Et centralt begreb i Roberto Assagiolis Psykosyntese. Disidentifikation betegner den proces, hvormed et menneske trækker sin identifikation tilbage fra en ydre rolle, funktion (job), en bestemt følelse, tanke og adfærd og i stedet identificerer sig med den indre centrale kerne og bevidsthed man oplever som iagttageren. Disidenfitikation hjælper os til at opleve os som et nærværende vidne til vores psykologiske liv og som iagttager erkender vi at vi ikke er kroppen, følelserne, tankerne eller noget andet vi kan iagttage. Vi er nemlig selve vågenheden, nærværet, vidnet eller iagttageren.
I Psykosyntesen kaldes dette vidne for for det bevidste jeg og Selvet.
Læs også ubundethed
I bogen Psykosyntesens Sjæl af Kenneth Sørensen er der et helt kapitel dedikeret til disidentifikation og hvordan den fører til stor indre frihed.
