Table of content
Af Roberto Assagioli m.fl. Uddrag fra bogen Skabende meditation.
Typer på udstråling
I denne tid konfronteres menneskeheden med problemet om, hvordan man kan anvende de energier, der fremkaldes eller modtages gennem meditation, bøn og invokation. At disse energier skal benyttes har to årsager:
- At undgå ophobning og overstimulering i det indre.
- Fordi de er meget værdifulde, og fordi det både er en pligt og et privilegium at benytte dem til gavn for menneskeheden.
De kan anvendes på to måder – for det første med indre aktivitet og for det andet med ydre aktivitet eller handling. Med indre aktivitet menes, at der sker en udstrømning af energier til de mentale og følelsesmæssige niveauer, der derved bestråles. At en sådan udstrømning og bestråling er en realitet har altid været kendt, undtagen måske i nutidens materialistiske og kulturelle periode, som mennenskeheden er ved at forlade. Imidlertid er der nu så mange kemiske processer og tekniske resultater, som illustrerer, at udstråling er en kendsgerning, og som hjælper mennesket til at forstå udstrålingens natur og processer.
Et eksempel på dette er fænomenet radioaktivitet, der uden at blive påvirket stråler udad fra radium og indad ved at bombardere atomer ind i cyklotroner. Radio, TV, mobiltelefoni og internet viser ligeledes, at man kan sende lyd og billeder over store afstande uden synlige forbindelser.
Når dette er muligt på de fysiske energiniveauer, er det ikke overraskende, at de kan forekomme på det psykologiske områdes mere subtile niveauer. Det gælder f.eks. fænomenet spontan telepati, der ofte finder sted. Efterhånden som dette emne studeres videnskabeligt, og der bliver ført bevis for, at telepati er en realitet, så kan fornuftsbetonet tvivl ikke længere fremsættes.
Psykologisk og åndelig udstråling
Der findes to slags psykologisk og åndelig udstråling:
1. Spontan, ubevidst udstråling
Den spontane, ubevidste – man kan sige uundgåelige – type svarer til den automatiske radioaktivitet fra radium. Ikke alene sker udstrålingen uden nogen indsats eller viden fra menneskets side, men man kan heller ikke tilbageholde den, hvis man prøvede. Msn kan ikke maskere sit virkelige selv – sjælen.
Når udstråling har åndelige egenskaber, og når den stråler ud fra et menneske, der har nået et højt selverkendelsesniveau, så er virkningerne kraftige og i en vis forstand magiske. En nutidig psykolog A.H. Maslow, der opdagede, at en sådan udstråling var en realitet, beskrev den på følgende måde:
… selvrealiserende mennesker ”udstråler” kreativitet, som var det radioaktivitet, og rammer alt, uden hensyn til om det giver problemer, på samme måde som et glad menneske ”udstråler” glæde uden at have et bestemt motiv eller bagtanke med det, idet glæden stråler på alt, lige som solskin. Den stråler på hele området, og den får alt til at vokse (som kan vokse), og den går til spilde på sten og alt det, der ikke kan vokse.
A.H. Maslow, Creativity in Self-Actualizing People, p. 12
Keyserling sagde den samme sandhed meget bestemt:
… blot en helgen er til stede, er det en velsignelse, blot en helt er til stede, giver det styrke og mod, blot en stor troende er til stede, skaber det tro, og den, der viser stor tillid, skaber tryghed. Hertil kommer, at det er den dybe værens stille ubesværede udstråling, der sikrer den mest kraftfulde aktivitet i længere tid. Dette har vist sig at være sandt i tusinde tilfælde i rum såvel som i tid. Jo længere væk et menneske, der er åndeligt besjælet, lever fra andre, jo mere utilgængelig dette menneske er, des længere ud når tilkendegivelsen af dets udstrålings dybder.
Herman Keyserling, From Suffering to Fulfilment, p. 90
2. Tilsigtet, bevidst projektion
Aktiv udstråling eller bevidst projektion svarer nøje til radioog fjernsynstransmissioner og kan fungere på to måder:
- Udstråling i alle retninger uden et egentligt sigte eller mål. Det udsendes ”til alle, som er interesseret”, eller som er i stand til at modtage budskabet eller billedet.
I den buddhistiske canon (Majhmanikayo.XL) beskrives de fire guddommelige stadier (brahmaviharas) som udstrålende kontemplationer med følgende formel:
Munken dvæler med sin ånd opfyldt af kærlighed og lader den udstråle i fire retninger: Nord, syd, øst og vest, og også opad og nedad … han bestråler hele verden med sin ånd, der er gennemtrængt af kærlighed, og med sin ånd, der er langtrækkende, dyb og ubegrænset og uden had og vrede.
Denne formel gentages tre gange, og derved øges kærlighedsevnen med efterfølgende hengivenhed, glæde og sindsro. For at den kan blive virkningsfuld kræver denne form for udstråling stor indre kraft og en høj åndelig ”spænding”.
2. Specifik udstråling, der rettes mod et bestemt mål. Det svarer til de stråler, som kun projiceres i én Denne metode kræver ikke så høj ”spænding”, fordi virkningen bliver større ved at fokusere energien – det svarer til Solens stråler, der kan skabe ild, når de fokuseres gennem en linse.
Spørgsmålet er nu, hvad man kan og bør udstråle.
- Ved hjælp af åndelig telepati kan man udstråle tanker, enten helt abstrakte tanker eller tanker, der er ”formet” til tankeformer.
- Man kan udstråle egenskaber, aspekter og holdninger såsom kærlighed, lys, glæde, styrke og vilje.
- Disse to former for udstråling kan kombineres. Det betyder, at man kan udstråle tanker eller tankeformer, der betinges af eller vitaliseres med åndelige egenskaber.
En speciel form for udstråling skal anvendes i forbindelse med et healingsarbejde, men en illustration af dette område vil blive så omfattende, at det ikke på tilstrækkelig måde kan beskrives her.
Teknik til udstråling
1. Forberedelse
Som det første skal det studeres, hvordan man udfører udstråling. Dette har stor betydning, for at forsøgene kan blive vellykkede. Almindelig forberedelse består af koncentration på det, man ønsker at udstråle. Men når det drejer sig om en åndelig egenskab, så er den mest effektive metode at vække følelsen af selve egenskaben i sit indre, og at identificere sig med tanken om den, med dens energi og med dens budskab. Derefter vil der kunne ske en spontan udstråling. På denne måde kan man kombinere en spontan og en målbevidst rettet udstråling.
Endnu en faktor, der øger udstrålingens effektivitet, er glæde. Først kan dette virke overraskende, men når man ved, at glæde har en stimulerende og levendegørende virkning, er det tydeligt, at glæde letter og forhøjer effektiviteten i enhver handling.
2. Visualisering
Efter forberedelsen kommer den præcise formulering og visualisering af det, man ønsker at udstråle, hvad det end kan være. Det kan tage form som et budskab, en formel, et ord, og når det er muligt en illustration eller et billede.
3. Sammenkædning
Det næste er stadiet med at kæde sig sammen med modtageren og indstille sig på dennes niveau. Dette kan ske på to måder:
- Ved at visualisere modtageren (en person, gruppe, etc. ).
- Ved at sende en bølge af kærlighed til Kærlige tanker er en stor sammenkædende og forenende energi.
4. Projektion
Derefter kommer den aktuelle projektion. Det gøres bedst ved at visualisere en kanal eller en lysstråle, der styrer mod målet for udstrålingen, eller når det gælder almindelig udstråling, visualiseres lysstråler, der løber i alle retninger.
Farer ved udstråling
Der bør siges et par advarende ord om farerne ved udstråling og de eventuelle skadelige virkninger.
- Udstrålingen kan være for intens, og er dette tilfældet, kan det fremkalde to Modtageren kan som det første afvise udstrålingen, eller som det andet kan udstrålingen vække en modsat reaktion hos modtageren, eller den kan blive ”brændende” og dermed destruktiv. Virkningen af Solens stråler er et analogt eksempel på dette. Solen er kilden til alt liv, og dens stråler er godgørende, helbredende og livgivende. Men når de bliver for intense, går man ind i skyggen, og når man stædigt udsætter sig for denne bestråling, kan man blive solskoldet og endog få solstik. Det er således ikke en fejl fra Solens side, men det er modtageren, der ikke tænker sig om.
- En anden virkelig fare er fristelsen til at påtvinge eller påvirke andre med sin udstråling. Når man føler sig tilskyndet af selviske motiver eller af viljen-til-magt, eller endog når man har de bedste motiver, kan det virke Man bør huske, at ingen har ret til at krænke andres frihed, og derfor må man vogte sig for at projektere sit eget ”ideal”billede til dem, eller det man mener, de burde være. Dette er en helt almindelig fejltagelse, og den forekommer ofte hos forældre. Den kommer almindeligvis til udtryk ved at udøve autoritet eller ved at overtale og suggerere, men den kan blive lige så skadelig ved anvendelse af mere subtile metoder af udstråling. Derfor må man være klar over, hvilket stort ansvar man har i denne henseende og aldrig prøve på at påvirke i nogen bestemt retning, undtagen der foreligger en anmodning fra ”modtageren”, eller det er med fuldt samtykke fra ”modtagerens” side.
- Den samme advarsel må lyde i forbindelse med bønner og med tankeprojektioner, der har det mål at påvirke politiske og religiøse ledere i bestemte retninger. Man kan ikke vide, hvad der i det lange løb er det rigtige i alle situationer, og det er derfor mere sikkert at prøve at påkalde lys og andet, som man mener, er det rigtige, snarere end at prøve på at arbejde for bestemte resultater.
- Ved healing er der ligeledes behov for forsigtighed. F.eks. kan det at koncentrere opmærksomheden på patientens sygdom eller på de dele af det fysiske legeme, der er påvirket, have uønskede Det er bedre at påkalde de generelle healingskræfter og at omgive patienten med lys og tanker om ”helhed” og velbefindende.
Velsignelse
Den bedst kendte form for udstråling er velsignelse. Når den udstråles på en dynamisk måde og er inspireret og udsendt af en velovervejet viljetil-det-gode, er velsignelse den bedste overfører af åndelig energi. En generel velsignelse er blevet smukt beskrevet af en lærer som ”udstråling af en regnbue med velsignelse til alle dele af verden”. De mennesker, der er knyttet til en bestemt religion, kan blandt de hellige bøger og ritualer finde mange forskellige velsignelser, som de kan anvende. Men her følger en særlig formel på en velsignelse, som alle kan begynde dagen med:
Må alle ting og alle mennesker,
som jeg er i kontakt med
eller kommer i kontakt med i dag
være velsignet nu og for altid.
Sådan kan du komme videre
Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv
Læs også artiklen Psykosyntese en integral psykologi og biografien om Roberto Assagioli
Læs introartiklen om energipsykologi
Læs introartiklen om integral meditation
Gem kommentar