Biografi – mit liv med energityper

En energipsykologisk biografi – mit liv med energityper

Af Kenneth Sørensen, artiklen indgår i bogen Energipsykologi

Det forudsættes at du har et basalt kendskab til energityperne, førend du får det fulde udbytte af denne artikel, derfor vil jeg anbefale at du først læser: De syv energityper – intro

Formålet med denne artikel er at inspirere dig til at gå på opdagelse i din personlige energipsykologi og erfare hvor revolutionerende den kan være for din selvforståelse og din indsigt i andre.

Vi ser ikke virkeligheden som den er, men som vi selv er. Det vil sige, vi opfatter os selv og andre gennem et filter, der kan være mere eller mindre sløret. Energipsykologien er en linse, hvorigennem du kan se hele det psykologiske spektrum af det at være menneske – og på en måde som ingen anden psykologisk teori. Den giver dig mulighed for at handle mere vist og autentisk, fordi du forstår og accepterer mere.

Derfor vil jeg i denne artikel bestræbe mig på at give dig inspiration til at omsætte energipsykologien i din hverdag. Det vil jeg gøre ved at fortælle, hvordan jeg selv har oplevet min typesammensætning, og hvad jeg har gjort for at bringe mit psykologiske DNA til live.

Det er først når vi omsætter psykologisk teori til praksis, at vi forstår om der er en reel virkelighed bag teorien. Vi må huske, at en teori ikke er virkelighed. En god teori peger kun på fænomener der må opdages og opleves, når vi iagttager, studerer og eksperimenterer med den i praksis.

Lad mig derfor tage dig med på en rejse til min ungdom og vise, hvordan mine energityper udfoldede sig, uden at jeg selv var klar over at det rent faktisk var det der skete.

I militæret tager min 6’er personlighed form

Da jeg er 17 år skriver jeg kontrakt med hæren som professionel soldat. Det bliver starten på et 5 års forløb i hærens kamptropper, først som infanterist, dernæst som skytte på en kampvogn, og afslutningsvis som spejder i en kampvognseskadron. Jeg deltog også i en et-årig mission som FN-soldat på Cypern, og hele forløbet var med til at forme min første spirende personlighed.

Det var en god tid, og jeg følte mig i mit rette element, for jeg var på daværende tidspunkt en højreorienteret nationalist der ville forsvare mit fædreland mod den kommunistiske trussel fra Øst. Dette var før murens fald, og den kolde krig trivedes i bedste velgående, hvilket gav frit spillerum for mit passionerede engagement.

I dag er det tydeligt for mig, at det var min 6’er personlighed der vågnede op, for det var første gang at jeg oplevede en retning i mit liv, noget jeg kunne dedikere mig til og tro på. Det var også en meget usikker og sårbar ung mand som meldte sig under fanerne. Mit dedikerede og passionerede følelsesliv (6’eren) havde haft meget svært ved at udtrykke sig i årene frem til jeg blev soldat.

Jeg havde forskanset mig i en hård og isoleret manderolle, hvor der ikke var plads til følelser, og hvor jeg brugte stor kraft på at undertrykke mine sårbare og følsomme sider. I dag kan jeg se at denne optagethed af selvkontrol og frygt for ydmygelse (for det var skamfuldt at vise følelser) blev skabt af min dynamiske mentalitet (1’eren). Jeg husker tydeligt at den litteratur jeg var mest optaget af i mine teenageår var krigslitteratur eller westerns. De formidlede det samme sort-hvide billede af manden som en stenhård helt der tog livet af de onde. Det er ikke underligt at netop denne stereotyp appellerede stærkt til mig, når man ser at hele min personlighed er domineret af 6-161 – med andre ord en stærk dominans af viljesfunktionen der også er inkluderet i 6’eren.

Et andet meget væsentligt træk ved min tidlige personlighed var en udtalt isolation. Jeg kan ikke huske at jeg havde en eneste personlig ven frem til militærtiden. Venskab prellede nærmest af på mig, måske fordi der i det arbejderklassemiljø jeg voksede op i ikke var noget der rigtigt kunne stimulere min egentlige natur. Jeg følte mig stort set altid anderledes. Det giver dog mening i dag at jeg var så isoleret, da 1’eren og 6’eren ofte foretrækker at være alene fremfor at tilpasse sig omgivelserne. Især 1’eren har et stort iboende frihedsbehov, og vil sjældent gå på kompromis.

1968, førskolealder

Et andet væsentligt tema har været oplevelserne af store indre konflikter, det vil sige et vanskeligt temperament med stærke emotionelle reaktioner, hvis jeg følte mig domineret eller blev udsat for uretfærdighed. De emotionelle reaktioner kunne ofte ikke spilles ud, fordi kravet om selvkontrol (1’eren) altid var massivt tilstede. De første 3 år af min folkeskole havde jeg dog ofte fysiske slagsmål med andre drenge i skolen. Det var næsten naturligt at slås, det var noget drenge gjorde, men det øgede naturligvis isolationen. Det var tydeligt at jeg var stærk og god til at kæmpe, hvilket kommer til udtryk i min 1’er krop. Det mønster stoppede dog brat, da jeg tabte et slagsmål i skolen til en stærkere dreng og blev ydmyget af nederlaget. I det øjeblik trådte 1’eren i mig i karakter, og valgte en anden vej til toppen ved at være den hurtigste og skarpeste i replikken (1’er mental). Frygten for ydmygelse er en af 1’erens største begrænsninger, fordi den ønsker at være den stærkeste eller i toppen af fødekæden.

Militærtjenesten gjorde det muligt at kanalisere alle mine aggressioner og frustrationer ind i et konstruktivt udtryk. Den forholdsvise hårde disciplin, samt ikke mindst tilgangen til de destruktive våben, gav mig en oplevelse af at kunne håndtere energierne i min natur. De mennesker der ikke har været i militæret, vil nok have svært ved at forstå hvad det gør ved personligheden når man får træning i de forskellige våbentyper. For mig at se giver det en form for tillid til nogle af de mest primære energier i personligheden når man lærer at omgås våben. Skydetræningen giver evnen til at være rolig og fokuseret for at ramme plet. Første gang man smider en håndgranat skal man udvikle tillid til at den ikke sprænger op i ansigtet på dig, når du trækker sikringen og kaster den. Når man affyrer en panserværnsraket eller kanonen på en kampvogn får man adgang til den samme primære destruktionsenergi.

1982 – Netop forfremmet til korporal, som soldat i FN’s fredsbevarende styrker på Cypern.

Jeg vil ikke glamourisere livet i militæret, og de fleste af os ville nok ønske at vi ikke havde behov for militæret. Men det var en god oplevelse for mig på daværende tidspunkt som bidrog til at få retning på mit liv, selvom det på ingen måde kunne løse mine dybereliggende psykologiske problematikker. Når jeg kigger tilbage på denne tid, har opdagelsen af især energipsykologien givet mig en langt dybere forståelse og accept af mine grundlæggende energier og de problemer jeg har kæmpet med. Det har gjort det langt lettere at forstå såvel mine positive kvaliteter som målrettethed, idealisme og arbejdsomhed (1’er og 6’er). Men naturligvis også skyggesiderne som fx selvtilstrækkelighed (1’eren), et opflammende temperament (6’eren), og en dyb utilfredshed med min personlighed fordi den ikke lever op til mine høje idealer (6’eren).

Militærtjenesten gav mig noget at tro på, den motiverede mig til at disciplinere min natur og samle mine ressourcer omkring det at blive en god soldat. Det er tydeligt at de 5 år var det første skridt i en langstrakt proces med at samle min personlighed gennem idealisme, engagement og aktivisme. Jeg troede virkelig på projektet – at forsvare Danmark og den frie verden, men typisk for denne fase i livet, hvor man opbygger sin personlighed, skete det også for mig på en meget ubalanceret måde.

Sammenbrud og opbrud

I de år fra jeg var 17 til 22 år var der ikke tale om at gå i psykoterapi eller reflektere dybt over min egen natur. Det var en periode, hvor jeg ofte var dybt ulykkelig, især over mit fraværende kærlighedsliv. I militæret fik jeg mine første rigtige venner, men indeni var jeg ofte nedtrykt uden at jeg kunne finde ud af dele det med nogen. Jeg udviklede en evne til at isolere mig, og gennemlevede processerne alene. Et vilkår der ofte følger med en stærk 1’er, er at man må rejse sig ved egen kraft. Jeg havde også opbygget et massivt forsvarssystem (1’er), så ingen kvinde kunne få adgang til min sårbarhed (6’er). Inde bag min hårde facade gemte der sig imidlertid et hengivent og romantisk hjerte der hører min 6’er natur til. Det gjorde det umuligt at åbne op til et kærlighedsforhold, selvom jeg ikke manglede muligheder, men der var nærmest en glasvæg mellem mig og omgivelserne. I disse år udviklede jeg desuden en alvorlig akne med bylder i ansigtet, hvilket gjorde mig yderligere sårbar og forstærkede min frygt for ydmygelse, hvis nogen skulle latterliggøre mig på den baggrund.

Det siger sig selv, at når ens personlighed er sammensat ligeligt af 1’eren og 6’eren, så opstår der en voldsom konflikt mellem de to energityper. I mine unge år var det behovet for selvkontrol og en cool facade (1’eren) som kæmpede med behovet for romantisk passioneret hengivelse (6’eren). Det var først da jeg mødte min første kæreste som 21-årig at proppen gik af flasken, og ud væltede et helt livs fortrængt følelsesliv. En stor romantisk forelskelse kombineret med en ukontrollabel bølge af ulykkelighed skyllede igennem mig. Det vendte op og ned på mit liv, for jeg mistede fuldkommen selvkontrollen på grund af de stærke opdæmmede emotioner.

Forholdet varede et par år, og afslutningen fremkaldte min første store eksistentielle krise som betød at jeg ikke længere kunne leve bag min isolerede facade (1’eren). Der måtte ske noget nyt, og på forunderlig vis forlod jeg på kort tid i en alder af 24 år militæret, flyttede fra Næstved til København, og kom på højskole. Det var en komplet identitetsforvandling der foregik i de næste par år.

Fra soldat til New Age tilhænger: Personlighed version 2.0

En helt ny energi kom nu ind i mit liv, og den handlede om at forstå og udvikle mit FØLELSESLIV (6’er personlighed og følelser). Det var tydeligt at jeg vågnede op til mine fortrængte følelser og mine sociale fobier, og at jeg levede i en skal som jeg måtte ud af. Det vigtigste skifte i den periode var at jeg fik et helt nyt socialt liv med mennesker der interesserede sig for astrologi og selvudvikling. Jeg gav slip på livet i Næstved og alle dem jeg kendte; jeg vidste instinktivt at jeg måtte frigøre mig fra gamle indflydelser for at kunne gennemføre et stort identitetsskifte. Den mentale 1’er giver evnen til at give slip og hugge bindinger over med den mentale økse for at skabe større frihed.

På højskolen var der kurser i astrologi og parapsykologi som tændte en ild i mig, jeg aldrig havde oplevet før. Da jeg mødte astrologien vidste jeg hvad resten af mit liv skulle bruges til, for den gav mig en nøgle til at forstå, hvem jeg var, og hvad jeg havde mulighed for at blive. Det var endnu engang 6’eren der drev processen med en glødende interesse, understøttet af min dynamiske mentalitet der gjorde mig ambitiøs og målrettet. Men det var også den første kontakt til min essens (2’eren), for astrologien åbnede til en kosmologisk visdom som gav mig en forståelse af at jeg var en del af en større helhed.

Mit primære engagement i livet var fortsat egocentreret, og det handlede først og fremmest om at befri mig fra det fængsel af usikkerhed, jeg levede i. Jeg vågnede kort sagt op til de mangfoldige konflikter der levede i mit væsen, men nu begyndte jeg at gøre noget ved dem. Årene frem til jeg fyldte 29 var primært fokuseret på at studere astrologi, meditere og gå i psykoterapi. Jeg var fortsat uden nævneværdig uddannelse, og derfor levede jeg af forefaldende arbejde i byggebranchen og som rengøringshjælp i en børnehave. Jeg kom fra et arbejderklassemiljø, og var vant til at man lavede hårdt manuelt arbejde. Der var intet i min opvækst der kunne stimulere min ambitiøse 1’er, udover viljen til at klare sig selv. Det var begyndt at blive ydmygende for min 1’er at lave hårdt fysisk arbejde, men det blev opvejet af at jeg var begyndt at identificere mig med det alternative univers som jeg beskæftigede mig mere og mere med. Derfor fungerede det for mig, og det var den første periode i mit liv, hvor jeg begyndte at holde lidt af mig selv.

Da jeg var 25 år satte jeg mig første gang ned og mediterede, og det var som at komme hjem. Meditationen lærte mig at jeg kunne ændre mine ulykkelige følelsestilstande ved at visualisere en sol i min brystkasse som strålede af rummende accept. Jeg fandt for første gang i mit liv et sted indeni, hvor der var kærlighed, og derfor blev meditationen en selv-healing, et sted hvor jeg samlede kræfter og kunne forvandle mig indefra og ud.

Det, der drev denne proces, var mit behov for at opleve kærlighed (2-6’er) og at blive helt fri til at være mig selv (1’er). Den introverte del af 6’eren blev aktiveret gennem meditationen, og min indre mystiker tonede langsomt frem. I meditationerne oplevede jeg spontane åbninger ind til kærlighedsenergier der var ubetingede, og de forløste min sårbare natur i kærlighed. I de første år brød en dyb kærlighed til Kristus igennem, hvilket virkede helt naturligt for mig, selvom jeg er vokset op i et ateistisk hjem.

Fra New Age til missionær i socialpsykiatrien

Min 6’er personlighed blev i stigende grad fokuseret på at udvikle mig selv gennem min daglige meditationspraksis, psykoterapi og studierne i astrologi og åndsvidenskab. I 1991 fik min personlighed et nyt fokus da jeg startede på uddannelsen til socialpædagog. Det tør siges at det var noget af et kulturchok for mig at træde ind i et forholdsvis venstreorienteret univers. Man skal huske på, at det ikke var lang tid siden at jeg var en flammende højrenationalistisk soldat, som hadede kommunister og andre venstreorienterede personer.

1996, aktivistisk socialpædagog

Det var som om at jeg var gået til fjendens lejr, og så alligevel ikke, for jeg havde efterhånden lagt min identifikation med min fortid bag mig. Jeg var blevet vegetar, rørte ikke alkohol, dyrkede meditation og new age filosofi, så derfor var uddannelsen blot et naturligt skridt ind i en helt ny identitet. Fra den ene ekstrem til den anden, igen et helt klassisk udviklingsmønster for en umoden 6’er personlighed.

Op i gennem 90’erne stabiliserede jeg min personlighed. Jeg stiftede for første gang familie, og fik et stort socialpolitisk engagement i forbindelse med mit arbejde med psykisk syge. Jeg var initiativtager til et landsdækkende magasin for psykiatribrugere, skrevet og produceret af dem selv. Det var sammen med mit engagement i teosofien, en kosmologisk og åndsvidenskabelig filosofi, de bærende fokuspunkter i mit liv.

6’er personligheden var fortsat i førersædet, for jeg var en aktivistisk missionær for mine to hjertesager. Jeg var rimelig ensporet og småfanatisk i min tilgang til det jeg troede på. Det kom der dog mange fine ting ud af, selvom det var ubalanceret. I årene omkring årtusindskiftet skete der endnu et stort skifte. Jeg fik en datter og skulle udvikle en helt ny identitet som far, hvilket var godt for mig, for den gjorde mig mere blød og lyttende.

Jeg forlod teosofien efter en krise i det fællesskab jeg var en del af. Jeg var dybt skuffet og desillusioneret over den manglende evne til at leve de idealer vi prædikede. Det var en begivenhed der fik mig til at beslutte, at jeg aldrig nogensinde ville identificere mig med en religion eller en filosofi. Jeg værdsatte fortsat mange af de værdier og indsigter, der var en del af teosofien, herunder filosofien om de syv stråler. Men jeg indså det begrænsende i at være fanget i en bestemt filosofi. Jeg havde behov for at være langt mere fleksibel og tænke selv. I en vis forstand var det missionæren i mig som døde, men ikke aktivisten. Begge arketyper er stærkt prægede af 6’erens behov for at være fortaler for en hjertesag.

Missionæren dør, men vejlederen fødes

Det var også i de år jeg skiftede fra en identifikation med 6’erens kvaliteter til 2’erens. Jeg besluttede på baggrund af denne krise at jeg måtte videreuddanne mig og gå i et intensivt psykoterapeutisk forløb. Jeg påbegyndte derfor uddannelsen til psykoterapeut i Psykosyntese, og afsluttede den med en MA-overbygning på et universitet i London. Dermed blev jeg den første i min familie som fik en akademisk grad, endnu et tydeligt eksempel på 1’eren, men også 6’eren der som mønsterbryder ofte skaber nye spor.

Jeg skiftede også karriere i disse år. Jeg stoppede i socialpsykiatrien og startede min egen virksomhed som coach, underviser, og senere psykoterapeut. Det var tydeligt at mit fokus skiftede indeni, for jeg kom under indflydelse af en helt ny energi. Det psykoterapiske arbejde åbnede mig op til en langt mere intim, rolig og rummende del af mig. Jeg blev mere favnende i mit filosofiske ståsted, var mere oplevelsesorienteret og nede på jorden. Det er tydeligt for mig i dag at det var min 2’er essens der banede vejen for mit fuldtidsvirke som psykoterapeut og underviser i psykologi og meditation. Jeg blev bedre i stand til at mestre de passionerede energier, så det er mig der rider på hesten og ikke hesten der rider med mig.

Det, som den sensitive livsenergi bringer med sig i mit tilfælde, er en langt større bevidsthed og indsigt i det psykologiske univers vi lever i. Den stimulerer mig til at finde et center af ro og nærvær i mit indre, hvor jeg kan være i sensitiv kontakt med mig selv og mine omgivelser. Det er dog fortsat en daglig kamp at erobre denne rolige, kærlige, iagttagende væren, for igen og igen flammer ilden fra mine personlighedstyper (6-161) op og bringer mig midlertidigt ud af balance.

Lad mig give et par eksempler på, hvordan mine energityper er i kamp med hinanden, og hvad jeg må gøre for at harmonisere dem og få min krop, følelser og tanker til at samarbejde med min essens.

2005, foto til Will-management workshop

I forbindelse med mit forfatterskab bliver jeg ofte udfordret af reaktionerne fra mit dedikerede og passionerede følelsesliv. Jeg kan blive så begejstret for de ideer og indsigter jeg beskriver, at jeg ikke kan fortsætte med at skrive fordi jeg bliver for følelsesfuld. Mit solar pleksus begynder at syde og boble, og jeg må gå en tur for at dampe af. Det er meget uhensigtsmæssigt, for det ødelægger det kreative flow i skriveprocessen. Jeg må derfor løbende gribe ind i mine reaktioner, og give slip på de forstyrrende emotioner ved at trække vejret igennem dem og berolige dem. Jeg iagttager dem på en kærlig og upersonlig måde, og beder dem om at slappe af. Dette er et eksempel på, hvordan jeg ved hjælp af 2’erens sensitive energier kan gribe ind i 6’erens forstyrrende passion.

Et andet problem i forbindelse med skriveprocessen er at jeg ind i mellem skaber et så intensivt fokus, at jeg kører hen over mine kropslige og følelsesmæssige signaler. Jeg skriver uanset hvordan jeg har det, og maser ordene igennem og ned på papiret. Når jeg har gjort det et par dage begynder jeg at få klare stressymptomer: irritation, anspændthed og en fornemmelse af, at jeg ikke længere er i kontakt med de blide følelser. Dette er et eksempel på, hvordan det dynamiske tankesind ved hjælp af ren og skær viljestyrke kan gennemtvinge sin dagsorden. Det er yderst uproduktivt, for på et tidspunkt bliver jeg nødt til at opgive skriveprocessen i et par dage fordi mit nervesystem er helt udmattet. Dette er tydelige eksempler på, hvordan en for stor intensitet og kraftanvendelse skaber problemer.

Jeg plejer gerne at sige med et humoristisk glimt i øjet, at mit livsprojekt handler om at få min vise og sensitive natur til at udtrykke sig gennem en kampvogn. Dette er ikke et let projekt.

Når humor, spontanitet og åbenhed polerer personligheden

Dette bringer mig til min sidste pointe, som er nødvendigheden af at integrere nogle af de andre energityper i sit udtryk. Vi har altid alle syv livsenergier til vores rådighed – en essentiel pointe at trække frem. På et tidspunkt i 2012 nåede jeg frem til at jeg måtte styrke min kontakt til 4’erens kreative og spontane energier. Jeg oplevede at jeg fortsat var for stivnet, hæmmet og ensporet i mit personlige udtryk. Dette er naturligvis indlysende konsekvenser af at have den energitypologi jeg er udstyret med. Jeg besluttede derfor at jeg ville sætte alt ind på at udvikle en mere spontan, let og afslappet personlighed.

Når vi kender energipsykologiens energiunivers og metoderne til at arbejde med energi, kan vi begynde at forme vores personlighed som vi ønsker den. Det vil sige indenfor rammerne af den typesammensætning vi har, men der er meget store muligheder for at tilføje stærke facetter fra de øvrige typer. Det hele afhænger af, hvor stor en indsats man er parat til at yde.

Jeg omlagde min meditationspraksis, så jeg i lang tid mediterede på 4’erens psykologiske kvaliteter. Ved hjælp af visualiseringer af indre billeder af skønhed og harmoni kom jeg i kontakt med kvaliteterne graciøsitet og legende lethed. Hver gang vi oplever energien, værdsætter den og lader den fylde i vores væsen, så bygger vi gradvist kvaliteterne ind i vores personlige psykologi. Vi kan på den måde skabe en ny atmosfære og adfærd, og det er i virkeligheden kernen i den østlige yogafilosofi. Eller sagt med et kristent perspektiv: ”Som et menneske tænker i sit hjerte, således bliver det.”

Der er dog altid en pris der skal betales, en udfordring som rejser sig når vi søger at ændre kvaliteter og adfærdsvaner. I mit tilfælde medførte det at modpolerne til denne åbne og legende energi rejste sig i mit væsen, især når jeg skulle leve den ud i mine møder med omverdenen. Jeg oplevede fx en stivnende frygt for at lade mennesker komme tættere på mig i det offentlige rum. Disse reaktioner arbejdede jeg med i et længerevarende psykoterapeutisk forløb, og fik på den måde hjælp til at give slip på nogle af mine forsvarsmekanismer. Hvor stærk en indre modstand vi oplever afhænger af, hvor højt et mål vi sætter os.

Jeg begyndte også at gå til yoga tre gange om ugen fordi min krop var stiv som et bræt og ikke særlig graciøs eller bevægelig. Den kropslige yoga er en bevægelsesform som har mange af 4’erens energier i sig, da den fører til fysisk og mental balance og harmoni. Yogaen udøvede jeg gennem en to-årig periode, og resultatet var forbløffende, for min krop ændrede sig markant og blev langt mere smidig og velkoordineret. Det påvirkede også mit følelsesliv at være sammen med de andre yogaudøvere fordi jeg nærmest sugede deres energi til mig. De mennesker, der udøver yoga, er ofte små spinkle og graciøse mennesker som udstråler den lethed og ynde jeg selv havde behov for.

I disse år deltog jeg i flere kurser hvor fokus var dans, autentiske relationer og intimitet, noget der var yderst grænseoverskridende for min personlighedstype. Det er balancen mellem det indre arbejde og den ændrede adfærd blandt mennesker der skaber den hurtigste forvandling. Jeg opsøgte derfor sociale miljøer med mennesker, som havde stærke 4’er energier, hvilket også var ret udfordrende fordi de er langt mere kropslige og intimitetssøgende end mit væsen er vant til.

Resultatet af alle disse anstrengelser blev en helt ny måde at være i livet på. Det forandrede min måde at undervise på som blev langt mere oplevelsesorienteret og kropslig. Ved at integrere 4’erens kvaliteter blev jeg langt mere ekspressiv og relationerende. Det gjorde det lettere for min 2’er essens at komme til udtryk i min personlighed.

Det ændrede også mit kærlighedsliv, for i 2015 mødte jeg Karianne der i dag er min kone, min soulmate og livsledsagerske. Den kærlighed, vi deler, og som jeg først nu havde mulighed for at åbne op til, har styrket min evne til at være både nærværende, sårbar og stærk.

Jeg er fortsat på rejse for at afbalancere min energitypesammensætning med de andre livsenergier, men jeg har nu fundet den farvepalet som jeg kan udsmykke min personlighed med. På den måde får jeg endnu mere at give, og som nævnt tidligere er vores største gave at give den vi er til verden.

Vil du vide mere om energipsykologien og dens energityper?

Her kan du købe bogen: Energipsykologi – Dine energityper – Dit psykologiske DNA

Her kan du se et kort videointerview, hvor jeg forklarer mine energityper

Her kan du læse den uddybende artikel om Energipsykologi