed og febrilsk aktivitet og til at frembringe ukontrollerede fænomener. Det kan sammenlignes med, at spændingsforholdet i et elektrisk system meget pludseligt øges, og det kan forårsage, at lyset blinker, og at radioen eller andre lignende sensitive apparater beskadiges eller bliver helt ubrugelige. Sådanne konsekvenser kan imidlertid forebygges ved på klog måde at regulere omfanget af sin meditationspraksis, eller når de første antydninger af vanskeligheder viser sig ved helt at holde op med at meditere i en periode.

Det faktum, at der findes farer, kræver naturligvis, at der skal tages grundige forholdsregler, men det bør ikke skabe frygt for at meditere og heller ikke virke afskrækkende. Alle gode tiltag kan blive en kilde til fare, selv den bedste medicin kan være skadelig, hvis den indtages i for store doser. Og med en anden analogi kan man sige, at både det at “stige opad” i det indre og en bjergbestigning kan være farlige, men med grundig forberedelse, forholdsregler og dygtig handling kan farerne minimeres – og hvad angår meditation, så overgår de gode resultater langt de risici, der kan være tale om.

Rigtig meditation – effektiv beskyttelse

Det skal igen understreges, at når receptiv meditation udføres rigtigt – det er med konstant og positiv iagttagelse – og opfølges med en skelnende og klog fortolkning af resultaterne, så opbygges der en effektiv beskyttelse mod de påvirkninger og antydninger, som måtte komme enten fra den ydre eller indre verden, og som tidligere er observeret og modstået. I meditationen fokuseres bevidstheden på det mentale plan, hvorfra den på den ene side kan holde god kontrol med det område, hvor følelser, forestillinger og psykiske fænomener indfinder sig, og på den anden side kan modtage lys, inspiration og kraft fra oven.

Sådan kan du komme videre

Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv

Læs også artiklen Psykosyntese en integral psykologi og biografien om Roberto Assagioli

Læs introartiklen om energipsykologi

Læs introartiklen om integral meditation