Viljens Stadier, af Roberto Assagioli

Vil du realisere dine drømme? I så fald er denne beskrivelse af viljens seks stadier et dybtgående studie som afslører nye aspekter af viljeslivet, som ingen forfatter før har præsenteret så klart.

Af Roberto Assagioli. Oversat af Ebba Larsen

Artiklen beskriver kortfattet et emne som Roberto Assagioli behandler meget dybtgående i sin bog Viljens Psykologi.

Det er en almindelig opfattelse, at gennemførelse af effektive handlinger i verden kræver, at viljen anvendes. I dag er der behov for at nå resultater, for at ændre eksisterende tilstande, og for at opbygge og skabe, men samtidig er der hindringer at besejre, vanskeligheder at overvinde og modsætningsforhold at udligne og udrede. I alle disse situationer er det nødvendigt, at viljesenergien anvendes.

Hvad er vilje? Hvordan anvendes den?

Det samme er tilfældet, hvad angår handlinger i det indre. I de indre verdener er viljen den mest kraftfulde energi, der virker som grundlag for alle andre energier og gør dem virksomme. Men går man fra en indlysende antagelse videre til at få en klar erkendelse af viljens natur, kvaliteter og rigtige anvendelsesmuligheder, så kommer man i vildrede. Der kan ikke hentes megen hjælp i nutidens psykologi til at forstå dette vigtige og betydningsfulde emne, for psykologien har ignoreret eller afvist denne centrale kraft og funktion hos mennesket. Vender man sig til filosofien for at få en definition, står man over for varierende og modsatrettede synsvinkler. De mange drøftelser vedrørende emnet, om vi har en fri vilje eller ej, har ikke ført til forståelse, men har tilsløret eller dæmpet de helt grundlæggende spørgsmål: hvilken egenskab har den fri vilje, hvordan anvender man den, og hvordan kan man med særlige teknikker udvikle og tilpasse den.

Men ligesom det ikke er nødvendigt at kende naturen af elektricitet, så er det lykkeligvis heller ikke nødvendigt at kende den essentielle natur af viljen for at blive vidende om dens eksistens og kraft og for at blive i stand til at anvende den. Viljens kraft er noget, der erfares direkte og erkendes fuldt ud. Viljen er en af de egenskaber, der beviser sin egen kraft, og den behøver derfor intet ultimativt bevis eller tilkendegivelse. Den kan sammenlignes med en æstetisk bevidsthed og erfaring.

Intuitiv årvågenhed og glæden ved skønhed er primære evner og gaver, der har rod i alle æstetiske teorier. Det samme gælder opvækkelsen og anvendelse af den etiske samvittighed . Man kan sige, at et menneskes intuitive opfattelse af det gode er uafhængigt af enhver formulering af moralske normer, regler og teorier. Og således er det også med hensyn til viljen.

Vi er villende væsener

Vi kan derfor begynde med den fundamentale kendsgerning, at vi véd vi er “villende” væsener, der ikke alene er i stand til at vide, føle, forestille, vise kærlighed, men også til at ville. Fra denne forudsætning kan vi fortsætte til det praktiske spørgsmål om, hvordan vi bedst kan anvende denne dyrebare evne eller gave. Det første krav der stilles, er en klar opfattelse af de forskellige faser eller stadier i anvendelsen af viljen. De kan studeres ud fra følgende opstilling:

1. Formål, hensigt og mål samt vurdering og motivation.

2. Overvejelse. Analysering af motiver, impulser, mål og valg .

3. Beslutning . Valg af det tilsigtede, af målet der skal opnås, og af handlingen der skal udføres.

4. Bekræftelse. Tilkendegivelse af viljen til at opfylde hensigten.

5. Planlægning. Udarbejdelse af et definitivt handlingsprogram – valg af metoder til implementeringen i de forskellige stadier (både en kort- og langtrækkende planlægning).

6. Udførelse. Styring og projektering af de forskellige energier, der er nødvendige, for at planen kan virkeliggøres ved at anvende de egnede teknikker.

Formålsstadiet

Disse seks stadier er som leddene i en kæde – derfor kræver betydningsfulde viljeshandlinger, at man nøje udfører stadierne trin for trin, men i nogle tilfælde kan det være praktisk at bruge lidt mindre tid og fordybelse i ét stadie end i et andet.

Den første og vigtigste egenskab for en viljeshandling er, at der er udarbejdet et formål, man vil anvende som grundlag, og at der er en klar vision af det mål, man vil nå frem til. Men dette er i sig selv ikke nok. Formålet og målet skal vurderes, og motivet til at nå det skal kontrolleres. Her skal man være på vagt overfor ubevidste motiver så vel som overfor de lidt for genkendelige. Denne ransagelse har stor betydning, for den vil resultere i en meget dybere erkendelse af det, man har til hensigt, og den vil også bidrage til at aktivere den psykologiske energi, der skal i bevægelse, for at man kan nå målet. Hvis der ikke er tilstrækkelig dynamik i motivet eller den er opbrugt, så vil der ikke være nok fremdrift til at føre formålet igennem. Det vil forblive som en drøm eller en akademisk ide. Formålet vil aldrig kunne gennemføres fuldt ud og heller ikke rigtigt. Med andre ord – det kan “ikke komme i gang”.

Overvejelsesstadiet<

Overvejelse betyder: Debat – drøftelse – analysering – refleksion – gennemtænkning. Disse begreber anvendes her til at behandle gennemgangen og vægtningen af motiver. Motiver er impulser til handling, men de er på sin side afhængige af de tilsigtede mål, og af hvordan de evalueres. Her er oprigtighed over for egne motiver nødvendig for at konstatere, om det er de rette motiver, der tilskynder til handling. Man kan let snyde sig selv i denne retning, fordi det er ofte personlige ønsker eller underbevidste tilskyndelser, der er forklædt som pseudo-rationelle eller idealistiske motiver. Årvågenhed over for dette og vurdering af motiver er vigtigt, for når viljen anvendes til selviske, separatistiske formål, har den destruktive virkninger, og jo stærkere viljen er, des værre bliver resultaterne.

Selvisk vilje er destruktiv

Denne fare er så alvorlig, at al undervisning om udvikling af viljen bør begynde med denne alvorlige advarsel. Man må også forstå, at de destruktive virkninger af en selvisk anvendt vilje ikke kun påvirker andre mennesker, men uundgåeligt før eller senere vender tilbage til ophavsmanden. Den ubønhørlige lov om årsag og virkning, der er baseret på princippet om harmoni og ligevægt, siger, at virkningen fra alle handlinger kommer tilbage ligesom en boomerang til den, der har sendt den ud. Ikke desto mindre er skoling af viljen ikke kun hensigtsmæssig men meget nødvendig. Ofte er det således, at mennesker, der er godt og rigtigt motiveret, har en svag vilje, som de ikke ved, hvordan de skal anvende, men det er netop en dynamisk god vilje og en kraftfuld “vilje-til-det-gode” hos sådanne mennesker, der er specielt behov for som modvægt til virkningerne fra den forkerte anvendelse af viljen hos mange af de stærkt viljesbetonede mennesker.

Man kan finde frem til sine egne motivationer ved oprigtig selvanalyse, hvilket er en form for refleksiv meditation , der er rettet mod det formål. Dette er et interessant eksempel på en vekselvirkning og samspil af de forskellige typer af indre handling. Meditation kræver, at man i et vist omfang anvender viljen, og meditation på sin side hjælper os til at finde frem til de motiver, der giver impuls til handling og til at erkende, hvilke der er gode og konstruktive.

Men det er ikke nok at have de rigtige motiver og et mål i sigte, der har positiv værdi og er tiltrækkende eller “magnetisk”. Målet skal være opnåeligt, og for at bedømme, om det er opnåeligt eller ej, må man nøje og realistisk tage både den eksisterende situation og de midler, der står til rådighed, i betragtning. På dette stadium i overvejelserne bør man også på ny vurdere, i hvor høj grad det er nødvendigt at handle, og hvor presserende de forskellige mulige handlinger er, samt de tilstande, der gør situationen speciel og unik. Man kan sige, at alt dette er en form for refleksiv meditation.

Beslutningsstadiet

Beslutning kan betragtes som et meget specifikt og essentielt aspekt af viljen eller mere præcist af viljens kraft og derved af viljeshandling . Man kan se to forskellige holdninger, når der skal træffes beslutninger. Den ene er, at et stort antal mennesker træffer endog meget betydningsfulde beslutninger uden forudgående overvejelser som f.eks. valget af ægtefælle eller af arbejdsområde, og derved bliver deres valg udelukkende betinget af helt underbevidste motiver. Denne opfattelse af overvejelse – uden brug af evnen til at vælge bevidst og frit – er baseret på observation af sådanne mennesker. Den anden holdning findes hos dem der erkender, at enhver beslutning og ethvert valg indebærer muligheden for at begå fejl og endog at forårsage skade. Det ansvar, som dette indebærer, skaber en ubehagelig følelse af rådvildhed, frygt og skyld, og sådanne mennesker har derfor tendens til – bevidst og underbevidst – at vige udenom dette ansvar og lægge byrden med at beslutte over på andre – enten på et andet menneske eller på en af samfundets autoriteter. Tilskyndelsen til at opgive sin vilje , til at undvige og undslippe, forklarer mange af de almindeligt udbredte tendenser, og det er blevet beskrevet af mange forfattere, specielt af Erich Fromm i bogen Flugten fra friheden.

Man kan træffe beslutninger på to måder eller på to niveauer. Den første måde anvendes, når forudgående overvejelser har resulteret i, at man med klarhed kan se, hvilken retning der er den bedste eller mest hensigtsmæssige at følge. Såfremt man ikke kan se den med klarhed, må man vælge en retning, der synes at være den mest tilrådelige, idet man erkender, at man ikke må give efter for manglende beslutsomhed.

Men til tider synes det som om bevidst og rationel overvejelse ikke fører til noget. Der er eller synes at være så mange usikre faktorer i den situation, man står over for, at man ikke føler sig kompetent til at nå en troværdig konklusion. I sådanne tilfælde er det den anden måde, der bør følges, og det er at nå til en beslutning på et højere niveau. Dette betyder, at man afstår fra at anvende den bevidste personlige vilje og bringer problemet op til en anden og højere instans – selvet eller sjælen. I religiøs terminologi kendes dette som at søge Guds vilje. Det medfører endvidere, at man må anvende to andre metoder i denne indre handling – påkaldelse (af vejledning) og receptiv meditation . Læs artiklen Tænkning og Meditation.

Selvopofrelsens nødvendighed

En vigtig hindring, når der skal træffes beslutninger, er modviljen mod at forsage og mod at give afkald på noget. Baggrunden kan være både bevidst og underbevidst, men det har rod i det udbredte ønske om at “få både i pose og sæk”. Man bør derfor klart erkende og acceptere det uundgåelige faktum, at ethvert valg uvægerligt indebærer en proces, hvor man må eliminere alternativer, og hvor man må afstå fra andre ønsker og handlingsforløb. Selv i situationer, der er til fordel for en selv, må man se efter andre muligheder og udelukke og give afkald på andet, såfremt beslutningen skal få et vellykket resultat. De mennesker, der ønsker at opnå fremgang i verden, må vælge mellem ambition og dovenskab, mellem at tjene penge og give sig hen i fornøjelser. Mennesker, der ser på kendsgerninger og er realistiske, tager fremgang for givet uden at tænke særligt meget over det, men de mennesker, der er mere sensitive og mere åndssmidige og kompromissøgende, er ofte ikke i stand til eller ikke villige til at acceptere denne “hårde” kendsgerning, og når de udfører det, de har besluttet, så tænker de på og fortryder det, de måtte opgive med det resultat, at de mister deres glæde og mindsker deres effektivitet. For at lette valg og at træffe det mere villigt og helhjertet, så bør man ikke kun tænke på det man må opgive eller afstå fra, men også på begrebet at foretrække. Dette vil tydeliggøre det virkelige problem på en mere akkurat måde.

Bekræftelsesstadiet

Den fase eller viljeshandling , der umiddelbart bør følge beslutningen, er bekræftelse. Dette er tilsyneladende en enkelt handling, hvilket den dybest set også er, men der må involveres flere faktorer for at gøre den vellykket og virksom i sin fremtoning. Den første faktor er en levende, dynamisk overbevisning – ikke kun “tro”, men en overbevisning, der i sin natur er en sikker vished. Denne form for overbevisning kræver ingen ydre vidnesbyrd. Det er noget, man når frem til i sit indre, og det svarer til Pauli smukke definition, “tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses”.

Den grundlæggende og kraftigst virkende overbevisning er den overbevisning, der findes i ens eget indre. Keyserling har i sin bog From Suffering to Fulfillment fremhævet den højere betydning af overbevisning:

“Det er kun den indre bekræftelse, som kaldes overbevisning, der kan give impuls til den beslutning , som “gør selvet virkeligt” i en fænomenal eksistens… Det er ved overbevisning og overbevisning alene, at personligheden bliver identisk med det, den repræsenterer, og derved bliver personligheden udtryksmiddel for hele dets væsen. I kraft af overbevisningens funktion bliver væren og tilkendegivelse og subjektivitet og objektivitet ét. Således samles alle tænkelige stråler, der udstråler fra selvet, i et fokus. Men når troen kun gælder selve selvet, da – men kun da – vil alle de magiske kræfter i selvet selv blive i stand til at manifestere sig.”

Sand overbevisning

Sand overbevisning er en intuitiv klar erkendelse, der drager sin styrke fra princippet om essentiel guddommelighed. Man kan sige, at dens styrke og effektivitet svarer nøjagtigt til, hvor levende og vedvarende vores opfattelse er af vores guddommelighed. Man kan også sige, at den svarer til den grad, som sjælens og personlighedens sammensmeltning har nået.

“Lad det ske”

Den anden faktor i bekræftelse kan kaldes bydende eller forsikrende. Det er at anvende bydeform med en holdning, der viser sikker autoritet. Denne faktor kan sammenfattes i det latinske ord “fiat” eller i ordene “lad det ske”. Intensiteten eller “den psykologiske spænding”, der findes i denne bekræftelse, er betingende for graden og udstrækningen af dens effektivitet.

Teknikken til bekræftelse – udover den grundlæggende bydende og forsikrende faktor – kræver ofte, at man igen og igen må forny bekræftelsens kraft og neutralisere og besejre modsatrettede eller modstandsdygtige faktorer. Bekræftelse provokerer ofte til modstand. Dette bør man forudse, vægre sig imod på en rolig måde og besejre – uden mismod eller uvilje – ved vedvarende at gentage bekræftelsen. Denne øvelse udvikler evnen til at indtage og opretholde en konstant bekræftende holdning, der sikrer, at viljens sidste fase – dens udførelse – bliver vellykket.

Her bør det igen pointeres, at disse teknikker ikke bør anvendes for at opnå materielle eller selviske fordele, men bør anvendes som en effektiv måde at udføre ens højere åndelige formål på og i arbejdet for helhedens bedste.

Man kan anvende forskellige specifikke bekræftelser, der svarer til de mål, de er rettet imod.

Ydre handling

Emnet handling synes at være indlysende og enkelt, men i virkeligheden er rigtig handling meget vanskelig. Vi bør altid huske, at de menneskelige handlinger kan være konstruktive og godgørende, unyttige og meningsløse eller skadelige og destruktive, og på den baggrund må vi nødvendigvis erkende det store ansvar, som dette medfører. Lad os derfor nøje betragte naturen af rigtig og virkningsfuld handling – “perfekt” handling.

1. Den første kilde til handling er eller burde være vilje. Vilje medfører for det første formål og motivation, og dernæst stabil styring. Derfor bør vilje være både kilden til handling og den bagved liggende energi i hele handlingsprocessen. Motivation forudsætter et valg , og vi bør vælge det, der er godt. Det betyder, at vi bør være opfyldt af viljen-til-det-gode, som er det dynamiske aspekt i kærlighed.

2. Tanke må følge vilje. Dette er muligt ved at anvende intelligensen eller endnu bedre ved klog planlægning. Virkningsfuld handling kræver, at der udarbejdes en detaljeret plan og formulering over et klart program.

Dette er det tidligere nævnte femte stadie (planlægning) i forbindelse med viljen: der er ikke behov for detaljerede instruktioner om dette stadie, da det er forklaret tydeligt og bliver erkendt og anvendt i stort omfang. Det kan man se i den måde, regeringer og store organisationer fremlægger deres planer for tre-år, fem-år og generelt for længerevarende perioder. Det er ligeså nødvendigt at planlægge for de åndelige formål og for alle bestræbelserne med at forberede den nye æra, for virkningen af enhver handling afhænger hovedsageligt af kvaliteten i de motiver, der skal sætte den i gang.

I denne bestræbelse vil refleksiv meditation være en hjælp og desuden vise sin værdi som et vitalt middel til forberedelse af konstruktive ydre handlinger.

3. Det tredje nødvendige element er følelse, især i form af kærlighed. Vi bør føle, at vores handling er ønskelig og rigtig, og vi bør værdsætte målet og endog vise kærlighed til det. På denne måde kan man rette det store potentiale af følelser mod et nyttigt formål. Emotion og endog barmhjertige følelser går ofte i stor udstrækning til spilde ved at blive holdt nede og kan endog føre til destruktive handlinger.

4. Når den kraft, der findes i de instinktive drifter, transmuteres og styres rigtigt, så vil den tilføre stærke impulser til handling. Dette har man altid vidst eller formodet og mere eller mindre anvendt bevidst, men nutidens psykologi udforsker dette nøje og er ved at udvikle en “psyko-dynamik” på videnskabelig måde. Det har allerede ført til effektive teknikker, der i stadig højere grad anvendes i psykoterapien og uddannelserne, og det er desuden egnet til at blive anvendt individuelt.

Måder og metoder til handling

Lad os nu overveje handlingens måder og midler:

1. Det talte ord
Først kom lyden eller ORDET – den skabende Logos, kosmisk talt. I vores fysiske verden kan et øjebliks refleksion gøre, at vi kan se kraften i det talte ord. Der findes utallige eksempler på dette i historien. Vi kan blot tænke på alt det, der er opnået ved hjælp af talens kraft af store talere såsom Demosthenes og Cicero og af ledere gode som dårlige, såsom Napoleon og Hitler og mange andre. I vores tid er rækkevidden af det talte ord blevet langt mere omfattende på grund af radio og TV. Dette betyder, at behovet for dygtighed og for ansvarsfølelse hos dem, der taler, er vokset tilsvarende til umådelige proportioner.

2. Det skrevne ord
Dernæst er der det skrevne ord, som også er meget virkningsfuldt. Man kan på en måde sige, at det er “magisk”. En bog og endog en folder kan ændre en læsers liv. Der har været forskellige eksempler på langtrækkende virkninger. F.eks. er det velkendt, at en folder om Gandhi påvirkede datteren af en engelsk admiral så dybt, at hun følte sig tilskyndet til at rejse til Indien, og der blev hun Gandhis sekretær og samarbejdede med ham i resten af hans liv.

Det skrevne ord kan få stor udbredelse i rum og bestå gennem lang tid. Vi kan nu for tiden læse ord, der blev nedskrevet for tusinder af år siden i fjerne dele af verden, og gennem dem bliver forfatterne åndeligt nærværende. Platon og mange andre skribenter er ligeså levende for os i dag, som de var for menneskene på deres tid, og deres påvirkning er i virkeligheden meget større nu. På samme måde vil ord, der skrives eller optages i dag, måske blive bevaret og give virkninger i fremtidige århundreder over hele kloden.

3. Kunst og musik
Der findes andre informationsmetoder, der er ligeså virkningsfulde. F.eks. kunst, der kan påvirke med portrætter, panoramaer og symboler – og musik. Her bør man igen huske, at alle kommunikationsmetoder kan blive destruktive så vel som konstruktive, og det må siges helt åbent, at der i vores tid findes en forfærdende mangel på ansvarsfølelse blandt skribenter og kunstnere. Deres eksklusive kult, der menes at arbejde med æstetiske værdier, gør dem uvillige til at erkende det bestemte faktum, at æstetisk værdi ikke kan måles ved menneskelige og moralske virkninger. En høj æstetisk værdi betyder nødvendigvis ikke, at der også findes en god moralsk påvirkning. Jo større æstetisk værdi, der er i et skabende arbejde, jo mere farligt kan det i virkeligheden være, hvis det har et destruktivt og splittende indhold.

Et kunstværk, hvor en kunstmaler eller forfatter har givet udtryk for en forbitret vrede, eller for andet for at frigøre sig fra at være slave af sådanne egenskaber, kan have en skadelig virkning. Dette findes der mange tydelige beviser på. Et godt eksempel er romanen Werther, hvor den unge Goethe giver en levende beskrivelse af en eksalteret romantisk kærlighedsaffære, der kulminerer med “heltens” selvmord. Denne roman påvirkede adskillige unge mænd i en så høj grad, at de fulgte Werthers eksempel og begik selvmord.

Men vi må erkende, at kunstnerne ikke er de eneste syndere i denne henseende og måske heller ikke de værste. Menneskehedens forskning for at finde frem til sandheden, de mange opfindelser og den stadig større magt over naturen kan alt sammen give destruktive virkninger. I virkeligheden truer de nu for tiden menneskehedens overlevelse. Nutidens mennesker har ikke den visdom og den humanitære samvittighed , som Leonardo da Vinci havde, da han afviste at konstruere en slags undervandsbåd, som han havde opfundet og sagde, at verden ville føle sig fristet til at gøre forkert brug af den.

Resultatet kan endog blive skadeligt, når der stræbes efter det gode, hvis bestræbelserne kun har baggrund i begrænset intelligens og er uden psykologisk forståelse og har en fanatisk ånd. Det var det der skete i den victorianske æra, idet fordømmelsen og den stærke undertrykkelse af den menneskelige natur forårsagede omfattende lidelser, mange nerve- og psykologiske lidelser, og det fremkaldte til sidst en voldsom reaktion og et sving ud til den modsatte ekstrem.

4. Legemlig bevægelse
En anden tilkendegivelsesmetode er bevægelse – dvs. fysisk aktivitet, hvilket blev brugt meget i fortiden, men er i nutiden ved at få en hurtig opblomstring. I fortiden havde dans i mange tilfælde et religiøst og helligt formål. I dag er rytmiske bevægelser, der er konstruktive og gavnlige, genopstået.

5. Indirekte handling
De ovenstående tilkendegivelser kan relativt set kaldes direkte handling. Men der findes også handlinger, der er mere indirekte, det kan man f.eks. se ved brugen af redskaber og maskiner, der øger den enkeltes effektivitet særdeles meget. Selv ved meget begrænset brug af musklerne kan en maskine mangedoble vores bestræbelser umådeligt. En anden indirekte metode til at opnå resultater er penge. Ved hjælp af penge kan den enkeltes effektive handling i høj grad mangedobles.

Selv om disse metoder ofte anvendes forkert, bør vi ikke forkaste dem, for de er i sig selv neutrale. Vi bør heller ikke fordømme dem, da det ville være urealistisk. Tværtimod bør vi anvende dem fuldt ud på en konstruktiv og godgørende måde.

6. At være et levende eksempel
Den højeste og mest langtrækkende handlingsmetode er at være et levende eksempel, en ideel model i handling og en levende manifestation af det, som et sjælsintegreret eller “sjælsinspireret” menneske kan være. De højt udviklede væsener, der periodisk er kommet for at åbenbare guddommelighed, har i højere grad gjort det ved at være et levende eksempel mere end ved deres budskaber og deres lære. Et enestående eksempel på dette var Kristus. Åbenbaring i denne forstand er den højeste handlingsmetode.

7. Skoling af andre medarbejdere
For at vende tilbage til et mere menneskeligt niveau, så findes der endnu en indirekte handlingsmetode, som ligeledes mangedobler ved sin virkning: det er skoling af andre medarbejdere. Det er en form for handling, man kan gennemføre mere og mere i løbet af anden halvdel af sit liv. I løbet af den første del af livet handler vi direkte og lærer gennem prøvelser og fejltagelser. Ved at gøre fejl udvikler vi dygtighed i handling. Når vi til en vis grad har opnået denne dygtighed, så vil vi befinde os i den situation, at vi kan påtage os at skole andre medarbejdere. Enhver medarbejder, som vi skoler, mangedobler vores egen dygtighed i tid og rum. Derfor må vi være opmærksomme på, hvornår tiden er inde til at begynde et skolingsarbejde i stedet for det direkte arbejde, og i stadig højere grad delegere det direkte arbejde ud til andre. Derved får andre mennesker forskellige muligheder, og det frigør os – dog ikke til magelighed og inaktivitet, men til højere tjenestemetoder specielt til aktiviteter i det indre.

Valg af handling

Områderne til handling er utallige, og det er i hvert tilfælde den enkeltes problem, hvilket område der bør vælges. Generelt set findes der to grundlag for at vælge handleområde:

1. Det første grundlag er egnethed, en eventuel medfødt evne. Nogle finder med lethed frem til et område, idet de føler sig “kaldet” (bliver kaldet) og kan ikke modstå tilskyndelsen til at give udtryk for en indre impuls, for en indre evne. Andre kan besidde mange evner og muligheder, men ingen der er særligt fremtrædende, og for dem vil der meget ofte komme en periode med prøvelser og forsøg på at arbejde inden for forskellige områder, indtil de finder deres rette plads.

2. Det andet motiv eller overvejelse gælder menneskehedens behov. Dette kan til tider tilskynde os til at handle inden for områder, som vi ikke synes specielt godt om, eller som vi ikke er specielt egnet til, men hvor der ikke er andre eller for få til at imødekomme behovet. Sådanne situationer opstår nemt i en tid som den nuværende, hvor menneskeheden er presset og i dyb krise.

Handling kan udføres enten af en enkelt person eller af en gruppe. Nu for tiden bør handlinger i stadigt større omfang udføres af grupper, for det er den handlemåde, der vil blive anvendt i stadig større grad i den kommende nye tid.

Advarsler vedrørende ydre aktiviteter

1. Den første advarsel, der er meget berettiget for tiden, er, at man ikke bør være for opsat på at handle, selv den bedst motiverede handling – tjeneste. Man bør ikke deltage i handlinger, der i urimelig grad udmatter, således at man begrænser og ødelægger sine egenskaber til fremtidige aktiviteter.

2. Den anden advarsel, der også er meget berettiget, er altid at sætte kvalitet over kvantitet. Den nuværende civilisation er motiveret af en fejlagtig opfattelse af effektivitet, der er baseret på kvantitet, mens den sande højere effektivitet er den, der tilkendegiver den højeste kvalitet.

3. En anden advarsel gælder at undgå at blive alt for opslugt af det øjeblikkelige og af detaljer, men i stedet se fremad og altid have det endelige mål klart for øje og fastholde det i bevidstheden. Dette er meget vanskeligt, fordi metoderne har tendens til stadigt at antage en overdreven betydning og at blive et mål i sig selv, så det sande endelige formål skjules eller glemmes.

4. En anden handlingsregel, der har relation til ovennævnte, er at beskæftige sig mere med årsager end med virkninger. Det betyder, at man ikke kun skal beskæftige sig med overfladen, men være tredimensionel i tænkningen og prøve at finde kilden til det, der sker både under og over det plan, hvor problemerne opstår.

Konklusion

Som en generel konklusion af alt det, der er blevet sagt kan man sige, at et “helt” og afbalanceret liv bør bestå af en klog vekselvirkning mellem at rette tankerne indad og udad, og mellem indre og ydre handling, der altid begynder “fra oven og nedad og fra det indre og udad”. Episoden i evangeliet om Martha og Maria illustrerer dette på udmærket måde. Der findes et udsagn af Thomas, der minder os om, at handling bør bestå af det overskud, som en fuldkommen kontemplation giver.

Aristoteles taler om Gud som en ubevægelig drivkraft. Som et barn af Gud bør hver enkelt ligeledes stile efter at blive en ubevægelig drivkraft, der forbliver ved centrum og derfra styrer og anvender energi effektivt. Dette er sammenfattet i Bhagavad Gita i en påkaldelse af Krishna, der er en inkarnation af den højeste ånd: “Ved at gennemtrænge universet med en del af mig selv, forbliver jeg”.

Sådan kan du komme videre

Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvoraf en af dem handler om udvikling af dit indre lederskab og viljen.