Table of content
En omfattende og avanceret artikel der definerer intuitionens natur, hvorledes man udvikler den, hvad der blokerer den og hvilke virkninger den har.
Af Douglas Russell, oversættelse Annabritt Jakielski
Introduktion til intuition
Formålet med denne artikel er at formidle praktiske teknikker til udvikling af intuitionen , navnlig i dens transpersonlige eller åndelige aspekter. Tilgangen sker igennem psykosyntesens teori, metoder og værdier. Forfatteren har en baggrund som psykoterapeut, der uddanner terapeuter.
Et vigtigt aspekt af psykosyntesen er at ”udvikle uudviklede evner”. Disse psykologiske funktioner kan inkludere hukommelse, sansning, emotion, følelse, forestillingsevne , tænkning, intuition og vilje . Vi kan anvende ”aktive teknikker” til at bringe latente funktioner op til overfladen. Psykosyntesens formål er derfor at lære at harmonisere disse psykologiske funktioner og bevidst at dirigere energierne igennem en hvilken som helst funktion eller kombination i overensstemmelse med vores formål eller behov (Assagioli , 1973).
Inden vi undersøger de aktive teknikker til udvikling af den åndelige intuition, vil vi se nærmere på denne abstrakte funktions natur. Da intuitionen er en levende proces, som er vanskelig at forstå, er den svær at definere. Som Assagioli imidlertid skriver, er det ikke nødvendigt at definere en tings ultimative natur for at studere og anvende den. Fysikere kan studere elektricitetens egenskaber, og mange mennesker anvender elektrisk energi hver dag uden at kende dens grundlæggende natur (Assagioli, 1965). Vi vil bevæge os i retning af en forståelse af den åndelige intuition ved at undersøge de forskellige typer af intuitiv bevidsthed og derefter diskutere udtrykket ”spirituel”, som det anvendes inden for psykosyntesen.
Én form for intuitiv bevidsthed inkluderer anvendelsen af oplysninger, der modtages igennem de fysiske sanser. Det menneske, som modtager intuitiv information om et andet menneske, er muligvis kun bevidst om en indre viden og er eventuelt ikke bevidst om kropssprog eller det at høre en stemme. Det vil sige, at vi har en fornemmelse omkring et andet menneske, som faktisk er baseret på underbevidste signaler (Cohn, 1968). Denne opfattelse af intuition har været fremtrædende i den psykologiske forståelse i eksperimentelle studier (Clark, 1973).
Inden for psykosyntesen lægges der vægt på en form for intuitiv bevidsthed, som kun kræver få eller ingen sanseindtryk. I dette tilfælde kommer informationen til bevidstheden primært fra individets egen indre verden. Faktisk kan vi søge intuitive informationer om et menneske, som ikke er fysisk til stede. Kvaliteten af sådanne informationer kan variere, og Assagioli foreslår en skelnen mellem dag-til-dag intuitioner og sand åndelig intuition. Han anbefaler også en skelnen mellem fornemmelser og forestillingsevnens glimt af ”sand intuition”. Endelig peger han på jungianerne, som skelner mellem niveauer af intuition (Assagioli, 1965).
Clark (1973) diskuterer disse niveauer på flere måder. Intuitive niveauer kan placeres i et kontinuum fra ekstrasensoriske perceptioner (så som telepati, clairvoyance og telekinese) til mystiske oplevelser (åbenbaring af sandhed, intuitiv bevidsthed). Der er desuden en skelnen mellem intuitive oplevelser, der ikke har nogen tilsyneladende praktisk anvendelse (som det gælder for visse mystiske oplevelser) i forhold til de praktisk orienterede (kreativ problemløsning, videnskabelige opdagelser, opfindelser). Der kan skelnes mellem forskellige intuitive oplevelser ud deres ”klarhed”, der beskriver kvaliteten af den intuitive indsigt.
Endelig kunne man arbejde med en model, hvor man skelner mellem de forskellige indre vidensniveauer, der registreres som det fysiske (kropsfornemmelser), det emotionelle (følelsesmæssig sensitivitet eller vurdering), det mentale (problemløsning via et spring i forestillingsevnen) eller det åndelige (hvor vi sanser et andet menneskes indre væsenskerne).
I sidstnævnte model er den åndelige intuition en viden, der opnås igennem et bevidsthedsniveau, der ligger udover personligheden, dvs. igennem et abstrakt eller overbevidst niveau. Dette involverer en kærlig forbundethed med og forståelse af andre. Denne interpersonlige intuition opstår igennem det at kontakte det andet menneskes essens (Gerard, 1972).
Når vi anvender de samme fire hierarkiske niveauer – krop, følelser, sind og ånd – er der en interessant parallel imellem disse niveauer og Jungs fire funktioner: Den fysiske (sansning), den emotionelle (følelse), den mentale (tænkning) og den åndelige (den intuitive). Den intuitive funktion er her naturligt relateret til den åndelige virkelighed. Et sådant forhold foreslås også i bogen Psykosyntese – En samling af grundlæggende skrifter (Forlaget Levende Visdom, 2005), hvor intuitionen er den eneste psykologiske funktion, hvis udvikling bliver grundigt diskuteret i afsnittet om ”spirituel psykosyntese” (Assagioli, 1965). Intuitionen ser ud til at have flere niveauer og alligevel at være åndelig i sin reneste eller højeste form.
Vi vil nu søge en dybere forståelse ved at undersøge, hvad der ifølge psykosyntesen og Assagioli er ”åndeligt”. Først og fremmest relaterer han det spirituelle til områderne i det overbevidste og det Højere Selv. Disse områder er de aspekter af individet, hvor de højere energifrekvenser kontaktes. Frigivelsen af sådanne energier har at gøre med vækst hen imod vores åndelige kerne. Eksempler på mennesker, der har kontakt med det overbevidste, er verdens kreative genier. Et af den åndelige psykosynteses mål er Selv-realisering eller identifikation med det Højere Selvs jeg-bevidsthed.
Teknikkerne til åndelig psykosyntese , som Assagioli anviser, er udformet med henblik på at fremkalde højere energier, så de kan anvendes på en kreativ måde i det daglige liv. Disse teknikker omfatter: (1) At kontakte det Højere Selv igennem symboler og dialog, (2) Øvelser, der forbinder vores personlige rejse med Gralslegenden og Dantes Guddommelige Komedie; (3) Det at visualisere en rose, der springer ud, hvedens eller kaffeplantens vækst eller udviklingen af et frø til et træ; (4) Udvikling af intuitionen; og (5) Fremkaldelse af sindsro (Assagioli, 1965).
I ovenfor nævnte liste over teknikker er der visse implikationer med hensyn til, hvad der er spirituelt. Disse inkluderer:
(1) a. En evne til at kontakte transpersonlige niveauer eller til at transcendere personligheden.
b. Arbejde med det Højere Selvs symboler (det transpersonlige Selv eller transpersonlige center) igennem meditation på symboler og indre dialog.
(2) Idéen om en rejse ad den åndelige vej, som involverer søgen, testning og vanskeligheder og opstigning mod den højere virkelighed.
(3) Den åndelige vej er en evolutionær vækst, der udfolder sig, finder sted i cyklusser, og som ekspanderer.
(4) Viden og vejledning hen ad vejen kommer intuitivt – indefra.
(5) Betydningen af en rolig personlighed, fri for blokeringer i forhold til indstrømningen af højere bevidsthed.
På denne måde kan vi foreløbig definere åndelig intuition i psykosyntesen som en transpersonlig vejledende funktion. Det er en metode til at fornemme de næste skridt, der ligger foran os, inden for rammerne af vores vækst som individer, grupper og hele menneskeheden. Intuitionen er derfor tæt forbundet med kernen i vores formål og retning i livet – det Transpersonlige Selv. Det personlige selv er det center, som kroppen, følelserne og sindet er integreret omkring i den personlige psykosyntese. Det Højere Selv søger at integrere hele personligheden med alle andre mennesker i kosmos og med kosmos i den spirituelle psykosyntese.
Når det individuelle og det universelle igennem det Højere Selv er forenet, er der en direkte viden igennem en indre oplevelse af alle livsformer. Det indre væsen, jeg’et, kan identificere sig med et atom, en celle, et andet menneske, en planet, en galakse. Jeg’et kan derfor fornemme den Universelle Viljes formål (igennem identifikation) og bringe et større perspektiv på retningen af den vej, der udfolder sig for menneskeheden, tilbage til personligheden. Den åndelige intuition er derfor en syntesisk forståelse, der opstår, når den (i hvert fald på nuværende tidspunkt) integrerede personlighed forbindes med de transcendente værensniveauer igennem det Højere Selv.
Opmærksomhed fremmer intuition
For at udvikle intuitionen , må vi give den opmærksomhed (Assagioli , 1965); Clark, 1973; Cohn, 1968). Opmærksomhed giver energi til den funktion, der er genstand for dens fokus. Dette kan nødvendiggøre et foreløbigt trin, hvor vi fjerner blokeringer. Visse blokeringer kommer fra en kulturel konditionering i Vesten, hvor intuitionen samlet set fornægtes, eller den siges kun at være tilgængelig for kvinder, eller den anses for laverestående i forhold til logik og ”videnskab”. At læse om intuitionen er derfor nyttig med hensyn til at korrigere visse misforståelser, og den direkte oplevelse af vores intuitive evne er et godt incitament til at fortsætte udviklingen af den.
Vi kan opleve intuitionen i et samarbejde med en partner eller en gruppe, idet vi dér kan få umiddelbar tilbagemelding på korrektheden af de indre indtryk. En god indledende øvelse er følgende:
Øvelse: Intuitiv vurdering
Formål: At påbegynde processen med at søge viden indefra og at påvise, at alle har en vis intuitiv evne.
Forberedelse: Deltagerne bør ideelt kun have ringe forberedelse. Øvelsen præsenteres tidligt i en gruppeproces, hvor gruppemedlemmerne endnu ikke har haft tilstrækkelig kontakt til at kende hinanden godt.
Fremgangsmåde:
1. Uddel A4-sider, hvor ordene ”spirituel”, ”mental”, ”emotionel” og ”fysisk” står i venstre side. Under hvert ord er der et blankt felt på ca. 5 cm, så siden opdeles horisontalt i kvadrater med plads under hvert ord.
2. Gruppemedlemmerne får at vide, at de skal foretage en intuitiv vurdering af hinanden. Intuition defineres som indre viden. Deltagerne får kun få oplysninger og bliver bedt om at gøre deres bedste. Der gives kun lidt tid til spørgsmål eller indvendinger.
3. Gruppemedlemmerne bliver bedt om at vælge en partner og sætte sig sammen med front mod hinanden i stilhed. Den ene af parterne bliver bedt om at starte med at være den, der vurderer. Den anden, som bliver vurderet, skal blot sidde stille.
4. Dem, der skal vurdere deres partner, bliver bedt om at slappe af et øjeblik, kort se ind i deres partners øjne og derpå at skrive, hvad der falder dem ind omkring den anden persons fysiske liv, følelser etc. Dem, der vurderer, bliver bedt om at handle, som om de vidste alt om den anden person. De kan vælge at lukke øjnene for at kontakte deres indre selv, hvis de ønsker det. De får at vide, at de kun har 10 minutter. Enhver modstand imødegås ved at bede dem gøre deres bedste – selv et enkelt ord eller symbol om hvert af aspekterne er i orden, og de bliver orienteret om, at tiden går. De får at vide, at ”så er der kun 5 minutter tilbage”, og ”så er der kun 2 minutter tilbage”.
5. Når de to minutter er gået, bliver de, der har vurderet deres partner, bedt om at lægge deres papir til side, og derpå gennemgår den anden partner samme 10-minutters proces.
6. De to parter får derpå 10 eller 15 minutter til at udveksle det, de har skrevet, og at afstemme mulige relevante symboler eller præcise opfattelser.
7. Gruppen kan derpå diskutere øvelsen som helhed.
Kommentar: De fleste deltagere har en vis erfaring med at være præcis i forhold til indre opfattelse. Lederen kan forklare, at opmærksomhed på ens egen indre verden er en nøgle, og at det at ”handle, som om” de ved, også er vigtigt. Intuitive evner udvikles igennem øvelse. Gruppedeltagerne bliver opmuntret til at prøve flere intuitive øvelser som hjemmearbejde og at begynde at nedskrive arbejdseksempler på deres intuition i deres daglige liv. En udvidelse af denne øvelse er at bede alle gruppemedlemmer om at vurdere et andet menneske, som ikke er tilstede. En anden variation er at fremkalde flere symbolske svar ved at stille spørgsmål så som, ”Hvis denne person var et dyr, hvilket dyr ville han så være?” (Gerard, 1972).
Gruppemedlemmer bliver ofte forbløffet over præcisionen af den information, de modtager under øvelsen. En mand berettede i forbindelse med sin første oplevelse i en intuitiv øvelse, hvordan han så et billede af en kiste, der var halvvejs nede i jorden. Hans partner fortalte ham, at hendes mand var i den terminale fase af en sygdom. En kvinde, som tænkte, at ”min partner er ked af det”, afviste denne tanke, fordi hendes partner ikke så ud til at være ked af det. Senere delte hendes partner med hende, at hun i sit indre var bekymret over nogle problemer, hun oplevede med sine børn. En anden mand så, hvordan hans partner glad dansede alene i skoven, og senere fandt han ud af, at denne partner faktisk havde levet alene i mange år i et lille samfund i bjergene; en livsstil hun var meget glad for.
Udvikling af intuitionen begynder derfor med kultiveringen af en vane, med at rette fokus indad for informationer, læse om intuition og at nedskrive intuitive oplevelser i en dagbog. Samtidig hermed kan sindets evne til at fokusere opmærksomheden indad udvikles igennem regelmæssig meditation . En meget fin måde at begynde at meditere på er igennem disidentifikation og selv-identifikation (Assagioli, 1965). En vis meditativ øvelse i sindsro og disidentifikation fra indholdet i den personlige bevidsthed er nødvendig for den videre udvikling af intuitionen. Åndelig intuition kan opnås af mennesker, der har praktiseret den selvdisciplin, det er, at udvikle specifikke meditative evner.
Definition af intuition
Eftersom åndelig intuition ikke i sin essens kan defineres, må den opleves direkte eller forstås gennem kontemplation . I denne forbindelse er det gavnligt at reflektere meditativt over visse nøgleord, der er relateret til det højeste udtryk for den intuitive funktion. Eastcott (1969) og Assagioli (1973) diskuterer teknikkerne til refleksiv meditation, og senere i denne artikel gives et konkret eksempel på en refleksiv meditation.
Følgende ord kunne hver især tjene som nøgle til en dybere forståelse af dette vanskeligt tilgængelige fænomen: UNIVERSALITET – TRANSCENDENS – PLANETAR BEVIDSTHED
Sand intuition kommer fra et plan, der ligger udover den personlige eller den individualiserede bevidsthed. I ”The Act of Creation” (1964) gør Arthur Koestler opmærksom på, at nyskabelser og videnskabelige opdagelser ofte optræder samtidig i forskellige dele af verden igennem uafhængige forskere. Han taler om en ”modenhed” i menneskeheden for at modtage sådanne nyopdagelser, kombineret med at et kreativt menneske eller en kreativ gruppe har de fornødne evner.
Kreative mennesker går tilsyneladende udover egoet og endda det individuelle selv til et mere universelt bevidsthedsplan. Individet har fornemmet menneskehedens evolutionære udviklingsproces og er blevet et redskab for denne udfoldelse. Denne evne til direkte at opleve transcendentale bevidsthedstilstande er dokumenteret af personlige beretninger fra mystikere og helgener igennem mange tider og kulturer, samt af moderne forskere som Bucke (1951), Clarke (1973), Gerard (1972), James (1902) og Maslow (1971). At være intuitiv er derfor at være i stand til at gå udover de kulturelt betingede bevidsthedstilstande og opleve en direkte viden om en sandhed eller virkelighed, der har overpersonlige anvendelsesmuligheder.
ÅBENBARING – ILLUMINATION – OPDAGELSE
Individet oplever intuition som en afsløring, en åbenbaring. Han kigger dybt i dig selv og bringer en indsigt, en idé, som tilsyneladende også er tilgængelig for andre, tilbage til den individualiserede bevidsthed. Den nye idé afsløres i det individualiserede sind, som illumineres af lyset fra den intuitive bevidsthed. Måske er den menneskelige evolution et spørgsmål om at afdække det, som allerede eksisterer i det kollektivt ubevidste som menneskehedens potentiale. Det, som for hundrede år siden var uden for vores forståelse, er i dag almindeligt kendt, og det, som i dag er umuligt eller mirakuløst, kan være ganske almindeligt i morgen.
Udforskningen af vores fysiske rum har ført til en udvidelse af grænserne og afsløret, hvad der allerede eksisterede: nemlig det 18. århundredes amerikanske Vesten og bagsiden af månen. Udforskningen af menneskets indre rum har ført til afsløringen af det, som allerede eksisterede indeni: LSD-eksperimenter i det 20. århundrede (Leary, Metzner og Alpert, 1964) førte til genopdagelsen af erfaringer, der var dokumenteret i Tibet flere århundreder tidligere. Opdagelserne af moderne fysik førte til teknologiske opfindelser, der frigjorde atomkraften, som hele tiden havde eksisteret, selvom den ikke var kendt af den menneskelige bevidsthed, før Einstein afslørede den. Intuition i sin højeste form udvider derfor grænserne for den menneskelige bevidsthed og afslører de idéer, som fremmer vores vækst som en planetarisk gruppe.
SYNTESE – SYNERGI
Intuition er et holistisk, ulineært og relateret bevidsthedsaspekt. Som en abstrakt mental proces kan den associeres med højre hjernehalvdel. I modsætning hertil har vi det sekventielle, rationelt-logiske bevidsthedsaspekt, der er forbundet med venstre hjernehalvdel (Ornstein, 1972). Intuitiv opfattelse knytter sig til en fuldkommen, syntesisk helhed.
Det intuitive glimt, der afslører svaret på et videnskabeligt problem, kommer ofte, når den rationelle problemløsning stopper, og sindet ikke er beskæftiget med at nå til en løsning igennem rationelle overvejelser (deRopp, 1972; Koestler, 1964; Vargiu, 1972). I den kreative proces når udforskningen og indsamlingen af oplysninger ofte til et frustrationspunkt, hvor videre fremskridt først sker, når de logiske processer er sat til side, og den indsamlede information modnes; da får en pludselig illumination eller inspiration det hele til at hænge sammen eller afslører en samlende forståelse. I denne proces bliver tidligere løsrevne elementer føjet sammen i nye kombinationer.
FORSTÅELSE – SANDHED
En ny måde at forstå på opstår i sindet. Vi får øje på løsningen af et problem. Den indre essens i en situation eller hos et menneske erfares ved at identificere sig med det/den og sandheden om det erkendes derefter direkte i bevidstheden. Det som ligger ”nedenunder” bliver erkendt og essensen bag formen bliver fornemmet og påskønnet for det som det i sandhed er. Bag den form, der opfattes igennem sanserne, opleves meningen og formålet med det igennem det intuitive sind.
En idé fødes, som viser vej til en kreativ handling. Et universelt princip, mønster eller lov opleves som hel. Den visionære forståelse opstår således igennem intuitionen, som går forud for intelligent handling.
FREMSKRIDT
Intuition er en vision om det mulige eller om et potentiale, som er klar til at blive aktualiseret; et glimt af noget nyt, af det, som er muligt. Intuitionen er dermed vejviser til fremtiden, en abstraktion som må formuleres mentalt og manifesteres igennem handling. Åndelig intuition vejleder. Den er sand i forhold til det universelle mønster og peger på nye tendenser, der dukker op i den menneskelige udvikling, som et individ må vælge at samarbejde med. Heri ser vi forbindelsen mellem det Transpersonlige Selv og et større hele, og modtagelsen af en intuitiv indsigt antyder en tilbudt mulighed for at tjene helheden – at tage ansvar ved at fremme en gruppeproces (Erikson, 1964).
KÆRLIGHED – MEDFØLELSE
Intuition transcenderer det personlige ego – den virkelighed, der har at gøre med mine behov, mine ønsker, mine tanker eller synspunkter – og antyder det, som bryder frem i helhedens evolution. Intuition kan dermed give en empatisk forståelse for andre. Den forener forskellige synspunkter ved at afsløre den bagvedliggende essentielle enhed. Lige som det gælder for kærligheden, inkluderer og forener intuition elementer, der tidligere var adskilte og ikke-forbundne.
IDENTIFIKATION
Som diskuteret ovenfor, kan åndelig intuition være en empatisk forståelse af andre mennesker, opnået igennem en identifikation med dem. I en bredere betydning er intuitionen et redskab til direkte at forbinde hele skabelsen. Evnen til at forbinde vores identitetsfølelse, jeg’et, med en klippe eller et træ eller en planet eller stjerne, samtidig med at vi bevarer en vis følelse af os selv, rummer en direkte viden om andre eksistensformer (Gerard, 1967). Denne indre viden om et andet væsens natur, af ”ikke-selvet”, er nøglen til transcendens, der fører fra individuel til universel bevidsthed, fra følelsen af separat menneskelige eksistens til erkendelsen af enhed med hele kosmos.
Disse syv nøgleord kan tjene som redskaber til kontemplation og refleksion og udvide vores forståelse af den åndelige intuitions natur. Tilsvarende kan det at reflektere over citater, der lægger vægt på menneskenes rolle i den evolutionære proces, inspirere til dybere opmærksomhed. Følgende citater er særligt relevante:
Intuition er det skabende fremskridt henimod virkeligheden.
(Assagioli, 1965)
Når vi befinder os på grænsen til ny viden om bevidstheden, må vi uvægerligt stole på intuitionen i formuleringen af nye begreber. Uanset om vi skaber en ny virkelighed igennem opdagelse eller afdækning af en form, der allerede eksisterede, går den intuitive formulering forud for bevis og verifikation.
(Clark, 1972)
Menneskets historie synes at påvise dets stadig stigende bevidste deltagelse i den indtil da spontane, universelle evolution …. Min fortsatte filosofi bygger på …. antagelsen af, at der – i dynamisk modvægt til det udvidende univers, der er præget af entropisk stigende tilfældig uorden – må være et universelt mønster af altsammentrækkende, konvergent, fremadskrivende orden, og at mennesket er den ikke-entropiske funktion, som genskaber orden ….
(R. Buckminster Fuller, citeret af Vargiu, 1972)
Intuitionen er en værdifuld kilde til information om vores livsforløb. Den har at gøre med personlige dynamikker, som søger at komme til udtryk igennem de temaer og motiver, som vi er redskaber til erkendelse af. Forfølgelsen af disse intuitive billeder er meget vanskelig: vejen rummer mange risici, fælder og egoistiske illusioner. Evnen til at udnytte intuitionen effektivt er imidlertid, tror jeg, kronen på vores bestræbelser i retning af personlig modning og muligvis en forudsætning for vores individuelle syntese med det menneskelige fællesskab.
(Haronian, 1975)
Forskellene mellem de kreative og de følelsesmæssige mønstre skaber en grundlæggende, kognitiv uoverensstemmelse og en deraf følgende stress …. Når vi bliver bevidste herom, beskriver vi det med udtryk som ”guddommelig utilfredshed” …. ”søgen efter en dybere mening” …. Uanset udtrykket vil vi, når vi finder styrken til at acceptere denne stress som del af vores natur, desuden finde, at den skaber en bydende, uimodståelig trang til at forbedre, genforene, harmonisere og i sidste ende forene de to mønstre, der projiceres af den ene, transcendente kilde: opfattelsen af et ufuldkomment nu og den delvise vision om en mere fuldkommen fremtid. I denne ubarmhjertige bestræbelse ligger hele den menneskelige eksistens’ drama, fordi mennesket for at nå dette mål må forandre sig selv og sit univers.
(Vargiu, 1972)
De, der er i stand til at transcendere, er langt bedre i stand til at være fornyere og opdagere af det nye, end de sunde selv-aktualiserende, som egner sig mere til at gøre et virkelig godt job med hensyn til det, der skal gøres ”i verden”. Transcendente oplevelser og illuminationer bringer en klarere vision om B-værdierne, af idealet, af det fuldkomne, af det der burde være, som faktisk kunne være, og som potentielt eksisterer – og derfor af, hvad der kan bringes til at ske.
(Maslow, 1971)
Igen og igen,
Skridt for skridt,
Åbner intuitionen dørene,
Som fører til menneskets bestemmelse
Om mere fordelagtige ændringer
Af kompleksiteten i fysiske begivenheder
Som vi kalder miljøet
Hvis evolutionære overgang altid leder
Imod hele menneskehedens
Fysiske og metafysiske succes.
(Fuller, 1972)
Heldigvis er det sådan, at flere og flere individer – i takt med at evolutionen skrider fremad – kan udvise højere psykiske evner, som sætter dem i stand til at forbinde sig med de højere mentale og åndelige niveauer og derved påkalde og fremkalde de åndelige energier og idéer, som på konstruktiv måde kan fremme menneskehedens evolution. Dette er den ordinære telepatis højere modsvarighed. Den involverer evnen til at holde sig i samklang med nye idéer og til at omsætte dem til praktiske planer til gavn for menneskeheden inden for et konkret område. På denne måde bidrager vi alle ud fra vores evne til denne verdens evolutionære vækst.
Menneskets åndelige skæbne ligger i denne højere videnskab om impression og udstråling. Vores menneskelige bestemmelse er at blive bevidste medskabere og samarbejdspartnere med den kosmiske psyko-spirituelle evolution.
(Gerard, 1972)
Opsummering af det at have opmærksomhed
Opmærksomhed på intuitionen fremmer udviklingen af den. Vi må fremme evnen til at vende os indad for at indhente information. Vi kan opnå en højere grad af samklang med de indre verdener ved at skrive oplevelserne af intuitiv opmærksomhed ned i en dagbog. At læse om intuitionen udvikler en intellektuel forståelse og skaber en dybere interesse, og opøvelse af meditative evner giver os mulighed for en direkte oplevelse af de dybere intuitive processer. Refleksiv meditation på nøgleord og kontemplation på citater, der har at gøre med åndelig intuition, fører til intuitiv forståelse af denne abstrakte menneskelige funktion.
Symboler, der er knyttet til intuitionen
Studiet af symboler er kongevejen til intuition . Intuitionen taler sædvanligvis igennem symbolsprog. Det at læse om symbolik, samt opøvelse af en evne til at forstå symbolsproget, er en vigtig kilde til udvikling af intuitionen.
Det er af speciel værdi at se mennesker, omstændigheder og begivenheder som symbolske hændelser. Sansernes verden afspejler på en måde vores indre væsen. At iagttage en kæde af begivenheder i vores vågne liv, som om den var en drøm, kan føre os til en forståelse af den underliggende mening eller formål med oplevelsen. At fremme en vane med at iagttage betydningen af enhver begivenhed og de ydre formers iboende kvalitet, essensen i alt og alle væsener, udvikler evnen til at opleve den indre verden bag det, som sanserne registrerer – den intuitive verden.
Følgende meditative analyse er én metode til udvikling af denne vedvarende orientering i retning af den indre virkelighed:
Øvelse: Meditativ analyse af et symbols betydning
Formål: At udvikle en dyb forståelse af et symbols betydning på mange planer og at etablere en vane med at søge bag det tilsyneladende for mening og formål.
Forberedelse: Denne teknik er af speciel værdi og interesse for mennesker, som er øvet i at meditere, eller som er meget motiverede for at udvikle og anvende deres meditative evner.
Fremgangsmåde:
1. Det fysiske aspekt af symbolet: Tegn symbolet eller skriv ordene ned (et ord er også et symbol) og læg dem foran dig. Hvad er symbolets fysiske egenskaber med hensyn til linje, form og farve? Skriv disse oplysninger ned.
2. Det emotionelle aspekt: Idet du observerer symbolet, tuner du ind på dine følelser og skriver dine svar på følgende spørgsmål ned: Hvad fornemmer du er kvaliteten eller kvaliteterne ved symbolet? Hvad er dit intuitive svar på symbolet og dets kvaliteter?
3. Det mentale aspekt: Du centrerer dig, stilner sindet og iagttager dine svar på spørgsmålene nedenfor. Skriv dine svar ned. Hvad opfatter du som symbolets underliggende idé? Hvad skal det lære dig? Hvilken intellektuel forståelse skal det formidle?
4. Det transpersonlige perspektiv: Visualisér det Højere Selv som en strålende stjerne over dit hoved. Med en meditativ holdning spørger du det Højere Selv: Hvad er formålet med dette symbol? Hvordan er dette symbol relateret til livet som helhed? Hvor passer det ind i forhold til din udvikling eller til menneskehedens udvikling? Hvad er dets sande forenende hensigt? Hvis du foretrækker, kan du stille disse spørgsmål til et viist væsen. Skriv de svar ned, du modtager.
5. Symbolsk identifikation: Idet du vender tilbage til en meditativ tilstand, forestiller du dig symbolet i lyset af det Højere Selv. Bliv igen bevidst om dets kvalitet og formål. Lad derpå din bevidsthed smelte sammen med symbolet. Oplev dig selv som symbolet og skriv resultatet ned.
Kommentar: Denne øvelse kan i starten udføres langsomt, i en guidet gruppemeditation eller alene, hvor svarene på hvert trin skrives ned. Til sidst vil evnen til at kontakte den indre mening og årsag blive en spontan og vedvarende måde at være i verden på. Det er samtidig vigtigt at huske, at oplevelser af nonverbale lyde, dufte og andre sanseoplevelser kan undersøges for deres korrespondance i den indre verden, akkurat som vi gør med visuelle og verbale indtryk.
Et spændende resultat af denne øvelse er den øgede hastighed af intuitive sansninger. En terapeut berettede: ”Jeg besluttede at anvende teknikken med meditativ analyse inden en terapisession. Jeg prøvede at se min klients liv i det øjeblik som et symbol og modtog en strøm af oplysninger – billeder, farver, tanker og følelser – og skrev dem alle ned. Under sessionen med klienten var der en bestemt farve, som jeg havde set i min meditation inden sessionen, som viste sig som et symbol i klientens bevidsthed, og som førte til en højdepunktsoplevelse”. Den meditative analyse har også vist sig nyttig i forståelsen af et forvirrende symbol fra en drøm, hvor klienten i den terapeutiske session ledes gennem de ovenstående trin, hvorefter terapeuten skriver svarene ned.
En anden vigtig måde til udvikling af højere former for intuition er at studere tankesystemer, som er baseret på abstrakte symboler. Matematik er ét sådant system. Andre meget betydningsfulde og værdifulde er I Ching, astrologi, runer og tarotkort. Den intuitive evne kan hurtigt udvides ved at anvende et eller flere af disse systemer alene eller sammen med andre.
Visse symboler er relateret direkte til spirituel intuition. Forståelsen af denne funktion vil blive uddybet igennem kontemplation på følgende:
To triangler: Vi har her de to triangler, der er forenet ved spidserne. Denne timeglas-form er et segl eller symbol på formodet skjult kraft. Vi kunne placere dette billede oven på Assagiolis (1965) æg-diagram med spidserne på niveau med det Højere Selv (se illustrationen til højre) Trianglen, der peger nedad, relaterer til involutionen eller åndens nedstigning i stoffet. Den fortsatte nedadgående bevægelse langs de to sider i den nederste triangel, illustrerer bevidsthedens udvidelse eller den evolutionær vækst og udfoldelse.
Vi har dermed en skildring af abstrakte indtryk (det usete, åndens verden), der kommer fra det universelle (det kollektivt ubevidste ) ind i det personlige højere ubevidste . Her opstår indtrykkene i bevidstheden som fx et symbol eller en idé. Det Højere Selvs funktion er at forbinde det individuelle med det universelle.
Parallelt med denne symbolik foreslår Assagioli (1965), at en triangel med en stjerne ovenover kan symbolisere den spirituelle psykosyntese . Trianglen repræsenterer i det symbol den integrerede personlighed og stjernen det Højere Selv. Når den lavere triangel hæves og forbindes med stjernen, symboliserer det foreningen af det Højere Selv med personligheden, eller Selv-realisering. Når den fortsætter opad i bevidstheden forbi stjernen ind i den øverste triangel, kunne det symbolisere åbningen imod kosmos.
Fjernsyn: Dette menneskeskabte symbol repræsenterer et instrument, der er i stand til at tune ind på forskellige vibrationsfrekvenser. Usynlige signaler af en bestemt vibrationsfrekvens omsættes til ord eller visuelle billeder. Adskillige forfattere drager analogier mellem fjernsyn eller radio og menneskets evne til at tune ind på højere bevidsthedstilstande (Crampton, 1974; Gerard, 1972; Vargiu, 1972).
Luft: De ”fire elementer” kan relateres til bevidsthedens niveauer som følger: Jord – kroppen; vand – følelserne; ild – sindet; luft – ånd. Luften er subtil og usynlig, men dens virkning er synlig og ofte meget kraftfuld som i orkaner.
Merkur: Merkur som mytologisk symbol er gudernes vingede sendebud. Med vinger på fødderne, ryggen og hjelmen illustreres fart og det at rejse igennem luft. Deraf forbindelse til det øjeblikkelige intuitive glimt, der kommer fra de subtile abstrakte bevidsthedsområder. Merkur bærer caduceus-staven, som er symbolet på healing eller genoprettelse af helheden.
Budskaber fra guderne antages at have et universelt perspektiv og en dyb transformerende kraft, for et guddommeligt aspekt indikerer en transcendering af egoet og det snævre menneskelige synspunkt. Som planet er Merkur tættest på solen, kilden til livet på vores jord. På samme måde tapper intuitionen en kilde til visdom og retning for det menneskelige liv.
Pil: Pilen er hurtig og har retning. Den er relateret til viljen , til one-pointedness (formålsrettethed), hensigt, mål, formål. Tilsvarende er intuitionen en indikation på den visionære eller målbevidste påbegyndelse af vilje-i-handling. Den intuitive pil kan skydes direkte op i luften for at kontakte den subtile verdens viden og vende tilbage til afsenderen med guddommelige oplysninger.
En stråle af lys: Lys er symbol på bevidsthed, ligesom mørke er symbol på ubevidsthed eller uvidenhed. Intuition er ind-sigt eller det at se med sindets øje. ”I receptiv meditation …. er sindets øje vendt opad og søger at opdage det, der kan opdages på et højere plan end den ordinære bevidstheds og sindets plan”. (Assagioli, 1973). Øjet er et symbol på lys, som sanser og modtager lysenergi. Da intuitioner modtages igennem det abstrakte sind (sindets øje), er det, som om en stråle af lys strømmer ned fra universelle bevidsthedsplaner og bringer op-lys-ning, et glimt af indsigt, illumination , vision. Nedstrømmende stråler af lys i naturen fremkalder ofte en følelse af Guddommen, som kontakter jorden eller en højere visdom, der strømmer ind i menneskeheden.
En interessant parallel her er at kombinere symbolikken med det opadskuende øje og de to triangler. Den øverste triangel repræsenterer intuitionslyset, der kommer ind i sindets øje. Dette lys er fokuseret af det Højere Selv på samme måde som det fysiske øjes linser fokuserer det indkommende lys på nethinden. Det Højere Selv fokuserer den intuitive bevidsthed i form af billeder, ord og symboler på sindets skærm eller hjerne-bevidstheden.
Set fra menneskets side kan det illuminerede sind illustreres som det at sende en stråle af lys opad som en pil, der skal forbinde sig med Livets Kilde. Sindets søgelys repræsenterer det trænede sinds evne til at fokusere og dirigere energi. Når det rækker ud imod intuitivbevidsthed, må det personlige selv fokusere på det Højere Selv og projicere en stråle af lys opad for at illuminere det højere ubevidste og skabe en kanal, hvorigennem visdom, der transmitteres ovenfra, kan modtages.
Det Højere Selv, hvis klassiske symbol er en strålende stjerne eller lyspunkt, må på sin side projicere sine stråler ud imod det universelle for at forbinde sig med intuitive indtryk. En udvidelse af æg-diagrammet fra Viljens psykologi (Kentaur Forlag 2005) (Assagioli, 1973) illustrerer denne proces:
Nr. 1 i diagrammet illustrerer det Højere Selvs udstråling, der igennem det overbevidste er rettet mod det personlige selv. I nr. 2 er udstrålingen øget: nedad imod personligheden og opad imod de mere universelle bevidsthedsniveauer. I nr. 3 indikeres en tilstand af transcendens , der er forbundet med en kosmisk bevidsthed, som kan inkludere et midlertidigt tab af individuel identitet. Den intuitive proces, symboliseret ved lys, involverer en trefoldig sammensmeltning af den personlige bevidsthed (eller den integrerede personligheds lys) med det Højere Selvs lys med Kildens lys (Gud) eller det universelle bevidsthedsplan (det planetare eller kosmiske lys).
Opsummering af de symboler, der er knyttet til intuitionen
Kongevejen til udvikling af intuition er igennem studiet af symboler. Intellektuel viden om symboler er vigtig, og der er en omfattende litteratur om symboler. Den intuitive viden om (direkte oplevelse af) symboler kan udvides igennem anvendelsen af meditativ analyse. Vi kan opøve en vane med at søge betydningen, formålet eller essensen bag alle manifestationer igennem en sådan analyse og ved at se oplevelserne i vores daglige liv som symbolske udsagn. Visse symboler så som to triangler, fjernsyn, luft, Merkur, en pil og lysstråler er direkte forbundet med spirituel intuition. En dybere forståelse af denne proces vil opstå i takt med, at vi studerer disse symboler igennem kontemplation eller refleksiv meditation.
Intuitionens stadier
En anden vigtig metode til udvikling af intuitionen er igennem de øvelser, der er knyttet til stadierne i den intuitive proces. Stadierne er:
a. At bringe sig i samklang,
b. hæve sin bevidsthed ,
c. modtage,
d. skrive ned,
e. efterprøve (Assagioli , 1965; Clark, 1973).
Selvom andre forfattere ikke udtrykkeligt anvender ovenstående udtryk som successive stadier, synes en sådan gruppering at være implicit i deres tænkning. Anvendelsen af denne model er en af de mest værdifulde og praktiske metoder til at modtage indtryk, skabe erkendelse og anvendelse af de intuitive energier.
Første stadie – At bringe sig i samklang
At bringe sig i samklang er en bevidsthedstilstand, hvor den – i det mindste i øjeblikket – integrerede personlighed er indtunet med det Højere Selv. Som en meditativ praksis kan samklang opnås igennem disidentifikation fra kroppen, følelserne og sindet og ved at opleve disse tre aspekter som rolige og forbundne (Eastcott, 1969). Hele personligheden orienteres derefter imod det Højere Selv som en dedikation. Optimal åbenhed over for de transpersonlige energier kan opstå, når kroppen er ved godt helbred, og sindet og følelserne er i ro.
For at opnå samklang er forestillingen om energiplaner gavnlige. Vargiu (1972) skriver om det at forbinde ”det personlige kreative plan” med det ”universelle kreative plan”. Gerard (1972) antyder, at personlighedens samklang kan opleves igennem visualisering af personligheden som en fortsættelse af sammenflettede energiplaner. Han anbefaler videre en symbolsk teknik til at bringe sig i samklang, hvor forbindelse med det Højere Selv kan etableres ved at visualisere en søjle af lys, der forbinder en stjerne over hovedet med hjernen (Gerard, 1972).
Sådanne visualiseringer er specielt effektive, når vi igennem en vis tid med held har praktiseret disidentifikation og selv-identifikation. Når kontakten med det Højere Selv er udviklet, kan den opnåede samklang inkludere en åbning, der rækker videre end dette bevidsthedsplan. Vi kan anvende symboler til at fremme denne åbning, eller vi kan praktisere det at kontakte mere universelle planer som beskrevet i det følgende afsnit om at hæve bevidstheden.
I tilknytning til denne vertikale samklang kan bevidstheden tunes ind på det specifikke område, som vi søger intuitiv information om. Hvis vi søger oplysninger omkring et andet menneske, kan det menneske, der søger informationen, tænke på den anden på en kærlig måde. Denne indtuning på et menneske eller et område, der har vores interesse, kan kaldes for horisontal samklang. Hvis der er et problem, der skal løses, et spørgsmål, vi ønsker svar på, eller et område, vi gerne vil udforske, kan den foreliggende opgave anses for et fokuspunkt og det punkt, som vi symbolsk løfter op i det højere ubevidste , for at det kan blive illumineret af det Højere Selv. Dette fokuspunkt bliver et center, hvor omkring subtile energier kan begynde at tage form.
Andet stadie – At hæve bevidstheden
Når vi forestiller os, at vi bevæger os opad, kan det føre til højere bevidsthedstilstande (Desoille, 1965). Egentlig betyder ”højere” her mere ekspansive, mere inklusive, ud over grænserne for den ordinære vågne bevidsthed. Den anvendte metafor med at bevæge os op til det ”Højere” Selv eller på en bjergtop eller en højdepunktsoplevelse er en bevægelse imod solen eller kilden til liv på vores planet. ”Højere” vibrationer har større intensitet, hastighed eller frekvens.
Tilsvarende er metaforen med at gå dybt, gå indad til dybderne af vores natur, en bevægelse ind i de subtile verdener af betydning, formål og væren. Fuller (1972) foretrækker anvendelsen af ”ind og ud” frem for ”op og ned”. ”Ind” og ”ud” anvendes af astronauterne, som omtaler det at forlade planeten som at bevæge sig væk fra den eller ”ud”, og det at bevæge sig imod den som ”ind”. Disse udtryk kan være nyttige med hensyn til at slippe begrænsningerne hos den ordinære, vågne bevidsthed, der har en tendens til at være identificeret med en bestemt menneskelig personlighed på planeten jorden.
Det at hæve sig til ”højere” bevidsthedstilstande involverer derfor at bevæge sig igennem det overbevidste imod det Transpersonlige Selv og derfra videre igennem det universel kreative plan imod kilden til liv. Når identitetspunktet skifter i takt med, at vi bevæger os dybere indad, bliver bevidsthedsområdet mere og mere ekspansivt. Der er en udadrettet ekspansion i retning af at inkludere større og større helheder – fra det individuelle til hele menneskeheden, til hele planeten, til universet.
Det at gå indad imod den universelle kilde inkluderer derfor at udvide sig til at rumme hele skabelsen i vores bevidsthed. Det er derfor vigtigt at tænke på det at hæve bevidstheden, ikke som en bogstavelig hæven sig op fra kroppen, men som et nyttigt møde – nyttigt, fordi det i sin forestilling at bevæge sig opad hører til udvidede bevidsthedstilstande. Stadiet med at hæve sig op er en bevidsthedsorientering til tilstande af mere inklusiv bevidsthed om samtidig dybde og højde.
De grundlæggende teknikker til at hæve sig op kan involvere en bevægelse i vores forestilling af at hæve sig opad imod en stjerne over vores hoved eller forestille os, at vi bestiger et bjerg (Desoille, 1965). En anden teknik kan være refleksiv meditation , hvor vi placerer et nøgleord eller symbol lige over hovedet i det Højere Selvs lys. En lang række andre metoder, der uddyber vores forståelse og derfor er teknikker til at hæve os op, kan inkludere meditativ analyse, det at få svar fra det ubevidste (Crampton, 1975) og teknikker til symbolsk forståelse (Gerard, 1973).
Forfatteren foreslår følgende avancerede metode til at hæve sig op til de studerende, som har modtaget et helt års professionel psykosyntese-træning. Den er en kraftfuld metode til at påkalde og fremkalde spirituel intuition , og den kaldes ”Samarbejde med den Planetare Vilje”. I sin bog Viljens psykologi (Kentaur Forlag, 2005), skelner Assagioli mellem tre viljesniveauer: Det personlige, det transpersonlige og det universelle. Forfatteren til denne artikel foretrækker udtrykket ”planetare” frem for ”universelle” for en præcis beskrivelse af denne meditationsteknik. Forskellige viljesniveauer udover den transpersonlige vilje kunne svare til flere specifikke erfaringsmæssige bevidsthedsniveauer, som angivet af Gerard (1972): Planetar, solar og kosmisk (universel) bevidsthed.
Øvelse: Samarbejde med den planetare vilje
Formål: Dette er en avanceret meditationsteknik, der er skabt med henblik på at bringe de højere former for intuitiv bevidsthed ind i det personlige bevidsthedsfelt.
Forberedelse: For de fleste mennesker er i hvert fald et års meditationstræning en forudsætning. Vi bør have en levende erfaret evne til at disidentificere os, til at centrere os i det personlige selv og til at hæve os til identifikation med det Højere Selv. En balanceret personlighed og følelse af formål i livet er desuden nødvendige for at få det maksimale udbytte.
Fremgangsmåde:
1. Bring personligheden i samklang, så kroppen, følelserne og sindet er i en tilstand af ro og åben for de højere energier.
2. Se det Højere Selv som en strålende, hvid stjerne ca. 30 cm over hovedet. Visualisér en søjle af lys, der forbinder stjernen med midten af hovedet.
3. Bevæg dig nu i bevidstheden opad og identificér dig med stjernen. Se for dig, hvordan personlighedens energi drages opad, så personlighedens bevidsthed (lys) blandes med det Højere Selvs lys.
4. Fra dette punkt af lys – det Højere Selvs stjerne – ser du for dig, hvordan du udvider dig i alle retninger, så du rummer mere og mere. Fornem den energetiske essens i alle former i alle naturrigerne, og fortsæt med at udvide dig, indtil du rummer hele planeten og dens atmosfære i din bevidsthed.
5. Forsøg nu i denne planetare bevidsthed, i dens inderste kerne, hvor der ingen billeder eller former er, men kun stråler af energi, at få en fornemmelse af formålet med livet på planeten jorden og den umiddelbart forestående udvikling for menneskeheden. Fornem dette formål og den evolutionære udvikling for hele den menneskelige race uden at skabe idéer eller billeder.
6. Bring nu nogle verdensproblemer eller en teknik til at fremme den menneskelige evolution, eller et ord, en sætning, et symbol eller begreb ind i personlighedens trefoldige lys, hvor det blandes med det Højere Selvs lys, der igen blander sig med den planetare bevidsthed. Stille holder du hele spørgsmålet i de abstrakte energiers og det abstrakte lys’ rige i 3-5 minutter.
7. Visualisér nu en sammentrækning og bevægelse nedad i det Højere Selv og identificér dig igen som punktet af lys over dit hoved. Forestil dig nu, at der strømmer lys ned i sindet og hjernen og tillad dig at identificere dig som et selv, der kan nedskrive enhver information, der er modtaget, i form af indtryk, idéer, symboler, tanker, ord eller billeder vedrørende verdens problemer, et tjenesteområde, et symbol eller et begreb.
8. Fortsæt med at anvende forskellige kontrolmetoder og implementér derpå måder til udvidet forståelse af det, du har modtaget, som en forberedelse til at omsætte de idéer og visioner til virkelighed, som har værdi, og som er i overensstemmelse med dit livsformål.
Kommentar: Dette meditationsomrids kan udvide vores kreative evne betydeligt. Det er vigtigt at anvende den på et specifikt, transpersonligt område, som dermed i så høj grad som muligt er befriet for personlig ego-involvering.
Erfaringer med denne meditation kan opleves og forstås på en meget kraftfuld måde. En terapeut berettede om anvendelse af denne teknik over for en universitetsstuderende, som var i gang med at skrive hovedopgave, og som havde følt sig meget frustreret og blokeret i sin skrivning igennem flere måneder, og specielt blokeret i forhold til sin nuværende opgave igennem flere uger. Terapeuten guidede den studerende igennem øvelsens forskellige trin, idet han anvendte titlen på den studerendes opgave som emne for trin 6. I den receptive fase (trin 7) kunne den studerende formulere et udkast til den færdige opgave, og hun var derefter i stand med mindst muligt besvær at skrive sin opgave i løbet af de følgende to dage.
En anden rapport kom fra en universitetsprofessor, som anvendte øvelsen som led i forberedelsen af sin undervisning. Han fortalte, at hans undervisning som følge deraf var blevet mere dybtgående, mere kreativ og bedre organiseret. Han oplevede at komme i tanker om bøger, han have læst for mange år siden og bevidst glemt, og han forenede materiale fra (for ham) overraskende forskellige kilder på måder, der i hans oplevelse var helt ny. En anden mand, som var i færd med at lære at meditere, berettede om, hvordan han igennem anvendelsen af denne teknik for første gang på en dyb måde oplevede bevidsthedsområder, der lå udover det Højere Selv.
Tredje stadie – At modtage
Som stadierne i teknikken til Samarbejde med den Planetare Vilje indikerer, efterfølges stadierne samklang og hæve sin bevidsthed af stadiet for modtagelse af den intuitive information. På det modtagende stadie er det meget vigtigt at holde det ræsonnerende/dømmende sind ude og simpelthen tage imod det, der kommer. Behandlingen af informationen kommer senere. Vi må være modtagelige på samme måde som en god filmskærm modtager lyset fra projektoren og simpelthen reflektere det, der kommer, uden forvrængning. Der er imidlertid allerede visse indbyggede forvrængninger, fordi det Højere Selv har sin egen farvning eller forståelse. Selvom det Højere Selv er forbundet med det universelle, er det individualiseret og kan derfor tilføre sin særlige kvalitet til de indkommende, intuitive energier.
Så er der den individuelle personlighed med sit unikke sind og emotionelle sammensætning og kropstype. Selvom sindet kan holdes klart og stille, er der tale om et individuelt sind, og det tilfører en yderligere farvning til de indkommende energier, der kommer til udtryk som tanker, idéer eller symboler.
Som en illustration af den indbyggede forvrængning eller begrænsning af de modtagne intuitive indtryk, kan vi sige, at indtrykket eventuelt ikke opstår i individets bevidsthed på det sprog, der er bedst egnet til at udtrykke dets sande betydning. Det er nødt til at manifestere sig på et sprog, der er kendt for det individ, der modtager det.
Tilsvarende gælder, når vi vurderer et menneskes Højere Selv ved at undersøge kvaliteten af højdepunktsoplevelser, at der ser ud til at være forskellige typer. Nogle mennesker er, når de har en højdepunktsoplevelse, i en tilstand af inklusiv kærlighed, nogle er i en tilstand af dyb hengivenhed, nogle er fokuserede, målrettede, styrede eller fuldkommen organiserede etc.
Det at modtage involverer derfor begrænsning – jo mere ekspansiv en bevidsthedstilstand, vi befinder os i, desto mere kan vi bringe en bevidsthed ned, der ligger ud over rum og tid, en virkelighed der består af subtile energistråler uden konkret form. Det formløse antager form. Fri energi bliver iklædt form, og vi modtager in-formation. Et indtryk bliver et symbol eller en konkret tanke. En abstraktion fører til et blåtryk, som fører til en plan. I det receptive stadie modtager vi derfor en vision eller en idé, som bliver et mål.
Hvordan oplever individet dette receptive stadie? Intuitiv energi kan manifestere sig på abstrakte, mentale bevidsthedsniveauer som et indtryk, et blåtryk, en følelse af orientering eller retning, eller som en rent geometrisk form. På konkrete mentale niveauer kan vi opleve et symbol eller et billede, eller måske får vi intet visuelt indtryk, men der dukker en idé, et ord eller en sætning op i sindet. Dette kan opleves meget subtilt eller komme i form af et glimt af indsigt eller en kreativ forenende forståelse med lynets kraft.
Nogle mennesker kan opleve følelser eller kropsfornemmelser som tegn på intuitiv vished. Disse kan spænde fra subtile følefornemmelser til stærke følelser. Fysisk kan disse signaler inkludere ethvert sanseindtryk – eksempelvis dufte, indre lyde, eller snurrende fornemmelser. Modtagelsen af intuitioner kan derfor manifestere sig på alle personlighedens niveauer. I den receptive fase er det af stor vigtighed at holde os i samklang og receptivt frie for på en objektiv måde at iagttage det, der sker, uden at dømme eller bedømme.
Følgende øvelse kan praktiseres med forskellige variationer og er gavnlig i den receptive fase i udviklingen af den intuitive proces:
Øvelse: Meditativt samspil i udviklingen af intuition
Formål: At praktisere modtagelighed uden dømmen.
Forberedelse: Denne øvelse kan følge nogle uger efter at have praktiseret disidentifikation og selv-identifikation.
Fremgangsmåde:
1. Deltagerne bliver bedt om at vælge et spørgsmål som er eksistentielt vigtigt for dem. Formulér eksempelvis et spørgsmål om et område i dit liv, hvor du ønsker afklaring, mere information eller mere forståelse. Skriv dette spørgsmål ned på et stykke papir. Vær konkret.
2. Gruppemedlemmerne vælger en partner, og alle beslutter, hvem der spørger, og hvem der modtager i første rundt.
3. Den, der spørger, læser spørgsmålene op og grupperne bruger et par minutter på at sikre sig, at den der besvarer, forstår spørgsmålet. Spørgeren har papir og pen parat og skriver de oplysninger ned, som partneren modtager ad intuitiv vej.
4. Lederen fortsætter med en centreringsøvelse i stil med den følgende:
Sid med front imod hinanden uden at sige noget og se ind i hinandens øjne.
Centrer bevidstheden i hjertet og mærk kærligheden til din partner som et værdigt menneske.
Luk øjnene, disidentificér dig fra kroppen, følelserne og sindet, og identificér dig med Selvet . Visualisér, at hele personligheden er bragt i samklang og åbner sig for de højere energier – imod det Højere Selv og det, der ligger udover det.
Spørgeren holder sig nu åben indadtil i forhold til sin partner og klar til at skrive alt, hvad partneren siger. Den, der svarer, holder sig i samklang med det Højere Selv. Spørgeren stiller nu blidt spørgsmålene til den mediterende partner, som siger sine svar højt. Lederen foreslår, at dem, der svarer, i så høj grad som muligt deler deres svar uden at censurere eller tænke. De kan navnlig dele symboler og billeder og inkludere ord eller tanker, følelser og kropsfornemmelser. Spørgeren skriver simpelthen ned og kan lejlighedsvist bede den, der svarer, om at uddybe et punkt.
5. Lederen afslutter fasen med spørgsmål og svar og bringer de mediterende tilbage til dagsbevidsthed. Parterne bliver derefter bedt om at bruge nogle minutter på at dele deres oplevelser med hinanden.
6. Rollerne med spørgsmål og svar byttes nu, og processen gentages fra trin 3.
Kommentar: Denne øvelse kan varieres på flere måder. Én er at få de spørgende til at besvare deres egne spørgsmål, som den anden part skriver ned. En anden er, at partneren gentagne gange spørger ”Hvem er du?” eller ”Hvorfor er du her?” eller ”Hvor er du på vej hen?”. Begge parter kan arbejde meditativt uden at skrive svarene ned eller med en tredje person som den, der iagttager og skriver ned. En anden mulighed er at anvende en mere detaljeret eller avanceret meditationsform til at bringe sig i samklang og hæve bevidstheden som, en forberedelse til den receptive fase.
Resultaterne af denne øvelse er normalt dybt meningsfulde for deltagerne. Der finder en øget følelse af nærhed sted så vel som en uddybet forståelse af tillid i de intuitive processer. Der etableres ofte et bånd af kærlig forståelse, som har en integrerende virkning på deltagerne og deres samspil og på gruppen som et hele. En fordel ved at arbejde sammen som en gruppe er, at den umiddelbare feedback er tilgængelig i forhold til at lære at skelne sande modtagelser, fra forvrængninger og falsk information (Cohn, 1968; Clark, 1972; Gerard, 1973).
Fjerde stadie – At skrive ned
Øvelsen med præcist at skrive de oplysninger ned, der er modtaget, har store fordele. Mange mennesker, som praktiserer psykosyntese , reserverer en særlig del af deres dagbog til notater om intuition. Selvom intuitive indtryk kan synes stærke og klare, når de modtages, unddrager de sig ofte hukommelsen på grund af deres subtile karakter. Når vi modtager dem, tænker vi: ”Det her er så vigtigt, så meningsfuldt, at jeg ikke på nogen måde kan glemme det”. Tag dig i agt for denne fælde. Ved at tegne symbolet, som vi modtog det, eller skrive de idéer og oplevelser af intuitiv karakter ned, som vi modtog, sikrer vi, at oplysningerne vil blive ved med at være tilgængelige for fremtidig brug. Det at skrive dem ned kan også tjene til at afklare eller konkretisere et vagt indtryk. Det er klogt altid at have pen og papir inden for rækkevidde, da de intuitive glimt kan komme uventet, medens vi kører bil eller er i gang med en rutineopgave i det daglige liv.
Når vi i en meditativ tilstand søger intuitiv bevidsthed, kan der være et samspil mellem det at modtage og det at nedskrive. Vi kan søge dybt indad, lukke øjnene, se et symbol for os eller opfatte noget, og derpå åbne øjnene og skrive eller tegne, derefter lukke øjnene igen og søge yderligere information. En psykoterapeut kan eksempelvis foretage en intuitiv vurdering af en klient forud for en session og spørge indad, ”Hvad er denne persons emotionelle natur?” Vi kan modtage et symbol, tegne det, modtage idéer, skrive nogle sætninger ned og derpå i en meditativ tilstand stille endnu et spørgsmål vedrørende klientens mentale eller fysiske natur eller livsformål.
Igen, vi nedskriver svarene uden i de tidlige faser at dømme eller vurdere om intuitionen er sand. På kort sigt vil det, at vi nedskriver svarene, sætte os i stand til at have al den modtagne information til rådighed uden den forvrængning, der er forbundet med en mangelfuld hukommelse eller muligheden for helt at glemme. Ydermere er den fulde betydning af denne information ikke altid indlysende i det givne øjeblik, men senere kan den stå os klart. På lang sigt kan de nedskrevne intuitioner blive retningslinjer med hensyn til hvilke indtryk, der er præcise, og hvilke der er upræcise, hvad der er sandt intuitivt, og hvad der ikke er, og vi begynder i det øjeblik, vi modtager informationen, igennem en subtil testning af denne virkelighed at vide, hvilke informationer, der er værdifulde og præcise, og hvilke der ikke er.
Femte stadie – Efterprøvning
Værdien og korrektheden af den modtagne information kan afgøres igennem oplevelsens og tidens test. Hvis en vision eller idé er spirituel og intuitiv, vil den fremme et individs vækst eller bidrage til menneskehedens udvikling. Der er visse retningslinjer, som kan hjælpe os til at afgøre, om et indtryk kan formodes at være værdifuldt og værd at udforske. Det Canadiske Psykosyntese Institut har offentliggjort et sæt retningslinjer, og nogle af disse er inkluderet nedenfor. Alligevel kan retningslinjer gøre os blinde for, hvad der nyt og progressivt, og jeg vil derfor medtage visse advarsler i forhold til disse indtryk.
Det er ikke alle indre budskaber, der kommer fra transpersonlige niveauer. Et godt spørgsmål at begynde med er derfor ”Hvad er kilden til dette budskab?” Vi kan begynde i det personlige ved at undersøge vores motiv til at søge oplysningen. Et motiv om at bidrage til en større helhed eller et tjenestemotiv vil sandsynligvis skabe åndelig indsigt (Gerard, 1972). Et fingerpeg med hensyn til kilden er at afgøre kvaliteten og formålet med de oplysninger, vi modtager. Oplysninger, der peger i retning af et andet menneskes vækst, af gruppens bedste, imod Maslows B-værdier, vil formentlig være fra højere kilder. Når vi vurderer en formodning eller et indtryk kan vi gå ind i en meditativ tilstand og føre en dialog med det Højere Selv, hvor vi spørger, ”Hvad er kilden til dette budskab?”
En vigtig skelnen med hensyn til de følelser og tanker, vi modtager, som har relation til et andet menneske, er at differentiere intuitioner fra projektioner . Ved at kende vores egne personlige begrænsninger og vores typiske måder at forvrænge virkeligheden på eller projicere over på andre mennesker, kan vi eliminere det, vi ved er vores egne falske forståelser. Dette underbygger værdien af at gennemgå den personlig psykosyntese, så personligheden kan være et relativt præcist instrument i opfattelsen af virkeligheden og mere eller mindre fri fra forvrængende delpersonligheder , komplekser og falske billeder.
Udvikling af intuitionen er et aspekt af den spirituelle psykosyntese, som kan fremme dette personlighedsarbejde. Teknikker til udvikling af intuitionen inkluderer meditation (hvor vi fokuserer bevidstheden på højere bevidsthedsniveauer, der transcenderer personlighedens begrænsninger), objektiv iagttagelse (der nødvendiggør en centrering i selvet og disidentifikation) og at lære at handle ansvarligt i forhold til det, vi intuitivt fornemmer (træning af viljen ). Alle disse faktorer bidrager til personlighedens integration. Transpersonlige teknikker kan på denne måde fremme personlighedens psykosyntese, hvor personlighedsmodeller så som det at trække sine projektioner hjem kan bane vej for mere dybtgående og regelmæssige transpersonlige oplevelser.
Andre generelle retningslinjer med hensyn til at efterprøve de modtagne intuitioner i forhold til deres autenticitet er: Inflaterer dette budskab mit ego? Fremmer det mine egne interesser på andres bekostning? Budskaber af denne type kommer sandsynligvis ikke fra en transpersonlig kilde.
Er der en forudsigelse af en katastrofe eller en fare? Ofte vil et budskab, der er udtryk for frygt eller en depressiv natur, komme fra det lavere ubevidste , men i visse tilfælde er der tale om en præcis intuition, som rummer en advarsel. Vær forsigtig – lad tiden tale. Et andet spørgsmål er: Er det fornuftigt? Gør brug af fornuften. Hvis din intuition fortæller dig, at du vinder syv millioner i næste uge, hvad er det så, du gør, hvem er dine kontakter og hvilke omstændigheder er det så, der fører frem til dette? Vær åben – lad tiden tale – og regn ikke med det. Der er også en fælde forbundet med fornuftstesten: intuitionen kan pege på muligheder, som kan blive til virkelighed. Måske må den modtagne idé implementeres med den rette timing. Der er intet så kraftfuldt som en idé, hvis tid er inde”, og alligevel vil vi modtage idéer forud for deres tid, så vi kan forberede os på at føre dem ud i livet. Nogle intuitioner signalerer et kreativt projekt, som det tager mange år at bringe til modning. Så en sand intuition kunne ved første blik forekomme os vild eller skør og ikke på nogen måde fornuftig.
Så er der spørgsmålet om udformning eller fortolkning. Når intuitionen er en abstrakt tanke, en fornemmelse, en følelse eller et symbol, må det udvides eller tænkes igennem på mere konkret måde. ”Et billede er tusind ord værd”, og måske rummer et symbol energien til at udgøre en hel bog eller måske et livsværk. Et budskab må undersøges, og dets betydning fastslås. Gerard (1973) og Crampton (1975) har udviklet detaljerede teknikker til symbolsk forståelse og uddybning. Intuitive budskaber er ofte symbolske frem for bogstavelige.
En anden metode til at efterprøve intuitioner er at dele dem med en viis ven eller en gruppe, vi har tillid til. Andre synspunkter og tilbagemeldinger kan afsløre den sande kvalitet og natur af den information, som modtageren selv er i tvivl om.
Paradoksalt nok er intuitioner ofte forbundet med en følelse af vished og en fornemmelse af overraskelse. Information, som kommer fra virkeligheder, der ligger udover den personlige dagligdags bevidsthed kan skabe ærefrygt og være fuldkommen ny, og samtidig have en karakter af sandhed, som vi fornemmer dybt.
En advarsel skal lyde i forbindelse med denne følelse af sikkerhed, der ligger i spørgsmålet: ”Er dette i tråd med mit livsformål?” Vi kan opfange informationerne korrekt, men alligevel kan de være irrelevante i forhold til vores plads i verden. Denne skelnen med hensyn til, hvornår vi kan tilpasse en vision til vores personlige ansvar, er et godt eksempel på de subtile forhold, der knytter sig til åndelig bevidsthed.
Klarhed omkring vores eget udviklingsniveau og gruppeforhold bliver stadig mere vigtig, efterhånden som vi går frem ad den åndelige vej. Avancerede meditationsteknikker kan inkludere, at vi i vores indre bevidsthed holder menneskehedens intuitive visioner i et indre lys eller udstråler dem på passende måde, når tiden endnu ikke er inde til at bringe dem til udtryk i personlig handling. Anvendelse af sådanne avancerede teknikker er dermed sikrest og mest effektiv, når vi lærer teknikken sammen med mere erfarne åndelige medrejsende.
Opsummering af ”Intuitionens stadier”
Intuition er en proces, der bedst kan forstås mere klart ved at opdele processen i fem stadier: At bringe sig i samklang, hæve sin bevidsthed, modtage, skrive ned og efterprøve. Den sikreste metode til dybere og mere åndelige intuitive oplevelser, er, at udvikle meditative evner igennem daglig praksis. Vi kan begynde med enkle teknikker så som disidentifikation og fremkaldelse af sindsro, og derfra bevæge os imod en evne til at integrere og identificere os med en mere inklusiv helhed. At føre dagbog over de intuitioner, vi modtager, og at anvende disse indsigter i vores daglige liv er et integreret aspekt af den fortsatte udvikling af intuitionen.
Intuition i handling
De beskrevne stadier af intuition er gavnlige i forståelsen af processen og med hensyn til at etablere et personligt program til udvikling af de intuitive evner. Alligevel varierer individer meget med hensyn til type, naturlige evner og forudgående erfaring med meditation . Med hensyn til stadiet, hvor vi bringer os i samklang, kommer nogle mennesker f.eks. til psykosyntesen med en baggrund i meditation, som åbner mulighed for en hurtig samklang. Hos nogle vil kontakt med det overbevidste være et naturligt aspekt af det daglige liv, hvor en sådan kontakt for andre kan være sjælden eller glimtvis. Mennesker med personlighedskonflikter, neurotiske forstyrrelser og manglende integration kan have behov for et omfattende personligt psykosyntesearbejde og måneders regelmæssig træning i disidentifikation og andre grundlæggende meditationer, førend sand samklang og kontakt med det Højere Selv er mulig som en levende erfaring.
De mennesker, som mere eller mindre fungerer som integrerede personligheder, og som har opnået en meditativ evne til bevidst at kontakte højere bevidsthedsplaner, er moden til at udvikle deres spirituelle intuitive evne i det daglige liv. Ved at rette energierne udad til gavn for andre eller opad imod de transpersonlige niveauer bliver individet decentraliseret – mindre optaget af sin personlige vækst og selv-aktualisering og mere interesseret i det, der tjener til helhedens bedste. Et menneske, der er højt intuitivt udviklet, er en planetar borger, som er bevidst om, at vi er En Menneskehed på rumskibet jorden, indbyrdes forbundet og –afhængige.
Paradoksalt nok vil det menneske, som er orienteret imod det transpersonlige, og som lever til gavn for helheden, samtidig gennemgå en personlig transformation. Nøglen til personlig vækst, efterhånden som vi udvikler os ad den åndelige vej, bliver derfor at leve et transpersonligt liv, hvor det, der tjener til helhedens bedste, transcenderer det personlige egos definitioner på behov. Intuitiv indsigt kan derfor i denne forbindelse involvere personlig opofrelse eller personlige risici.
På en praktisk dagligdags måde vil det menneske, der i sin levevis er hævet over en selvcentreret holdning og er i samklang med Selvet , modtage og hyppigt implementere fremskridtsvenlige idéer. Eksempelvis kan vi som rådgiver (eller terapeut) i en psykosyntese session få en indsigt og straks dele den med klienten. Hvis der er tale om en korrekt intuition, vil den information, vi deler, hjælpe klienten til at bevæge sig fremad i løbet af sessionen, og måske vil informationen i de følgende uger eller måneder have en dyb virkning.
Nogle gange kan en intuitiv erklæring, vi fremsætter over for en rejsende i et følsomt øjeblik i en ændret bevidsthedstilstand, give dette menneske en højdepunktsoplevelse, et øjeblik af Selv-realisering. Vores perspektiv på livet eller fornemmelse af formål og retning kan ændres på dybtgående måde igennem sådanne oplevelser. Intuitionen kan komme til os, og øjeblikkelig deles, med gennemgribende resultater til følge.
Et andet eksempel, hvor intuitionens forenende natur kan iagttages i praksis, er når nye teknikker spontant bliver til midt i en psykosyntese session. Dette gør os bevidste om vigtigheden af et trænet, konkret sind. Her har kvaliteten af sindet og dets forberedelse indflydelse på det, vi intuitivt opfanger. Der kan falde regn på en mark, der er groet til med ukrudt og meget klippefyldt, eller regnen kan falde på en pløjet, gødet mark med frisk udplantning, og resultaterne vil være ganske forskellige. Regnen er den samme – men de former, der fremstår som resultat af dens virkning på jorden, er ganske forskellige.
Intuitionen kan fremkalde helt nye synteser og helheder ud fra forudgående viden og erfaring. Fx kan vi som terapeut eller rådgiver, når vi arbejder med en klient, såvel have en bevidsthed om denne klients liv samt have en viden fra hundredvis af psykosyntese teknikker, der er udviklet tidligere. Vi kan på en tilbundsgående måde kende de principper, som psykosyntesen bygger på, og kan have læst meget inden for områder, som har med arbejdet at gøre. Når intuitionen kommer, kan der være en kombination af en teknik, vi tidligere har anvendt, med noget nuværende materiale fra klienten, og – voila! – en ny teknik har set dagens lys. Elementer, der ikke tidligere var forbundet, forenes i en ny kombination, en ny helhed, som kan anvendes til at fremme klientens vækst på nuværende tidspunkt.
I disse eksempler hvor man spontant deler en indsigt eller skaber nye teknikker er der en vedvarende samklang og hæven af bevidstheden, og kommunikationen af det modtagne forekommer umiddelbart efterfølgende. Denne øjeblikkelige deling eller implementering af en idé åbner vej for den fase, hvor vi efterprøver informationerne og ikke har haft brug for at skrive intuitionerne ned. Intuitionen er blevet anvendt i praksis. Hvis den ikke er korrekt, vil der være en umiddelbar tilbagemelding, som viser os dette.
Når intuitionen handler om en handling, der ligger længere ude i fremtiden og ikke som i de ovenfor nævnte eksempler i den nuværende situation, kan en skriftlig note være nyttig. Med hensyn til udvikling af tillid til de informationer, vi modtager, kan det også være nyttigt at notere eksempler i vores dagbog på, hvornår intuitionerne er korrekte, selvom vi ikke handler på dem. Eksempelvis berettede en underviser om, hvordan han på et universitet skulle være del af en gruppe, som afholdt et heldags seminar om psykologi. Da han ankom til universitetsområdet, vidste han ikke, i hvilken bygning gruppen skulle mødes. Han fandt et kort over universitetsområdet og pegede med det samme på en bygning, idet han tænkte: ”Det er dér”. Da han gik forbi flere blokke hen imod denne bygning, så han grupper af mennesker komme fra en anden bygning og overbeviste sig selv om, at hans oprindelige indskydelse var forkert. Det forekom ham logisk, at alle disse mennesker var på vej til præsentationen. Idet han nærmede sig denne anden bygning, så han, at der stor ”Social videnskab” på den. Igen fortsatte han fremad, da det forekom ham logisk at præsentationen ville finde sted der, hvor menneskene var på vej hen og i en bygning, der havde at gøre med de sociale videnskaber.
Senere fandt han ud af, at hans første indskydelse havde været korrekt. Han var nu flere blokke fra sit bestemmelsessted, var for sent på den og kunne have været der til tiden. Det var en værdifuld lektion for ham. Han vidste, hvad han følte i det øjeblik, hvor han så på kortet og spontant tænkte, ”Dér er det”. Det var en subtil indre viden, der lå udover det ræsonnerende sind, og en følelse af vished. Selvom der ikke var tale om et budskab fra et dybere intuitivt niveau, markerede denne oplevelse et vendepunkt i hans evne til at genkende og stole på den intuitive proces i handling. Siden da har han været mere villig til med det samme at efterprøve intuitive indskydelser ved at handle på dem og iagttage resultaterne.
Som et afsluttende eksempel på det at leve intuitivt er denne smukke passage, der er baseret på en stor indisk vismand, Sri Aurobindos, tænkning (Satprem, 1968):
Når den søgende stilner sindet og sine legemer og frigør sig fra sin optagethed af det fysiske, vil bevidstheden frigøre sig fra de tusindvis af aktiviteter, som det før umærkeligt var forenet med, og som splittede det, og det opnår en egen eksistens. Det er som et indre væsen, indeni en fortættet Kraft, der vibrerer mere og mere intenst. Jo mere dette væsen vokser, desto mindre er den tilfreds med at være lukket inde i en krop. Vi opdager, at det stråler, først i søvne, derefter i meditationer, og endelig med åbne øjne. Men denne bevægelse, hvis vi kan kalde den sådan, i det universelle Sind, det universelle emotionelle (vitale), det universelle Fysiske, er ikke dens eneste bevægelse. Den ønsker at stige op. Denne tilskyndelse til opstigen er ikke engang nødvendigvis resultatet af en bevidst handling; den kan være et naturligt, spontant behov (det bør aldrig glemmes, at vores indsats i dette liv udelukkende er fortsættelsen af mange andre bestræbelser fra mange andre liv, hvoraf følger menneskers uensartede udvikling og umuligheden af at fastlægge regler).
Instinktivt kan vi føle noget over hovedet, der drager os til sig som en mægtig kraft eller et lys, eller som en kraft, der er kilden til alle vores handlinger og tanker, eller er som et punkt af koncentration på toppen af hovedet. Den søgende har ikke stilnet sit sind udelukkende for den nydelse, det er at være som en dagbog; hans stilhed er ikke død, men levende; han har foretaget et skift opadtil, fordi han føler, dette punkt er levende.
Stilhed er ikke en afslutning, men en vej, som solmisationen til at opfange musik – og der er mange former for musik.
Dag efter dag, efterhånden som hans bevidsthed bliver mere konkret, har han i hundredvis af små oplevelser, som næsten ikke kan opfattes med sanserne, der springer frem fra denne Stilhed oppefra; han tænker ikke på noget, og pludselig opstår en tanke i hans sind – ikke engang en tanke, men blot et klik – og han ved præcis, hvad han skal gøre, hvordan det skal gøres helt ned i mindste detalje som et puslespil, der falder på plads ved et blink med øjet og med en dyb vished (nedenunder (i egoets verden) er der fuldkommen uvished og tingene kan altid være anderledes). Der kan også være oplevelsen af et lille puf, der siger til ham ”gå hen til den-og-den” – og han går derhen, og som ved et tilfælde har denne person brug for ham; eller ”lad være med at gøre dette”, og han gør det alligevel og har en dårlig oplevelse; eller uden nogen årsag tiltrækkes han til et bestemt sted og møder netop dét, som kan hjælpe ham; eller et bestemt problem opstår, han forholder sig i ro, er stille, kalder opad, og svaret kommer klart og uigendriveligt. Eller, hvis han taler eller skriver, kan han meget konkret opleve en udvidelse ovenover sig, hvorfra han drager tankerne til sig som tråden fra en lysende kokon – han sætter ikke noget i bevægelse, men holder sig simpelthen i strømmen og omskriver, intet passerer i hans hoved. Hvis han på mindste måde blander sig der, vil alt forsvinde eller blive fremstillet forkert, fordi sindet forsøger at efterligne tilkendegivelserne (sindet er en uforbederlig abe), og det tager sine egne tankesmuler for sand illumination . Jo mere den søgende lærer at lytte opadtil og følge disse tilkendegivelser, (som ikke er bydende, ikke er støjende, som er næsten lige så svære at opfatte som et åndedrag, knap nok tænkt, kun følt, men meget hurtigt), jo mere talrige, præcise, uimodståelige bliver de; og gradvist ser han, at alle hans handlinger, selv den allermindste, suverænt kan ledes af denne stille kilde ovenfor, at alle hans tanker kommer derfra, lysende, uden for enhver diskussion, og at en form for spontan viden fødes i ham. Han begynder til stadighed at leve små mirakler.
(s. 189-91)
Nogle advarsler
Anvendelsen af disse teknikker til udvikling af intuitionen er ikke for alle og enhver. En vis disciplineret mental koncentration eller regelmæssig meditation er vigtig i udviklingen af åndelige intuitive evner. Dem, der ikke arbejder med udvikling af personligheden, kan løbe alvorlige risici, hvis de anvender avancerede meditative teknikker på en ukorrekt måde. Meditation må balanceres igennem skabende handling og igennem det at blive delt med andre. En overdrevent introvert person kan stoppe til og blive overstimuleret.
Personlighedsproblemer og indre konflikter kan forstærkes ved at tilføre højere energier. Overstimulering kan resultere i hektisk aktivitet, søvnløshed, og endog i organiske lidelser. En intuitiv vision hos en uudviklet personlighed kan føre til en følelse af egen betydning eller mission og i ekstrem form til et Messias-kompleks. En eksisterende kløft imellem personlighedens pragmatiske og mystiske aspekter kan tiltage.
Nogle gange kan intuitionens brede vision være årsag til, at mennesker skælder ud på sig selv for deres ufuldkommenhed og begrænsninger. En dyb fornemmelse for menneskehedens problemer kunne få et menneske til at føle sig overvældet eller deprimeret eller utilstrækkelig i forhold til at møde de store behov, der eksisterer på planeten. Hvor der er en stor vision og en svag vilje , vil der være en følelse af at fejle.
Der er også en risiko for at miste livet. En intuitiv vision kan nødvendiggøre nye evner, eller vi kan stå over for et udvidet ansvarsområde. Dette kan kræve smertefulde tilpasninger i vores forhold, såvel i arbejdet som i vores private liv. Dette kan være et spændende og udfordrende eventyr for det kreative menneske. Hvor vi oplever en udfordring, er det vigtigt at vurdere korrekt, om en konkret vision om fremtiden er rigtig for det menneske, der har visionen. Idéen er måske vigtig og værdifuld, men alligevel er det menneske, der kontakter denne idé bedre i stand til at fremme den menneskelige evolution ved at fortsætte ad den valgte vej og overlade den nye idé til en anden.
Hvis en ny vision vurderes at være en korrekt og ønskværdig indikation på en ændret retning i livet eller et ændret ansvar, vil problemer der, har med transformation at gøre, følge. Vi må være indstillet på personlig og transpersonlig vækst med henblik på at håndtere de højere energier på en klog måde. En afbalanceret personlighed befinder sig i en dynamisk bevægelse, hvor nye visioner skaber kriser, der rummer muligheder. Enhver krise indebærer stress. Det kreative menneske må fortsætte med at udvikle måder til at fordele de energier, der er kontaktet, med en klog proportionssans med hensyn til: hvad der er muligt i tid og rum, ved anvendelse af en stærk trænet vilje og en ærlig følelse af egen styrke og svagheder, muligheder og begrænsninger. Selvindsigt og kontakt med det transpersonlige, villighed til at løbe risici og at vokse, mod til at acceptere nye udfordringer og ansvar, deling med gruppen og et balanceret liv udgør hjørnestenene for en sikker, vedvarende udvikling af intuitionen.
Afsluttende bemærkninger om intuition
Psykosyntesens teori, metoder og værdi kan anvise praktiske veje til en sikker udvikling af den åndelige intuition. Udviklingen af denne dyrebare funktion begynder med det at være opmærksom på den. Da en præcis definition ikke er mulig, må den intuitive proces læres ved at kombinere intellektuel forståelse med refleksiv meditation. I tilknytning til studiet af den åndelige intuition kan vi studere symboler, symbolik og tankesystemer, som er baseret på arketypiske symboler og mønstre. Vi kan også anskue processen med intuitiv sansning i fem stadier: At bringe sig i samklang, hæve sin bevidsthed, modtage, skrive ned og efterprøve. Der kan anvendes en fremadskridende serie af øvelser i indlæringen af en dybere deltagelse i den proces, der knytter sig til de enkelte stadier. Efterhånden som vores intuitive evne forøges, og vi evner at leve et transpersonligt liv i tråd med vores åndelige vej, vil den personlige vækst ophøre med at være vores primære fokus, men forblive en naturlig og vigtig del af vores orientering imod det, der tjener helhedens bedste.
Åndelig intuition er en transpersonlig vejledende funktion. Den er en forenende forståelse, der opstår i den (i det mindste på nuværende tidspunkt) integrerede personlighed der er forbundet med de kollektive, de planetare eller universelle niveauer igennem det Højere Selv. Åndelig intuition er en transpersonlig bevidsthed og et aspekt af en universel kærlighedsenergi. Når denne bevidsthed forenes med den transpersonlige vilje og et illumineret sind, har vi et individ, som lever et intelligent, kreativt liv. Et sådant liv er en kilde til godhed og velfærd i de umiddelbare omgivelser og igennem hele den menneskelige familie.
Referencer:
- ”Retningslinjer for efterprøvning af autenciteten af intuition”, brochure udgivet af det Canadiske Psykosyntese Institut Inc., Montreal, Quebec.
- Assagioli , Roberto: Psykosyntese – En samling af grundlæggende skrifter (Forlaget Levende Visdom, 2005)
- Assagioli, Roberto: Viljens psykologi, (Kentaur Forlag, 2005)
- Bucke, R.M.: Cosmic Consciousness, New York, 1951.
- Clark, Frances Vaughn, Exploring Intuition: Prospects and Possibilities, The Journal of Transpersonal Psychology, s. 156-170, 1973.
- Cohn, Ruth C.: Training Intuition, i Otto og Manns Ways of Growth, New York, The Viking Press, c. 1968.
- Crampton, Martha: Psychological Energy Transformations, The Journal of Transpersonal Psychology, Vol. 6, No. 1, 39-56, 1974.
- Crampton, Martha: Svar fra det ubevidste (artiklen findes på www.psykosyntese.dk)
- deRopp, Robert S.: The New Prometheans, New York: Dell Publishing Co. Inc., c. 1972.
- Desoille, Robert: Guidet visualisering (artiklen findes på www.psykosyntese.dk)
- Eastcott, Michael: The Silent Path, New York, Samuel Weiser, Inc., 1969.
- Erikson, Erik: Insight and Responsibility, New York, W.W. Norton & Co. Inc., c. 1964.
- Fuller, R. Buckminster: Intuition, New York: Doubleday & Co. Inc., 1972.
- Gerard, Robert: Symbolic Identification: A Technique of Psychosynthesis, artikel præsenteret ved The International Psychosomatic Congress i Rom, Italien i september 1967.
- Gerard, Robert: Evolution of Consciousness, Integral Psychology Monographs No. 1, 1972. Los Angeles: International Foundation for Integral Psychology.
- Gerard, Robert: Symbolic Apperception and Integral Psychology, International Foundation for Integral Psychology.
- Haronian, Frank: A Psychosynthetic Model of Personality and Its Implications for Psychotherapy, Journal of Humanistic Psychology, Vol. 15, No. 5, s., 25-53, efteråret 1975.
- James, William: The Varieties of Religious Experience, New York, 1902.
- Koestler, Arthur: The Act of Creation, New York: Dell Publishing Co. Inc., c. 1964.
- Leary, Timothy, Ph.D, Metzner, Ralph, Ph.D og Alpert, Richard, Ph.D: The Psychedelic Experience, New York, University Books, c. 1964.
- Maslow , Abraham H.: The Farther Reaches of Human Nature, New York: The Viking Press, c. 1971.
- Ornstein, Robert E.;: The Psychology of Consciousness, San Francisco: W.H. Freeman and Co. c. 1972
- Satprem, Sri Aurobindo, or the Adventure of Consciousness, New York, Harper & Row, c. 1968.
- Vargiu, James G.: A Model of Creative Behaviour”, Fields within Fields …. within Fields, No. 1, 1972.
Sådan kan du komme videre
Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv
Læs også artiklen Psykosyntese en integral psykologi og biografien om Roberto Assagioli
Læs introartiklen om integral meditation
Gem kommentar