Table of content
Guidet visualisering er en virkelig stærk metode til at gå bag om intellektet og hente svar fra det ubevidste. Metoden kan kaste nyt lys over skjulte problemstillinger og hente indtryk fra det højere ubevidste.
Af Martha Crampton, oversættelse AnnaBritt Jakielski
Denne monografi er taget fra Synthesis Journal, Volume 2 (s. 140-152) 1975-1978
”Den nye udvikling inden for dybdepsykologien har gjort det muligt at nærme sig det ubevidstes område fra en helt igennem bekræftende og konstruktiv vinkel. Den nye holistiske fornemmelse for dybde bygger ikke på en fejlfunktion hos personligheden, men snarere på det, som menneskets natur kalder os til at blive”.
Ira Progoff: (Depth Psychology and Modern Man, Julian Press, NY, 1969)
Guided visualisering
I de seneste årtier har vi været vidne til en revaluering af det menneskelige ubevidste og udviklingen af nye metoder til udvidet brug af dets processer. Bevidst anvendelse af forestillingsevnen er en meget effektiv og frugtbar metode til at udforske det ubevidste. Den er af særlig interesse for psykoterapeuter, lærere og alle, som i deres liv søger at gøre anvendelse af det positive potentiale i de ubevidste processer.
I de seneste år er der udviklet talrige teknikker, der gør brug af mentale billeder. Disse teknikker kan anses for metoder til udforskning af det ubevidste vha. forestillingsevnen under vejledning af det bevidste intellekt og viljen .
Når mentale billeder udnyttes på denne disciplinerede måde (i modsætning til blot og bart dagdrømmeri eller uproduktive fantasier), tilbyder de en mulighed for at udforske nye områder af det ubevidste, samtidig med at vi bibeholder kontakt med vores rationelle evner. Vi er ved viljens brug i stand til at skifte frem og tilbage mellem den direkte oplevelse af vores indre verden – inklusive dens følelsesmæssige dele – og en mere rationel, analytisk tilgang, hvorfra vi kan overveje en sådan oplevelse. Det har den fordel frem for de natlige drømme, at det tillader os at arbejde direkte med det visualiserede materiale og udlede dets mening, hvorefter vi kan bevæge os i retning af konfliktløsning.
Teknikker til mental billeddannelse kan spille en værdifuld, integrerende rolle ved at skabe bro imellem det bevidste og det ubevidste og imellem de rationelle og de følelsesmæssige sider af vores personlighed.
Der er en bred vifte af teknikker til vores rådighed. Nogle anvendes bedst sammen med en erfaren person, der kan være vores guide, hvor andre kan anvendes effektivt med eller uden en sådan hjælp. Blandt sidstnævnte er en teknik med mange forskellige anvendelsesmuligheder, som kaldes ”Svar fra det ubevidste”. (M. Crampton, ”The Use of Mental Imagery in Psychosynthesis”, Synthesis Graduate School, S.F., CA). Denne metode anvendes generelt til at få information og opnå vejledning og bedre forståelse af vores indre processer. Den grundlæggende idé er at formulere et spørgsmål, som vi retter til vores ubevidste, og tillader svaret at træde frem i form af et mentalt billede. Sådan et svar vil spontant dukke op – og i de fleste tilfælde med et overraskende præg. Det er vigtigt ikke at afvise billeder, der måtte forekomme irrelevante. Sædvanligvis vil vi forstå deres betydning, når vi giver dem tilstrækkelig opmærksomhed. Hvis der kommer en række urelaterede billeder, er det ofte det første, der viser sig at være det mest meningsfyldte.
Vi behøver ikke at huske på det spørgsmål, vi stiller. Når først det er klart formuleret, kan vi vende opmærksomheden imod det svar, som vil dukke op. Sindet indtager dermed en forventningsfuld holdning – som samtidig er receptiv og afslappet, men også målrettet – på samme måde som vi lytter efter en fjern lyd, eller når vi i biografen venter på, at filmens billeder toner frem på lærredet.
Mennesker kan ofte gøre dette spontant i første forsøg. Nogle gange vil en begynder i denne teknik imidlertid anstrenge sig for meget eller forsøge at ”få noget til at ske”, og dette blokerer for processens spontane resultater. Vi kan også blive for nervøse for, at der ikke vil ske noget, og at der ikke vil komme nogen billeder. Denne nervøsitet kan dæmpes, hvis vi ved, at det ubevidste er et stort lager af billeder, som til enhver tid er tilgængelige, hvis vi er tilstrækkeligt afslappede og har tillid til, at processen vil virke.
Der er mange spørgsmål, som det kan være frugtbart at udforske, forudsat at de er vigtige, autentiske og eksistentielle for spørgeren. Vi kan f.eks. vælge at stille et spørgsmål, der har med vores personlige vækst eller vores forhold til andre mennesker at gøre. Dette kan illustreres med eksemplet på en kvinde, som lukkede øjnene og spurgte ”Hvad er det i min opførsel, som gør min mand vred?” Hun fik et billede, der viste hende, at det var hendes martyrrolle. Da hun havde analyseret billedets mening, hjalp det hende til at forstå, hvordan hendes adfærd provokerede hendes mands vrede. Som et andet eksempel spurgte en mand ”Hvad er årsagen til min hovedpine?” Han så sig selv slå sit hoved med en hammer, og senere slog han sin mor. Han indså, at den voldsomme hovedpine stammede fra, at han vendte den voldsomme vrede imod sig selv, som han i sin barndom havde følt imod sin mor. Da han havde indset dette og givet udtryk for sin vrede på en harmløs, katarsisk måde, forsvandt hovedpinen.
Svar fra det ubevidste kan også anvendes til at komme i kontakt med betydningen af et drømmesymbol, en tegning eller andet symbol-materiale. Teknikken kan også anvendes til den indledende fase i ”grounding” (forankring), hvor symbolsk materiale relateres til det liv, vi lever. Til dette formål kan vi bede billedet vise os, hvad det budskab, som billedet giver os, har at gøre med vores daglige liv. Som svar på et sådant spørgsmål vil vi muligvis se os selv i en konkret livssituation. En kvinde, som for første gang anvendte teknikken med Svar fra det ubevidste til at spørge om, hvad den næste udfordring i hendes udvikling var, så et billede af kroge og fik en følelse af at ønske at gribe fat eller holde fast i noget. Hun kunne ikke forstå, hvad det betød, så hun bad om et billede af en situation fra det virkelige liv, hvor hun havde oplevet dén følelse. Hun så derpå sig selv gribe fat i sin mand, hvor hun gjorde sig afhængig af ham og nægtede at tage ansvar for sine egne handlinger.
Dette sidste eksempel viser, at det er fuldt ud muligt – og meget hensigtsmæssigt – at bede om et billede, som udtrykker eller har forbindelse med en bestemte følelse, vi oplever. Denne fremgangsmåde sætter os i stand til bedre at forstå meningen med og årsagen til vores følelser og at komme i kontakt med de følelser, som vi har undertrykt, så vi kan forholde os til de behov og tilskyndelser, som skabte dem. Det er særligt kraftfuldt, når der er tale om en tilbagevendende følelse. Denne fremgangsmåde er også meget nyttig i en terapeutisk situation, når klienten ikke er bevidst om noget konkret at arbejde med, og der er brug for et hensigtsmæssigt sted at begynde.
Transpersonlige teknikker
Teknikken til Svar fra det ubevidste er også gavnlig i forhold til at finde ud af mere konstruktive måder at være eller at handle på – som er næste fase i forankringen. Vi kan eksempelvis spørge, ”Hvordan kunne jeg opføre mig i klassen, så mine studerende blev mere engageret i deres arbejde?”, eller ”Hvad har jeg brug for at udvikle for at overvinde min angst for, hvad andre mener?” Ofte vil svarene foreslå udviklingen af en bestemt indre holdning eller transpersonlig kvalitet som f.eks. ”glæde”, ”mod”, ”selvaccept” etc., som vi med fordel kan udvikle.
Nogle gange, når vi anvender teknikken til Svar fra det ubevidste, er det nødvendigt at gå igennem flere trin for at finde et svar, som er virkelig nyttigt og meningsfuldt. På den måde anvendes svaret på ét spørgsmål som udgangspunkt for formuleringen af et andet, mere præcist spørgsmål osv., indtil vi føler os tilfreds med det endelige svar. En kvinde, som havde spurgt, ”Hvad har jeg brug for at arbejde med?”, så en væg. Væggen forekom hende for svag og for generel til at være nyttig for hende, så hun spurgte, ”Hvad er den konkrete betydning af væggen for mig?” Denne gang så hun en sav for sig, som efter nogen overvejelse satte hende i kontakt med en indre ”skarp” kvalitet. For på en dybere måde at forankre oplevelsen bad hun det ubevidste vise hende, hvordan hun var skarp over for andre mennesker i sit liv. Hun så derpå sig selv i forskellige forhold, hvor hun udtrykte kritiske holdninger over for visse mennesker. Hun gav sig tid til at forstå, hvordan hendes meget kritiske tilbøjeligheder skabte en ”væg” mellem hende selv og andre. Til slut spurgte hun, for at afslutte på en konstruktiv måde, hvad hun havde brug for at udvikle i sig selv for at overvinde denne tilbøjelighed. Svaret, hun modtog, var et billede af et rum, som rummede både hende selv og det andet menneske. Til forskel fra den oprindelige væg, som adskilte hende fra andre, viste dette billede en vej, hvor hun tog andre ind i sit eget rum. Hun fornemmede en metode til at identificere sig selv empatisk med andre menneskers behov, så hun kunne opleve andre ”indefra” frem for udefra igennem en kritisk holdning. Da hun fortsatte med at koncentrere sig om dette billede, voksede hendes generelle følelse af enhed med andre i intensitet. Hun havde en højdepunktsoplevelse, hvor hun oplevede, at der var stor glæde og kærlighed forbundet med denne form for enhed.
Dette eksempel viser betydningen af at tage sig tilstrækkelig tid til at reflektere over meningen og betydningen af hvert billede, så vi forstår dets fulde virkning og budskab. Det viser også princippet om at slutte af på en konstruktiv og positiv måde, så vi ikke står tilbage med en følelse af blokering og begrænsning. At afslutte processen på en positiv måde har en generelt opmuntrende og vitaliserende virkning: Det sætter os i stand til at se vores positive kvaliteter og indse, at vi kan vende en tilsyneladende forhindring til et trin på vejen i vores vækst ved at mobilisere viljen til at overvinde den.
Endnu en vej til at udlede mening fra de billeder, vi får, er at foretage en helt igennem rationel og intuitiv fortolkning af deres karakter og funktion. Nedenfor et eksempel.
En klient så sig selv bære en planke med fem lamper på, der igennem en ledning var forbundet til den østindiske forretning, hvor han havde købt den. Den mindede ham om en jødisk syvarmet lysestage eller en lysestage, der anvendes til religiøse formål, selvom antallet af lys var fem og ikke de traditionelle syv, og lysene var bordlamper og ikke lys. Hans association til fem lamper var fem arbejdsdage. Lamperne så han som noget, der blev brugt i en stue, hvor mennesker var samlet. Med andre ord var der tale om lys, der blev anvendt til et almindeligt frem for til et religiøst formål. Billeder af indere fra det østlige Indien, fortalte han, havde at gøre med orientalsk spiritualitet eller mysticisme og symboler på indre lys, men for ham var de også store talere, der havde en tendens til at tale ting ihjel frem for at handle. Dette havde relation til hans følelse af stolthed over at bære lyset og et ønske om at udstille en form for trofæ, som han havde vundet. Han var derpå i stand til at se, at dette billede udtrykte hans spirituelle stolthed. Han havde været så optaget af at tale om sin oplevelse og af at udstille sin ”præstation”, fortalte han, at han spredte energien og forfladigede en hellig oplevelse ved at gøre den til ”dagligstuesnak”, et produkt af de ”fem arbejdsdage”, og en personlig præstation frem for ”en gave fra Herren på Sabbattens dag”. (Op.cit, s. 147-148)
Psykosyntese teknikken – identifikation
En anden værdifuld mental billedteknik er at identificere sig med den person eller det element, vi visualiserer, ved at forestille os, at vi ”bliver” dette menneske eller denne ting. Denne fremgangsmåde blev i udstrakt grad anvendt af Perls (F.S. Perls, R.F. Hefferline og P. Goodman: Gestalt Therapy, Julian Press, NY, 1951) og diskuteret med Gerard (R. Gerard: Symbolsk identifikation. Papiret blev præsenteret på den 5. internationale konference om psykosyntese i Rom i 1967) under navnet ”Symbolsk visualisering”·). Ved hjælp af denne fremgangsmåde er vi bedre i stand til at forstå de forskellige elementer i en drøm eller visualisering. Elementerne i en sådan symbolsk fremstilling repræsenterer sædvanligvis tendenser eller træk hos personligheden. Ved at identificere os med dem i vores fantasi kan vi fornemme deres kvalitet og tage disse hidtil uerkendte aspekter af os selv til os. Dette vil sætte os i stand til at påbegynde en transmutationsproces og integrering af disse indre elementer. Det vil også hjælpe os til at udvikle empati og undgå at forvrænge vores forståelse af andre mennesker ved at projicere fejlagtige aspekter over på dem.
Symbolsk identifikation kan også anvendes til at udvide bevidstheden og opnå en dybere følelse af deltagelse i og enhed med universet. At ”blive” sådanne naturlige symboler såsom en blomst, et træ, en klippe, en flod, havet, solen eller endda galaksen kan være specielt værdifuldt til dette formål. Dette er særligt effektivt og passende efter personligt arbejde, som har resulteret i elimineringen af en forhindring. Det er muligt at forsøge sig på egen hånd med denne form for symbolsk identifikation, selvom vi generelt kan gå mere helt ind i oplevelsen, når vi anvender en form for guidet visualisering.
I tilknytning til den grundlæggende visualiseringsteknik, hvor vi lader et billede opstå for vores indre øje, kan vi anvende andre teknikker til at opnå svar fra det ubevidste. Én teknik kunne for eksempel være at bede om at se et ord eller en sætning, skrevet på en tavle, i stedet for de mere billedlige symboler, som indtil nu har været diskuteret. Eller det er muligt at kombinere visuelle og auditive teknikker ved at gå i dialog med et billede, efter at det er dukket op. Hvor de fleste mennesker plejer at modtage svar i form af visuelle billeder, vil andre, som ikke er så visuelt prægede, oftere få auditive indtryk, som om de hører en ”indre stemme”, eller muligvis oplever de et billede i form af en bevægelse. Der kan dermed anvendes en bred vifte af ”kanaler” – enten enkeltvis eller i kombination – til at modtage svar. Faktisk kan det, vi kalder mentale ”billeder”, inkludere alle vores sanser. (Øvelser til udvikling af alle fantasiens sanseindtryk findes i Roberto Assagiolis Psykosyntese – En samling af grundlæggende skrifter, Forlaget Levende Visdom 2005).
Når vi udforsker elementerne i vores billeder, kan vi opleve, at nogle synes at være i konflikt med andre. Dette er et tegn på, at vi er nødt til at foretage en integrering. Én måde at påbegynde dette er at etablere en indre dialog mellem de involverede elementer og gradvist arbejde os hen imod en større gensidig forståelse. Vi kan derigennem opnå en større koordinering og muligvis integrere de aspekter, der er i konflikt. Denne proces bliver sædvanligvis dybere og mere meningsfuld, hvis vi på et tidspunkt faktisk forestiller os, at vi bliver først det ene og derpå det andet element. På denne måde vil vi mere præcist opleve, hvad de enkelte deles behov er, og hvilket budskab det giver os.
Integration af de stridende dele opnås sædvanligvis mest effektivt ved at vække et symbol på ”det upartiske vidne”. Lejlighedsvist, og navnlig når der er et stærkt behov for at fremme evnen til at tage vare på os selv, kan vi tænke på dette vidne som en ”vís og medfølende person”, der repræsenterer det ”Højere Selv”. Min egen oplevelse er, at denne benævnelse har en tendens til at vække mere kærlighed, hvor det upartiske vidne har en tendens til at fremme en klar forståelse og indsigt i de givne problemer. Ved hjælp af dette objektive bevidsthedselement er vi sædvanligvis i stand til mere klart at forstå det sande billede, og hvordan vi kan korrigere de mønstre, der er ude af balance.
Det er en særligt kraftfuld teknik at fremkalde et billede af en vismand eller et andet symbol på indre visdom og gå i dialog med dette billede. Det kan åbne for meget meningsfulde indsigter og en meget værdifuld vejledning, som vi kan anvende på næsten alle indre og ydre situationer. Der findes mange symboler på indre visdom som f.eks. en Vís gammel mand, en Vís gammel kvinde, en fugl fønix, ørn eller due, en ædelsten, et vandfald, en kilde, en flamme, solen, en stjerne eller lyset. Nogle gange optræder disse symboler spontant, eller de kan bevidst vækkes. Hvert symbol har sin egen særlige værdi, sin egen form for visdom. Eksempelvis er de maskuline og de feminine visdomsarketyper ofte komplementære, hvor det maskuline symbol normalt giver indsigter, der har karakter af vejledning og bekræftelse, og det feminine symbol har karakter af omsorg. Det er derfor værd at eksperimentere med adskillige af disse symboler eller at tillade underbevidstheden at vælge det symbol, der er mest passende i forhold til vores behov på det pågældende tidspunkt.
I kommunikationen med symbolet på indre visdom er den verbale dialog til tider det vigtigste aspekt. Andre gange spiller det visuelle billede den centrale rolle. Til andre tider finder oplevelsen sted primært på det intuitive niveau. Der er da en direkte oplevelse af visse kendsgerninger uden ret megen verbal eller visuel udveksling, og oplevelsen kan få karakter af kontemplation , af absorption i den bevidsthed , der er blevet kommunikeret.
Forholdsregler mod faldgruber
Når vi vækker svar fra det ubevidste, er der visse forholdsregler, vi skal være opmærksomme på, da fremgangsmåden – som med andre virksomme teknikker – ikke er uden faldgruber eller begrænsninger. Den kan åbenbare et væld af viden for os, men den kan også give os problemer, hvis vi ikke anvender den klogt. Eksempelvis må vi, når vi føler os sikre på teknikkens gyldighed, være parate til at anvende de svar i vores dagligdag, som vi har modtaget. Hvis vi modtager for megen viden, som vi ikke anvender, underminerer det viljen og spreder energien og forsinker dermed vores vækst.
Vi må også være opmærksomme på vores egen udviklingsrytme – hvad er realistisk for os – for hvis vi forsøger at gå for hurtigt frem, risikerer vi at tabe formålet. Med andre ord må vi være sensitive over for rækkevidden af det materiale, vi har at gøre med. Dette er specielt vigtigt for mennesker, som nu eller tidligere har haft alvorlige emotionelle problemer, eller for dem, som netop har påbegyndt deres personlige udvikling. Generelt må vi anvende fornuften for at undgå at slå større brød op, end vi kan bage, navnlig hvis vi ikke samarbejder med en rådgiver, terapeut eller anden form for guide – eller være forberedt på at søge hjælp, hvis det bliver nødvendigt som følge af det materiale, der dukker op.
For at modtage det bedste svar er det bedst at bede om det, når vi er så ”samlede” som muligt i vores bevidsthed. Det vil sige, at vi træder tilbage fra situationen og betragter den på afstand og disidentificerer os fra den. Hvis vi har lært, hvordan vi gør det, identificerer vi os med ”jeg’et” eller det personlige selv .
En anden vigtig og mere subtil overvejelse, når vi søger svar fra vores ubevidste, har at gøre med ”hvem vi skal bede om svar fra”. Den kvinde, som ønskede at vide, hvad det var i hendes opførsel, der gjorde hendes mand vred, kunne have rettet sit spørgsmål til det ubevidste generelt, eller hun kunne have taget et vigtigt element med. Dette element kunne have været billedet af hendes mand eller den Víse gamle mand. ”Manden” ville formentlig have svaret ud fra sit eget subjektive perspektiv, hvor den Víse gamle mand ville have givet et mere objektivt svar og eventuelt et råd til at forbedre situationen. Det ene ville have givet hende en værdifuld indsigt i situationen, set fra hendes mands synspunkt (rigtigt eller ikke), og ville have hjulpet hende til at udvikle forståelse for og medfølelse med ham. Det andet ville have været mere inklusivt og komme tættere på kernen i problemet, og kunne have foreslået en løsning.
Generelt har underbevidstheden mange lag, og som vi har set, kan der komme forskellige former for svar fra forskellige niveauer. Hvis vi vælger at henvende os til elementerne på forskellige niveauer som eksempelvis de delpersonligheder , der er involveret, og den Víse gamle mand, er det bedst at arbejde med de højere elementer til sidst, da de har en højere og mere inklusiv og syntesisk kvalitet og derfor vil hjælpe os til at integrere alt det foregående materiale.
I de fleste tilfælde – og navnlig første gang vi anvender denne teknik – er det tilstrækkeligt, i hvert fald i første omgang, at henvende os til ”det ubevidste” på et generelt plan. I dette tilfælde er det vigtigt at forholde os til svaret på dets egne præmisser. Vi må med andre ord have en passende forsigtighed, før vi accepterer svar fra det ubevidste – eller et hvilket som helst andet svar i livet – ud fra det, det giver sig ud for, og derpå handler på det. Svaret kan komme fra en anden kilde, end vi henvendte os til, og dermed være mere eller mindre objektivt og mere eller mindre passende. Vi kan derfor bedst forholde os til svarene ud fra vores sunde fornuft , skelneevne og objektivitet, ligesom vi ville gøre det med alle de råd, vi modtager. Selv når svar imidlertid kommer fra en delpersonlighed eller et andet element i det mellemste eller lavere ubevidste , kan det have stor værdi; ikke nødvendigvis som noget, vi skal følge, men helt klart som en kilde til forståelse af elementet, hvordan det kommer til udtryk, og hvad dets behov er.
Andre anvendelsesmuligheder for guided visualisering
Disse teknikker til at opnå svar fra det ubevidste har været anvendt effektivt ikke blot til personlig vækst og psykoterapi, men også inden for områder som uddannelse , kreativ problemløsning og gruppearbejde. De er en effektiv metode, som kan komplettere de helt igennem rationelle teknikker ved at kaste nyt løs på en situation og åbne for nye muligheder, der kan udforskes. Mentale billeder fungerer ofte med en hurtighed, dybde og livagtighed, som kan erstatte mange timer udelukkende med ”snak” om et emne.
Som gruppeteknik er metoden effektiv til at udforske et spørgsmål af generel interesse eller til at skabe personligt materiale, der senere kan diskuteres i mindre grupper. (R. Desoille har foreslået konkrete symboler, som kan anvendes til gruppevisualiseringer og individuel terapi (R. Desoille: ”Guidet visualisering”*), Synthesis Graduate School, San Francisco, CA) og H.K. Leuner (H. Leuner: ”Guided Affective Imagery”, American Journal of Psychotherapy, January). Blandt disse er engen, bjerget, floden, gralen, sværdet og huset etc.).
Mentale billedteknikker anvendes også inden for forskning, uddannelse og industriel sammenhæng til problemløsning i gruppesammenhæng. ”Synectics”-metoden, der er udviklet af Gordon (W.J.J. Gordon: Synectics, Harper, NY, 1961), anvender metaforer og analogier, udledt fra områder uden for det problem, der undersøges, for at åbne for nye måder at anskue tingene på. I et af disse trin i Synectics-metoden, kaldet ”personlig analogi”, forestiller gruppemedlemmerne sig, hvad det vil sige faktisk at være det objekt, de undersøger – hvad enten der er tale om en fugl, en vindmølle eller en blæksprutte. Dette er grundlæggende set den samme teknik, som anvendes i symbolsk identifikation.
Inden for udannelsesområdet har Gordon (W.J.J. Gordon: The Metaphorical Way of Learning and Knowing, Porpoise Books, Cambridge, 1966) også anvendt synectics-principperne, hvor der anvendes en personligt oplevet metafor og analogi som et instrument i forståelsesdannelsen. I en lektion om Boyles lov blev nogle børn bedt om at forestille sig, hvordan det ville være, hvis de befandt sig i en cylinder, og et stempel blev trykket ned over dem. I deres erfaringsmæssige forståelse af princippet om, at når volumet mindskes, stiger trykket, kom de med udsagn som ”Du bliver trykket og mast, ligesom hvis du var et molekyle, der blev mere og mere mast mellem cylinderens vægge og de andre molekyler” og ”Når tingene kommer tættere på mig, rammer jeg flere og flere ting …. oftere og oftere”. Gordon antager, at sådanne indlæringsmetoder er mere effektive, da de tillader barnet at forstå et begreb indefra, fremfor ved simpelthen at huske en formel. Der ligger også en meget værdifuld indirekte lektie for de studerende i at opleve, at de indirekte får at vide, at deres indre verden, følelser og oplevelser er vigtige.
Der er mange andre gode muligheder inden for uddannelsesområdet. Visualiseringsteknikker kan være af stor værdi til at hjælpe børn og voksne til at udtrykke deres kreativitet. Guidede visualiseringsøvelser kan hjælpe mennesker til at træde ind i en rig verden af indre oplevelser, som kan udtrykkes på mange måder inklusive skrivning, drama, musik og kunst. ”Metode”-skolen og den ”kreative drama-teknik” anvender sådanne teknikker til at udvikle dramatisk fantasi. Morgan (F. Morgan, Here and Now: An Approach to Writing Through Perception, Viking, NY, 1972) har anvendt teknikker, baseret på visualiseret fremkaldelse af følelser og fornemmelser, som en måde at vække materiale, der kan anvendes i undervisningen i kreativ skrivning. Han foreslår eksempelvis, at de studerende genkalder en barndomsoplevelse, idet de koncentrerer sig om sanseinformation såsom farver, strukturer, lyde, dufte, kropsfornemmelser etc.
Arbejdet inden for integrerede uddannelser (G. Brown: Human Teaching for Human Learning: An Introduction to Confluent Education, Viking, NY, 1971) handler om integration af det kognitive og følelsesmæssige område. Mentale billedteknikker kan være til hjælp i denne proces ved at hjælpe de studerende til at komme i erfaringsmæssig kontakt med materiale fra forskellige andre discipliner. Den symbolske identifikationsteknik kan eksempelvis anvendes til at vække medfølelse med mennesker i forskellige kulturelle sammenhænge eller med andre livsformer. Fantasi kan udvides igennem brugen af drama-teknikker. Projicerede billeder af ”Svar fra det ubevidste”-typen kan anvendes til at udforske de studerendes holdning til forskellige emner (f.eks. ”Tillad et billede at komme frem, som afspejler din holdning til regeringens rolle eller din opfattelse af farvede mennesker”).
Et kursus, der udbydes af University of Vermont om ”Myter, symboler og ritualer” anvender mentale billedøvelser til at tilføje en erfaringsdimension til det teoretiske materiale. De Mille (R. De Mille: Put Your Mother On The Ceiling, Walker, NY, 1955) har udviklet en række guidede fantasier for mindre børn, der er designet til at frigøre forestillingsevnen og udtrykke følelser og at åbne for nye måder at anskue tingene på. Inden for områderne kreativ problemløsning og udvikling af kreativitet har forfatteren arbejdet med et antal klienter for at hjælpe dem med at løse problemer inden for en række discipliner lige fra matematik og teknik til kunst og filosofi. En række mennesker, som havde ramt en mur i deres arbejde med forskningsmæssige problemer af teoretisk eller praktisk karakter, blev i stand til at bryde igennem til en kreativ løsning ved hjælp af denne teknik. Formålet med at arbejde på denne måde er dobbelt: At hjælpe mennesker med at fjerne blokeringer i personligheden, som hindrede en klar forståelse af problemet eller løsningen, og at hjælpe dem til igennem mentale billeder at komme i kontakt med det højere ubevidstes kreative ressourcer.
Alt i alt udgør den mentale verden et stort område, der kan udforskes, et uendeligt fascinerende område med stor potentiel anvendelighed. Forestillingsevnen eller vores mentale evne til at skabe billeder er et vidunderligt redskab, som vi kan lære at udvikle til menneskelig vækst og nydelse. Som alle redskaber kan den anvendes til gode eller dårlige formål. Coue udtalte, at når forestillingsevnen og viljen er i konflikt, vil forestillingsevnen sejre. Så vi har valget mellem at bringe vores forestillingsevne i harmoni med viljen eller at tillade den at fungere på en kaotisk og negativ måde. Det er en udfordring for alle, som søger at virkeliggøre deres højeste potentiale, at lære at anvende forestillingsevnen på en klog og intelligent måde, så den kan spille en rolle i vores vækst hen imod helhed.
Martha Crampton (skrevet 1978) er medlem af fakultetet for The Synthesis Graduate School for the Study of Man i London og Rotterdam. Hun er direktør for Psykosyntese-instituttet i London og seniormedlem af sammenslutningen af professionelle psykologer i Quebec-provinsen. Hun gennemgik en didaktisk psykosyntesetræning hos Roberto Assagioliog grundlagde i 1972 det canadiske psykosyntese-institut i Montreal. Hun har været assisterende professor ved Sir George Williams University i Montreal, klinisk psykolog ved St. Justine-hospitalet i Montreal, konsulent i Undervisningsministeriet i Quebec og medgrundlægger af den internationale sammenslutning af mentale billedteknikker. Hun har skrevet en række artikler om mentale billeder og en monografi om dens metoder og beretningen om dens anvendelse i psykoterapi, ligesom hun har bidraget til adskillige bøger inklusive Four Psychologies Applied to Education og Les Nouvelle Psychoterapies.
Sådan kan du komme videre
Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv
Læs også artiklen Psykosyntese en integral psykologi og biografien om Roberto Assagioli
Læs introartiklen om integral meditation
Gem kommentar