Personlighedsspaltning

Personlighedsspaltning kan dække over mange forskellige indre tilstande afhængig af det perspektiv man anlægger på det. Indenfor psykosyntesen skelner man mellem milde og svære tilfælde, hvor sidstnævnte hører til i den psykiatriske kategori.
De milde personlighedsspaltninger har vi alle mere eller mindre og de dækker over forskellige delpersonligheder som er dårligt integreret, hvilket vil sige ligger i konflikt med hinanden. Det opleves ofte som ambivalente tilstande, hvor stærke kræfter trækker i hver sin retning. Ifølge psykosyntesen er vores personlighed ikke fra naturens hånd en helhed, men består af en samling af delpersonligheder (roller) som vi agerer gennem, afhængig af de sociale situationer vi befinder os i. (læs mere under delpersonlighed).
De lidt alvorligere tilstande af personlighedsspaltning handler om delpersonligheder som bliver helt afvist af det personlige selv – man taler om dissociative forstyrrelser. Her er der tale om elementer i personligheden som benægtes og fortrænges fordi de måske er belagt med skyld og skam. Disse elementer – fx stærke seksuelle eller aggressive kræfter, glider ned i det ubevidste hvor de kører deres eget løb og med mellemrum kaprer bevidstheden, således at personen bliver et offer for ”uforklarlige” reaktionsmønstre. Ofte vil personen beskylde udefrakommende hændelser og personer for at vække dem til live. Det kan være voldtægtsmanden og voldsmanden der fx forsvarer sine overgreb med: ”hun fristede mig” eller ”han provokerede mig”.
I de helt alvorlige tilfælde af personlighedsspaltning taler man om multipel personligheds forstyrrelse og dette er så alvorlige tilfælde at det ligner dr. Jekyll og mr. Hyde. Her skifter personen fuldkommen personlighed mellem flere forskellige identiteter eller magtfulde delpersonligheder og der findes ikke nogen bevidst forbindelse mellem de forskellige elementer. Kun en langvarig psykosynteseterapi i et forsvarligt klinisk miljø kan rette op på disse tilstande.
Den transpersonlige psykiater Stanislav Grof er af den opfattelse, at der i nogen af de sidstnævnte tilfælde er tale om besættelsestilfælde, altså hvor indefrakommende personligheder tager et andet menneskes krop i besiddelse i kortere eller længere tid.
Afslutningsvis skal det med, at der findes en stor spaltning som alle mennesker har til opgave at slå bro over, nemlig spaltningen mellem det personlige selv og det højere Selv. Vi er ikke i direkte bevidst kontakt med Selvet på dets eget højere plan fordi der netop eksisterer en spaltning mellem den højere og lavere bevidsthed. Dette brobygningsarbejde kalder psykosyntesen for den spirituelle psykosyntese.