Table of content
Det er muligt at forvandle seksualdriften til højere skabende formål, hvis det af forskellige årsager ikke er muligt at udtrykke den naturligt. Roberto Assagioli går i denne artikel tæt på seksualiteten.
Menneskehedens fremtid afhænger af psykologien. Jeg vil give et aktuelt eksempel, problemet der vedrører de aggressive drifter og forhindringen af krig. Historien har bevist at alle andre midler, alle juridiske midler, traktater og aftaler virkede ikke, og virker ikke. Vi må gå til roden. Og ved roden finder vi de aggressive drifter forbundet med selvhævdelse og de deraf følgende konflikter, som opstår i alle grupper. Derfor eksisterer der i psykologien og specielt inden for psykosyntesen princippet om forædling af energier. På den måde kan de instinktive psykologiske energier forædles og anvendes direkte og kanaliseres ud i andre konstruktive formål. Jeg har skrevet om dette emne i min artikel: Forvandling og sublimering af seksualdriften. -Roberto Assagioli; I et interview med Beverly Besmer
Af Roberto Assagioli; oversat af Bent Christensen
Roberto Assagioli
Problemet med sex; problemet med hvordan man på en fornuftig og konstruktiv måde forholder sig til de seksuelle drifter, har været en udfordring for menneskeheden lige siden civilisationens begyndelse. Af forskellige årsager er dette problem nu blevet mere aktuelt og tvingende, og offentlighedens opmærksomhed omkring sex er blevet mere udtalt – for nu at bruge en gængs frase kan man sige, at menneskeheden er blevet udtalt sexfikseret.
Kriserne i forholdet mellem de to køn er ikke isolerede tilfælde, men er fremtrædende aspekter og udgør en del af de generelle kriser. På en dybtliggende måde kan denne form for krise påvirke selve grundlaget for den eksisterende civilisation.
Gamle normer i forfald
Autoriteten bag de religiøse og moralske principper, som vores civilisation var baseret på, samt de regler og skikke der tidligere blev betragtet som naturlige, og som blev accepterede (selv om de ikke altid blev fulgt til punkt og prikke) har i dag mistet eller er hastigt ved at miste deres betydning og deres bindende og regulerende magt. Ungdommen gør ofte og til tider voldsomme oprør mod dem. Hovedårsagen til krisen har været, at mens den religiøse hengivenhed og den betingelsesløse accept af tidligere tiders teologiske og moralske opfattelser hastigt er ved at miste deres greb om menneskene, har de ældre og mere stive ortodokse religiøse retninger gennem ren og skær autoritet forsøgt at styrke de strenge regler med fordømmelse og forbud baseret på de teologiske og moralske grundsætninger.
Inden for det seksuelle område herskede der således i fortiden en holdning, som fik menigmand til at betragte de biologiske instinkter og de menneskelige passioner som noget dårligt og urent. Den almindelige holdning var derfor, at seksualområdet skulle undertrykkes, bortset fra når seksualdriften på en tilfredsstillende måde kunne retfærdiggøres gennem et lovformeligt ægteskab. Hele området med sex blev betragtet som noget urent, og voksne mennesker forsøgte at holde ungdommen i uvidenhed herom så længe som muligt.
Oprør mod undertrykkelse af seksualiteten
Svækkelsen af den religiøse påvirkning, der lå bag denne holdning, og en erkendelse af de skadelige virkninger på helbred og karakter der opstod som følge af undertrykkelsen, fremprovokerede forskellige oprørsbevægelser. Der opstod først ”tilbage til naturen”, hvis fortalere var Rousseau og hans tilhængere. Herefter glorificerede den romantiske bevægelse følelserne i romantikken. Senere genopvækkedes de hedonistiske og æstetiske ideer fra det gamle Grækenland og renæssancen efterfulgt af bølgen om filosofisk og praktisk materialisme og den individuelle modstand mod samfundet og dets normer, sådan som det er gengivet af Ibsen.
I det moderne samfund har påvirkningerne fra Freud og hans tilhængere gennem den psykoanalytiske bevægelse måske været endnu vigtigere, for de betonede de psykopatologiske virkninger som følge af seksuel undertrykkelse. Alt dette medvirkede til at fostre og retfærdiggøre en ukontrolleret tilfredsstillelse af alle drifter og impulser – til at åbne op for enhver passion og til at følge enhver grille eller indfald.
Den seksuelle frigørelse skabte ikke lykke
Men resultatet af denne ”frigørelse” skabte ikke den forventede tilfredsstillelse og lykke. Selv om den eliminerede nogle af de tilbagefald til tidligere tiders strenge holdning og de deraf følgende lidelser, skabte den andre komplikationer, konflikter og lidelser. Tilhængerne af den ukontrollerede seksuelle udtryksmåde opdagede og opdager stadig, at overdrivelser nødvendigvis efterfølges af udmattelse og væmmelse; at seksuelle drifter og passioner, selv når de ikke kontrolleres af moralske overvejelser, ikke altid kan skabe tilfredsstillelse på grund af mangel på egnede partnere. Desuden kom forskellige drifter ofte i indbyrdes konflikt således, at en hengivelse til én drift krævede et forbud mod en anden. Således har en ubesindig eftergivelse af den seksuelle drift for eksempel en tilbøjelighed til at støde sammen med selvopholdelsesdriften og skabe konflikt mellem for eksempel lyst og frygt for sygdom. Desuden kan en overdreven følelse af selvhævdelse komme i konflikt med sociale sæder og skikke og en efterfølgende frygt for de risici, der er involveret.
En mangel på enhver form for faste vejledende principper og værdinormer, gør individet usikkert og frarøver ham hans selvtillid og gør ham alt for modtagelig for andre menneskers og ydre omstændigheders indflydelser. Desuden lader det sig ikke gøre, at eliminere etiske og spirituelle principper eller aspirationer så let, som mange synes at mene. De forbliver i det ubevidste på grund af arvelige og miljømæssige påvirkninger, og findes også latente i menneskets sande spirituelle væsen. Hvis de bliver overtrådt, fremkalder de bevidste eller ubevidste protester og skaber efterfølgende stærke indre konflikter.
For klarhedens skyld er situationsbilledet blevet groft forenklet. I virkeligheden befinder vi os i en overgangsperiode med forvirring og krydsende strømninger. Visse steder og i visse grupper overlever de gamle forhold, hvor gamle opfattelser og metoder stadig bliver håndhævet. Andre steder opstår der voldsomme reaktioner og konflikter mellem generationerne. I de mere oplyste og fremskredne kredse har man forstået reaktionens overdrivende væsen, og der gøres forsøg på at finde passende afbalancerede synspunkter og fornuftige og velfunderede metoder.
Det er åbenlyst, at ingen af de to ekstreme holdninger kan give et tilfredsstillende resultat. Man kunne forestille sig, at et kompromis mellem de to kunne være vejen ud af dødvandet, men selv om en sådan fornuftig fremgangsmåde kunne afværge de værste resultater af ekstremerne, tyder erfaringen dog på, at metoden generelt set ikke kan betragtes som en tilfredsstillende løsning.
Seksualdriftens forvandling
Der findes imidlertid en anden løsning, en mere dynamisk og konstruktiv måde til at håndtere problemet på. Den er baseret på og nyder godt af en fundamental egenskab ved de biologiske og psykologiske energier, nemlig muligheden for at transformere eller forvandle disse – en mulighed, der findes i forbindelse med alle former for energier.
Processens sande natur er ikke særligt kendt, men sådan er det med alle ”sandheder.” Vi kan for eksempel ikke påstå, at vi har forstået elektricitetens sande natur; men vi véd nok om dens manifestationer og love til at kunne regulere dem, og til at vi kan gøre brug af elektriciteten på mange og ofte komplicerede måder som for eksempel inden for elektronikkens område. Det samme gør sig gældende inden for det psykologiske område. Vi behøver ikke at kende de psykologiske energiers ultimative sammensætninger og forvandlende egenskaber for i stigende grad at kunne anvende dem gennem en voksende viden om de love, der styrer dem, og finde passende og effektive metoder der er baseret på disse love. Vi kan derfor tillidsfuldt fortsætte med vores undersøgelser af disse metoder, for at der kan skabes konstruktive anvendelsesmuligheder af de for stærke eller overdrevne seksuelle drifter. Dette er for eksempel meget værdifuldt ved afbalanceringen af den seksuelle appetit mellem mand og kvinde i ægteskabet, eller hvor der skal foretages afpasninger til situationer, hvor normale seksuelle forbindelser ikke er mulige.
Holdningsændringer til seksualitet
Den første regel er at tilegne sig en objektiv holdning til sex; fri for de traditionelle reaktioner så som frygt, snerpethed og fordømmelse såvel som enhver forherligelse og glamourisering – ofte kunstfærdigt udtrykt sådan som vi oplever det i vores tid.
Den seksuelle drift er som alle andre drifter i sig selv hverken ”god” eller ”dårlig”. Der er tale om en biologisk funktion, der ikke er umoralsk, men præmoralsk. Den har en stor betydning, da den sikrer overlevelsen for dyr og mennesker. Hos dyrene er den underlagt en naturlig cyklisk selvregulering. Hos den civiliserede menneskehed er den blevet kompliceret på grund af dens nære forbindelse med psykologiske funktioner, så som emotioner og forestillingsevne samt med sociale og etiske faktorer, der dels har overbetonet eller forbudt driften. Den objektive videnskabelige holdning over for seksualdriften bør derfor være dobbelt. På den ene side bør vi fjerne den frygt og fordømmelse, der bevirker, at driften fortrænges til det ubevidste , hvilket psykoanalysen har påvist. På den anden side bør vi udvise en rolig, men fast kontrol efterfulgt af en aktiv forvandlingsproces i de tilfælde, hvor driftens naturlige udtryksform ikke er ønsket.
Processen med psykologisk forvandling og sublimering er symbolsk indikeret – om end på obskure, dunkle eller uforståelige måder – i alkymisternes skriverier (Jung, 9b). Andre henvisninger kan findes blandt forfattere af tekster vedrørende askese og mysticisme, så som Evelyn Underhill. I den moderne behandling af emnet finder vi følgende betydningsfulde udtalelse af Freud: ”Elementerne i de seksuelle instinkter er karakteriseret ved en evne til sublimering, til at ændre deres seksuelle mål til et andet og mere socialt værdigt mål. De højeste og største resultater i vores kultur skyldes måske derfor summen af de totale energier, der virker igennem vore psykologiske produktioner.”(Freud: Ueber Psychoanalyse, Leipzig und Wien, Deutike, 1910, side 61-62) (fodnote 1.). Denne udtalelse er vigtig, for her påviser Freud vildfarelsen i at betragte seksualitetens fysiske og instinktive aspekter som noget adskilt og uafhængigt i forhold til seksualitetens emotionelle og andre psykologiske aspekter.
Denne vildfarelse bliver begået af visse undersøgere, der nærer en materialistisk tilbøjelighed. En sådan ren og slet biologisk betragtning er helt ensidig, og selv om disse undersøgere har samlet store bunker med bevismateriale, vil en afvisning af den vitale forbindelse til seksualitetens psykologiske aspekter, der er en del af det sande menneske, forvanske de konklusioner, der drages ud fra materialet. James Hinton bemærkede vittigt for over et halvt århundrede siden, at hvis man udelukkende forholdt sig til den seksuelle kærligheds fysiske udtryksform, da ville det være, som hvis man under opførelsen af en koncert af Sarasta, tænkte på, at der blev anvendt kattetarme og hår fra hestens hale til at fremstille violinstrenge og strenge på violinbuen. (Ellis, 6).
I vort forsøg på at definere seksualitetens natur, finder vi tre hovedområder:
1. Et seksuelt aspekt: fysisk glæde;
2. Et emotionelt aspekt: forening med et andet menneske;
3. Et skabende aspekt: fødslen af en ny skabning.
Denne opdeling gør ikke krav på at være videnskabelig korrekt, men udgør en praktisk hjælp i forvandlingsprocessen. Hvert af de omtalte aspekter kan omformes eller sublimeres i henhold til dets egen særlige karakter.
Den lodrette forvandling
Forvandlingerne kan endvidere finde sted i to retninger. Den første er den ”lodrette” eller indadvendte retning. Mange tilfælde med denne form for sublimering præsenteres gennem mystikernes liv og skriftlige værker fra alle tider, steder og religioner. Deres selvbiografier er spækket med de mest interessante tilfælde i forbindelse med denne proces, dens kriser og omskiftelser. Lidelserne meddeles i detaljer, og også glæderne, der er belønning for den skabte stresspåvirkning og pine, meddeles i enkeltheder. Alle taler de om den ”lyksalighed”, de oplever – men som de dog betragter som en mulig hindring, hvis man bliver tiltrukket heraf. Man kan også opleve de forskellige trin, der fører fra den menneskelige kærlighed frem til en kærlighed til et højere væsen, så som Kristus eller Gud selv. Dette er sublimeringen af det emotionelle aspekt. Man stræber efter en forening med den indre Kristus, og nogle af mystikerne omtaler dette som et ”mystisk giftermål.” I psykologiske vendinger kunne man sige, at målet for spirituel syntese er foreningen mellem personligheden og det spirituelle Selv, hvor personligheden repræsenterer den negative, feminine pol og det spirituelle Selv den positive, mandlige pol. Denne polaritet er en realitet og ikke blot en symbolsk overføring af en biologisk kendsgerning. Disse er nogle af de fundamentale aspekter i tilknytning til polariteten mellem ånd og stof og afspejler sig så at sige som ånd og stof på det psyko-spirituelle niveau samtidig med, at de udtrykker sig som en seksuel polaritet på det fysiske niveau.
Lad os gøre holdt her et øjeblik for at fjerne visse forvirringer og misforståelser, der kan opstå. Selv om forvandlingsprocessen og sublimeringen ofte kan observeres, må man ikke heraf slutte, at al spirituel kærlighed ”blot” er resultatet af sublimeret seksualitet, at det er muligt at ”bortforklare” en højere psykologisk eller spirituel manifestation ved at henføre dens oprindelse til biologiske udspring eller drivkræfter. Selv om der finder mange mennesker, som har et normalt seksualliv, det at skabe en familie m.m., samtidig med at de har enestående mystiske oplevelser, kan mystikkens sande natur ikke, selv om visse forskere har fastholdt dette, blot betragtes som et produkt eller sideprodukt af seksualiteten.
Det spirituelle liv og bevidstheden tilhører et afgrænset psykologisk niveau og har egenskaber, der er specifikke, og som ikke er afledt andre steder fra. De omformede nedefra kommende energier når op til dette niveau og tilfører yderligere vitalitet og ”varme”, men de hverken skaber eller forklarer det højere liv. Det skabende aspekt kan sublimeres i denne ”vertikale eller lodrette” retning gennem dannelsen af en ny regenereret personlighed. Væksten af det ”indre menneske” gør krav på disse skabende energier, og i henhold til det omfang, som individet bruger dem, vil nye sfærer med handlinger af stigende storhed åbne sig for ham.
Den horisontale forvandling
Den anden retning i processen er den ”horisontale” eller udadvendte retning. Her oplever vi også tre former for forvandling, der korresponderer til de tre aspekter eller hovedområder. Frem for at være en faktisk forvandling består den første i at skabe andre glæder for de seksuelle sanser, hvilket strækker sig lige fra den enkle glæde over maden og glæden over kontakt med naturen til æstetiske glæder gennem pleje af skønhedsoplevelser via synet og hørelsen. Den anden form består i en forøgelse eller udvidelse af kærlighed, så den omfatter et stigende antal mennesker. Den tredje form skaber eller fremkalder kunstneriske og intellektuelle aktiviteter.
Når den fysiske, seksuelle udtryksform for den menneskelige kærlighed af en eller anden grund er blokeret, kan dens emotionelle eller følelsesmæssige manifestationer blive forstærket og nå et højere idealniveau, ”platonisk” kærlighed. Ydermere opstår der mellem mennesker i harmonisk ægteskaber, og uafhængig af eventuelle forhindringer for det frie og komplette udtryk for kærligheden, en gradvis, normal og spontan forvandlingsproces. I begyndelsen vil det seksuelle og de intense emotionelle manifestationer af kærligheden være fremherskende, men som årene går, afkøles dette passionerede aspekt og omdannes til ømme og blide følelser, en stigende gensidig forståelse og påskønnelse samt et indre fællesskab.
Den kærlighedsenergi, der stammer fra seksuel sublimering, kan og vil ekspandere udover kærligheden til ét individ. Den ekspanderer i koncentriske cirkler eller sfærer og omslutter stadig større grupper af mennesker. I form af medfølelse strømmer den ud over dem, der lider, hvorefter den undergår en yderligere forvandling og bliver en motiverende kraft tilknyttet sociale og filantropiske handlinger. Sublimeret kærlighedsenergi kan også udtrykkes som kammeratskab og venskab med dem, hvormed vi har fælles forståelsesgrundlag, mål og aktivitet. Energien kan nå yderligere ud og udstråle som broderlig kærlighed i forhold til alle mennesker og over for alt levende.
Forvandling gennem kunst
Den tredje form for forvandling af de seksuelle energier finder sted i skabende aktiviteter af kunstnerisk eller intellektuel beskaffenhed. Følgende udtalelse af en stor filosof, Arthur Schopenhauer, understreger kraftigt dette synspunkt:
”På de dage og de tidspunkter, hvor tendensen til vellyst er stærkere… har de højere spirituelle energier også en tilbøjelige til at blive vækket på en stærkere måde… De er inaktive, når menneskets bevidsthed er udmattet af begær, men gennem effektive anstrengelser kan deres retning ændres og den menneskelige bevidsthed blive optaget af de højeste aktiviteter i sindet i stedet for af de lavere og pinagtige former for begær.”
Det viser sig, at der er en dyb lighed mellem seksuel energi og de skabende energier, der opererer på andre niveauer hos mennesket. Kunstneriske frembringelser byder på en særlig egnet kanal for sublimering, og der findes mange tilfælde herpå blandt de store kunstnere, forfattere og komponister. Et fremtrædende eksempel herpå finder vi hos Richard Wagner. Som man måske véd, var han på et tidspunkt lidenskabeligt forelsket i en gift kvinde, Mathilde Wesendonck, som han gav musiktimer, og hos hvem han fandt den forståelse for sit geni, som han savnede hos sin første hustru, Minna. Efter en kort tid, besluttede de sig for at give afkald på fuldbyrdelsen af deres kærlighed, og Wagner forlod Zurich og rejste, eller rettere flygtede, til Venedig. I begyndelsen ansporede hans desperate sindsstemning ham til at begå selvmord, men snart besindede han sig og satte sig og skrev både librettoen og musikken til Tristan og Isolde; og i en tilstand af skabende raseri fuldendte han operaen i løbet af få måneder. I denne periode skrev han mange breve til Mathilde og skrev en dagbog beregnet for hende. Dagbogen og brevene blev offentliggjort efter hans død, og her kan man klart spore den gradvise afkøling af hans lidenskab, og den kom i stedet for til udtryk gennem poesien og musikken i hans opera. Ved færdiggørelsen af værket var han så upartisk og objektiv, at han skrev til Mathilde i en ret lunken og meget lettere sindsstemning, og han aflagde hende endda et besøg ud fra rent venskabelige hensigter. At Wagner var klar over denne sublimeringsproces og bevidst søgte at nære den fremgår klart af et brev, som han skrev til Liszt: ”Da jeg i mit liv aldrig har nydt kærlighedens sande lykke, ønsker jeg at rejse et monument over denne smukkeste af alle drømme, hvor denne kærlighed skal nyde fuld retfærdighed fra begyndelsen til slutningen. Jeg planlægger en ’Tristan og Isolde’.”
Metoder til forvandling
Forvandling og sublimering er en proces, der enten kan finde sted spontant eller som kan fremskyndes og udvikles bevidst. I sidste tilfælde er der rigeligt med spillerum for en effektiv anvendelse af facts og love, der er konstateret og genopdaget af den moderne dynamiske psykologi samt for anvendelsen af aktive teknikker baseret på disse. Her er nogle praktiske metoder til sådanne anvendelser:
1. En fast kontrol af driften, der skal forvandles, hvor man imidlertid må udvise omhu for at undgå enhver form for fordømmelse eller frygt, da dette kan resultere i en undertrykkelse af driften til det ubevidste . En ikke-fordømmelse af driften som sådan betyder ikke en manglende forståelse for ens vigtige ansvar for følgerne, både individuelt og socialt, når driften ikke er reguleret. Kontrol over driften kan understøttes ved hjælp af enkle fysiske midler så som frisk muskelaktivitet og rytmisk åndedræt, men den mest effektive og på samme tid højere metode til at kontrollere såvel de seksuelle som de aggressive drifter er at acceptere og erkende, at hvert menneske er et ”du”, der må respekteres og ikke et ”objekt” eller en ”ting” til tilfredsstillelse af ens fornøjelser, eller et ”det” der skal domineres og udnyttes. Nødvendigheden af et sådant grundlæggende ”ret forhold” til vore medmennesker samt vores pligt til at forstå dette, har været overbevisende forklaret og betonet af Martin Buber (2).
2. Den aktive frigørelse, udvikling og udfoldelse af de forskellige aspekter af den personlige og spirituel kærlighed – det være sig kærlighed til ens ægtefælle, kærlighed til andre begyndende med de nærmeste og som udvider sig til at omfatte et stigende antal mennesker i stadig større cirkler og ”opad” mod Gud og det højeste. Der bør lægges vægt på kærlighedens udfoldelse gennem forståelse, samarbejde, altruistiske og humanitære aktiviteter.
3. Den bevidste projektion af ens interesse, aspiration og entusiasme mod et skabende arbejde, hvor alle ens energier kan komme i anvendelse. Forskellige teknikker til fremme af kreative udtryksmuligheder kan anvendes til dette formål, så som tegning, skrivning, bevægelser m.m. (Assagioli ,1).
4. Brugen af symboler. Symboler udøver bevidst og ubevidst en stærk tiltrækkende kraft på alle vore energier, og nærer i særlig grad forvandlingsprocessen. Jung er i sin Contributions to Analytical Psychology (9) gået så langt som til at udtale: ”Symbolet er det psykologiske maskineri, der forvandler energi.” Der findes en stor variation af symboler, som har en anagogisk (opløftende) virkning, der kan bringes til at understøtte den proces. Her udgør de menneskelige forbilleder eller ”modeller” en betydningsfuld gruppe. To typer af disse idealmodeller, der er forskellige og på en måde modsatte, er egnede til henholdsvis mænd og kvinder. En mand kan visualisere en helt eller et menneskeligt-guddommeligt væsen, så som Kristus, eller han kan bruge billedet af idealkvinden som Dantes Beatrice eller Madonna. Omvendt kan en kvinde som model vælge den højeste form for kvindelighed, som hendes forestillingsevne kan mønstre eller et billede af idealmennesket. Påvirkningen fra sådanne ”billeder” udtrykkes på smukkeste måde i den indiske talemåde: ”Ganges (den hellige flod) renser det sete og rørte, men de hellige renser når de blot erindres.”
Et enkelt og effektivt symbol er lotusblomsten, der forvandler dammens mudder og vand til en smuk og fin blomsterform med smukt farvede kronblade. Det gør den via sin egen iboende vitalitet og den livgivende energi fra solens stråler. Desoille har i sine terapeutiske metoder med guidede dagdrømme (4a) gjort brug af symbolske bevægelser opad for at fremme sublimering og forvandling.
Kretschmer (10) har opsummeret forskellige forestillingsteknikker, der kan anvendes til at skabe denne sublimeringsproces. Andre anagogiske symboler kan fremstilles spontant i drømme og ved frihåndstegning. Jung og hans tilhængere (E. Harding (8), F. Wickes (13) og andre) har foretaget omfattende studier af anvendelser af symbolerne.
5. Nære psykologiske forbindelser med individer eller grupper, der har indset, eller som kæmper for at forstå det samme mål. Ligesom der findes kemiske katalysatorer, således er der også ”menneskelige katalysatorer,” hvis påvirkning, udstråling samt den ”atmosfære” de skaber, i stort omfang letter de psykologiske forvandlinger.
Det betydningsfulde og værdifulde i forbindelse med forvandling og sublimering – ikke blot af de seksuelle energier, men også af alle andre drifter – burde være mere kendt og værdsat, og metoderne til at få disse ting sat i funktion burde i langt større omfang blive anvendt inden for psykoterapien, uddannelse og selvaktualisering . Processen med forvandling og sublimering kan sammenlignes med reguleringen af vandet i en stor flod, hvilket skal forhindre gentagne og tilbagevendende katastrofale oversvømmelser eller dannelsen af usunde sumpe eller marskområder langs flodens bredder. Mens en del af vandet får lov til at strømme frit i dets naturlige løb, bliver det tilbageholdte vand omdirigeret via egnede kanaler til passende maskiner og turbiner, der omformer dets energi til elektricitet, der kan anvendes til drivkraft i industrien og til andre formål. På samme måde kan de bevidste eller ubevidste drifter, der skaber så mange individuelle lidelser og sociale forstyrrelser, forvandles til udspring for aktiviteter, der kan have stor menneskelig og åndelig værdi, hvis de kontrolleres rigtigt og bliver kanaliseret på den rigtige måde.
Fodnote 1.: Mange andre psykologer har erkendt sublimeringsprocessen og har forholdt sig til den mere eller mindre omfattende. Blandt disse psykologer er Havelock Ellis (5), McDougall (11) og Hadfield (7). En komplet oversigt med mange citater og bibliografiske henvisninger er blevet fremstillet af J. Trevor Davies i hans bog Sublimation (1947) (3).De teoretiske problemer og forskellen i holdninger, der vækkes af emnets karakter, forhindrer ikke – i dette eller i andre tilfælde – en effektiv anvendelse af den psykologiske forvandlingsproces.
Reference
1. Assagioli , R.:”Creative Expression in Education,” American Journal of Education, 1963, no.1.
2. Buber, M.: I am Thou, New York, Scriners, 1958.
3. Davies, J. Trevor: Sublimation, London, Allen & Unwin, 1947. New York, Macmillan, 1948.
4. Desoille, R.: Exploration de l’affectivé subconsciente par la méthode du réve éveillé. Sublimation et acquisitions psychologiques, Paris, D’Artrey, 1938.
4a. Desoille, T.: Le Revé évillé en psychothérapie, Paris, Presses Universitaires de France, 1945.
5. Ellis, H.: Little Essays of Love and Virtue, New York, Doubleday, 1962
6. Ellis, Mrs,H.: Three Modern Seers: Hinton, Nietizche and Carpenter, London, Stanley, 1910.
7. Hadfield, J. A.: Psychology and Morals, London, Methuen, 1923. New York, McBride, 1925.
8. Harding, M. E.: Psychic Energy: It’s Source and its Goal, New York, Pantheon Books, 1947.
9. Jung, C. G.: Contributions to Analytical Psychology, New York, Harcourt Brace, 1928.
9a. Jung, C. G.: The Integration of the Personality, London, Kegan Paul, Trench Trubner, 1940. New York, Farrar & Rinehart, 1939.
9b. Jung, C. G.: Psychology and Alchemy collected Works, vol. 12, London, Kegan Paul, 1953. New York, Pantheon, 1953.
10. Kretschmer, Jr., W.: Meditative Techniques in Psychotherapy (oversat af Wm. Swartley), New York, Psychosyntesis Res. Found., 1959.
11. McDougall, W.: The energies of Men, London, Methuen, 1932. New York, Scribner, 1933.
12. Sorokin, P. A.: The Ways and Power of Love (Types, Factors and Techniques of Moral Transformation), Boston, Beacon Press, 1954.
13. Wickes, F. G.: The Inner World of Man, London, Methuen, 1959. New York, H. Holt, 1948.
Sådan kan du komme videre
Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv
Læs også artiklen Psykosyntese en integral psykologi
Tusind tak for at du gør det muligt, for mig og andre, at kunne finde en forklaring på nogle af livets mysterier.
De bedste hilsener
Annelise
Tak Annelise 🙂