I denne korte artikel beskriver Assagioli hvorledes vi kan opleve udødeligheden som et indre faktum hævet over enhver tvivl. Han giver eksempler på nogle af de vigtigste oplevelser af den transpersonlige verden.
Af Roberto Assagioli
Oversættelse: Annabritt Jakielski
Længslen efter udødelighed er af afgørende vigtighed for mennesker. Måske bunder denne længsel i selvopholdelsesdriften eller i et ønske, som udspringer af angst for døden; måske er den et tegn, en mere eller mindre klar intuition om en grundlæggende sandhed, en strålende realitet?
Spørgsmålet har to forskellige svar – det handler om at sætte os selv og andre fri fra den materialistiske fornægtelse og tvivlen på udødelighed.
1. Det videnskabelige bevis for vores overlevelse
Omfanget af beviser, som verden over findes igennem metafysiske studier, synes så overvældende, at hvis et menneskes formål ville være, med et fordomsfrit sind, at læse alle bøger om dette emne, ville man med sikkerhed kunne konkludere det menneskelige sinds overlevelse og funktionalitet efter det fysiske legemes død. Intelligente mennesker, trænet i videnskabelig metodik, så som fysikerne William Crooke, Oliver Lodge, filosoffen Charles Richet og mange andre, kunne efter gentagne eksperimenter drage disse konklusioner.
Deres konklusioner kunne efter min mening have samme store vægt som den betydning, der tillægges andre videnskabsmænd inden for forskellige videnskabelige forskningsområder.
Beviserne for den menneskelige overlevelse er løfterige, da de ophæver det materielle livs begrænsninger og peger hen imod planer eller usynlige virkeligheder, hvor mennesker med psykiske evner eller andre væsener lever og har deres virke.
Alligevel er beviserne for overlevelse ikke tilstrækkelige i forhold til at ophæve den menneskelige psykes iboende mysterium, så vi må kigge dybere endnu og følge det andet spor.
2. Den direkte opnåelse af udødelighed
Hvis vi vil opnå udødelighed, må vi spørge os selv: ”Hvad eller hvem er udødelig?” Svaret på dette spørgsmål indbefatter en analyse af eller viden om de forskellige sider og niveauer af vores psyke, som op igennem historien er beskrevet på forskellig vis.
Den følgende klassifikation er efter min mening i overensstemmelse med såvel den esoteriske lære som de moderne psykologiske opdagelser.
Niveauerne er følgende:
Instinktplanet
Følelsesplanet
Mentalplanet
Det spirituelle plan
Instinktplanet er næsten udelukkende ubevidst eller underbevidst; det andet og tredje plan er delvist bevidst og delvist underbevidst, og det fjerde plan er næsten udelukkende overbevidst. Opnåelsen af udødelighed kan alene opnås gennem – eller i – den spirituelle psyke.
Vi kan derfor kun løse problemet ved at løfte vores bevidsthed til dét niveau, eller ved at åbne vores sind imod de åbenbaringer, som kommer derfra. Enkelte mennesker har til alle tider og på alle steder været i stand til dette.
Religionsgrundlæggere, indviede og mestre, mystikere og profeter, filosoffer og poeter findes blandt medlemmerne af denne store “sky af vidner”. Upanishaderne og Bhagavad Gita, Det Gamle og Det Nye Testamente, Platon, Plotin, alle religioners mysterier og, i moderne tid, vidnesbyrdene fra intuitive mennesker så som Walt Whitman og E. Carpenter samt det, som Busk, James, Winslow Hall og Ouspensky bidrog med, bringer vidnesbyrd herom og styrker det samlede billede.
Det er muligt for os at udlede alle de elementer, som disse beviser har til fælles, ved at udelade alle forskellene og ulighederne i temperament og karakter hos dem, der har bidraget.
Vi kan således udlede følgende lighedsfaktorer:
1. En indre sansning af lys, som til tider er så intens, at den kan beskrives som en blændende pragt og et flammehav af ild. Denne særegenhed fører til ordet ”oplysning”, som beskriver overbevidste tilstande. Denne form for oplysning reflekteres ofte i den ydre verden, så vi kan opfatte den på en måde, som om den kan forandre sit udtryk og fyldes af et strålende lys.
2. En følelse af befrielse fra den ordinære underbevidsthed og almindelige selvcentrering, der er forbundet med en følelse af ekspansion og ophøjelse af bevidstheden.
3. En følelse af altings enhed. Denne form for fuldbyrdelse er ejendommelig, da det – selvom den er forbundet med den omtalte følelse af tab af og forglemmelse af personligheden – på samme tid er muligt at have følelsen af et mere fuldbyrdet, mere vidtfavnende og virkeligt liv.
4. En følelse af skønhed, såvel en indre og formløs skønhed som den hidtil uerfarede åbenbaring af den ydre verden i alle dens mest almindelige og ordinære aspekter (som i en vis forstand kan sammenlignes med at forelske sig, når alt forekommer lysende. N.D.R.)
5. Følelser af glæde, fred, kærlighed i forskellige grader.
6. Tabet af tidsfornemmelse: at løfte sig over det, som skal blive, over det som har været, over det nuværende og det fremtidige, erkendelse af det evige nu og det bestandige, det transpersonlige Selvs uforgængelighed, som er vort væsens kerne.
7. En stærk vished og en dyb indre vished om, at den nævnte indre oplevelse er ægte.
8. En tilskyndelse til at tale, til at formidle oplevelsen af illumination for at dele vores dyrebare skat, og en følelse af kærlighed til og medfølelse over for mennesker, som famler i mørket.
Her kommer et andet spørgsmål ind i billedet: “Hvorledes når vi denne erkendelse?”
Nogle gange opstår den spontant og pludseligt, så mange forbløffes og oplever det som et mirakel. Til andre tider kan den opstå som en belønning for en indre disciplin eller en omhyggeligt udført praksis, udførelsen af yoga , eller enhed med den transpersonlige virkelighed.
Måder og veje til denne form for erkendelse omfatter blandt andet:
Bøn (emotionel eller som et udtryk for hengivenhed)
Meditation (mental)
Kontemplation (intuitiv )
Fremsættelse af udsagn (brug af viljen )
Invokation (bestræbelsen på at samle og forene alle stemmerne i en syntesisk indre handling i psyken).
Blandt de mange uddrag, som har til formål at fremme de transpersonlige erkendelser, valgte jeg selv de to smukkeste og mest kraftfulde:
Mere strålende end Solen,
Renere end sne,
Finere end æter
Er Selvet
Ånden i mit hjerte.
Dette selv er jeg,
Jeg er dette Selv.
(Rudolf Steiner)
Min Sjæl skal aldrig dø,
Min Sjæl skal aldrig ophøre med at eksistere.
Der var aldrig en tid, hvor den ikke eksisterede.
Enden og begyndelsen er drømme;
Ufødt, udødelig, uforanderlig er Sjælen evigt.
Døden har aldrig rørt den, selv ikke hvis dens ”hus” synes et livløst hjem
(Bhagavad Gita)
Som jeg ser det, er det muligt at opnå en indre, åndelig oplevelse af udødelighed, og vejene dertil er velkendte og tilgængelige for mennesker, som ønsker at betræde dem.
Sådan kan du komme videre
Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv
Læs også artiklen Psykosyntese en integral psykologi og biografien om Roberto Assagioli
Læs introartiklen om integral meditation
Gem kommentar