Meditation og princippet om den gode vilje, Af Roberto Assagioli

Af Roberto Assagioli m.fl. Uddrag fra bogen Skabende meditation.

Det er et meget opmuntrende tegn i den nuværende forvirrede verden, der er så fuld af vanskelige, modsatrettede og alarmerende muligheder, at begrebet “den gode vilje” bliver drøftet, anerkendt og forfægtet. Men det er aldrig nemt at se på det velkendte med nye øjne. Det gælder også den gode vilje og alt det, der er nævnt om sætningen “jeg søger at vise kærlighed, ikke hade”, passer på emnet den gode vilje. For ofte betragtes den gode vilje som enkel og indlysende, noget som ethvert velmenende menneske tager for givet og anvender uden at tænke over det og sandsynligvis uden nogen særlig motivationFor det meste er opfattelsen, at den gode vilje er identisk med en imødekommende karakter og venlig holdning – men imødekommenhed og venlighed kan til tider vise overtoner af nedladenhed og tålmodig tolerance, når det gælder svagheder hos andre, idet de stiltiende betragtes som ringere eller mindre udviklede. Eller den opfattes som en indstilling, der bevirker, at kontakt mellem mennesker bliver gnidningsløs og behagelig, den kan med andre ord være en tidssvarende erstatning for den høflighed, som synes at være gået af mode, og som kommer til udtryk som gode manerer. Siden ingen af disse populære opfattelser er hensigtsmæssige, kan det have betydning, at der her gøres opmærksom på de mere dybtgående meninger, på de mere omfattende betydninger og på den positive og dynamiske karakter i den gode vilje.

Den gode vilje er et princip

Hvad er den gode vilje? Den gode vilje er et princip, og et princip er blevet kaldt “Guds tanke”, noget som giver orientering og viser retning i livet, og som giver det man kan kalde en målestok eller en værdiskala for holdninger og handlinger. Et princip er en åndelig realitet, en sandhed, som sjælen responderer på, og den er altid afstemt til det største gode for det største antal. Principper er altid baseret på de store love, og i dette tilfælde fører et studie af princippet om den gode vilje dybere ind i grundlaget for loven om rigtige menneskelige relationer.

Herefter skal selve ordet studeres, for dets egentlige struktur viser, at det indeholder flere forskellige relaterede aspekter. For det første vilje, for det andet viljen-til-det-gode, for det tredje den gode vilje, der adskiller sig fra de to første. Et studie af hvert aspekt er en hjælp til at forklare uventede dimensioner i begrebet.

Viljens energi

Vilje er en kraftfuld energi – måske den mest kraftfulde i universet. Den er det første aspekt af guddommelighed, det aspekt, der mest direkte giver udtryk for eller viser den egentlige natur af guddommelighed. Det er blevet sagt, at menneskeheden må nå frem til at erkende tre former for guddommelighed, den første er, at Gud er tanke, intelligens og det kosmiske sind, hvilket nogle inden for nutidens videnskab er begyndt at erkende og endog at bevise. Den anden er, at Gud er kærlighed, hvilket er et overordentligt stort budskab i de højere religioner, selv om dette budskab langt fra praktiseres i al almindelighed. Den tredje er, at Gud er vilje, og man må sige, at denne erkendelse endnu kun befinder sig i en vordende tilstand i menneskeheden i dag. En mere fjern synteseskabende erkendelse vil blive, at Gud er en intelligent, kærlig vilje – synteseskabende i den forstand, at den indeholder de tre aspekter, som menneskeheden indtil nu har kendskab til eller har formodning om. Der kan være flere, men til det aktuelle formål er det nok at stræbe efter at kunne forstå disse tre.

Syntesen mangler

Desværre mangler menneskeheden endnu syntesen – og endog harmonien – af disse tre aspekter. Der findes stor udfoldelse af intelligens og megen mental aktivitet, som ikke indeholder nogen form for kærlighed, og som ofte anvendes til selviske formål. Der findes megen kærlighed i dens følelsesmæssige betydning med begrænset eller ingen intelligens til at oplyse og vejlede den. Men det mest skadelige af alt er, at der findes så megen vilje i menneskeheden, som ikke er kærlig overhovedet, og som anvendes selvisk for at nå personlige mål.

Det omfattende misbrug af menneskelig magt strækker sig fra autoritære enkeltpersoner, der udøver deres viljekraft på den umiddelbare kreds af medarbejdere lige til stærke ledere, der med hård hånd holder et helt folk uværdigt underkastet. Med bred generalisering kan man sige, at menneskehedens nuværende sørgelige tilstand i hovedsagen skyldes,  at de, der har vilje, ofte ikke har viljen-til-det-gode, og at de der har kærlighed ikke har eller kun i begrænset omfang har vilje – de er svage eller bange eller dovne. Derfor må erkendelse af viljen opnås ved at erkende det formål og den retning, hvor viljen skal anvendes. Dette bør naturligvis være mod det gode. Med andre ord, for at blive konstruktiv og ikke destruktiv bør viljen være viljen-til-det-gode. Det kræver et ret højt udviklingsniveau og en sand åndelig årvågenhed, men viljen-til-det-gode bør og kan manifestere sig gennem personligheden, og når den gør det, kaldes den den gode vilje.

 Funktioner og virkninger af den gode vilje

Den gode vilje fremmer helt fundamentalt harmoni og enhed, der kommer til udtryk som rigtige menneskelige relationer i menneskeheden. Symbolsk talt bryder den gode vilje barrierer ned og opbygger broer, for den stimulerer en rigtig aktivitet mellem enkeltpersoner, grupper og folkeslag. Den er en nøgle til nye og ofte uventede tænkemåder, og der findes en interessant vekselvirkende aktivitet mellem den gode vilje og forståelse.

På den ene side fører den gode vilje til forståelse, idet den eliminerer separatistiske reaktioner og skaber kommunikationsmuligheder, og på den anden side fører sand forståelse til skabelse af den gode vilje og til, at den udbredes mere og mere. Fordi den gode vilje nedbryder frygt og fremkalder tillidsforhold, kan sandt samarbejde blive muligt. Fordi den virker som en opbygger, kan den forandre den psykologiske atmosfære i personlige relationer og i enhver gruppeaktivitet. Ved at eliminere konflikterne og hindringerne i det indre og mellem os selv og andre og på den måde styrke harmoni og enhed, så bliver den gode vilje effektiv i healing af individuelle og sociale sygdomme.

Implementering af den gode vilje

Der findes to generelle metoder til implementering af den gode vilje. Den første er at eliminere hindringerne, så den gode vilje frit kan komme til udtryk. Man kunne kalde dette en negativ metode, skønt det kræver megen positiv aktivitet at gennemføre. Disse hindringer er først og fremmest selvcentrerethed, krænkelse, fjendtlig indstilling, fordom, kritik og intolerance. Elimination af disse områder kræver en holdning med selviagttagelse, med oprigtig selvanalyse, og med en upartisk vurdering. Et begyndende anlæg til at besidde den gode vilje er væsentlig for at kunne overvinde hindringerne og for at sætte den gode vilje i stand til at blive en stærk kraft i livet.

Kultivering af positive egenskaber

Den anden metode er direkte kultivering af de positive egenskaber, som for det meste er modsætninger til hindringerne. De mest nødvendige egenskaber i denne henseende er medfølelse, tålmodighed, generøsitet, ydmyghed, samhørighedsfølelse (helt op til en kosmisk universel følelse), tjenesteånd og taknemmelighed. Det er muligvis ikke så indlysende, at det er nødvendigt at vise taknemmelighed for at kunne implementere den gode vilje, så det kræver en speciel kommentar.

Nogle mennesker finder det vanskeligt at føle rigtig taknemmelighed og endnu mere vanskeligt at give udtryk for den. Der er andre, der har større tilbøjelighed til at give end til at modtage, men når man studerer denne indstilling nøje, viser den sig ofte at være mindre anbefalelsesværdig, end man skulle tro, for ved at give – specielt når man har meget – udvikles der en behagelig overlegenhedsfølelse. På den anden side fører modtagelse ofte til såret stolthed og krænket forfængelighed. Dette forklarer måske den velkendte og ofte manglende taknemmelighed og venlighed mod en velgører. Der kan også være en ambivalens mellem en højt udtrykt taknemmelighed og en mere eller mindre lukket uvilje. En ægte taknemmelighed, der virkelig føles og kommer til udtryk, er en positiv måde at skabe og udbrede den gode vilje på.

Meget ofte stammer manglen på aktiv god vilje fra uvidenhed og fra mangel på kontakt med menneskelige sorger og kvaler både fysiske   og psykologiske. Mange mennesker erkender ikke, hvor megen sorg der eksisterer, og hvor mange aspekter sorg har. Et venligt og kærligt temperament bidrager til tider til dovenskab, til at tage tingene let, og derfor kan det ofte være nødvendigt, at menneskene får direkte kontakt med fattigdom, sygdom og andres smerter, så de får impuls til at handle. Yngre mennesker er særligt åbne over for påvirkninger af denne karakter, og ved at komme i kontakt med lidelse og uretfærdighed vækkes  de – og forhåbentlig alle – til erkendelse af behovet for den gode vilje og for tjeneste.

At praktisere den gode vilje i grupper

Teknikker til at praktisere den gode vilje i det ydre specielt i drøftelser og på møder er stort set de teknikker, der arbejdes med inden for det humanistiske område til etablering af konstruktive personlige relationer og grupperelationer. De er beskrevet i mange bøger, men her er det kun muligt at sammenfatte nogle få:

1. Et problem skal du vurdere ud fra enhver Inkludér det i en større referenceramme, et større “hele”. Se dets forbindelse til den totale situation og observér de indbyrdes afhængigheder. Betragt det fra “oven”, fra et højere niveau.
2. Find og etablér de overensstemmelser, der allerede eksisterer eller er lette at opnå. Undersøg objektivt og i fællesskab konflikter og uoverensstemmelser ved at stræbe efter at styre de følelsesmæssige faktorer.
3. Etablér et fælles mål, der skal nås, formulér det klart, hav det altid i tankerne og henvis ofte til det.
4. Vær forberedt på at gøre delvise ofre (rigtige kompromis’er) for at opnå det bedst mulige for alle.
5. Læg nogle øjeblikkelige goder til side til fordel for et fremtidigt større udbytte, der skabes ved enighed og samarbejde.
6. Beslut, hvad der er nødvendigt at gøre for at kunne handle i fællesskab.

Velfunderet egeninteresse kan være den motiverende faktor bag anvendelsen af disse teknikker. Husk imidlertid, at det, der er virkeligt godt for sjælen, vil i sidste instans blive godt for alle. På et højere niveau motiveres den gode vilje ved at sætte sin lid til loven om harmoni, loven om retfærdighed og loven om samhørighed. Når de aktiveres, så vil det gode tiltrække det gode, og storsind vil vække storsind.

Områder, hvor den gode vilje kan aktiveres

Man kan forestille sig disse områder som en række koncentriske cirkler, hvor det enkelte menneske står i midten. Det kan virke overraskende, at den gode vilje anvendt mod en selv begynder præcis dér, hvor den gode vilje bør begynde. Selv om det kan virke, som om man retter for megen god vilje mod sig selv, så er det kun rigtigt, når man ser det overfladisk og i samme grad, som man er for overbærende med sine egne svagheder og impulser. Der findes et mere dybtgående aspekt af situationen. Når man bærer over med sig selv og undskylder sig, er det ganske enkelt svaghed og fravær af viljen, og det er ikke rigtig god vilje mod sig selv.

I virkeligheden er den skadelig, for ved at være overbærende med sig selv bliver man sin egen fjende. For nogle menneskers vedkommende findes der en mærkværdig ambivalens: Samtidig med, at de røber deres mindre prisværdige begær ved deres viljesvaghed, så skjuler de også,  at de har selvkritik og føler utilfredshed med sig selv. Når dette bliver tilstrækkeligt stærkt, kan det udvikle sig til et rigtigt skyldkompleks, der som konsekvens kan føre til, at man hader sig selv og vil straffe sig selv. Det er således tydeligt, at der er behov for at anvende den gode vilje mod sig selv. Denne form for oplyst god vilje indeholder primært en modig erkendelse af egne skavanker og personlighedsfejl – en erkendelse man er nået frem til på helt seriøs måde. Men på den anden side bør man ikke dømme sådanne fejl for hårdt, for de er en del af den ordinære “menneskelige tilstand”, og en konstruktiv og vellykket måde at beskæftige sig med dem på er hverken ved at fortrænge skyldfølelsen og finde på undskyldninger, og heller ikke ved at straffe sig selv, men ved seriøst at beslutte at eliminere dem, at overvinde dem og at omdanne personligheden. Denne beslutning kræver en vedvarende og aktiv god vilje.

Den nærmeste familie

En anden cirkel indeholder de nærmeste – familiemedlemmerne. Det synes næppe at være nødvendigt at understrege, hvor stort behov der er for den gode vilje i relationen mellem mand og hustru og mellem forældre og børn.

Den fjernere “familie”

Derefter kommer de stadig større cirkler, der indeholder de daglige kontakter – de mennesker, som man arbejder, handler og følges med – naboer, klassekammerater og lærere.

Den fjerneste “familie”

Endnu større cirkler omfatter de kollektive områder af menneskenes indbyrdes relationer – fællesskaber, nationer, kontinenter og endelig menneskeheden som en enhed. I alle disse relationer må man huske den vigtigste funktion, som er forståelse. Bestræbelse på at forstå de mennesker, man kommer i kontakt med, bør være en konstant bevidst praksis, således at den nødvendige gode vilje i vekselvirkningen med dem opbygges og opretholdes. Et princip, der altid bør huskes og aktiveres, er, at enhver skabende ændring foregår fra det indre og udad. Det er forædling af viljen-til-det-gode i det indre, der giver den kraft og vækker den energi, der er nødvendig for aktivt at kunne tilkendegive den gode vilje i det ydre liv. Alle disse punkter er værdifulde emner til meditation. Oversigten på de næste sider kan også være nyttig i denne henseende, specielt hvis den anvendes i forbindelse med den om rigtige menneskelige relationer i første instruktion, for disse to komplementerer hinanden.

Oversigt over vilje

1. Den gode vilje er:
   • Et princip
   • En kilde til rigtige menneskelige relationer
   • En konstruktiv energi
   • En magnetisk tiltrækkende energi
   • Guds vilje
   • En positiv udstrålende energi
   • Et udtryk for viljen-til-det-gode.
   • Viljen til at tilvejebringe den, som den bør være.
2. Virkninger af den gode vilje:
   • Stimulerer rigtig handling
   • Fremmer harmoni og enhed
   • Nedbryder hindringer
   • Omdanner miljøet
   • Øger forståelsen
   • Bidrager til løsning af problemer
   • Letter healingen af enkeltpersoner og af social
3. Måder til implementering af den gode vilje:
   1. Forædling af positive kvaliteter som:
      • Skønhed
      • Generøsitet
      • Kærlighed
      • Fællesskab
      • Taknemmelighed
      • Tålmodighed
      • Barmhjertighed
      • Harmløshed
      • Sindsro
      • Samarbejde
      • Harmoni
      • Tavshed
      • Mod
      • Ydmyghed
      • Enkelhed
      • Venlighed
      • Glæde
      • Forståelse
      • Tjenesteånd
   2. Eliminering af hindringer som:
      • Kritik
      • Intolerance
      • Indifferens
      • Krænkelse
      • Irritabilitet
      • Rivalisering
      • Fordom
      • Fjendtlighed
      • Overlegenhed
      • Arrogance
      • Selvcentrerethed
      • Aggresivitet
      • Manglende sympati og forståelse
4. Nøgleord:

Må kvinder og mænd af god vilje over alt forene sig i en samarbejdsånd.

Sådan kan du komme videre

Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv

Læs også artiklen Psykosyntese en integral psykologi og biografien om Roberto Assagioli

Læs introartiklen om energipsykologi

Læs introartiklen om integral meditation