Table of content
Af Roberto Assagioli m.fl. Uddrag fra bogen Skabende meditation.
Meditation og elementer i handling
En naturlig og rigtig virkning af meditation er handling, både i det indre og i det ydre. Indre handling ved udstråling er omtalt,og nu drejer det sig om ydre handling. Selv om man ikke tænker meget over det, og uanset det er bevidst eller ej, så foretager man hele tiden handlinger i det ydre, og ofte gør man det helt ugennemtænkt og begår derfor alle former for fejltagelser.
Emnet handling synes at være indlysende og enkelt, men i virkeligheden er rigtig handling meget vanskelig. Man bør altid huske, at de meneskelige handlinger kan være konstruktive og godgørende, unyttige og meningsløse eller skadelige og destruktive, og på den baggrund må man nødvendigvis erkende det store ansvar, som dette medfører. Der er derfor grund til nøje at betragte naturen af rigtig og virkningsfuld handling – ”perfekt” handling.
- Den første kilde til handling er eller burde være Vilje medfører for det første formål og motivation og dernæst stabil styring. Derfor bør vilje være både kilden til handling og den bagved liggende energi i hele handlingsprocessen. Motivation forudsætter et valg, og man bør vælge det, der er godt. Det betyder, at man bør være opfyldt af viljen-til-det-gode, som er det dynamiske aspekt i kærlighed.
- Tanke må følge Dette er muligt ved at anvende intelligensen eller endnu bedre ved klog planlægning. Virkningsfuld handling kræver, at der udarbejdes en detaljeret plan og formulering over et klart prgram. Dette er det tidligere nævnte femte stadie vedrørende viljen. Der er ikke behov for detaljerede instruktioner om dette stadie, da det er forklaret tydeligt og bliver erkendt og anvendt i stort omfang. Det kan man se i den måde, regeringer og store organisationer fremlægger deres planer for tre år, fem år og generelt for længerevarende perioder. Det er lige så nødvendigt at planlægge for de åndelige formål og for alle bestræbelserne ved at forberede den nye æra, for virkningen af enhver handling afhænger hovedsageligt af kvaliteten i de motiver, der skal sætte den i gang.
Til denne opgave er refleksiv meditation nødvendig, og den har den værdi, at der tilføres vitale metoder som forberedelse til konstruktive ydre handlinger. I denne bestræbelse vil refleksiv meditation være en hjælp og desuden vise sin værdi som et vitalt middel til forberedelse af konstruktive ydre handlinger.
- Det tredje nødvendige element er følelse, især i form af kærlighed. Man bør føle, at den aktuelle handling er ønskelig og rigtig, og man bør værdsætte målet og endog vise kærlighed til På denne måde kan man rette det store potentiale af følelser til et nyttigt formål. Følelser og endog barmhjertige følelser går ofte i stor udstrækning til spilde ved at blive holdt nede og kan endog føre til destruktive handlinger.
- Når den kraft, der findes i de instinktive initiativer, transmuteres og styres rigtigt, så vil den tilføre stærke impulser til Dette har man altid vidst eller formodet og mere eller mindre anvendt bevidst, men nutidens psykologi forsker dette nøje og er ved at udvikle en ”psyko-dynamik” på videnskabelig måde. Det har allerede ført til efektive teknikker, der i stadig højere grad anvendes i psykoterapien og uddannelserne, og det er desuden egnet til at blive anvendt indviduelt.
Måder og metoder til handling
- Det talte ord
Først kom lyden eller ORDET – den skabende Logos, kosmisk talt. I den fysiske verden kan et øjebliks refleksion gøre, at man kan se kraften i det talte ord. Der findes utallige eksempler på dette i historien. Man kan blot tænke på alt det, der er opnået ved hjælp af talens kraft af store talere som Demosthenes og Cicero og af ledere, gode som dårlige, som Napoleon og Hitler og mange andre. I vor tid er rækkevidden af det talte ord blevet langt mere omfattende på grund af radio og TV. Dette betyder, at behovet for dygtighed og for ansvarsfølelse hos de, der træder frem og taler, er vokset tilsvarende og har fået et umådeligt format.
- Det skrevne ord
Dernæst er der det skrevne ord, som også er meget virkningsfuldt. Man kan på en måde sige, at det er ”magisk”. En bog og endog en folder kan ædre en læsers liv. Der har været forskellige eksempler på langtrækkende virkninger. F.eks. er det velkendt, at en folder om Gandhi påvirkede datteren af en engelsk admiral så dybt, at hun følte sig tilskyndet til at rejse til Indien, og der blev hun Gandhis sekretær og samarbejdede med ham i resten af hans liv.Det skrevne ord kan få stor udbredelse i verden og bestå gennem lang tid. Man kan nu for tiden læse ord, der blev nedskrevet for tusinder af år siden i fjerne dele af verden, og gennem dem bliver forfatterne åndeligt nærværende. Platon og mange andre skribenter er lige så levende for nutidsmennesket, som de var for menneskene på deres tid, og deres påvirkning er i virkeligheden meget større nu. På samme måde vil ord, der skrives eller optages i dag, måske blive bevaret og give virkninger i fremtidige århundreder over hele kloden.
- Kunst og musik
Der findes andre informationsmetoder, der er lige så virkningsfulde.F.eks. kunst, der kan påvirke med portrætter, panoramaer og symboler – og musik. Her bør man igen huske, at alle kommunikationsmetoder kan blive destruktive såvel som konstruktive, og det må siges helt åbent, at der i vor tid findes en forfærdende mangel på ansvarsfølelse blandt skribenter og kunstnere. Deres eksklusive kult, der menes at arbejde med æstetiske værdier, gør dem uvillige til at erkende det bestemte faktum, at æstetisk værdi ikke kan måles ved menneskelige og moralske virkninger. En høj æstetisk værdi betyder nødvendigvis ikke, at der også findes en god moralsk påvirkning. Jo større æstetisk værdi, der er i et skabende arbejde, jo mere farligt kan det i virkeligheden være, hvis det har et destruktivt og splittende indhold.Et kunstværk, hvor en kunstmaler eller forfatter har givet udtryk for en forbitret vrede, eller for andet for at frigøre sig fra at være slave af sådanne egenskaber, kan have en skadelig virkning. Dette findes der mange tydelige beviser på. Et godt eksempel er romanen Werther, hvor den unge Goethe giver en levende beskrivelse af en eksalteret romantisk kærlighedsaffære, der kulminerer med ”heltens” selvmord. Denne roman påvirkede adskillige unge mænd i en så høj grad, at de fulgte Werthers eksempel og begik selvmord.Men man må erkende, at kunstnerne ikke er de eneste syndere i denne henseende og måske heller ikke de værste. Menneskehedens forskning for at finde frem til sandheden, de mange opfindelser og den stadig større magt over naturen kan altsammen give destruktive virkninger. I virkeligheden truer de nu for tiden menneskehedens overlevelse.Nutidens mennesker har ikke den visdom og den humanitære samvitighed, som Leonardo da Vinci havde, da han afviste at konstruere en slags undervandsbåd, som han havde opfundet og sagde, at verden ville føle sig fristet til at gøre forkert brug af den.Resultatet kan endog blive skadeligt, når der stræbes efter det gode, hvis bestræbelserne kun har baggrund i begrænset intelligens og er uden psykologisk forståelse og har en fanatisk ånd. Det var det, der skete i den victorianske æra, idet fordømmelsen og den stærke undertrykkelse af den menneskelige natur forårsagede omfattende lidelser, mange nervog psykologiske lidelser, og det fremkaldte til sidst en voldsom reaktion og et sving ud til den modsatte ekstrem.
- Legemlig bevægelse
En anden metode til ydre handling er bevægelse – dvs. fysisk aktivitet, hvilket blev brugt meget i fortiden, men er i nutiden ved at få en hurtig opblomstring. I fortiden havde dans i mange tilfælde et religiøst og helligt formål. I dag er rytmiske bevægelser, der er konstruktive og gavnlige, genopstået.
- Indirekte handling
De ovenstående ydre handlinger kan relativt set kaldes direkte handling. Men der findes også handlinger, der er mere indirekte, det kan man f.eks. se ved brugen af redskaber og maskiner, der øger den enkeltes efektivitet særdeles meget. Selv ved meget begrænset brug af musklerne kan en maskine mangedoble menneskets indsats umådeligt. En anden indirekte metode til at opnå resultater er penge. Ved hjælp af penge kan den enkeltes effektive handling i høj grad mangedobles. Selv om disse metoder ofte anvendes forkert, bør man ikke forkaste dem, for de er i sig selv neutrale. Man bør heller ikke fordømme dem, da det ville være urealistisk. Tværtimod bør man anvende dem fuldt ud på en konstruktiv og godgørende måde.
- At være et levende eksempel
Den højeste og mest langtrækkende handlingsmetode er at være et lvende eksempel, en ideel model i handling og en levende manifestation af det, som et sjælsintegreret eller ”sjælsinspireret” menneske kan være. De højt udviklede væsener, der periodisk er kommet for at åbenbare guddommelighed, har i højere grad gjort det ved at være et levende eksempel mere end ved deres budskaber og deres lære. Et enestående eksempel på dette var Kristus. Åbenbaring i denne forstand er den højeste handlingsmetode.
- Skoling af andre medarbejdere
For at vende tilbage til et mere menneskeligt niveau, så findes der endnu en indirekte handlingsmetode, som ligeledes mangedobler ved sin virning: Det er skoling af andre roller. Det er en handlemåde, man kan gennemføre mere og mere i løbet af anden halvdel af sit liv. I løbet af den første del af livet handler man direkte og lærer gennem prøver og fejltagelser. Ved at gøre fejl udvikler man dygtighed i handling. Når man til en vis grad har opnået denne dygtighed, så vil man befinde sig i den situation, at man kan påtage sig at skole andre medarbejdere. Enhver medarbejder, som man skoler, mangedobler lærerens egen dygtighed i tid og rum. Derfor må man være opmærksom på, hvornår tiden er inde til at begynde et skolingsarbejde i stedet for det direkte arbejde, og i stadig højere grad delegere det direkte arbejde ud til andre. Derved får andre mennesker forskellige muligheder, og det resulterer i frigørelse – dog ikke til magelighed og inaktivitet – til højere tjenestemetoder specielt til aktiviteter i det indre.
Valg af handling
Områderne til handling er utallige, og det er i hvert tilfælde den enketes problem, hvilket område der bør vælges. Generelt set findes der to grundlag for at vælge handleområde:
- Det første grundlag er egnethed, en eventuel medfødt evne. Nogle finder med lethed frem til et område, idet de føler sig ”kaldet” (bliver kaldet) og kan ikke modstå tilskyndelsen til at give udtryk for en indre impuls, for en indre evne. Andre kan besidde mange evner og muligheder, men ingen der er særligt fremtrædende, og for dem vil der meget ofte komme en periode med prøver og forsøg på at arbejde inden for forskellige områder, indtil de finder deres rette plads.
- Det andet motiv eller overvejelse gælder menneskehedens Dette kan til tider give impuls til at handle inden for områder, som man ikke synes specielt godt om, eller ikke er specielt egnet til, men hvor der ikke er andre eller for få til at imødekomme behovet. Sådanne situationer opstår nemt i en tid som den nuværende, hvor menneskeheden er presset og i dyb krise. Handling kan udføres enten af en enkelt person eller af en gruppe. Nu for tiden bør handlinger i stadigt større omfang udføres af grupper, for det er den handlemåde, der vil blive anvendt i stadig større grad i den kommende nye tidsalder.
Advarsler vedrørende ydre aktiviteter
- Den første advarsel, der er meget berettiget for tiden, er, at man ikke bør være for opsat på at handle, selv om det er den bedst motiverede handling – Man bør ikke deltage i handlinger, der i urimelig grad udmatter, således at man begrænser og ødelægger sine egenskaber til fremtidige aktiviteter.
- Den anden advarsel, der også er meget berettiget, er altid at sætte kvalitet over Den nuværende civilisation er motiveret af en fejlagtig opfattelse af effektivitet, der er baseret på kvantitet, mens den sande højere effektivitet er den, der tilkendegiver den højeste kvalitet.
- En tredje advarsel gælder at undgå at blive alt for opslugt af det øjeblikkelige og af detaljer, men i stedet se fremad og altid have det endelige mål klart for øje og fastholde det i bevidstheden. Dette er meget vanskeligt, fordi metoderne har tendens til stadigt at antage en overdreven betydning og at blive et mål i sig selv, så det sande endelige formål skjules eller glemmes.
- Endnu en handlingsregel, der har relation til ovennævnte, er at bskæftige sig mere med årsager end med Det betyder, at man ikke kun skal beskæftige sig med overfladen, men være tredimensionel i tænkningen og prøve at finde kilden til det, der sker både under og over det plan, hvor problemerne opstår.
Konklusion
Som en generel konklusion af alt det, der er blevet sagt i denne række instruktioner for det andet år, kan man sige, at et ”helt” og afbalanceret liv bør bestå af en klog vekselvirkning mellem at rette tankerne indad og udad, og mellem indre og ydre handling, der altid begynder ”fra oven og nedad og fra det indre og udad”.
Episoden i evangeliet om Martha og Maria illustrerer dette på udmæket måde. Der findes et udsagn af Thomas, der er en påmindelse om, at handling bør bestå af det overskud, som en fuldkommen kontemplation giver.
Aristoteles taler om Gud som en ubevægelig drivkraft. Som et barn af Gud bør hver enkelt ligeledes stile efter at blive en ubevægelig drivkraft, der forbliver ved centrum og derfra styrer og anvender energi effektivt. Dette er sammenfattet i Bhagavad Gita i en påkaldelse af Krishna, der er en inkarnation af den højeste ånd:
”Ved at gennemstrømme universet
med en del af mig selv,
forbliver jeg.”
Sådan kan du komme videre
Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv
Læs også artiklen Psykosyntese en integral psykologi og biografien om Roberto Assagioli
Læs introartiklen om energipsykologi
Læs introartiklen om integral meditation
Gem kommentar