Retningslinier for psykosyntese uddannelse, af Roberto Assagioli

Roberto Assagioli definerer i denne korte udtalelse de særlige elementer der kendetegner psykosyntesen og som bør indgå i enhver træning i psykosyntese.

Af Roberto Assagioli; Oversat af Kenneth Sørensen

1. At modtage træning i psykosyntese betyder, at man begynder at lære om psykosyntesen og eksperimenterer med den på sig selv for senere at kunne hjælpe andre med at anvende den på sig selv. Før man er i stand til at kommunikere psykosyntesen til andre må vi først have eksperimenteret dybt med den selv. Intellektuel viden er ikke tilstrækkelig. Enhver af teknikkerne må være afprøvet over længere tid på sig selv. Kun på den måde kommer vi i en position, hvor vi kan kommunikere den videre med autoritet.

2. Selvom psykosyntesen tilbydes som en syntese af forskellige terapier og uddannelsesmæssige tilnærmelser, så er det vigtigt at huske, at den har sin egen originale og centrale essens. Det er det for at undgå en udvandet eller forvrænget version eller en der overbetoner de andre skolers begreber og tendenser. Der eksisterer visse fundamentale træk og en uddybning af disse begreber, den dybe erfaring og forståelse af disse, er central og helt uundværlig i enhver psykosyntese træning. Det er oplevelsen af:

Disidentifikation

Det personlige selv

Viljen , den gode, stærke og intelligente

Ideal modellen

Syntese (i dens forskellige aspekter)

Det overbevidste

Det transpersonlige Selv

(I langt de fleste tilfælde er det ikke muligt at have en fuldkommen oplevelse af dette, men det er godt at have en teoretisk viden om dets karakteristika og en erfaringen af dets vejledning).

3. Der er forskellige niveauer af mening knyttet til hver af disse oplevelser, men ingen af dem bliver nogensinde nøje afgrænsede eller fuldendte. En videreførelse af ens træning vil på den anden side altid afsløre nye og flere interessante aspekter, der binder oplevelserne sammen. Det betyder, at hver oplevelse ikke er isoleret men vil indbefatte andre. Derfor er det urealistisk at tale om at ”have forstået eller ikke forstået”. Forståelsen er altid partiel og tro på, at man har forstået det hele indikere en mangel på forståelse. Det er nemlig tale om en gradvis proces.

4. De forudgående punkter viser tydeligt, at den bedste holdning man kan indtage er en kombination af ydmyghed, tålmodighed og eksperimentering. Den er på samme tid også mere realistisk, ærlig og effektiv i forhold til at opnå hurtige fremskridt i psykosyntese træningen.

5. Psykosyntesen er ikke identificeret med en teknik eller praksis. På trods af den kendsgerning at man ofte i gruppesammenhænge benytter sig af guidede forestillinger og visualiseringsøvelser, kan psykosyntesen under ingen omstændigheder koges ned til disse teknikker.

6. Man kan kende alle de vigtigste punkter uden at have opfattet psykosyntesens ånd. Virkelig træning indebærer såvel ovenstående faktorer som en intuitiv forståelse af psykosyntesens ånd og en sund teknisk viden.

Psykosyntesen opererer indenfor fem hovedområder:

Det terapeutiske; terapeut/klient relationer.

Personlig integration og aktualisering; realisering af egne potentialer.

Uddannelse , det vil sige den psykosyntese der skabes af forældre og undervisere i uddannelsessystemet på alle niveauer.

Det interpersonelle; ægteskab, par etc.

Det sociale; rette sociale relationer indenfor grupper og mellem grupper.

Vi kan hver især vælge et specifikt arbejdsområde at specialisere os indenfor. Men at være bekendt med de andre områder er værdifuldt siden de alle er forbundet med hinanden. Men da selvaktualisering og integration er hjertet i psykosyntesen da er et grundig kendskab til dette område nødvendig for alle, der virker inden for de andre områder.

7. Opnåelsen af en vis grad af mental polarisering er et krav for at blive en psykosyntetiker. Det betyder ikke, at sindet skal udvikles og følelserne undertrykkes eller ignoreres. Tværtimod betyder det at sindet skal kultiveres og ikke kun følelserne, således at man opnår et personligt tyngdepunkt der udgør et center, hvor der hersker en slags afbalanceret og kærlighedsfyldt fornuft – i den videste og dybeste betydning af ordet, i stedet for en ukontrolleret emotionalitet.

8. Psykosyntesetræning har ikke nogen ende. På et tidspunkt erstattes den træning man modtager af andre med en selvtræning. Denne selvtræning i psykosyntese stopper aldrig. Psykosyntesen er et åbent system, der aldrig ender men kun har midlertidige stoppesteder.

9. Først når man har modtaget en grundig træning (og det vurderes af den der måtte lede træningen) er det vist selv at påbegynde et professionelt engagement med individer eller grupper. Den tid det måtte kræve er umuligt at forudsige, da der er så mange variabler involveret.

10. Da træningen er uendelig er det vist at tilpasse såvel længden og intensiteten af den træning der modtages af en psykosyntese vejleder. Med intensitet menes det antal sessioner der modtages om måneden.

11. Da vi hver især kun kan være et delvist udtryk for ”psykosyntese”, er det tilrådeligt at opnå erfaring med psykosyntese gennem forskellige psykosyntetikeres metoder og personligheder.

12. Som enhver anden træning, kan psykosyntese træningen efter en periode blive udvandet eller forvrænget, specielt når den ikke aktivt opretholdes og fortsættes. Derfor kan det betale sig at gennemgå en genopfriskende træning nu og da.

Sådan kan du komme videre

Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv

Læs også artiklen Psykosyntese en integral psykologi og biografien om Roberto Assagioli

Læs introartiklen om integral meditation