Visualisering – virkning af visualisering i forbindelse med meditation

Af Roberto Assagioli m.fl. Uddrag fra bogen Skabende meditation.

Billeder (forestillinger)

Visualisering kan defineres som en bevidst og speciel anvendelse af billeder. I virkeligheden er det en psykologisk realitet, at mennesket lever i en verden af billeder. Den såkaldt objektive verden er på ingen måde sådan, som man ser den. Det har filosoffer sagt for lang tid siden, men først nu er vor tids videnskab ved at bevise det. Stoffet eksisterer ikke, sådan som synssansen ser det. Egenskaber som farver eksisterer kun i de mentale billeder. Den objektive virkelighed er et hav af vibrationer og energier af forskellig art, som man ikke kan have direkte kendskab til. De fem sanser overfører kun et meget begrænset billede af verden omkring os. Den mængde af vibrationer, som øjet kan fange, er f.eks. kun et lille led i den store kæde af vibrationer.

Sanser er mange ting

Hvis mennesket havde sanser med andre egenskaber, ville det opleve den såkaldt objektive verden på en anden måde. Man véd, at dyr ser tingene anderledes. Hunde synes at have en ganske svag sans til at opfatte farver, og at de sandsynligvis ser verden som grå og tåget, men som kompensation har de en skarp lugtesans, og de har en sensitiv evne til at kunne spore, som mennesket slet ikke har. Nogle dyr er sensitive for ultraviolette vibrationer, som de sandsynligvis opfatter som en farve, der er ukendt for mennesket. Andre dyr har en særlig skarp hørelse, der ligger langt over menneskets – f.eks. findes der fløjtelyde, som kun hunde kan høre.

Ydre og indre billeder

Udover de strømme af billeder, der trænger sig på fra den ydre verden, er mennesket også omsluttet af et ocean af indre billeder, som den imaginative funktion skaber eller frembringer. Ganske få mennesker lever udelukkende i den mentale tanke-, idé- og begrebsverden. Selv de mennesker, der véd, hvordan tænkeevnen skal anvendes, tilbringer størstedelen af deres tid i den indre imaginative og følelsesmæssige verden, hvor følelser og begær til stadighed frembringer billeder, der igen frembringer de samme følelser og begær. Det skaber ofte et ubehageligt kredsløb, f.eks. når begrebsforvirring eller frygt er fremherskende, så fremkaldes tilsvarende billeder, der forstærker frygten yderligere, hvorved den kan blive en virkelig fobi eller i det mindste en stadig nervøsitet med mange uheldige virkninger.

Billeder tilskynder til handling

Billeder kan tilskynde mennesket på to måder til en aktivitet, der svarer til billedet – de kan for det første vække forskellige former for begær, og for det andet give en mere direkte virkning. I den psykologiske forskning har man fundet frem til, at ethvert billede har tendens til at skabe en aktivitet, der svarer til billedet. Det kan synes, som om det ikke altid er tilfældet, fordi hvert billede modsvares af så mange andre, der ustandseligt skifter. Men når alle billeder er blevet nedbrudt, eller når koncentrationen udelukkende gælder ét billede, så bliver dets aktivitet tydelig.

I fortiden forstod filosofferne billedernes kraft. Nu anvender reklamefolk den i stor målestok. Dette betyder, at udover de to strømme af billeder – dem der udefra trænger ind gennem sanserne og dem, der stiger op fra underbevidstheden – er der nu yderligere én kraftfuld strøm, som trænger ind, og som prøver helt åbenlyst eller “skjult” at overtale målgruppen, såsom industrien, politikere og alle, der vil påvirke og præge mennesker med deres ideer.

Fjernsynet er ansvarligt for en anden strøm af billeder, som et meget stort antal mennesker inklusive børn åbner sig for på en passiv måde. Alt dette viser, hvor vigtigt det er at forstå denne situation og at tage skridt til at modvirke den, således at man ikke bliver passive redskaber for alle disse strømme af billeder.

Velovervejet visualisering

Den første opgave er at styre de strømme, der hærger, og at lære at erstatte, styre og frembringe billeder ved hjælp af viljen. Det er bedst at begynde med de mere snigende, som kommer fra det indre, og som er et resultat af forestillingsevnens aktivitet. Bestemte teknikker er en hjælp i udviklingen af denne styring, og den mest direkte og virkningsfulde  er velovervejet visualisering, for det betyder at vække og fastholde de velvalgte og ønskede billeder i bevidsthedsområdet og ekskludere alle andre. Dette kan virke enkelt, men når man prøver det, vil man hurtigt blive klar over, hvor vanskeligt det er, og erkende, at man i stor udstrækning pacificeres af billeder og er deres ofre. Selv når man er i ro, slapper af og har nået et punkt, hvor strømmen af billeder stilner af og lader sig få relativ fred, er det vanskeligt, når et udvalgt billede toner frem, at fastholde det for det indre øje. Det vil ganske enkelt ikke adlyde og har tendens til at tone bort, at blive fordrejet eller at formere sig i en række lignende billeder.

Teknik til visualisering

Lige som ved skolingen og udviklingen af enhver anden evne, er det første trin i teknikken til visualisering helt teknisk og mekanisk. Man begynder ved at praktisere den enkleste og letteste form for øvelse, der ikke har anden værdi, end at den opøver selve evnen, før de øvelser, der har hver sin betydning og nytte, skal gennemgås.

Den første af sådanne øvelser angår den hjælp, som observation og koncentration kan være. F.eks. kan man koncentrere sig om detaljerne i et fotografi eller maleri – således som det blev beskrevet i første instruktion om koncentration – og derefter opbygge et mentalt billede af det. Som den næste øvelse kan man fremkalde et billede af noget, man kender, men som det er længe siden, man har set. Derefter kommer der en øvelse i at skabe et billede af noget, som man ikke har set i virkeligheden, et imaginært billede. I alle disse øvelser skal billedet fastholdes klart, nøjagtigt og stabilt så længe som muligt, og hver gang det sløres eller toner bort, skal det fremkaldes på ny eller genopbygges.

Den vigtige gentagelse

Et andet punkt man bør være opmærksom på i teknikken til visualisering er, at det er nødvendigt at fremkalde billederne gentagne gange og at forny dem ofte. At visualisere noget én eller to gange er ikke nok til at gøre billedet så dynamisk og opladet med liv, at det har kraft til at trænge igennem til objektiv erkendelse. Ethvert billede, metaforisk talt, har svært ved at overleve i kampen med utallige andre billeder, som allerede eksisterer i underbevidstheden, og som strømmer ind udefra. Derfor må man, hvis man ønsker, at et billede skal blive virkningsfuldt, belive det med særlig megen energi ved ofte at fastholde det et stykke tid foran tænkeevnens øje og nære det med opmærksomhed. Glæde ved at udføre dette arbejde er en stor hjælp, og man bør gøre billederne så attraktive som mulige.

Form og farve

De to vigtigste aspekter i billeder er form og farve. Nogle mennesker har større evne til at visualisere former, andre til at visualisere farver, og der er en markant forskel på de mentale og de psykologiske typer. Former er mere forbundet med tanker, mens farver er mere direkte forbundet med følelser, og derfor bør begge typer arbejde med det, der virker vanskeligst for at udvikle evnen til at visualisere både form og farve lige godt af ethvert givent billede. Visualisering er ligeledes en forberedelse til den effektive “som om”-teknik, der går ud på, at man fremtræder på en måde, man mener, er den rigtige, uanset man mangler en tilsvarende følelsesmæssig holdning. Et almindeligt eksempel på dette er, når man gør noget, man er bange for, på en rolig og modig måde, selv om man i den aktuelle situation føler frygt. “Som-om”metoden kræver en forudgående levendegørende visualisering af den handling, der ønskes udført. Denne teknik kan være af stor værdi for dem, der skal til eksamen, og for foredragsholdere, skuespillere, sangere m.fl.

Visualisering og vilje

Det er indlysende, at disse øvelser kræver anvendelse af viljen. Det er viljen, der gør det muligt at fokusere opmærksomheden på billedet, at gentage øvelsen og at fastholde visualiseringen stabil. Relationen mellem vilje og forestilling er interessant. Coué sagde, at når der opstår konflikt mellem viljen og forestillingsevnen, så er det forestillingsevnen, der sejrer, og det er på en måde sandt, for viljen kan kun skabe ydre resultater eller handlinger ved hjælp af billeder i de tilfælde, hvor forestillingsevnen ikke anvendes. Man har fundet frem til, at forud for enhver fysisk bevægelse har der været en bevidst – eller mere ofte ubevidst – visualisering af den. Derfor kan man, når viljen anvendes, vække og styre billeder og handle ved hjælp af dem. Viljen har endnu en funktion, der bør gå forud for evokation og fastholdelse af billeder, og det er valg. Valg er en af viljens specifikke funktioner.

Visualisering og refleksion

Dette fører frem til emnet om det rigtige valg af billeder. Først bør man i den periode, der kan kaldes “rutineopbygning”, anvende billeder, der viser positive egenskaber og ikke har en dybere eller symbolsk betydning, dvs. man bør ganske enkelt øve sig i at visualisere dem uden mentalt at overveje deres mening. Man kan f.eks. visualisere noget, der henleder tanken på en egenskab, man ønsker at fremkalde eller udvikle, såsom styrke, alvor og mod. Dernæst skal man anvende meningsfulde symboler, og det indebærer, at visualiseringen kombineres med den refleksive meditations betydning af symbolet. I begyndelsen kan fokuseringen veksle mellem visualisering og refleksion, men meget snart vil man opdage, at man kan gøre begge dele på samme tid.

Eksempler på symboler

Der findes flere symboltyper, så der er et stort udvalg at vælge imellem til instruktionernes emner og formål. Den største symbolgruppe er: Naturen (himlen, jorden, vandet, ilden, bjerge etc.) menneskelige, mytologiske, imaginative, abstrakte (tal, geometriske former, farver etc.) og tekniske. Der findes ligeledes symboler på den individuelle og personlige karakter, som hverken kan ses spontant, som f.eks. i drømme, eller fremdrages ved automatskrift/tegning eller andre teknikker.

Efter en periode med øvelse i at anvende enkle statiske billeder, der ikke ændrer sig, kan man fortsætte til det mere vanskelige visualiseringsstadie, der er en proces, hvor en genstand eller et panorama forandrer sig eller udvikles. Et af de enkleste eksempler på dette er at visualisere en rosenknop, der langsomt folder sig ud. En øvelse i denne proces findes længere fremme i instruktionen.

De mange billedskabende sanser

En anden udvikling i den billedskabende funktion er at bruge andre sanser såsom høresansen, lugtesansen og følesansen til at vække det, psykologerne kalder “billeder”. Ordet “billede” kan synes misvisende i denne forbindelse, men sanseindtryk som lyd, lugt etc. er i virkeligheden billeder, der er fremkaldt subjektivt uden at have tilknytning til det, der var årsagen til dem.

Selvskabt idealkarakter

Mange andre billeder, symboler og strømme af billeder kan benyttes. En teknik der har særlig værdi er, at man skaber et billede af sig selv, der giver udtryk for en bestemt egenskab eller en egenskab, man har behov for at udvikle. Det vil sige, at først gælder det et statisk billede af sig selv, der illustrerer en ønsket egenskab, og dernæst kan processen udvides til at visualisere, at man deltager i et forløb med bestemte situationer, som man ønsker at blive i stand til at klare. Men man må være klar over, at denne øvelse ikke er et mål i sig selv, for hvis man stopper midt i processen, kan resultatet blive det modsatte af målet, og man kan derved komme til at forvandle det idealiserede billede til en flugt eller en erstatning for en personlig indsats. Derfor må der ikke opstå en passiv forventning i forbindelse med det billede, der er tale om. Processen skal betragtes som et mønster, en struktur, der vil være en hjælp til at bringe det ideale billede frem til realitet i det ydre liv. Den kan i virkeligheden sammenlignes med den vision eller den struktur, som en billedhugger har i sine tanker af den statue, han skal til at lave.

Man kan visualisere sit eget ideale billede på flere måder. Den ene måde er at visualisere et billede af sig selv, som man mener man ser ud, når det endelige mål er nået. Den anden måde er at visualisere forløbet trin for trin og at visualisere én egenskab og én situation ad gangen, og derved nå frem til det endelige måls færdige billede. Den sidste måde anbefales, idet det er en lettere og mere effektiv metode at arbejde med, fordi den afviser enhver idealistisk tendens til at glemme virkeligheden.

Visualiseringsmetoden bør imidlertid ikke anvendes på andre end én selv, i hvert fald kun efter moden overvejelse, fordi der er sket store skader ved at anvende denne metode specielt af forældre, der mere eller mindre bevidst projicerer et billede videre til deres børn af det, som de ønsker, de skal blive. (Det er ofte et idealiseret billede af det, som det ikke er lykkedes for forældrene at blive). Sådanne billeder svarer sjældent til de virkelige muligheder eller til den rigtige udviklingsretning for barnet, der med rette enten gør oprør eller føler sig tvunget til at acceptere en fejlagtig rolle. Dette har skadelige konsekvenser, og mange psykologiske forstyrrelser kan spores tilbage til sådanne påvirkninger.

Symbolske billeder

Forskellen mellem symbolske og ordinære billeder er den, at et symbol indeholder en speciel betydning, idet symbolet udover selve “tegningen eller den ydre form” repræsenterer en idé eller en sandhed, der i sig selv er formløs og derfor må “formuleres”, for at man selv og andre kan forstå betydningen.

Mange billeder kan både opfattes rent objektivt og kan anvendes til videregivelse af en symbolsk betydning. Et eksempel på dette er et bjerg. Et menneske med en helt objektiv tanke, der visualiserer et bjerg, ser kun dets ydre form og skønhed, men et menneske, der kender dets symbolske betydning, ser også, at bjerget har en sti op til højere niveauer og til steder med vidtstrakt udsyn, og dette menneske vil forstå analogien til det indre liv, der kan nå op til højere bevidsthedsniveauer. Dette billede har en opløftende åndelig virkning.

Bjerge er et tydeligt eksempel på den værdi, der ligger i at bruge symboler. Den symbolik er blevet benyttet i mange religioner, og ned gennem tiderne har menneskene forbundet den med inspiration og med “højere steder”, som man kan trække sig tilbage til.

Forestillingsevnen

Forestillingsevnen anvendes helt bevidst inden for alle områder. F.eks. inden for forskning – selv inden for naturvidenskaberne, hvor man ikke skulle tro det – spiller den en særlig rolle. Der findes en helt speciel forbindelse mellem intuition og forestillingsevne. Abstrakt intuition har tendens til at iklæde sig eller til at give sig til kende i billeder, der kan kaldes “legemer” for den oprindelige abstrakte intuition. Flere store videnskabsforskere har oplevet dette, og den franske matematiker Poincaré skrev en bog om at benytte forestillingsevnen i forskningen. Andre har talt om den måde, som opdagelser har åbenbaret sig for dem i form af et pludseligt billede eller mønster, som f.eks. det berømte tilfælde for fysikeren Kekulé, der “så” atomerne danse omkring frit i luften helt i overensstemmelse med hans teori om atomare grupperinger, mens han sad øverst oppe i en Londonbus.

Den form for forestillingsevne, der specielt passer til denne meditationsgruppes opgaver, er at visualisere forskellige aspekter af den nye tidsalder, som man ønsker at opbygge. Det kan f.eks. være aspekter af den nye civilisation, såsom den nye socialstruktur, de nye undervisningsmetoder og de nye kunstformer.

Passiv eller aktiv forestillingsevne

I alt arbejde med forestillingsevnen bør man klart skelne mellem at anvende forestillinger og billeder som erstatning for virkeligheden – hvilket er en passiv forestilling, en flugtmekanisme og et usundt tiltag – og at anvende den aktivt og positivt som en effektiv metode til skabelse i både den indre og den ydre verden. Det afhænger således af, hvordan man anvender forestillingsevnen. Forskellen mellem visualisering og clairvoyance bør også nævnes. Clairvoyance er psykisk modtagelse, hvorimod visualisering er positiv projektion. Clairvoyance er et resultat af passiv modtagelse, og visualisering er altid, eller burde være, skabelse ved hjælp af viljen. Visualisering bør lige som andre typer af “indre aktivitet” kombineres med de andre metoder og teknikker, der er blevet beskrevet. Dette beskrives nærmere i efterfølgende instruktioner om invokation og skabende meditation.

Sådan kan du komme videre

Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv

Læs også artiklen Psykosyntese en integral psykologi og biografien om Roberto Assagioli

Læs introartiklen om energipsykologi

Læs introartiklen om integral meditation