Table of content
Af Roberto Assagioli m.fl. Uddrag fra bogen Skabende meditation.
Indledende bemærkninger
I vor tid er der stigende interesse for meditation. Tænkende mennesker stiller spørgsmål om, hvordan man mediterer, og der dannes grupper, der studerer og praktiserer meditation. Denne voksende interesse betyder, at flere og flere mennesker indser, at et overaktivt ydre liv må afbalanceres med et meningsfyldt indre liv ved at iagttage det og ved at studere det og ved at koncentrere sig om de usynlige realiteter. Men ordet meditation anvendes ofte ret vilkårligt, hvorved betydningen bliver uklar, og der beskrives mange forskellige fremgangsmåder og indre tilstande i forbindelse med f.eks. koncentration, refleksiv meditation, skabende meditation, bøn, visualisering af symboler og studier af deres betydning, samt af tavshed, kontemplation og inspiration fra højere niveauer. Derfor, som det første er det nødvendigt at tydeliggøre emnet ved at definere den terminologi, der anvendes her.
Helt generelt kan man kalde meditation for en proces med vedvarende styret indre opmærksomhed på energi og tanke. Under denne generelle overskrift vil bestemte ord definere de forskellige specifikke typer, stadier og teknikker. Allerede i første instruktion blev det første stadie i meditation beskrevet – koncentration. De vigtigste meditationstyper vil nu blive beskrevet kortfattet, og først derefter er det muligt at beskæftige sig mere dybtgående med dem.
Refleksiv meditation
Først er der refleksiv meditation, der udelukkende er en mental proces. Det er en fortløbende, koordineret tænkning på et bestemt emne, tema, ord eller tanke – det er det, der kaldes “nøgleord”. Det er et passende udtryk, fordi den oprindelige eller begyndende tanke er “nøglen” til indsigt i emnet.
Receptiv meditation
Derefter er der det, man kan kalde receptiv meditation, fordi formålet med den er at modtage det lys, som sindet kaster over et åndeligt emne, en sandhed eller en erkendelse. Det er vigtigt at forstå, at receptiv ikke betyder passiv. Det betyder i stedet en tilstand med intens opmærksomhed uden nogen form for automatik. Det kan sammenlignes med at lytte eller at prøve at se noget fjerntliggende eller for at bruge radiosproget, at tænkeevnen virker som en modtagerstation, der prøver at stille ind på senderstationen. Denne senderstation er dybest set sjælen. Processen kaldes inspiration eller i nogle tilfælde intuition, og resultatet er indre oplysning. Men virkningerne af en sådan meditation er ikke begrænset til det alene, for de modtagne nye og højere sandheder har en kraft, der forandrer hele personligheden. De forandrer hele mennesket.
Skabende meditation
En tredje type er skabende meditation, som har til formål at opbygge en “tankeform”, der er dynamisk og effektiv, veldefineret, gennemtrængt af en følelsesenergi og besjælet eller motiveret af viljen, således at den kan opfylde en bestemt funktion eller mission. Denne funktion kan udføres enten i de indre verdener ved udstråling og telepatisk aktivitet eller i den ydre verden ved at skabe et mønster eller tage et initiativ til aktivitet.
Elevation eller opstigen
Endnu et aspekt af meditation er blevet benævnt elevation eller opstigen. Her går bestræbelserne ud på helt velovervejet at løfte bevidsthedscentret til stadig højere niveauer i den indre verden. Det er som at gå op ad en indre stige mod sjælen for en gang imellem at komme i forbindelse med sjælen i et kort øjeblik. Når det højeste punkt er nået, kan et aktivt samspil mellem mentallegemet og sjælen finde sted. Dette kaldes indre dialog.
Det er derfor tydeligt, at når man ønsker at meditere, så kræver det, at man først gør sig bekendt med dette mere eller mindre nye område og kommer til kendskab om nogle af de forskellige meditationstyper. Man vil derefter begynde at se på den rigdom, som sådanne indre aktiviteter kan være, og på de store gaver, som de kan bringe. Med dette i tankerne er det hensigten at studere refleksiv meditation i denne instruktion, og de andre typer vil blive studeret i senere instruktioner.
Refleksiv meditation
Den enkleste definition af refleksiv meditation er “rigtig tænkning”. Dette er for så vidt en korrekt definition, når det gælder virkelig tænkning, men det gør det sjældent, for almindeligvis indeholder tænkningen ikke mange tanker. Mennesket forestiller sig, at når det er intelligent, så kan det tænke. Men rigtig tænkning over noget, der interesserer, er i virkeligheden kun en elementær tilstand med mental aktivitet.
Man kan sige, at mentallegemet normalt “tænker inde i os” snarere end, at “vi selv tænker”. Det betyder, at mentallegemets aktivitet er en proces, der som regel foregår automatisk, eller den flyder uregelmæssigt af sted, når den bliver stimuleret af forskellige påvirkninger. En mere præcis beskrivelse er, at mentallegemet normalt er afhængigt af sjælen og af viljen. Den forstyrres hele tiden af følelser, tilskyndelser, forestillinger og ydre stimuli. En sådan mental aktivitet fortjener næppe betegnelsen “rigtig tænkning”, for det er kun, når en stærk motivation eller interesse øver indflydelse på tænkningen, at det fungerer på en ordnet og produktiv måde.
Meditation og tænkning
Refleksiv meditation praktiseres ofte af mennesker, som ikke kender denne terminologi, og som derfor kalder det noget andet. Forskeren arbejder med en problematik, filosoffen gennemtænker et begreb, forretningsfolk planlægger handelsmetoder – de er alle eksempler på dette, for de tilkendegiver en logisk og konsekvent anvendelse af tænkeevnen – af tankefunktionen. Den sandhed må erkendes, at disse mennesker ofte tænker – i virkeligheden mediterer – mere effektivt, end mange af de mennesker, der bestræber sig på at betræde den åndelige vej, for de kan have tendens til at blive overdrevent passive og til at afskære eller blokere for mentallegemets logiske sekventielle aktivitet på grund af for stærke følelser.
Mentallegemet er et redskab
Man må som forberedelse til sand meditation på baggrund af ovennævnte nå frem til den erkendelse, at mentallegemet i virkeligheden er et redskab, et indre redskab, og for at gøre det lettere at anvende det rigtigt, må man ikke identificere sig med det. På det første trin mod rigtig meditation lærer man, hvordan man skal praktisere koncentration, hvordan man skal styre tænkeevnen, og hvordan man skal fastholde den stabil og målrettet i den valgte retning. Nu er næste trin nået, og det handler om, hvordan man skal føre den fremad og så at sige få den til at vandre ad den vej, som man ønsker, den skal følge mod et udvalgt mål.
Tænkning og meditation
Tænkning i denne retning betyder at reflektere over et bestemt og veldefineret emne og at finde frem til alle de betydninger, forgreninger og meninger, der ligger skjult i det. Selv om man kun praktiserer det i kort tid, vil man opdage, hvor overfladisk og utilstrækkelig det meste af den såkaldte tænkning er. Der er tendens til at drage hurtige konklusioner og til kun at fundere over én side eller ét aspekt af det pågældende emne. Tænkningen, der burde rette sin opmærksomhed fremad, går en anden vej som en respons på nogle følelsesmæssige reaktioner.
Derfor er det første, der kræves for at kunne udvikle kunsten at tænke, at man koncentrerer sin opmærksomhed meget indgående på den aktuelle tankeproces. F.eks. skal man øjeblikkeligt kunne bemærke, når tænkningen begynder at afvige fra den ønskede retning på grund af en følelsesmæssig reaktion eller en forudfattet mental opfattelse, eller – som det oftest er tilfældet – en respons på de automatiske tankeforbindelser, der fører tænkningen gennem en række beslægtede emner, der ligger langt fra begyndelsesstedet.
Gennemtænkning
Det andet, der kræves, er vedholdenhed – gennemtænkning. Her kan der forekomme nogle temmelig mærkværdige ting. For det første føler man sig efter nogle få minutters refleksiv tænkning sikker på, at emnet er blevet udtømt og ikke indeholder mere at tænke over. Men hvis man alligevel i denne blanke periode fortsætter med at reflektere, så vil man begynde at opdage flere uanede aspekter, og man vil endog opdage, at det, der først virkede som et tomt rum, i virkeligheden er fyldt til bristepunktet. Derefter står man over for en ny vanskelighed: Hvordan skal man studere alle de nye aspekter og kompleksiteter, som man har modtaget om emnet, og hvordan skal man overkomme indstrømningen af nye tankerækker?
Stimulering af tænkningen
Men det er ikke altid, at det er det, der sker. Til tider synes man, at man når til et dødt punkt eller falder i en kløft, man ikke kan komme op af. I sådanne tilfælde kan hjælp ude fra være nødvendig. Man kan også slå det pågældende emne op i en ordbog eller et leksikon, eller man kan finde litteratur om, hvordan andre har løst problemet. En anden måde at komme ud af det døde punkt på er at skrive en liste over de spørgsmål, der kan stilles i forbindelse med de mange mulige aspekter i emnet. Følgende eksempel i det nøgleord, der blev beskrevet i første hæfte, vil vise det tydeligt.
“Jeg søger at vise kærlighed, ikke hade.”
Ved første øjekast synes denne sætning at være så enkel og ligetil, at den så godt som ikke stimulerer tænkningen, ja den kan virke næsten banal. “Naturligvis”, tænker man, “når jeg er et anstændigt og velmenende menneske, så søger jeg at vise kærlighed og ikke hade. Hvorfor ikke lade det være ved det”. Men når man begynder at stille sig selv følgende spørgsmål, så bliver man klar over, at emnet er mere meningsfuldt, end det virker i første omgang.
- Hvad betyder det “at vise kærlighed”?
- Hvad er kærlighed?
- Hvor mange former for kærlighed findes der?
- Hvordan viser jeg kærlighed?
- Hvordan vil jeg prøve at vise kærlighed fra nu af?
- Hvem holder jeg af, og hvem er jeg i stand til at vise kærlighed nu for tiden?
- Er det altid lykkedes for mig at vise kærlighed på den måde, som jeg havde til hensigt?
- Og hvis ikke, hvorfor så?
- Hvilke hindringer har der været, og hvordan kan jeg eliminere dem?
- Hvilke former for kærlighed har menneskeheden tilkendegivet i de forskellige kulturer og civilisationer? (For der har været mange former for kærlighed, der er blevet beskrevet med forskellige ord, som f.eks. de græske ord eros og agape).
- I hvor høj grad afhænger kvaliteten af min kærlighed af de personer, den rettes imod, og i hvor høj grad af min egen indre natur? Derefter kan man stille sig selv følgende spørgsmål om “had”.
- Under hvilke forklædninger kan had skjule sig?
- Er jeg i stand til at undgå enhver form for had?
- Hvad er meningen i det paradoksale udsagn “En fjende er lige så gavnlig som en ven”?
- Hvilken følelse har jeg for dem, der udfører det onde? Indtager jeg en rigtig holdning, og hvis ikke, hvordan kan jeg så korrigere den?
- Hvilken holdning bør man indtage til det onde i al almindelighed?
- Hvordan er mine holdninger og mine følelsesmæssige reaktioner over for de mennesker, jeg er i opposition til?
Det er helt tydeligt, at alle disse spørgsmål kan man ikke studere grundigt nok i én meditation, uanset hvor længe man prøver at fastholde tanken på opgaven. Spørgsmålene indeholder rent faktisk så megen åndelig føde, at studiet af dem kan strække sig over en lang række meditationer, for det vil være mest hensigtsmæssigt at tage ét spørgsmål ad gangen og gøre det færdigt.
Meditationens formål
Et tredje krav, der bør overvejes, er meditationens formål. Inden man begynder på denne form for indre aktivitet, bør man tænke dybt over, hvilke mål man stiler mod, for de vil være afgørende både for det emne, der skal vælges, og for den fremgangsmåde, der skal følges. Ét generelt formål med refleksiv meditation er rent mentalt og intellektuelt, idet det er at opnå klarhed i tankerne om et givent emne eller problem. Et andet betydningsfuldt mål er at opnå selvbevidsthed, men det emne skal studeres specielt senere.
Utallige er de emner, der egner sig til refleksiv meditation, men her kan kun nævnes nogle enkelte kategorier. Der findes en næsten endeløs række af psykologiske og åndelige egenskaber, der er egnet – mod, troskab, sindsro, glæde, vilje osv. Symboler er en anden type, som skal studeres mere dybtgående i forbindelse med visualisering i en senere instruktion.
Nøgleord til meditation
Man kan også meditere på en sætning, der indeholder en bestemt tanke. Sådanne “nøgleord” er også utallige, men de kan i bred forstand opdeles i to grupper: I den ene gruppe synes nøgleordene enkle og indlysende, men de viser sig at indeholde en dyb mening (såsom “Jeg ønsker at vise kærlighed og ikke had”), i den anden gruppe er nøgleordene formuleret på en paradoksal og derfor udfordrende måde. De indeholder ofte et tilsyneladende modsætningsforhold, men er i virkeligheden en forening af noget, som ligger højere, eller som er en mere omfattende syntese af to modsatrettede betydninger, f.eks.:
- “Fungér med interesse og uden ”
- “Lid med glæde.” (Hvilket ikke er det samme som at glæde sig over lidelse).
- “Skynd dig ”
- “Lev i det evige NU og i det øjeblikkelige ”
- “Se handling i tilbageholdenhed og tilbageholdenhed i handling.”
Meget i Jesu forkyndelser, der er beskrevet i evangelierne, hører til denne kategori, og de er meget velegnede temaer til refleksiv meditation.
Refleksiv meditation på sin egen sjæl
Når man gør sin personlighed eller sjæl til emne for meditation, kræver det mere end noget andet emne, at man fastholder en holdning som “iagttager”, som nævnt i første instruktion om koncentration. Det kræver, at man kan skelne klart mellem ren selvbevidsthed og det psykologiske “indhold” i sin personlighed, og det betyder, at man skal iagttage sine egne forskellige psykologiske faktorer, som f.eks. følelser og begær. Lidt kendskab til psykologi vil være en hjælp i denne proces.
Denne højere form for opmærksomhed på sin egen person og evne til at iagttage sin egen personlighed fra oven bør ikke forveksles med det, der almindeligvis kaldes selvcentrerethed. Selvcentrerethed er, at man identificerer sig med og er optaget af sin egen personlighed og med dens ufuldkommenheder samt er alt for nærtagende i forbindelse med de meninger og bedømmelser, andre måtte have om en selv.
Refleksiv meditation på ens egen personlighed må ikke opfattes som en enkel og passiv iagttagelse eller som en indre mekanisk funktion med indsamling af data, for den kræver, at de iagttagne faktorer analyseres, at deres betydning bliver forstået, og at de derefter evalueres – kravet kan sammenfattes således: Tænkning, overvejelse og fortolkning. Det er således en sand refleksiv meditation og indre aktivitet. Når man erkender manglerne, problemerne og konflikterne i personligheden, så tilskyndes man til at tilvejebringe orden, harmoni og helhed i det indre, og til at stimulere viljen til at gennemføre det. Og det er muligt at opnå dette, fordi sjælen er ikke alene observerende, den kan også handle, idet den besidder evnen til at beslutte og styre retningen i ens liv.
Meditation på princippet om den gode vilje
Princippet om den gode vilje er meditationstemaet i denne to måneders periode. Ved en første overfladisk betragtning kan det synes som et nemt emne, der ikke kræver særlig megen tænkning. Men denne tilsyneladende enkelhed – som f.eks. i sætningen “Jeg søger at vise kærlighed, ikke had” – er vildledende.
Afsnittet om den gode vilje (senere i denne instruktion) og specielt oversigten i slutningen af instruktionen vil være en hjælp til at fremhæve dens mange aspekter, dens mange anvendelsesmuligheder, samt hvor langtrækkende og omdannende dens subjektive og objektive virkninger kan være både i sit eget indre og i hele menneskeheden. Den gode vilje er så sandelig en magisk nøgle, der åbner døren ind til den nye tidsalder.
Tekniske forslag til refleksiv meditation
Det første råd er, at man aldrig skal koncentrere sig om negative aspekter, men rette opmærksomheden mod dem, der er positive. Det er vigtigt at erkende, at man søger at skabe en bedre verden snarere end at blive sænket ned i det, man føler er forkert. Det andet er øjeblikkeligt at nedskrive alle sande tanker og konklusioner, som man er nået frem til. Begreber, der synes klare og levende på et bestemt tidspunkt, kan meget hurtigt forsvinde fra bevidstheden og mistes, hvis de ikke fastholdes på den rigtige måde.
En verbal formulering af tanker tvinger os til at tænke klart og præcist, hvilket dæmper al forvirring og uklarhed i bevidstheden. Skriveprocessen er i sig selv en stimulering til meditation, og den kan føre videre til værdifulde tanker. At skrive på denne måde er en meditationsteknik. Den er en definitiv hjælp til at holde tankerne koncentreret og aktivt i den ønskede retning og i at opretholde fokuseringen.
Cyklisk meditationsrytme
I hvor lang tid man skal bruge hvert emne som tema varierer, men det bør ikke være mindre end en uge, og efter at have praktiseret det i nogen tid vil man ofte finde, at en måned ikke er for længe. I virkeligheden viser nogle emner sig at være helt uudtømmelige. En god metode er at meditere på særlige temaer cyklisk. Således vil den verdensomspændende gruppe, der benytter dette meditationssystem, hvert år gå gennem en cyklus, hvor der mediteres på rigtige menneskelige relationer, den gode vilje, gruppebestræbelser, samstemmighed, åndelig tilnærmelse og essentiel guddommelighed. Hvert år skabes der en mere dybtgående forståelse af disse emner og af menneskets indre.
Udbyttet af refleksiv meditation er mange. Som det første giver den stadig større færdighed i at anvende det mentale instrument, og den giver en voksende følelse af at kunne mestre tænkningen. Dette opnås naturligvis kun gradvis, og det må ikke forventes, at man opnår det fuldkomne. Men blot en rimelig grad af kontrol over tankerne er tilfredsstillende og meget værdifuldt, for mentallegemet er ikke nogen god læremester, men en særdeles nyttig tjener. Efterhånden vil der vise sig flere og andre resultater, såfremt man fortsætter på seriøs måde at arbejde med denne form for indre aktivitet, der som det sidste bør opfattes som et nødvendigt forberedende skridt til andre meditationsformer, som skal studeres i senere instruktioner. Refleksiv meditation er en begyndende skoling inden for dette arbejdsområde, og den lægger grundlaget for alle fremtidige resultater.
Sådan kan du komme videre
Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv
Læs også artiklen Psykosyntese en integral psykologi og biografien om Roberto Assagioli
Læs introartiklen om energipsykologi
Læs introartiklen om integral meditation
Gem kommentar