De Syv Psykosyntese Typer i ledelsesmæssigt perspektiv

En kort introduktion til psykosyntesens syv typer i et ledelsesmæssigt perspektiv. Forfatteren beskriver viljestypen, kærlighedstypen, den aktive-praktiske type osv.

Introduktion
Artiklen tager udgangpunkt i Roberto Assagiolis Psykosyntesens typologi , der er oversat til dansk og er en god introduktion til den bog. Når forfatteren beskriver typernes fysiske, følelsesmæssige og mentale udtryk, så henviser han til den ide, at de syv typer kan præge henholdsvis kroppen, følelserne og tankerne. På den måde kan vi være præget af flere typer på samme tid, men hvor nogen er sekundære og andre primære. Assagioli beskriver endvidere den højere type der udgår fra Selvet i hans bog. (KS).

Af John W. Cullen, Ph.D., Oversat af Hans Ole Pedersen

Viljestypen

Viljestypen kendetegnes ved at være tiltrukket af magt. Denne type ses sandsynligvis oftest som den ”robuste individualist” både af andre mennesker og af sig selv. Idealet for dem handler om individets vækst i organisationen og individets mulighed for succes.
På det fysiske niveau er denne type kendt for omgående og beslutsom handling, mod samt styrke og behov for at erobre, regere og dominere. De har tendens til at være meget konkurrenceprægede, og vil derfor naturligt foretrække kapitalistiske organisationer, hvor konkurrencelyst bliver belønnet. Uheldigvis fører sådanne tendenser ofte til vold og ødelæggelsestrang. Selvom disse egenskaber ikke altid er dårlige, er de mildest talt meget forstyrrende og uproduktive i virksomheden.

Emotionelt er viljestyper introverte, og ønsker ikke at udtrykke sig eller åbne sig for nogen form for kritik. For det meste undertrykkes ethvert tegn på at vise følelser, og viljestypen går endda så vidt, at han betragter følelser som farlige, forhindringer for deres generelle succes. Mennesker, som er stærke viljestyper, vil desuden kun have lidt forståelse for andres følelser, de kan let såre andre mennesker uden at vide af det, og har kun lille empati i forhold til virksomheden. Møder og andre virksomhedssammenkomster betragtes som forum for en mulig forfremmelse, eller også som et kedsommeligt tidsspilde, hvis der ikke er den slags muligheder. Når følelserne er indblandet for viljestypen, vil de have tendens til utålmodighed, aggressioner og uberettiget irritation. Da de savner følelse for sig selv og mangler omtanke for andre, er denne type velegnet til at udføre bedrifter af heroiske dimensioner, idet de ikke er bange for noget og er i stand til at ofre sig selv for den rigtige sag. Således passer denne type godt til lederroller i store organisationer og selskaber, og ligger ikke under for ”analyselammelse”.

Mentalt har viljestypen klart udsyn, ufarvet og uforvrænget af følelser. De er derfor i stand til at tage objektive forretningsmæssige beslutninger, også selvom de kan have en afgjort egeninteresse deri. De har også stor udholdenhed og udstråler stor koncentrationsevne. Da viljestyper er meget stolte af deres overlegenhed på et givet område, udtrykker de ofte deres stridslyst ved deres forkærlighed for at kritisere og argumentere. Dette er en af de væsentligste mangler i viljestypens organisatoriske effektivitet, da deres hang til kritik ofte udvikles til det ekstreme. Dette i forbindelse med magt og autoritet giver en stor risiko for at gøre fortræd og ødelægge.

Viljestyper er ikke interesserede i psykologi, hverken hos andre eller hos sig selv for den sags skyld, og kan derved være tilbøjelige til at møde lidelse i deres forhold. Netop de egenskaber, der giver dem succes i forretningslivet vil være årsag til en masse kvaler i deres personlige relationer (både på jobbet og udenfor). Det er egenskaber som selvoptagethed, emotionel isolation og ufølsomhed. Med hensyn til forretningssans udviser de imidlertid undertiden forbløffende intuitive evner i form af ”mavefornemmelse”. Dette optræder ofte i erhvervssituationer, hvor der kræves en øjeblikkelig, praktisk løsning, og hvor forretningsmanden trækker på sin erhvervserfaring fra den underbevidste verden.

Som ledere er viljestyper fremragende. Det er mennesker, der har selvtillid og ved at de er ”fødte ledere.” De har gerne stor karismatisk udstråling, er sædvanligvis gode til at tale offentligt og kan således let finde mennesker, der følger dem. Deres ledelsesform går i retning af at være direkte, ligetil, aggressiv og utilnærmelig. De anskuer forretningsproblemer ud fra en magtposition, og forventer helt og holdent at de kan drage fordel af at intimidere andre i organisationen. Andre egenskaber hos viljestypen er: en skarp retfærdighedssans, respekt for lov og orden, selvtillid, indre selvstændighed, en stærk moral, stabilitet, direkte målbevidsthed, generøsitet, utålmodighed med detaljer og upartiskhed. Beskæftigelser, der tiltrækker viljestypen, er foruden erhvervsledere, politikere, politibetjente, dommere og professionelle soldater. Eksempler på viljestyper er Adolf Hitler, Richard Nixon, Howard Hughes, J. Paul Getty Jr. og Ronald Reagan.

I virksomheden er det viljestypens opgave at indrette sig og koordinere sig med de andre dele af virksomheden og de andre typer indenfor organisationen. Da typen er markant uafhængig, vil der være tendens til at arbejde ud fra et isoleret perspektiv, og afvise bidrag fra andre. Det er især farligt, når det drejer sig om bidrag af teknisk natur, og organisationens forretningsområde er teknologisk. Derfor bør målet være at samarbejde med andre, frem for at dominere og dirigere andre. Selv om det vil være irriterende og trættende for denne type, vil eftertryk på gruppesamarbejde medvirke til en syntese af gruppens og de individuelle mål. Og selv om gruppebeslutninger kan være længere undervejs end hvad viljestypen er vant til, kan det være en trøst, at de opnåede beslutninger normalt er bedre for virksomheden end de, der træffes af en enkelt person. Selv om det kan virke truende for viljestyper, som leder store organisationer, kan de trøste sig med den kendsgerning, at amerikanske erhvervsorganisationer aldrig vil miste behovet for personer, der kan tage hurtig, beslutsom affære, når det er påkrævet. Viljestypen bliver aldrig overflødig i erhvervslivet.

Kærlighedstypen

Kærlighedstypen er det modsatte af viljestypen i næsten enhver henseende. Hvor viljestypen går efter magt og individualisme i organisationen, kigger kærlighedstypen efter det menneskelige element og yder bedst i gruppesammenhæng. Idealet for kærlighedstypen består i at tage sig af de ansattes velfærd, og at ”menneskeliggøre” gruppens beslutningsprocesser. På det fysiske plan har kærlighedstypen tendens til at besidde materielle ting og kan ofte være optaget af penge og ejendom. Det kan ytre sig i en stærk længsel efter luksusting og dyre materielle værdier. Samtidig er denne type tilbøjelig til at forkæle sig selv og være noget doven og søger at opnå høj komfort. Deres forhold til andre kan være enten varmt og venligt eller koldt og afstandtagende. Det afhænger af personens alder, modenhed og udvikling. Hvor der er tale om en moden kærlighedstype, vil forholdene være varme og de kommer let på bølgelængde med andre. I det tilfælde ses forhold ikke som en trussel. I det modsatte tilfælde vil kærlighedstyper, som måske er blevet såret i tidligere forhold, bygge en mur omkring sig for at forhindre andre i at komme for nær. Kærlighedstypen kan da virke kold og ligeglad, hvilket tilsyneladende ikke stemmer overens med typen.

Kærlighedstypernes emotionelle natur bliver et primært fokus i deres dagligdag. Dette betyder nødvendigvis, at de trækker en stor portion energi fra deres følelser. Derfor er romantisk og lidenskabelig kærlighed yderst vigtig for denne type, hvilket kan føre til forskellige problemer på arbejdspladsen, hvor folk ofte deler følelsesmæssige oplevelser. Det er denne type mennesker, der har mest ud af de workshops om ”mand-kvinde-forhold i erhvervslivet”, der findes for tiden, som hjælper mænd og kvinder til at arbejde harmonisk sammen uden unødvendige komplikationer. På grund af den store intensitet, som kærlighedstypen udviser, føler de stor tilknytning til virksomheden, og den deraf følgende empatiske identificering kan få typen til at opføre sig som om han eller hun var identisk med virksomheden, og tage trusler personligt, hvor det ikke var hensigten. Kærlighedstypen vil normalt afskrive den slags ting som ”særdeles følsomme” for de ansattes behov, eller for organisationen generelt. Et almindeligt scenario, der gentages mange gange i næsten ethvert firma, er den situation hvor kærlighedstypen siger til viljestypen: ”Hvordan kan du gøre sådan noget mod mig? Jeg ville aldrig gøre det mod dig!”, hvortil viljestypen svarer: ”Hvad bliver du så ophidset over?” Denne samtale er kun en af mange, der illustrerer den enorme følelsesmæssige afstand mellem modsatte typers synsvinkler.

Kærlighedstypen udnyttes bedst i virksomheden i stillinger, hvor andre ansatte har brug for rådgivning. Det kunne være personalefunktioner, indkøb, eller administrativt personale. Desuden har denne type på det mentale plan en tilbøjelighed til at samle viden og detaljer, og er således gode til bogføring og finans. Kærlighedstyper som er stærkt polariserede på mentalplanet kan virke kolde og ufølsomme, en tilsyneladende modsætning til deres type. Dette tyder imidlertid normalt på at personen blot tilbringer en stor del af sin tid på mentalplanet. Som regel er kærlighedstyperne meget interesserede i psykologi, og er medfølende og følsomme overfor kollegerne. Hos de kærlighedstyper, som viser egocentriske tilbøjeligheder, kan denne medfølelse let degenerere til selvmedlidenhed, som er en af de væsentligste svagheder ved kærlighedstypen i erhvervssammenhæng.

De mest udviklede kærlighedstyper er meget intuitive, hvilket kan give dem bemærkelsesværdige indsigter. De fleste påvirkninger vil dog blive ved med at være på det emotionelle plan, hvor intuitionen kan være sløret og forvirret. Det er da vigtigt for kærlighedstypen lejlighedsvis at give sig selv plads og omgivelser, hvor forstyrrelser er minimale, og hvor de kan få klare indsigter. Eftersom kærlighedstyper realiserer sig selv gennem forhold, påvirkes de let af andre. I den henseende har de behov for andre menneskers stimulation, og vil normalt arbejde bedre i grupper end alene. De er tilbøjelige til at se alle sider af en sag i deres hang til at omfatte alt, hvilket giver et stort synsfelt, men sommetider også giver mangel på beslutsomhed.

I lederroller har kærlighedstypen mange forhindringer, der skal forceres. Det skyldes deres forkærlighed for at opnå andre menneskers godkendelse. Med andre ord er det yderst vigtigt for kærlighedstypen at andre mennesker synes godt om dem. Det gør det meget svært for dem at opnå en del af de færdigheder, der er nødvendige for gode ledere. For eksempel vil det nødvendigvis være svært for kærlighedstypen at tale offentligt, fordi de da er nødt til at træde frem foran folk, hvor de kan ses. Og så skal de bekymre sig om ikke at lave fejl foran alle de mennesker. Det er en meget stressende tanke for kærlighedstypen. Det ligger for eksempel heller ikke til denne type at overtage mødeledelsen for en gruppe mellemledere (f. eks. gøre sin vilje gældende i en gruppe). Så kærlighedstypen har mange hurdler at overvinde. Hvis forhindringerne imidlertid overvindes, har kærlighedstypen mulighed for at blive fortræffelige ledere, idet de sidder inde med en syntese af medfølelse for gruppen og ønske om at udføre opgaven. De har også evnen til at føre an fra en sand inspireret position, måske i rollen som mægler eller forhandlingsleder.

Kærlighedstypens egenskaber omfatter: klogskab, forståelse, medmenneskelighed, ønske om sammenhold, venskab. Beskæftigelser, hvor de kan udmærke sig er som lærer, sygeplejerske, rådgiver og psykolog.

Kærlighedstypens vigtigste opgave i virksomheden er at frigøre sig fra tilknytning. Derved vil de eliminere elementerne af grådighed og besiddertrang fra deres væsen, og således tillade en indre frihed at komme til udfoldelse med fuld omtanke for andre. Det vil også give kærlighedstypen mulighed for ikke personligt at skulle tage stilling til alt hvad der sker i organisationen. Dette vil tillade dem at arbejde med en vis grad af objektivitet, en egenskab de sædvanligvis har brug for. En anden opgave for kærlighedstypen er at komme af med de svagheder og begrænsninger, der er ved at arbejde indenfor en organisation. I den forbindelse er en stærk vilje nødvendig for at kontrollere virkningerne af en ellers ukontrolleret kærlighed til virksomheden og dens mennesker, hvilket ofte har virkninger af højst kompleks art. Det betyder ikke at en organisation ikke har brug for kærlighedstyper. Behovet for medfølelse i vores virksomhedsstruktur er stort, og det vil det blive ved med at være i mange år fremover. Men at vie sig selv til organisationen må og skal kontrolleres og planlægges indenfor rammerne for begge parter.

Den aktive-praktiske type

Den aktive type er kendetegnet ved intelligent aktivitet og er fremherskende i erhvervslivet. Denne type ses normalt som igangsætteren eller undertiden på mindre udviklede niveauer som praktikeren. Generelt kan denne type i erhvervslivet forbindes med fremstilling og salg af en eller anden fysisk ting. De vil også ganske ofte gøre brug af en eller anden form for værktøj ved starten af et nyt foretagende, så som den nylige eksplosion af højteknologiske virksomheder, der bruger eller fremstiller mikrocomputere. Idealet for denne type går i retning af at skabe et eller andet – en form for organisation, en opfindelse, hvad som helst – hvor der ikke eksisterede noget før.

Denne mennesketype kan være optaget af at tjene penge, det objekt der i sidste ende står for værdi og rigdom. I denne stræben er der en vis lighed med kærlighedstypen. Ved nærmere eftersyn kan man imidlertid se, at der er en vigtig forskel mellem de to typer på dette område. Medens kærlighedstypen eftertragter den luksus, som penge kan købe, tillægger de ikke penge nogen værdi i sig selv, og heller ikke den måde de har fået dem på. Derfor kunne deres kærlighed til luksus lige så vel komme fra en lottogevinst eller en arv, som fra at opbygge en velfungerende virksomhed. Den aktive type er imidlertid interesseret i processen at tjene penge og i den kunstart det er at skabe en formue. Således kan den aktive type typisk spørge hvor meget en person er værd. Det er den aktive types standardmåde til at vurdere hvor stor succes en person har opnået.

På det fysiske plan har aktive typer ofte tendens til at have store evner for at opbygge og reparere ting og sager, fordi de har det godt med deres manuelle evner. Da de er tilbøjelige til at være overordentligt praktiske, er de vedholdende og smarte nok til at se hvordan et emne eller en opfindelse i sidste instans kan udnyttes på markedet. De er også helt sikre i evnen til at håndtere materialer og mennesker, til at kunne vende en situation til deres egen fordel. Da disse situationer optræder omkring dem i den ydre verden, er de ”på tæerne” det meste af tiden, og er meget realistiske i deres betragtninger. Da de mest lever i den ydre verden, er de fleste aktive typer hovedsagelig ekstroverte i deres personlige fremtræden.

Den aktive types emotionelle natur er også ekstrovert i sit udtryk. Således er mennesker af denne type sædvanligvis impulsive og reagerer umiddelbart, og man kan normalt forvente en livlig reaktion. Selv om disse mennesker oftest er meget effektive, har de en tendens til at være forhastede og utålmodige. Det er faktisk meget svært for dem at være velovervejede, og vente på det rette øjeblik eller måske vente på input fra en gruppe. Hvor det gælder følelser og situationer, der kræver følsomhed, kommer denne type ofte til kort. Af den grund har de det ekstremt svært med forhold mellem mennesker, især dem med romantiske undertoner. Samtidig har de simpelthen ikke brug for psykologi, hverken for sig selv eller for andre, men ønsker kun at involvere sig i konkrete og praktiske sager. Med hensyn til jobbet kan de isolere deres følelser ved simpelthen ikke at tage notits af dem, og det vil normalt ikke påvirke deres præstation på jobbet. Ligesom følelsesmæssige situationer vil også situationer, der kræver en æstetisk vurdering, kun give anledning til manglende interesse. Nogle mennesker af den aktive type ejer værdifulde kunstskatte, ikke på grund af deres kunstneriske betydning, men fordi det er smart og højner deres status i samfundet.

På det mentale plan viser denne type et interessant modsætningsforhold. I de fleste tilfælde vil denne type mennesker udvise stor intelligens, være mentalt aktive og opmærksomme og finde gode løsninger på indviklede problemer. Hvis sagen imidlertid bliver for abstrakt, så den mister sin praktiske værdi, vil den aktiv-praktiske type straks miste interessen og vende opmærksomheden mod noget andet. Diskussioner om principper, eller andre emner, som de anser for at være for overfladiske, vil således ikke rumme nogen interesse for dem. Ligeledes vil de normalt være hæmmede i situationer, hvor der kræves en vis grad af intuition . Selv om de af og til udtrykker en ”mavefornemmelse”, der viser sig at være korrekt, er det sjældent mere end en ubevidst betragtning, der kommer af års opsamlet erhvervserfaring. I dette tilfælde er det mere sandsynligt, at indsigten skyldes et adfærdsmønster end resultatet af receptiv eller refleksiv tænkning. Kort sagt er typen sjældent åben for virkelig intuition, noget som han eller hun ville anse for at være helt hen i vejret.

Den aktive type falder generelt i Vilje-undergruppen af typer (dvs. Første, Tredje, Femte og Syvende type), men i mange henseender er denne type uafhængig af alle andre typer. Man kan også se den aktive type som en stærk nummer to type ved alle de andre stærke typer. Det er ikke normalt tilfældet ved de andre typer. I den henseende synes denne type ikke at være nogen trussel for de andre typer, men kan komplementere dem alle. I ledelsessituationer har den aktive type nogle interessante styrker og svagheder. Blandt styrkerne er, at de anerkender behovet for input fra alle andre ansatte. Det er set ud fra det praktiske behov for at få individet til at føle sig inddraget, hvilket bringer os til svaghederne. Denne type har en anmassende tendens til at manipulere. Som regel vil de være meget mere opmærksomme på den organisatoriske proces end for eksempel viljestypen. Deres opmærksomhed vil imidlertid ofte blive brugt til at manipulere processen eller de involverede mennesker for at tilfredsstille deres egne behov. De vil normalt ikke have det godt med store gruppemøder, hvor det er sværere at manipulere, men føler sig bedre tilpas i mindre grupper eller ansigt til ansigt, hvor chancen for at manipulere er større. Andre egenskaber ved den aktive type er: risikovillighed, handlekraft, effektivitet, hurtighed, engagement, hyperaktivitet og interesse for rigdom. Mange erhvervsledere falder i denne kategori, nogle i kombination med viljestypen eller den organiserende type. Foruden erhvervsledere kan denne type findes som advokater, sælgere og agenter. Eksempler på den aktive type er Henry Ford og Steven Jobs.

Opgaven for den tredje type i virksomheden er at fremelske kvaliteterne i de andre typer, særlig kærlighedstypen og den kreativt-kunstneriske type. Det vil hjælpe denne type med at erkende det uhåndgribelige, vigtigheden af psykologiske kvaliteter i erhvervslivet og evnen til at drage fordel af de andre typer i dagligdagen. Det vil også give dem adgang til at kontrollere deres overdrevne hyperaktivitet, og give tid til hvile, afslapning og stilhed. Desuden skal målet om personlig rigdom omsættes til et mere organisationsmæssigt mål. Det vil sige at ønsket om personligt velvære skal blive til et ønske om størst mulig trivsel for det størst mulige antal mennesker. På den måde kan man for en stor del undgå det destruktive element af grådighed. I det scenarium kunne det at besidde værdigenstande ses som et socialt ansvar frem for som et tegn på rigdom, således at ejeren af et værdifuldt maleri blev set som ansvarshavende for maleriet i stedet for ejeren. Det virker i det hele taget som mere realistisk i den virkelige verden, eftersom ingen af os lever evigt.

Den kreativt-kunstneriske type

Den kreativt-kunstneriske type er den ”frie ånd” indenfor de syv typer, og er den type der er mest tilbøjelig til at få problemer i erhvervslivet. Det skyldes at idealerne for den kreativt-kunstneriske type og for strukturen i amerikanske erhvervsorganisationer normalt ikke er kompatible, særlig når det drejer sig om at tjene penge. Idealet for denne type ligger blandt andet i harmoni mellem mennesker og et arbejdsmiljø, der tilgodeser skønhed i et vist mål. Afhængigt af vedkommendes udvikling vil denne type søge enten at undgå konflikter i virksomheden eller opløse dem, uden forståelse for at konflikt undertiden er den finjustering, der skærper mennesket i organisationen. Så mens konflikter i sig selv er det værste for denne type, vil de være en nødvendig og undertiden opløftende oplevelse for andre typer i organisationen. Det kunne svare til ”de bedst egnedes overlevelse” i naturen, hvor de svage bliver dræbt, så de stærke kan overleve og reproducere sig, og derved gøre arten stærk. I den forbindelse vil den kreativt-kunstneriske type altid have medfølelse og identificere sig med den svage.

På det fysiske plan sætter den kreativt-kunstneriske type stor pris på skønhed, farver og kunst. Det tilfører dem mange æstetiske kvaliteter og værdier. Deres kærlighed til fysisk skønhed og deres ønske om at skabe skønhed gør dem også tilbøjelige til at forstærke deres seksuelle impulser, der ligesom for kærlighedstypen kan medføre pinlige situationer på arbejdspladsen. De har tendens til at være demonstrative i deres bevægelser og ikke-verbale kommunikation, selv om det er på en forfinet og stilfuld måde. Emotionelt er de meget aktive og er tilbøjelige til at gennemleve følelsesmæssige toppe og dale, som de påføres i store udsving afhængigt af deres forhold til den ydre verden. Således kan de anses for at være emotionelt introverte, og lever et indre liv med voldsomme udsving. Ligesom alle andre introverte er de imidlertid uhyre følsomme for den ydre verden og dens begivenheder. Derfor er de følsomme for indtryk, der stammer fra ydre årsager, og påvirkes let af andre mennesker. Ligeledes er deres følsomhed for ydre indtryk blandet op med en robust hang til fantasi, så folk af denne type må være ekstra påpasselige med at skelne mellem fantasi og virkelighed. Eftersom de virkelig sætter pris på skønhed, kan mennesker af den kreativt-kunstneriske type let bringes ud af ligevægt på grund af disharmoni, grimhed og plathed.

På mentalplanet er det fremherskende karaktertræk at forene modsatte synspunkter, at harmonisere og samle de forskellige komponenter i virksomheden. De kan således være effektive i stillinger, hvor forhandling er et vigtigt værktøj. Også som gruppefacilitator (i modsætning til gruppeleder), ville denne type være suveræn. Stillinger, hvor de ville være effektive er som personalemedarbejdere, i planlægning af kontorets indretning og arkitektur, og i undervisning. Andre erhverv, hvor man kan finde denne type i stort antal, er som kunstnere og musikere. Mennesker af denne type er normalt kun disponeret for at være stridbare, når forskellen mellem skønhedsidealet og virkelighedens grelle hæslighed bliver åbenbar; i den situation kan den kreativt-kunstneriske type vækkes til kamp mod stupiditeten og skyklapperne hos dem, der er ansvarlige for ufuldkommenheden. En anden egenskab ytrer sig som perioder med febrilsk aktivitet, fulgt af perioder med apatisk træghed, der synes at komme i periodiske kredsløb. Selv om det til en vis grad sker for alle typerne, er udsvingene i aktivitetsniveauet markante for denne type med enorme toppe og dale indenfor en forholdsvis kort tidsramme.

Den kreativt-kunstneriske type er nok den mest intuitive, fordi han eller hun normalt er meget modtagelig af natur. Der er altid en underliggende forståelse, som de prøver at benytte sig af i forhold til omverdenen. I den forbindelse kan de søge efter skjulte meninger eller symboler i hændelser eller følsomme situationer. Mens det står på, kan de se ud til at være uorganiserede og ude at stand til at kontrollere omstændighederne. Det virker imidlertid næsten som en svangerskabsperiode, når de leder efter svar fra alle mulige kilder. Når svaret er fundet, begynder en ny aktivitetsperiode; om projektet bliver færdigt er en anden historie, eftersom denne type er kendt for at have et problem med vedholdenhed. De har sædvanligvis adskillige projekter i gang på samme tid, og ingen af dem har normalt en skæringsdato indenfor synsvidde.

Ledelsesstilen for den kreativt-kunstneriske type er som nævnt facilitatorens. De foretrækker at være behjælpelige med processen ved gruppemøder frem for at være mødeleder. De føler sig ikke særlig godt tilpas foran en gruppe af mennesker, hvor de bliver vurderet i en lederrolle. De kan imidlertid godt føle sig hjemme i facilitatorrollen, hvor de kan deltage i gruppeprocessen. Overordnet set går deres personlighed i retning af det fantasifulde, drømmende og upraktiske. De har tilbøjelighed til ekstravagance, uden tanke for penge eller ejendom. Andre egenskaber ved den kreativt-kunstneriske type er: forståelse, solidaritet, hurtig opfattelse, alsidighed og gavmildhed. Eksempler på den kreativt-kunstneriske type er Shakespeare og Leonardo da Vinci.

Opgaven for den kreativt-kunstneriske type i organisationen er at lære disciplin og fokus. Der bliver normalt brugt en masse energi på mange forskellige projekter, hvoraf det måske kun er få, der bliver færdige. Det er nødvendigt for denne type at finde et indre disciplinært kontrolur for at forøge den personlige produktivitet. I den henseende kan det være en fordel for dem at tage Time Management kurser med mellemrum for at sikre, at disse principper får plads blandt virksomhedens andre systemer. Det påhviler også folk af denne gruppe at følge kurser og seminarer, der kan være lidt ubehagelige for dem, for eksempel indenfor præsentationsteknik, debat og salg/marketing. Det vil afhjælpe deres naturlige generthed, og samtidig udvikle deres faglige evner.

Den videnskabelige type

Den femte type, den videnskabelige, kan bedst beskrives ved dens søgen efter sandheden og dens opmærksomhed på detaljen. Almindeligvis beskæftiger denne type sig hovedsagelig med ting, der kan opfattes af de fem sanser og er ikke særlig interesseret i livets dybere mening, i psykologi, eller i at værdisætte begivenheder. Idealerne for mennesker af den videnskabelige type omfatter objektiv analyse og konkret viden. Svar på problemer har tendens til at være sort-hvide, i den forstand at der er en rigtig måde og en forkert måde at løse et problem på. Der er sjældent nogen gråzoner for en person af den videnskabelige type. Fysisk er de konstant på vagt, og er interesserede i de mindste detaljer om tilværelsen, enten det nu er jordnært eller i himlen. Bag enhver undersøgelse ligger behovet for at vide, hvorfor dit eller dat virker, eller hvordan det blev til. Foruden brug af de fem sanser er denne type meget interesseret i at udvikle instrumenter til at observere fænomener og især at finde frem til de love, der styrer fænomenerne.

Emotionelt har denne type tendens til at være alvorligt handicappet. Ofte anses de for at være ufølsomme, kolde og endda umenneskelige. Selv om andre kan anse dem for at være grusomme, er det oftere den objektive søgen efter sandhed, der bevirker at disse karaktertræk kommer frem. Man har også fundet, at de mangler evnen til at have menneskelige følelser eller til at udtrykke ømhed. Det må formodes at den videnskabelige type faktisk har evner for hengivenhed, men den er rettet mod enten upersonlige genstande eller mod teorier og ideer. På den måde behøver de ikke at beskæftige sig med emner der giver dem problemer i forfølgelsen af målene. Følelser, der gøres upersonlige, kan da kanaliseres over i rent intellektuelle formål.

Det mentale plan er der hvor de videnskabelige typer har det bedst. På det plan skildres de som mennesker med et utrætteligt sind og en utrættelig undersøgende natur, mens de udfolder deres vane med at undersøge, eksperimentere og udforske. En af typens stærkeste sider er evnen til stor mental koncentration og til at fastholde opmærksomheden. De har også talent for nøjagtighed og kræver intet mindre end perfektion i den retning. Sædvanligvis er personer af denne type ikke intuitive, eftersom modtageligheden kvæles i den sensoriske søgning efter sandheden. Da så stor en del af deres energi udtrykkes på det mentale plan, findes de primære svagheder ved at være med i en organisation også på dette plan. Det er svagheder som for eksempel et materialistisk verdenssyn, en analytisk tilgang til alting, destruktiv kritik, mental stolthed, arrogance, overdreven opmærksomhed på detaljer og mangel på psykologisk forståelse.

I ledelsessituationer har denne type potentiale til at være vældig god. Man må dog passe på ikke at køre fast i detaljer eller forveksle virksomhedens mål med personlige mål. Hvis personen har mulighed for at formidle entusiasme for et projekt eller en opdagelse eller opfindelse, og også har tilsvarende kommunikationsevner fra komplementære typer, er der et lederpotentiale til stede. Mange af videnskabstypen vil dog ikke være interesserede i ledende stillinger, eftersom det ville trække dem væk fra deres primære interesse – søgen efter sandheden. Andre beskæftigelser, hvor denne type kunne være almindelig, er som læge, ingeniør, revisor og forsker.

Den femte types organisatoriske opgave er at kontrollere og sublimere længslen efter viden. Eftersom det er en tørst, der opsluger dem næsten fuldstændigt, vil der sjældent være energi i overskud til andre organisatoriske opgaver. Derfor vil personer af denne type ofte støde andre medlemmer af gruppen, undertiden endda uden at vide det. Den anden vigtige opgave er at lægge vægt på medfølelse og empati, hvilket vil give en stærk baggrund for at samarbejde, det vil sige at kunne se den andens synspunkt. For at fremme disse opgaver kunne den videnskabelige type tage kurser i emner som team-building eller samarbejdsudvalg. At gå efter disse opgaver vil sætte en person af den videnskabelige type i stand til at se de større perspektiver i virksomheden, i modsætning til det individuelle afgrænsede synsfelt. Dette er især vigtigt for en chef eller chefkandidat med stærke femte-type tendenser.

Den hengivne-idealistiske type

Den hengivne-idealistiske type kan generelt betragtes som den mest emotionelle af de syv typer. Ikke blot er mennesker af denne type emotionelle, men de er også stolte af at være emotionelle, ligesom de er stolte af de andre egenskaber, der normalt lægges for dagen af typen. De idealer, der vælges af denne type har tendens til at være lette at genkende i naturen. Derfor kan man se denne type bekende sig til store og beundringsværdige kvaliteter, eller omvende folk til deres ideologier. Fysisk er de tilbøjelige til at udtrykke sig så de fremkalder en indre reaktion hos andre, eftersom dette er et middel til at opnå tilfredsstillelse for dem. Derfor har deres udtryksform og ikke-verbale handlinger tendens til at være gennemtrængt af en følelse af vigtighed og uopsættelighed. Deres holdning til deres egen krop kan antyde, at de anser den for at være en forhindring for opnåelsen af deres egne ophøjede mål. De vil ikke tøve med at udsætte deres krop for fysisk fare i forfølgelsen af et ideal, hvis det er nødvendigt.

Den sjette type taler ofte om Kærlighed; den slags Kærlighed, som de er interesserede i, er imidlertid normalt af en særlig støbning. I den henseende er der en udpræget aggressiv kvalitet ved den Kærlighed som de taler om. Følelseslivet hos den hengivne-idealistiske type er intenst. Følelserne er dybe og udtalte, endda i overdreven grad. Det er meget svært for denne type mennesker at være objektive i virksomheden. Eftersom de er tilbøjelige til at foretrække grupper i beslutningsprocessen, er det primært gruppen der udgør deres forum for en lidenskabelig appel for den ”rigtige” løsning. Mentalt kan de være noget underudviklede på grund af deres tendens til hyppig brug af stærke følelser. Som resultat af det kan de blive snæversynede, intolerante og kritiske. Denne types personer er gerne stolte over deres opfattelser, som de lufter højlydt. De foretager hastige bedømmelser, er kompromisløse og ændrer ikke mening, når de én gang har indtaget et standpunkt eller sat sig fast på en teori. Hvis det skulle ske, at et af deres idoler eller idealer ikke lever op til forventningerne, kan de kassere dem nådesløst, med lige så stort had, som de før gav kærlighed.

Folk, der udviser karaktertræk af denne type, kan være interesserede i andres psykologi, men sædvanligvis af egoistiske grunde og bestemt ikke uforbeholdent. I forsøget på at lære andre mennesker at kende, er der en stor portion projektioner indblandet, og ”sagen” anses for at være den vigtigste genstand for deres lidenskab. Typens egenskaber komplementerer viljestypen udmærket, hvilket bevirker, at denne kombination ofte ses på topposterne i erhvervslivet. For begge typer er der en udpræget målsætning, som de stræber efter, et højere formål. Og denne standhaftige, lidenskabelige idealisme er en almindelig måde for erhvervschefen at vise sine følelser på – en accepteret metode i et miljø, der ikke belønner sentimentalitet.

Personer, der afspejler den hengivne-idealistiske type, kan være glimrende ledere, især når de som sagt ledsages af viljestypen. De kan være inspirerende talere, der indgyder motivation og tillid. Lederegenskaberne hos denne type omfatter også oprigtighed, loyalitet, at ofre sig selv for andre, udholdenhed og frygtløshed. Ud over som passionerede erhvervsledere, kan man finde denne type i kald som præster eller missionærer.

Opgaven for denne type i virksomheden er at forsøge at opnå en vis grad af fleksibilitet og tilpasningsevne. Alt for ofte er deres bestræbelser destruktive, fordi de investerer sig selv fuldt ud i en sag, som er drevet af deres egne projektioner. Selv om de ofte arbejder i grupper, er det sædvanligvis deres hensigt at få gruppen til at forfølge disse selvgjorte mål og idealer. Derfor er det vigtigt for personens udvikling at lytte aktivt til andre. Denne type er også tilbøjelig til at fremsætte overdrevne opfattelser og vurderinger. De bør tilstræbe at slippe disse opfattelser og tillægge sig en holdning i hverdagen, der ikke er knyttet betingelser til. De bruger også en masse energi på deres kampiver og eksklusivitet. De kan sagtens finde højere idealer, hvor denne energi kunne bruges meget bedre. De bør så vidt muligt tilstræbe en objektiv holdning. De skal vise tolerance overfor andre synspunkter, og bestræbe sig på at anse ydmyghed som en dyd.

Den organiserende type

Den syvende type, den organiserende, karakteriseres ved handling og objektivitet. En person af denne type kan bedre forstås ved at iagttage hans eller hendes aktiviteter, end gennem analyse af vedkommendes indre liv. Et ideal for denne type er ”ordnet gruppeaktivitet”, og den syvende type viser måske foragt og frustration over uorganiserede møder, sløvhed, eller rodet på et misligholdt kontor. De udtrykker sig normalt på en klar, ligefrem måde og er lette at forstå.

Meget af den organiserende types tid tilbringes på de fysiske og mentale planer, hvilket skyldes konstant projektion af nøjagtige modeller af idealsituationer. På det fysiske plan kan denne type være stærkt involveret i grupper, ikke nødvendigvis som leder, men måske mere i rollen som facilitator. De kan have den funktion at sikre at en gruppe har alt, hvad den behøver for at fungere glat, og benytte de nødvendige funktioner dertil. Det er en yndlingsbeskæftigelse for denne type at skitsere projekter og lave lister. Alt i alt er den organiserende types stærkeste egenskaber målrettethed, en klar tanke, konstruktiv aktivitet og praktisk sans.

Selv om denne type ligner andre typer (den kan være en syntese af nogle af eller alle de andre), bliver deres energi kanaliseret ud i retninger, der er noget anderledes. Selv om typen har vilje som viljestypen, har den ikke som sit eneste mål at opnå det ønskede resultat. Hvor viljestypen kan være kold og hård i forfølgelsen af målet, er denne type mere moderat og tager hensyn både til andres behov og deres egne. Den syvende type kan være vedholdende og tålmodig i forfølgelsen af et mål, især hvis det involverer en stor gruppe mennesker. Der er også ligheder med den tredje type, som er meget praktisk og har stor tilpasningsevne. Men hvor den aktive-praktiske type helst arbejder alene, foretrækker den organiserende type at arbejde med eller gennem mennesker, og tildele dem opgaver. Og den aktive-praktiske type kan arbejde i et rodet miljø, hvilket er utænkeligt for den sande syvende type. Denne type har også den videnskabelige types klare hjerne. Men hvor den femte type bruger denne klarhed til udforskning, bruger den syvende type den til handling – til at opnå konkrete resultater ved at få folk til at samarbejde.

Denne type er tilbøjelig til at være stiv og formalistisk, og udviser en indre disciplineret styrke og kraft. Emotionelt kan personer af denne type imidlertid være golde. Eftersom en stor del af den organiserende types liv styres af traditioner og vaner, bruges der kun lidt tid på at udvikle den indre følelsesnatur. Den menneskelige races følelsesnatur anses simpelthen for at være uvæsentlig i forbindelse med opnåelsen af vigtige mål. Typen kan udvise en vis interesse i menneskelig psykologi, men kun fra et mekanistisk, iagttagende perspektiv, og ikke på grund af en virkelig interesse for, hvordan det menneskelige dyr optræder i en forretningssituation. Typens intuitive natur går således i retning af at være begrænset til grupper og organisatoriske mikroenheder.

Selv om de har lederpotentiale, vil det som nævnt være en mere passende funktion for den organiserende type at være facilitator. I almindelighed bliver de ikke drevet af magtbehov, og behøver derfor ikke at have kontrollen over et møde for eksempel, hvilket en viljestype ville. Den organiserende type kan tage initiativ til at få mødet tilbage på rette kurs, hvis det afviger for meget fra den planlagte dagsorden. De personlige lederevner omfatter imidlertid også en hang til orden, opmærksomhed på detaljen, nøjagtighed, tålmodighed, vedholdenhed, høflighed, klar tanke og objektivitet. Job, hvor denne type ville udmærke sig, kunne være som filmproducent eller -instruktør, atletiktræner eller orkesterdirigent.

Den syvende types opgave i virksomheden er bestandig at holde organisationens mål i fokus. Typen har tendens til at identificere sig for meget med jobbets formelle karakter, og derved blive lænket til denne karakter. Typen er velegnet til at få virksomheden til at holde kursen mod firmaets udtalte formål. De kan hjælpe med at se virksomheden som en organisme og fremme virksomhedens sundhed fra det perspektiv. En vis portion medfølelse og idealisme, som er mere betegnende for kærlighedstypen og den hengivne-idealistiske type, bør få indpas. Derved ville typens aktiviteter blive fri for den stivhed, der traditionelt ligger til denne personligheds formelle tilgang til tingene.

Sådan kan du komme videre

Her kan du modtage syv gratis meditationer

Læs en kort introartikel til energipsykologi.

I bogen Energipsykologi får du en komplet indføring i de syv typer.